Fakta: 40 procent af den danske befolkning har lav eller ingen it-kompetence. Faktisk har halvdelen af disse aldrig brugt en pc. Er det et problem for den nødvendige kommunikation mellem borger og det offentlige?
“Nej”, mener Dansk Folkeparti. I dagbladet Børsen kan man i dag således læse (ej på nettet), at DF’s it-ordfører Mikkel Dencker mener, at det offentlige skal indrette sig efter, hvad befolkningen kan.
Gad vide, om det offentlige er indrettet til at klare sig med en sværtepude og et fingeraftryk fra de uheldige borgere, der kom til landet som analfabeter? Om man ikke sætter ind for at lære dem at læse og skrive, hvis man bliver opmærksom på dem?
O.k. Eksemplet er ekstremt groft trukket op, men hvad DF’s it-ordfører reagerer på, er, at det offentlige forsøger at få så mange som muligt til at betjene sig selv via nettet, hvor hensigtsmæssigt, ligesom bankerne gjorde det med netbanken.
Hvor bruges skattekronerne bedst?
Ifølge rapporten fra regeringens Højhastighedskomité, koster det 50 gange mere, hvis en person møder frem til personlig betjening, end hvis personen selv klarer ærterne via nettet. Kan de sparede skattekroner mon bruges til noget bedre?
I rapporten kan man også læse, at ifølge EU er det netop dem, der har dårligst it-færdigheder, der er dem, som hyppigst har kontakt med det offentlige.
DF’s it-ordfører mener ikke, at tvungen digital kommunikation med det offentlige er vejen frem.
Læg mærke til det med “tvang”. Er der mon andre borgere end unge på SU, der tvinges? Og har disse unge ikke elementære it-færdigheder såsom at kunne sende en mail med et bilag, så bør de måske ikke være på SU. (Virksomheder kommer jeg til senere).
Gensidig nytte
Kan man forestille sig, at de, der endnu ikke har lært at sende en mail eller klikke sig ind på viden via en browser, måske i sidste ende vil være taknemmelig for de muligheder, der åbner sig for eksempel via pc’er på biblioteket?
Mon ikke en storstilet, velgennemtænkt indsats vil tjene alle, der kan, således at der er bedre råd til den nødvendige personlige hjælp, til dem, der på trods af indsatsen, ikke evner at tilegne sig it-færdigheder.
Hønen og ægget
I samme artikel i dagbladet Børsen giver SF’s ordfører Hanne Agersnap udtryk for, at færdighederne vil komme af sig selv, når borgerne får noget at bruge it-systemerne til.
Hm. Der er i dag 400 offentlige netbaserede selvbetjeningsløsninger, og de bruges af 7 procent af befolkningen. Det primære problem er næppe, at der ikke er dobbelt så mange løsninger, men at så få bruger dem, der er (hvad årsagerne end er til det, udover at nogle af dem slet ikke er brugervenlige nok, men udviklet ud fra administrationens eget behov, men det er en helt anden historie).
»Indtil videre har en del af barrieren ligget i, at det offentlige ikke har haft lavet digitaliseringen, for hvis mulighederne er der, så kommer behovet – og når man har noget at bruge det til, så kommer motivationen automatisk,« siger SF’s Hanne Agersnap i Børsen.
Dream on. Historien viser at angst for forandringer kan punktere dette ellers såre logiske argument.
Virksomheder tvinges
Dagbladet Børsens dækning hænger især sammen med, at fra 2012 skal al skriftlig kommunikation mellem virksomheder og det offentlige kunne foregå digitalt, altså ikke længere via snailmail og lignende.
Det kommer til at volde problemer, som også påvist i mit seneste indlæg med overskriften “Risikabelt lynkrav fra E&S efter forsinket it-projekt” om digital indberetning af årsregnskaber til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen.
Gør det nemt
Det offentlige SKAL blive bedre til at tilbyde virksomheder (og borgere) et brugervenligt produkt fra dag 1. Og findes det ikke, så udskyd dag 1.
