Dorte Toft
Medforfatter af "Bedrag" om Stein Bagger-sagen, hvor Bizzen-bloggen spiller en væsentlig rolle. Har modtaget eJour-prisen, IT-prisen, FUJ-prisen og Publicistprisen for sin journalistik. Desuden nomineret til Cavling-prisen i 2009.
Lykkelig i nørdland. Hvem bygger fremtiden? Gyldendal, 256 s., kr. 249,95.
Læs mere hos Boghuset eller download bogen gratis her.
Der ligger en sand gyser fra Erhvervs- og Selskabsstyrelsen ude på YouTube, i hvert fald for sådan en som mig. Ikke at jeg er en tøsedreng, altså normalt, men tandlæger og årsregnskaber tager let pippet fra mig, og årsregnskab er, hvad videoen gælder.
Erhvervs- og Selskabsstyrelsen lægger op til, at 2010-regnskaber fra omkring 140.000 firmaer indleveres i en ganske særlig digital form.
Videoen bombarderer mig med ord som XBRL, taksonomi, tag, hoppers (tror jeg det var), stylesheet, context, instant og meget andet, som nok er barnemad i udviklingsmiljøer, men næppe hos Andersen A/S, Jensen Aps., Nielsen & Co. eller andre af de små selskaber, der rammes af kravet.
Jeg kan heller ikke se, om videoen faktisk er tænkt som en vejledning til Andersen, Jensen og Nielsen, men den gælder alle, der har regnskabet i forvejen i et Excel-ark. Videoen fortæller, hvorledes Excel-regneark konverteres til XBRL (eXtensible Business Reporting Language). Seks filer skal i forvejen være downloadet.
Meget omtalt – og forsinket – projekt
XBRL er et internationalt format for regnskabsoplysninger. Det har været i fokus hos Erhvervs- og Selskabsstyrelsen (E&S) siden projektet startede 2001, og løsningen er forsinket. Så vidt jeg er orienteret skyldes dette, at der har været store udfordringer i at slå bro mellem den it-tekniske kompetence og den regnskabsmæssige hos E&S.
E&S stillede dog for to år siden en ren indtastningsløsning til rådighed. Den blev ingen succes, fordi den ikke rummede automatisering af arbejdet, kun dobbeltarbejde.
Den 1. marts gav E&S imidlertid pludselig revisorer besked om, at den XBRL-baserede digitale regnskabsaflevering for kunderne skal gælde allerede for 2010-regnskaber. Hvis ellers erhvervs- og økonomiminister Brian Mikkelsen nikker ja til indstillingen.
Cirka 140.000 virksomheder
XBRL-kravet gælder små virksomheder (regnskabsklasse B). Spørgsmålet er, om Andersen, Jensen og Nielsen lige som mig bliver nervøse over Excel/XBRL-konverteringsvideoen?
Men de kan jo bare lade deres vante revisor stå for XBRL-indberetningen, eller?
Sandsynligvis er det lige nu kun revisionsfirmaet BDO Scanrevision, der lige nu kan klare opgaven, men revisorgiganterne kommer nok på plads i tide.
BDO har været dybt involveret i projektet hele tiden, og det har anskaffet sig det et canadisk system, der kan tale XBRL, nemlig Caseware. Firmaet Focus IT, der har revisorløsninger som speciale, forventes at blive det andet it-selskab på det danske marked, der kan klare det.
Revisorer ej parate
Problemet er bare, at langt den overvejende del af de 140.000 små virksomheder hjælpes af små og mellemstore revisionsfirmaer, der p.t. føler sig på herrens mark.
”Vi har ikke en chance for at nå det”, lyder beskeden fra deres organisationer, og der appelleres til erhvervs- og økonomiminister Brian Mikkelsen om IKKE at blåstemple den deadline, som Erhvervs- og Selskabsstyrelsen ønsker.
Revisionsfirmaernes organisationer afviser, at de har sovet i timen.
“Teknisk set er der skiftet kurs så mange gange undervejs, at hvis vi var stået på, var det blevet meget dyrt, og det havde ikke været noget, vi kunne bruge i dag,” fortæller Michael Rugaard, erhvervspolitisk direktør, Registrerede Revisorer FRR.
