Dorte Toft
Medforfatter af "Bedrag" om Stein Bagger-sagen, hvor Bizzen-bloggen spiller en væsentlig rolle. Har modtaget eJour-prisen, IT-prisen, FUJ-prisen og Publicistprisen for sin journalistik. Desuden nomineret til Cavling-prisen i 2009.
Lykkelig i nørdland. Hvem bygger fremtiden? Gyldendal, 256 s., kr. 249,95.
Læs mere hos Boghuset eller download bogen gratis her.
Juraen er klar, men uforståelig. Staten kan koste sine borgere 500 millioner kroner eller hele 3 milliarder kroner i ekstraudgifter, uden at være erstatningspligtig. Staten kan koste en borger så mange ekstraudgifter, at hans eller hendes hjem på må tvangsauktion, uden at blive erstatningspligtig. “Bare Bad Luck, kære borger. Tag en tudekiks og kom videre”.
Frihed for ansvar træder i kraft, hvis miseeren hos borgeren “blot” skyldes forsinkelser i sagsbehandlingen. Det er senest pointeret af den nye justitsminister, Lars Barfoed, i debatten om problemer med den digitale tinglysning.
Kattelem?
Barfoed fortæller dog også, at Kammeradvokaten sidder med den endelige afgørelse. Og Kammeradvokaten kan lurepasse, indtil Rigsrevisionen har afsluttet sin undersøgelse.
Staten kan imidlertid blive erstatningspligtig, hvis man var bekendt med, at der var så kritiske fejl, da startknappen blev trykket, at en korrekt tinglysning ikke kunne gennemføres.
“Der var ingen kritiske fejl”, fortalte præsidenten for Tinglysningsretten, Søren Sørup Hansen, den 14. januar, da jeg mødte ham og direktøren for Domstolsstyrelsen Adam Wolf – et møde, jeg tidligere har skrevet om.
Der var dog kendte, mindre alvorlige fejl, og planer for deres udbedring. På niveauet under “kritiske”, nemlig “vigtige fejl”, fandtes 17 styk ved igangsætningen. It-mediet Comon, der følger den problematiske e-tinglysning allertættest, har omtalt det forhold samt den politiske oppositions reaktion herpå.
Nu 30 kritiske fejl
I dag er der konstateret omkring 30 “kritiske” fejl, blandt 1.500 hændelser indrapporteret til Tinglysningsretten siden systemet blev sat i drift for et halvt år siden, oplyser Adam Wolf over for mig.
Han påpeger, at når så store systemer sættes i drift, vil der vise sig uforudsete problemer, og det er jo sandt.”Og under en femtedel af de 1.500 hændelser gælder den portal (indgang til systemet, red.), som ejendomsmæglere og advokater bruger.” At han nævner dem hænger sammen med en kritik af manglende test.
Kun finanbranchen i brugertest
Ville nogle af de kritiske fejl have vist sig, hvis systemet havde været fuldt ud testet af slutbrugerne, som det sig hør og bør? Kun finansbranchen, hvis andel af slutbrugerne udgør 70 procent, fik muligheden for test, men finansbranchen sagde altså god for “motoren” i tinglysningen, oplyser Adam Wolf.
At motoren fungerer, må opfattes som at tinglysningen sker korrekt.
Ifølge Wolf er det problemer med brugervenlighed, der især plager de øvrige brugere – dem, der ikke fik tilbudt en brugertest – såsom ejendomsmæglere, advokater og boligrådgivere. Inden for brugervenlighed kategoriserer han blandt andet vejledning og tekster på skærm. Begge dele kunne have været bedre, siger han i dag.
Barfoed mødes med kritikere
Fraværet af testen for disse grupper forklares af justitsminister Lars Barfoed med, at “det ville give en væsentlig fordyring og (at det) ikke ville stå mål med udgifterne”. Bag vurderingen stod Tinglysningsretten samt CSC, der har ansvaret for systemet og kører driften.