For eksempel var ikke klogt, da det offentlige krævede, at alle leverandører til det offentlige skulle fremsende fakturaer i elektronisk form UDEN at have den enkle NemHandel-løsning parat i samme hug.
To fluer med…
Selvfølgelig vil der være små virksomheder, hvor ansatte mangler elementære it-færdigheder, men igen. Vil en velgennemtænkt satsning på at gøre it-færdigheder til en lige så naturlig ting som at kunne læse og skrive ikke være en langt bedre løsning, end blot for evigt at tillade papiret? Kan det ikke også gavne virksomheden selv?
Forandring vækker modstand og skaber overgangsproblemer. Men dobbeltsystemer, det papirbaserede og det elektroniske, holder ikke i længden, hvis ellers skattekronerne skal udnyttes til noget, der virkelig gør en forskel for borgere og virksomheder.
Bonnerups floskel-demontage
DF og SF er ude med floskler, og tak til den nylige modtager af IT-prisen, Erik Bonnerup for forleden at udstille netop politikerfloskerne på it-området. Gonggong’en ringer nu ekstra, når flosklerne paraderes.
DF er dog lidt på ret sti:-) “Det kan jo aldrig skade, hvis flere bruger IT,” siger Mikkel Dencker i Børsen.
Halsløs prioritering
Hvis ordførerne hos SF og DF lagde lige så meget tid og engagement i sagen om borgernes it-færdigheder, som de har gjort i den årelange sag om standarder for offentlige dokumentformatet, ville meget være vundet.
Forskellen på de to sager er, at it-færdigheder rykker – har en afgørende betydning for velfærdssamfundets overlevelse. Den anden sag, om dokumentformater, svarer stort set til at se farven på strikkepinde som altafgørende for strikkeresultatet.
Tvang er ikke er rart ord. Men skal vi tro på, at det hele løser sig, en gang om 10-20-30 år når alle de “gamle” er døde…..?

17. marts 2010 kl. 11:13
Kære Dorte
Det er så vigtigt et emne du tager op og tak for det. Jeg kan godt forstå at politikerne reagere som de gør, det er pinligt hvis vi bor i et samfund som på den ene side påstår at vi er et videns og højteknologisk samfund og vi så er i den siutation at 40 % af danskerne er digitale analfabeter.
Har du tænt over hvor stor en andel af de offentlige ansatte som er det og hvordan skal det offentlige klare en digitalisering hvis en delaf de folk der arbejder det offentlige er mere eller mindre analfabeter.
Det er lidt som at have dans lære der ikke kan læse og skrive og mattematik lære der ikke kan regne.
Du har fokus på et vigtigt emne – tak for det.
Hilsen
John Strand
18. marts 2010 kl. 10:38
Kære Dorte Toft
Tak for et godt indlæg. Jeg mener det er fuldstændig tåbeligt, at regeringen har indført multimedieskat. Denne skat afholder mange fra at tage ens IT arbejdsredskaber med hjem efter arbejde. Den billigste undervisning befolkningen kan få inden for IT, er at befolkningen afsætter tiden til det og kaste sig ud i at benytte IT redskaberne, At indfører en skat som multimedieskat, er ikke medvirkende til at få en større del af befolkningen til at have almene IT færdigheder.
mvh HG
18. marts 2010 kl. 12:00
Kære Dorte,
Godt emne du tager op, og godt indlæg!
Når målet er at give flere mulighed for at anvende it til mere, er der grundlæggende set to midler, som supplerer hinanden godt, nemlig: a) at flytte mennesker tætter på it (dvs. it-relateret uddannelse) og b) at flytte it tættere på mennesker (dvs. bedre brugervenlighed/tilgængelighed i den it der anskaffes).