De revisionsfirmaer, der ikke bliver XBRL-parate, skal tal for tal selv indtaste kundens regnskab ind i XBRL-formularer via nettet. Og når man tænker på, hvor rødglødende travlt der i forvejen er, når det er ved den tid, hvor regnskaberne skal afleveres…
Indtastningskaos
Indtastning via nettet, altså dobbeltarbejde med deraf øget risiko for fejlindtastning.
Minder det ikke lidt om tilbudet, som Tinglysningsretten gav alle ejendomsmæglerne og boligadvokaterne? En ting er, at deres organisationer nok selv var for sløve med krav og egen it-indsats, men et gys udviklede det jo sig til.
Teknisk set bygges regnskabsløsningen på en platform fra Software AG samt et afleveringsmodul, som it-konsulenthuset CapGemini står bag, og der arbejdes med åbne standarder.
Supergodt, men i små trin
Jeg er ikke i tvivl om, at den digitale løsning bliver langt, langt at foretrække frem for nutidens, hvor det printede regnskab indsendes til E&S og derefter indscannes. Det bliver hurtigere, billigere og skaber et solidt grundlag, for dem der har til opgave at kigge i regnskaber eller uddrage sammenlignelige data fra regnskaber.
Det er imidlertid en kompleks sag, som jeg kun kort tid har kigget på, så brug endelig kommentarfeltet, hvis jeg har misforstået noget. Og fortæl mig om de mindre og mellemstore revisionsfirmaer mon alligevel klynker på forkert grundlag?
Og hvad med de små virksomheder, der selv har klarer regnskabet? Der findes endnu ingen standard-plugins til de mest gængse små økonomisystemer.
“Havde Erhvervs- og Selskabsstyrelsen for eksempel for 3.4 år siden meldt datoen ud, hvor brug blev obligatorisk, havde it-branchen nok sikret, at deres økonomisystemer var på plads,” lyder det fra Michael Rugaard, der selv har en fortid inden for offentlig it.
Stemmer det mon?
Hvad siger ministeren?
Nu ligger den endelige afgørelse af datoen for obligatorisk XBRL-baseret regnskabsaflevering altså hos ministeren.
”Hvis der er problemer med formatet, må vi kigge på det,” lød svaret fra Brian Mikkelsen, da jeg – på IT Branchens årsmøde i sidste uge – stillede spørgsmålet.
Det var i øvrigt lige efter, han havde fortalt om, at regeringen nu sætter fart på for at nå løftet om at reducere det administrative bøvl for virksomheder med 25 procent.
Lad mig så lige slutte af med at fortælle, at mandagens klumme på Berlingske Business gælder en pris, der blev uddelt på selv samme årsmøde.
IT-prisen til Bonnerup
Klummeoverskriften er “Bonnerups pisk”. Modtageren af IT-prisen er nemlig Erik Bonnerup, der senest har været formand for højhastighedskomiteen, men som rækker langt ud over tech-området. Han har blandt andet stået i spidsen for udvalg i relation til integration af indvandrere, den offentlige kvalitetsreform og politiets fremtid.
Bonnerup, der har en fortid som både embedsmand på topniveau og administrerende direktør, er i IT-kredse allermest berømt for den såkaldte Bonnerup-rapport. Den tog fat i årsagerne til de mange it-skandaler inden for det offentlige og anviste veje til mere vellykkede projektet.
Gad vide, hvad Erik Bonnerup vil sige til den foreslåede korte frist fra Erhvervs- og Selskabsstyrelsen og det manglende beredskab?
15. marts 2010 kl. 09:22
Jeg er meget enig med Dorte Toft i at E&S er i gang med et farligt projekt.
Den 18. november holdt E&S et møde, hvor de fortalte at der inden udgangen af november 2009 ville blive meldt datoen ud for, hvornår XBRL-rapportering blev et krav.
Det er så den dato, der kommer i marts 2010, dvs. 4 måneder forsinket.
På det samme møde var der én af leverandørerne, der ikke ville præsentere deres system, fordi IT-leverandørerne ikke er klar endnu, eller først lige er blevet.
Det er samme myndighed, der har udsat ikrafttrædelsen af den nye selskabslov fordi loven ikke var på plads.
Jeg har hørt rygter om, at taksonomien endnu ikke er på plads for klasse C-virksomheder, eller virksomheder fra klasse B der anvender regler fra klasse C.
Jeg tror at E&S presser projektet igennem fordi de har fået støtte til at gennemføre projektet, og så SKAL DET OGSÅ ske STRAKS. Og lad mig lige pointere, at revisorer (jeg er selv én af dem) kun har tid efter sommerferien til at anskaffe, implementere og anvende det nye system.´
Dybt kritisabelt.