I morgen, onsdag, skal justitsminister Lars Barfod mødes med organisationen Danske Advokaters administrerende direktør Paul Mollerup, der har klandret Barfod for ikke at fatte sagens alvor. Danske advokater har også samlet en lang række eksempler på, hvor det går galt.
I mødet deltager så vidt jeg er orienteret også formanden for Danske Boligadvokater, advokat Henrik Høpner. Organisationen undersøger, hvorvidt der rejses et gruppesøgsmål mod staten med krav om erstatning.
Kreditnota for fejl
Inden det møde er dog fastslået, at it-systemet uretmæssigt har opkrævet gebyrer for fremvisning af skærmbilleder, som brugeren rent faktisk ikke har anmodet om at se.
“Fejlen eksisterede ikke, da systemet gik i drift, men opstod tilsyneladende ved en opdatering den 1. november,” siger Adam Wolf, og tilføjer, at en grundigere brugertest derfor ikke ville have afsløret det.
Præsidenten for Tinglysningsretten, Søren Sørup Hansen, forklarer situationen som en uhensigtsmæssighed, “der har betydet, at kreditkunder ved brug af tinglysning.dk i nogle tilfælde ufrivilligt er kommet til at bestille og betale for en udskrift. Dette har vi nu ændret, og i de tilfælde, hvor der har kunnet være tvivl, vil de pågældende kreditkunder blive krediteret det opkrævede beløb.”
Fejl og forsømmelser
Men her følger lidt inspiration til mødet mellem justitsministeren, der har arvet den alvorlige sag, som især udfoldede sig under Lene Espersens tid i ministerstolen.
Inspirationen gælder fejl og forsømmelser.
“Vi undervurderede antallet af arbejdsopgaver i Holstebro,” siger Adam Wolf, der med sin nuværende viden ville have bemandet kraftigere og uddannet sagsbehandlerne bedre. “Det er primært for lav kapacitet i Hobro, der er problemet, slet ikke it-systemet.”
Som det er mange bekendt, blev den decentraliserede tinglysning, der var tilknyttet retskredse, samlet i Hobro i forbindelse med igangsætning af den digitale tinglysning. Målsætningen var, at omkring 60 procent af tinglysningerne skal kunne klares automatisk – her og nu. Centraliseringen betød, at mange garvede tinglysningsfolk blev fyret, og med dem er også paratviden om lokale tinglysninger gået tabt.
Har et dokument været arkiveret i fejl mappe – som det kan ske, når der er travlt – har it-systemer jo ingen erindring. Wolf peger dog på, at der er hurtige søgemuligheder, når man er i den elektroniske verden.
Nixer den digitale signatur
Forudsætningen for, at digitale tinglysning går igennem på minutter, hvor det før kunne tage en uge eller mere, er, at folk benytter den offentlige digitale signatur.
Majoriteten af ejendomskøbere og -sælgere har imidlertid ikke ønsket det. I stedet gives advokater og mæglere fuldmagter, signeret med “pen og blæk”. Disse sager indscannes og overdrages til manuel behandling. Ifølge Adam Wolf var 2 ud af 3 af scannere i Hobro fejlbehæftede indledningsvis, og det er blandt de afgørende årsager til, at sagerne fik hobet sig op i stakkevis, afventende behandling.
Matriklerne er smertensbarn
Allermest forsinket er de matrikulære ændringer, altså ændring af skel, udstykning af arealer med videre. Tinglysningen af disse ændringer blev standset allerede den 20. august, før de øvrige tinglysninger, forud for indførelse for e-tinglysning, og stakken er blot vokset og vokset, som beskrevet slutningen af tidligere blogindlæg.
“Vi har nu lavet forenklinger i sagsbehandlingen. At vi ikke havde set behovet før, er noget af det, der kan ærgre mig mest. Vi måtte erkende, at i praksis gav sagsgangen flaskehalse,” siger Adam Wolf. Han tror dog, at man når målet vedrørende de matrikulære ændringer, altså at alle forsinkelser er indhentet den 10. maj.