Ad a)
Mere it-relateret uddannelse er der hvor fokus oftest rettes når denne debat melder sig. Der kan ingen tvivl være om, at dette er vigtigt og fortsat vil være vigtigt i årene frem.
Ad b)
Brugervenlighed og tilgænglighed spiller (som du også selv er inde på) en mindst lige så stor en rolle, som it-relateret uddannelse. Forbedringer i brugervenlighed og tilgængelighed har været helt grundlæggende, ift. at nå dertil, hvor vi trods alt er i dag.
Der kan som eksempel ikke være nogen tvivl om skiftet fra de teksttunge ?dumme? terminaler eller de DOS baseret programmer over til den grafiskbrugergrænseflade (GUI) – som vi kender den i dag – har betydet, at langt flere har får glæde af at anvende it. Denne udvikling er langt fra færdig og den vil fortsætte med nye teknologier, som vil hjælpe med at gøre vores interaktion med it endnu mere naturlig i den nære fremtid (læs: Natural User Interface, NUI).
Måske brugervenlighed og tilgængelighed ofte synes, at kommer på 2. pladsen i debatten, fordi meget af den research og udvikling, som gør it lettere, at anvende for flere synes, at foregår hos leverandørerne. Jeg tror reelt at der er tale om en vekselvirkning mellem leverandør og brugere, men uanset hvordan denne udvikling end drives frem, så er det en forudsætning for dens anvendelse, at der stilles klare krav for kvaliteten ift. brugervenlighed og tilgængelighed til den it man anskaffer sig ? og det gælder både i og udenfor det offentlige.
I krisetider synes der at være en tendens til, at lade sig friste til, at spare på kontoen for brugervenligheden og tilgængeligheden. Måske det skyldes at gevinsten ikke altid optræder i it-budgettet, men derimod ligger i den daglige anvendelse hos brugerne. Det ændrer dog ikke på, at al erfaringen viser, at når brugervenligheden ikke er god nok, så skal der entes kompenseres med dyr efteruddannelse eller endnu værre så ender det med, at den it, som er blevet anskaffet kun anvendes delvist eller slet ikke. Hvilket dit blogindlægg også fint er inde på.
At anvendelsen af it spiller en væsentlig rolle for velfærden nu og i endnu højere grad i fremtiden, er indlysende for de fleste. Det Digitale Råd har i den forbindelse udarbejdet en udemærket rapport, som kan anbefales: http://raadet.cedi.dk/post/Pa-sporet-af-den-digitale-velfc3a6rd.aspx
Mvh,
Jasper H. Bojsen
Teknologidirektør
Microsoft Danmark
22. marts 2010 kl. 11:34
@ Hans Gram. Ja, multimedieskatten er noget af det mest tåbelige, vi har set. Det er blevet langt sværere at få fat på folk efter kontortid, hvis ikke lige man har fået skaffet sig deres nye private nummer etc. etc.
Sært, at en regering, der taler om, at DK har alvorlige problemer med produktivitet, indfører noget, der øger problemet.
@Jasper H. Bojsen. Det er vel den unge verden, der tager brugervenlighed allermest professionel. Jeg tænker på de nye netbaserede tjenester, hvis succes afhænger 100 pct. af om folk gider bruge tjenesten eller ej. Der ser man et virkelig prof. arbejde med brugervenlighed, og der hviles ikke på laurbærerne men tjekkes konstant om brugsmønster tyder på misforståelser, fejl el. lignende.
Naturligvis arbejder Microsoft og de øvrige “gamle” også med det, men der er ligegodt meget, man ikke gider gøre noget ved.
Jeg morer mig stadig, hver gang jeg sætter gang i min XP-baserede pc efter en “stand by”. Efter den indledende sort skærm med de hurtige tech-oplysninger i hvidt, mødes jeg af blå skærm med teksten, at nu forberedes altså at pc’en sættes i hibernation – i stand by. Heldigvis ignorerer pc’en den besked:-)
Men forvirrende kan teksten være for nogle.