Hvorfor starter man ikke med at gøre det et krav for de store selskaber, dvs. børsnoterede eller klasse C, og tester det dér?
Eller hvis man absolut vil lave administrative lempelser: Afskaf regnskabspligten for holding-selskaber. Disse har typisk kun banken som væsentligste kreditor, og banken skal nok få deres informationer.
15. marts 2010 kl. 13:11
Endnu en offentlig it-skandale synes at være under opsejling. Tak til Dorte Toft for nyheden, omend den er stærkt deprimerende. Svage politikere og inkompetente embedsmænd er godt i gang med at køre dette land i grøften.
15. marts 2010 kl. 13:15
Det er nok i høj grad revisorerne der melder negativt ud i forhold til den udmeldte deadline for gennemførelse af XBRL-kravet for SMV virksomhederne.
Det hænger i høj grad sammen med, at det er revisor der for denne type virksomheder, yder assistance helt frem til udarbejdelse og indsendelse af regnskaber, skemaer mv. til myndigheder.
Det vil vi – som revisorer – naturligvis gerne blive ved med, også i den digitale verden.
Problemstillingen er i høj grad, den begrænsede – eller generelt mangelfulde – information, som XBRL-projektet har været omgivet af. Den information der er tilgængelig, er i høj grad baseret på IT-tekniske verber og udtryk, som vi – særligt små revisionshuse – ikke har de fornødne ressourcer til at bryde. Der har derfor været – og er stadig – en tendens til at afvente en mere brugervenlig information om projektet og dets IT-mæssige udfordringer og krav, som vi som revisorer kan forholde os til i forening med vore lokale IT-leverandører.
Herudover må det begrænsede udbud af IT-leverandører samtidig tages i betragtning, idet de nuværende udbydere uden tvivl har anvendt betydelige ressourcer på udvikling, hvilket nu afspejler sig i prisen på produkterne. Disse priser må vi som SMV-revisorer vælte over på kundepriserne, hvilket virker meget voldsomt for den enkelte kunde – uden kunden med rette følger sig beriget af merprisen.
Når disse kommentarer er skrevet – skal det naturligvis med stort fortsat stå klart, at vi som SMV-revisorer også er tilhængere af en digital løsning, der hurtigt og smidigt kan forenkle de administrative rutiner og opgaver i forhold til indberetning og anden kommunikation med det offentlige. Løsningerne – og fristerne – skal blot være afmålt SMV-virksomhedernes (revisionsfirmaer og kunder) begrænsede ressourcer.
Indtil da, sætter vi vores lid til, at såvel revisororganisationer som myndigheder (læs ministeren) ønsker en ordentlig og struktureret gennemførelse af projektet.
15. marts 2010 kl. 13:43
Dorte Toft er en meget kapabel dame. Med fingeren på pulsen i rette tid. Lyt til hende. Hør på hende.
Når hun bruger rigtig lang tid og megen spalteplads på sin advarsel, er eogs i høj grad ved at iværksætte en ny statslig skandale. I virkeligheden nok en noget større en end tinglysningsskandalen.
Der må omgående råbes vagt i gevær. Det er 11. time.
Det har FRR’s formand allerede gjort eftertrykkeligt.
Men bliver advarslerne mon hørte?
Og var der ikke en gang noget med, at de mindre virksomheder (smv’erne) skulle lettes i byrder og omkostninger?
Eogs’s tiltag vil virke omkostningsfordyrende for SMV’erne.
Så kan det kan godt være, at eogs selv sparer penge på mandskab ved indførelsen af det nye system.
Men det bliver smv’erne, der i sidste ende kommer til at betale gildet.
Og næppe nogen tror vel på, at det nye og sikkert allerede meget kostbare indberetningssystem for årsregnskaber kommer til at virke fra dag 1. uden problemer hos eogs.
Jeg kan fuldt ud tilsltlutte mig, hvad Per Kristensen skriver den 15.03.10 kl. 13.15 (det være ny dansk sommertid).
15. marts 2010 kl. 14:23
Lige et PS til mine kommentarer af 15.03.10 kl. 13.43.
Dorte Toft skriver, at der lige nu kun er et canadisk program, der kan klare indberetningen. Muligvis kommer et dansk program til.