Problemer med driftsstabilitet
Wolf selv havde stort fokus på svartiderne, umiddelbart før systemet skulle gå i luften den 8. september 2009. Men det så ud til at være på plads.
Der har imidlertid været periodiske problemer med svartiderne, og CSC har siden årskiftet til 2010 også budt på regulære lammelser, hvor folk slet ikke kunne få adgang til systemerne.
Status er dog, at en halv million sager faktisk er færdigbehandlet i løbet af det systemets første halvår, og i alt har systemet håndteret 7,5 million transaktioner.
Barfoed om skatteydernes penge
Det var så et resumé af nogle af problemerne. Kan dette retfærdigøre, hvad der kaldes forsinkelser, og altså nul erstatningsansvar?
Om erstatninger siger den nye justitsminister Lars Barfoed i øvrigt, at han som ansvarlig minister ikke bare kan dele ud af skatteydernes penge.
Men hvad der kaldes endnu en bankpakke, finansbranchens ekstra renteindtægter på finansieringen af den forsinkede bolighandel, har han tilsyneladende intet problem med.
At den gruppe skatteydere flås er bare Bad Luck. Imens staten lader de høje tinglysningsafgifter samt tinglysningsgebyret fra de ramte fylde op i skattekassen.
Politiske konsekvenser
Det er sært for et borgerdyr som mig at se, at en borgerlig regering i den grad sætter det offentlige over, hvad der må anses for ret og rimeligt for borgeren. Kan den pressede økonomiske situation, Danmarks underskud, retfærdiggøre det?
Jeg er ikke selv ramt, så måske går det i glemmebogen. Men hvordan mon for de ramte, der må se tusindvis af kroner forsvinde ud i, hvad der kun kan betegnes som den blå luft. Absolut til ingen nytte.
Spørgsmålet er, om det også giver udslag ved næste folketingsvalg. De partier, der hjertensgerne giver staten mere magt, havde garanteret også sagt nej til erstatninger. Jeg har i hvert fald ikke hørt andet, men har jeg overhørt noget?
10. marts 2010 kl. 10:42
Formanden for Danske Boligadvokater, advokat Henrik Høpner har været ude med kritik, hvilket er ganske naturligt, sagen taget i betragtning. Dog kan det undre, at de først reagerede efter systemet gik i drift. Spørgsmålet er, om foreningen har snoksovet i timen ( http://bit.ly/9YA09H )
Mens det måske er juridisk korrekt, at staten ikke skylder erstatning, er det uforeneligt med retsfølelsen og opfattes nemt som arrogance fra statens side. Staten er til for borgerne skyld, ikke omvendt, hvilket burde være et væsentligt politisk budskab fra en borgerlig regering.
10. marts 2010 kl. 12:22
Uvidenhed driver værket i Danmark!!
Det er skatteborgerne som betaler når det går galt…Og det gør det stort set heletiden….Regeringens vilje er mere bureaukrati. Og det sker ved at besætte de øverste stillinger med personer hvis IT-kompetencer er begrænsede. Ingeniøren er dømt ude….
Og helt grotesk bliver det, når Statens IT med stolthed fortæller at alle dem som er udnævnt på ingen måde kan siges at have stor IT-viden….De fleste har studeret “magt” og har derfor en uddannelse som scient pol….(og lidt økonomi)….
Skatteborgerne er dobbelttaber. Vi er taber, når projekterne går galt. Men endnu vigtigere så er vi også tabere når de lette effektiviseringer ikke udnyttes. Men det kræver IT-viden og -forståelse for at udnytte disse. Det er derfor at man har langvarige IT-uddannelser – uddannelser der tager lige så lang tid som scient pol. Og det er uddannelser som flittigt bruges i den private sektor….Hvorfor er det så svært at skabe kompetence i den offentlige sektor….