Rigtigt mange revisorvirksomheder og smv’ere skriver i
programmerne Lotus Word Pro og Word.
Eogs burde faktisk betale for et konverteringsprogram hertil,
så der ikke skal udføres dobbeltarbejde med først at udfærdige årsrapporterne/årsregnskaberne. For derefter at
skulle foretage en manuel indberetning til eogs i XBRL.
Som jeg tidligere har skrevet, kan det umuligt have sin rigtighed, at revisorer og smv’ere skal ud og investere i et nyt dyrt program, når det gamle virker upåklageligt. Det koster både penge til program og til konvertering af eksisterende program til det nye, hvis det da overhovedet kan lade sig gøre. Ellers skal der bruges mange ressosurcer på et nyt program, oplæring heri og opstart med indrapportering af hidtidige data. Det er da sygt.
Har smv’erne og revisorerne overhovedet ressourcer (både målt i tid og i kr.) til få implementeret XBRL.
Den service, vi som revisorer, hidtil har ydet kunderne med at indsende regnskaberne til eogs, vil vi fortsat gerne kunne
yde. Det forventer kunderne. Direktør Nielsen, der driver en
god elinstallationsforretning, får jeg næppe fremover til selv og indtaste selskabets regnskab til XBRL.
Og lige meget hvad, er der jo kun kunderne til at betale.
15. marts 2010 kl. 14:47
Kort og godt – det forestående kaos kan ikke beskrives bedre, end Dorte Toft gør. Sammenligningen med Tinglysningsretten er ganske rammende!
15. marts 2010 kl. 14:56
Så var jeg altså ikke helt galt på den, da jeg antydede, at E&S-kommunikationen i videoen er for teknisk (og det er den også på den del af E&S-webstedet, der fortæller om den digitale aflevering af regnskaber).
Måske foreligger der noget materiale, hvor E&S har gjort sig bestræbelserne for at gøre det komplicerede enkelt at forstå. Hvis ikke, så er det tæt på, hvad jeg vil kalde en skandale, og det er ellers et ord, jeg er lidt forsigtig med at bruge (i hvert fald set i relation til, hvor populært ordet ellers er i it-sammenhæng:-).
Også her er der i øvrigt lighedspunkter med tinglysnings-sagen. Vejledninger har slet ikke været gode nok, og det erkendes.
Situationen i både Justitsministeriet og Erhvervs- og Økonomiministeriet er grotesk, når vi samtidig hører om den kraftige vækst af kommunikationsfolk i ministerierne. Men de holdes måske væk fra den praktiske side af sagen.
@Thomas Henckel. Så der var altså også en forsinkelse i den lovede udmelding af deadline. Interessant.
Betænkeligt, hvis “det skal ske straks”-synspunktet vinder. Bliver nok ris til egen bag.
15. marts 2010 kl. 15:58
Som formand for XBRL Danmark er jeg naturligvis fortaler for overgang til XBRL.
Det vigtige er efter min opfattelse, at staten
1) giver et langt varsel om at kravet kommer
2) har en stabil løsning, som indsendere kan kode op i mod
3) har vejledning og lovgivning på plads
4) anvender samme teknologi på tværs af alle myndigheder
5) arbejder tæt sammen med markedet
Jeg er dog ikke enig i, at staten skal betale for den enkelt revisors konvertering til et XBRL klart system. Mig bekendt har staten ikke betalt overgangsomkostningerne da vi fik f.eks. fik fastnettelefon, 220V, fax, email, internet, dankort m.v. til erstatning af ældre teknologier.
Jeg forventer sådan set heller ikke, at staten betaler opdateringen af mine it programmer og excel-modeller når der er ændringer i årsregnskabsloven eller skattelovgivningen. Ved smart anvendelse af XBRL bliver det dog pludseligt en mulighed – i større eller mindre omfang.
For flere fakta, se http://www.xbrl.dk
15. marts 2010 kl. 16:32
Kommentaren er fuldstændig korrekt og man må undres over, Statens modsat rettede politik overfor virksomhederne.
På den ene side ønsker man at de mindre virksomheder skal kunne gøre regnskabsarbejdet nemmere og i hvert fald slippe for revision.
På den anden side afskaffer E&S det nemme og enkle system med indberetninger vi har i dag og gør indberetning vanskeligere og dyrere. Uanset om man gør det selv, eller får revisor til at gøre det (hverken systemer eller revisortimer er gratis).