Neden for citerer jeg IT-styrelsens hjemmeside for at gøre opmærksom på, at der er noget galt her.
Finansministeriets hjemmeside (IT-styrelsen skriver)
“Nr. 37: Chefgruppen på plads
Chefgruppen i Statens It på plads
Syv chefer får plads under direktør Lone Strøm og vicedirektør Kristian Buhl Hansen, og dermed er det øverste ledelseslag for Statens It nu på plads. De syv chefer har til sammen solid erfaring med it drift og udvikling, kundekontakt, ledelse og strategi.
?Jeg er glad for, at det er lykkedes os at ansætte et meget kvalificeret team af ledere. Deres forskellighed vil give en god dynamik, og de har alle skarpe kompetencer både fagligt og personligt. Jeg er derfor sikker på, at de sammen kommer de til at udgøre et rigtig godt ledelsesgrundlag for den opgave, vi står over for i Statens It,? siger direktør Lone Strøm.
Med ansættelsen af de nye chefer ser den øverste ledelse i Statens It nu således ud:
Direktion
Direktør Lone Strøm
Vicedirektør Kristian Buhl Hansen (tiltræder 1. marts)
Chefgruppe
Sekretariatschef Henrik Ravn
Henrik Ravn har været ansat som sekretariatschef i Statens It siden oktober 2008. Han er 49 år og uddannet cand. polit. Henrik Ravn har tidligere haft flere forskellige ledelsesfunktioner i Røde Kors, blandt andet som sekretariatschef. Derudover har han blandt andet erfaring fra det daværende Arbejdsministeriums internationale kontor og it-sektion.
Chef for It-styring og koordinering Mikael Skov Mikkelsen (tiltræder 1. marts)
Mikael Skov Mikkelsen er 30 år og uddannet cand. scient. pol. fra Aarhus Universitet. Han har siden august 2009 været programsekretariatschef i Statens It. Inden da har han blandt andet arbejdet som direktionssekretær i Økonomistyrelsen og i forskellige jobfunktioner i Finansministeriets departement.
Chef for Kunderelationer & – rådgivning Inge Lise Hansen (tiltræder 1. marts)
Inge Lise Hansen har siden 1999 arbejdet i Økonomistyrelsen – senest som kontorchef for Implementeringskontoret. Tidligere har hun blandt andet været ansat i PLS Consult A/S (det nuværende Rambøll Management). Inge Lise er 47 år og uddannet cand. scient. pol.
Chef for Service, Field support & Overvågning Martin Niels Pedersen
Martin Niels Pedersen er 48 år og uddannet cand. scient. pol med speciale i datalogi. Martin har været tilknyttet Statens It siden november 2008, hvor han kom fra en stilling som chef for det tværministerielle it-fællesskab, der servicerede blandt andet Finansministeriet og Økonomi- og Erhvervsministeriet.
Chef for Arkitektur, Innovation & Kvalitet Asger Søndergård Olesen
Asger Søndergård Olesen er 47 år og blev ansat som chef for Beskæftigelsesministeriets fælles it-fællesskab i 2009. Inden da har han arbejdet med ledelse og udvikling inden for it i en lang række offentlige institutioner. Senest som Strategi- og Udviklingschef i Koncern IT i Region Hovedstaden. Asger er uddannet cand. phil i Massekommunikation/Informatik fra Københavns Universitet.” Citat slut…
Jah, jah…regningen betales jo af skatteborgerne…..
Venligst
Sussie Holst
10. marts 2010 kl. 16:04
Direkte i forlængelse af @Sussie Holsts tankevækkende kommentar hører en artikel i Information med overskriften overskriften “Djøf’ere ansætter Djøf’ere”, der indledes således:
“Jurister, økonomer og statskundskabere der ansætter flere jurister, økonomer og statskundskabere. Det ser ud til at være rutinen i landets ministerier, hvor 80 procent af de ansatte i departementerne er medlemmer af DJØF. Og 60 procent af dem er enten uddannet økonom, cand.scient.pol. eller jurist.”