Jeg har ladet mig fortælle at grunden til elektronisk indberetning blandt andet er, at det skal være lettere at trække oplysninger for de store banker.
Med andre ord: De, der skal trække oplysninger får dem lettere og kan spare penge, medens de små virksomheder der indberetter skal betale udgiften og tidsforbruget.
Er det en rimelig udgiftsfordeling?
Er revisorerne for sent ude? Nej, det tror jeg ikke. Når BDO er parat skyldes det jo at E&S har samarbejdet med BDO som rådgiver, så det kan ikke undre. Man kunne måske have foreslået E&S også at alliere sig med mindre revisionsfirmaer.
Man kan så i øvrigt vurdere om elektronisk indberetning i det hele taget giver mere information?
Næppe og grunden er enkel: Desto vanskeligere/dyrere indberetning bliver, desto mindre vil man indberette.
Vi får derfor fremover flere minimums-regnskaber, hvor virksomheden kun viser det absolut lovpligtige minimum af oplysninger.
I stedet for, som i dag, hvor mange virksomheder ikke laver et minimumsregnskab, men bare tager en kopi af den fuldstændige årsrapport med alle oplysninger.
Alt i alt risikerer man at Statens system dels bliver dyrt, vanskeligt og medfører dårligere informationsværdi end i dag, for dem som efterfølgende vil se regnskaberne hos E&S.
15. marts 2010 kl. 17:36
Jeg vil gerne medgive, at det har taget sin tid at få det digitale regnskab i luften – og ja, det kan komme til at tage lidt længere tid for os – men vi er altså klar til at gøre det obligatorisk. Den digitale indberetningsløsning er, som du også skriver, den eneste rigtige løsning – og langt at foretrække frem for de gamle papirregnskaber.
Vi ved fra BDO Scanrevision, at der er tid at spare på de digitale regnskaber. De har haft 1200 regnskaber igennem.
Siden 2008 har vi nemlig gjort det muligt via den digitale indberetningsløsning at indsende årsrapporter for virksomheder omfattet af regnskabsklasse B. Man kan også indberette regnskabsstatistik til Danmarks Statistik – det sker via http://www.virk.dk.
Vi forstår kritikken af vores nørdede sprog. Der er selvfølgelig behov for passende vejledning. Videoen på YouTube er blevet anvendt af XBRL Danmark i forbindelse med orienteringsmøder for revisorer. Det er rigtigt, at den er alt for teknisk for almindelige mennesker, men den har heller ikke på noget tidspunkt været tænkt som selvstændigt vejledningsmateriale til løsningen – og vi arbejder på at gøre os selv forståelige. Hav lidt tålmodighed – det kommer!
Gennem flere år har vi været i dialog med bl.a. revisorforeningerne FSR og FRR om de udfordringer, som indberetning af digitale regnskaber giver. Den dialog vil vi naturligvis fortsætte for at kunne løse de konkrete problemer med at omstille systemer, oplære medarbejdere mv. Det er vigtigt med en grundig forberedelse, inden løsningen gøres obligatorisk. Her er dialogen med IT-leverandører, revisorer og virksomheder også utrolig vigtig for os.
Spørgsmålet om, hvornår det bliver obligatorisk er endnu ikke besluttet. Så snart vi har en dato, melder vi den ud. Senest i 2012 skal al relevant skriftlig kommunikation mellem virksomhederne og den offentlige sektor imidlertid foregå digitalt, Men der er ingen tvivl hos os, om at det er bedre før end senere at gøre det obligatorisk at indberette.
16. marts 2010 kl. 10:56
@ Christel Maria Thousing. Godt at høre, at der vil komme bedre vejledningsmateriale:-)
Og videoen var så rettet mod revisorer. Jeg tror nu stadig, at I har haft alt for høje forventninger til målgruppens forståelse af tech-buzz-ordene.
Jeg læste en gang, at TRAVLE mennesker nærmest kun fatter noget, der er på Anders And-bladets niveau læsbarhedsmæssigt (lix-tal).
Det er måske overdrevet, men der er jo en årsag til, at “Dummies”-bøgerne gik deres sejrsgang over hele verden. Alt for mange manualer og lærebøger forudsatte, at læseren lagde alt andet til side, terpede og ikke opgav før alt var forstået, og sådan er livet jo ikke.
16. marts 2010 kl. 13:47
[...] Risikabelt lynkrav fra E&S efter forsinket it-projekt med kursskifter undervejs [...]