Hele artiklen er her:
http://www.information.dk/226744
Statens IT, der er placeret under Finansministeriet, har 1 statsautoriseret revisor i spidsen (Lone Strøm), hvis nærmeste er 1 HD’er, som vicedirektør (Kristian Buhl Hansen) samt 4 politologer plus 1 cand. phil. i ledelsen.
Det må så være en trøst, at nogle af disse, der jo er uddannet i en helt anden retning, har været inde over it-området i længere tid.
Der har jo altid været en tradition i Danmark for at tale om vigtigheden af omskoling. Jeg venter bare på, at arbejdsløse slagtere tilbydes omskoling til kirurger:-)
Spøg til side. Jeg skrev tidligere om min bekymring for regeringens sammensætning, og det blogindlæg kan ses her
http://bit.ly/aaJ3Y6
11. marts 2010 kl. 00:03
‘Fejlen eksisterede ikke, da systemet gik i drift, men opstod tilsyneladende ved en opdatering den 1. november,? siger Adam Wolf, og tilføjer, at en grundigere brugertest derfor ikke ville have afsløret det.’
Adam Wolf har den helt rigtige tilgang til test af IT systemer. Opdateringer er ikke noget man tester.
11. marts 2010 kl. 09:15
I denne uge har vist sig et helt nyt problem. Fredag den 5. marts udsendte Skat de nye ejendomsvurderinger pr oktober 2009.
Men det digitalte tinglysningssystem kræver efter fremkomsten af den nye vurderinger tinglysningsafgift opkrævet på grundlag af de gamle vurderinger, når disse overstiger handelsprisen.
Det vil sige, at tinglysningssystemet opkræver uretmæssigt for høje afgifter, fordi oplysningerne om de nye vurderinger ikke rettidigt er lagt til rådighed for det digitale tinglysningssystem.
Hvem har mon sovet i timen på dette punkt, som helt klart også burde have været forudset af de ansvarlige?
Borgerne er gidslerne, som uretmæssigt opkræves for højer afgifter, indtil forholdet er rettet.
11. marts 2010 kl. 10:04
Rip-Rap-Rup effekten er lige så udpræget andre steder, hvor man som regel også ubevidst udelukker andre uddannelser end dem, man kender fra sig selv. Min oplevelse ved jobsamtaler er at HK’ere ansætter HK’ere, cand. merc.’ere ansætter cand. merc’ere (men kan driste sig til at lade en enkelt HD’er slippe igennem), og det gælder uanset om det er en offentlig eller privat virksomhed.
En sjælden gang er der så en rekrutteringsvirksomhed, der går på jagt uden for reservatet og skaffer en “alternativ” kandidat, så de kan vise at de bringer andre løsninger i spil.
På IT-området er der i øvrigt en MEGET udpræget tendens til kun at ville have IT-uddannede.
Jeg blev afvist på en portal målrettet it-jobs, trods det, at kun ønskede at søge et specifikt job, som vægtede økonomiindsigt over IT (i øvrigt på opfordring fra en systemadministrator hos en af virkosmhedens leverandører).
Mon de har fået adgang til de bedste kandidater på den måde?
Bortset fra det, så mener jeg ikke at problemerne med tinglysningen har noget med de ansvarliges uddannelse at gøre, men med deres generelle kompetencer i projektledelse. Og hvem har stået for det hos CSC? Mon ikke de kender til udvikling af software? Har de slet intet ansvar for miseren?
22. juni 2010 kl. 14:58
[...] seneste eksempel herpå, at de ekstraudgifter som Staten har påført de stakkels mennesker, der skulle have tinglyst ejendomshandler med videre, men jeg har også [...]