Madoff og Bagger: Lærer vi mon af deres fællestræk?

Af Dorte Toft 14

Tjek, tjek, tjek. Lighedspunkt på lighedspunkt i, hvorledes omgivelserne ignorerer de rødglødende advarselslamper i to spektakulære sager, den amerikanske om Bernie Madoff og den danske om Stein Bagger

Der er en himmelvid forskel på omfanget af bedragerier, 65 mia. dollar mod 1 mia. kroner, men der er næsten alt for mange lighedspunkter i sagerne fra december 2008.

Sådan blev min oplevelse, da jeg i lørdags i Stockholm hørte et indlæg om, hvorfor Bernie Madoff kunne få lov til at fortsætte sin storsvindel i år efter år. Journalisten Erin Arvedlund var på podiet på journalistkonferencen Gräv2010.

Tvivl mange år før

Arvedlund, der har sit efternavn fra en dansk bedstefar, der emigrerede til USA, var den allerførste, der offentligt rejste tvivl om det reelle i finansmanden Bernie Madoffs enorme succes. Hendes artikel “Don’t Ask, Don’t Tell”, blev publiceret i 2001.

Men allerede i 1999 var den amerikanske finansmyndighed SEC blevet advaret direkte af finansmanden Harry Markopolos.

Markopolos var blevet bebrejdet af sin boss, at han ikke skaffede lige så formidable gevinster år efter år som Madoff, og så tog han matematikken til hjælp. “Både legalt og matematisk er det umuligt at præstere, hvad Madoff har præsteret,” lød det i hans indberetning til SEC, hvor han dog medgav, at han ingen “smoking gun” havde.

“Der blev sagt om Markopolos, at hans egen person stillede sig i vejen. At han var for arrogant, så han blev irriterende”, fortalte Erin Arvedlund fra podiet.

Både hun og Markopolos påpeger det groteske i, at SEC er overbemandet med jurister og underbemandet med kyndige finansfolk, selv om det jo er den egentlige business.

5 advarsler til SEC

Markopolos advarede SEC i alt 5 gange over årene og med stadig større præcision. Spillet var imidlertid først slut for Bernie Madoff den 11. december 2008, 10 dage efter at Bagger-sagen begyndte at være tophistorier i danske medier.

Madoff blev udelukkende afsløret på grund af finanskrisen, der gav problemer for mange af hans ellers så taknemmelige klienter, hvorfor de havde behov for trække deres investeringer ud. Han havde ikke pengene.

Han meldte sig selv, og det blev en tilståelsessag, så han slap for at komme i krydsild om medskyldige, nyttige idioter, penge, der savnes etc. Lighedspunkt, javist.

Den rigtige business og den særprægede

Bernie Madoff havde et stort, succesrigt børsmæglerfirma, der var blandt de flittigste handlende på Wall Street. Også derfor havde han gode kontakter til for eksempel Nasdaq og SEC. Han rådgav endog.

Ved siden af – på en separat etage i bygningen – havde han en helt anden forretning, og den vedrørte såkaldte hedgefonde. Sådanne har på deres klienters vegne større mulighed for at tage større risici. Det er med denne forretning, at Madoff fik navn for at være en sand troldmand, hvad angår udbytte.

10-20 procent årligt

Hidtil havde han gennemsnitligt skaffet klienterne – fra rige enkeltpersoner, til store velgørende fonde, pensionsfonde og sine to sønner – et afkast på 10-20 procent årligt fra hedgefonden.

Han placerede imidlertid ikke en krone af investorernes penge i værdipapirer eller andre værdier. Klienterne fik blot falske kontoudtog for netop de handelstransaktioner, der var “sket” med deres pengene. Madoff og en hjælper fodrede en gammel IBM AS400 med de resultater i handlen, som hans legale forretning havde stået for i løbet af dagen, og så “digtede” man kontoudtog ud fra nogle af de favorable papirer. (Bagger digtede fakturaer m.v.)

Hvor indskudene blev af? Samtlige indskud fra klienterne blev sat ind på Madoffs egen konto hos JP Morgan, og det var fra den konto han betalte de store årlige udbytter.

Udbyttet til de eksisterende klienter blev finansieret af penge fra nye investorer, der havde hørt om, hvor forrygende dygtig Madoff var til at forvalte penge. Den form for kriminalitet er kendt som et Ponzi-scheme, navngivet efter den italienske svindler Charles Ponzi.

Det kunne have fortsat i mange år, havde finanskrisen ikke banket på.

Blog til forskel

I fredags havde jeg selv – før Madoff-indlægget – været på podiet med en fortælling om Bagger-sagen, og om hvorledes læserne af denne blog og andre bistod i arbejdet med at synliggøre, at historien bare var for god til at være sand.

Det var mit første Bagger-foredrag på engelsk, og jeg var knap færdig, før Erin Arvedlund stod oppe ved pulten, præsenterede sig selv, og berettede om ligheder. Hun fortalte også, at Bagger-beretningen havde fået hende til at beslutte sig til at oprette en blog.

Hustruens rolle

Hendes bog om Madoff-sagen har overskriften “Too Good to be True”. Den udkom i august 2009, og det virker ikke til, at hun slipper sagen. For eksempel tror hun, at Madoffs hustru var dybt involveret og ikke blot helt uvidende om svindlen, som påstået.

Madoff tjente oprindelig sine første penge til investering som livredder og VVS-mand, men videreuddannede sig noget senere. Hustruen var tidligt gået ind i finansbranchen.

Finansmanden Markopolos, der forgæves forsøgte at varsle SEC, er også blandt dem, der skrev bøger om Madoff-sagen. Titlen er “No One Would Listen”. Tjek link, der fører til Amazon.com og læs også hans tidslinje, anført der. Også et interview på det kendte tv-program 60 Minutes er værd at bruge tid på.

I glashuse

Ifølge både Arvedlund og Markopopos har der været mistanke til Madoffs metoder hos nogle af de allerstørste kapitalforvaltere i USA. De holdt sig langt væk fra at investere deres klienters penge hos Madoff. Men ingen fandt det væsentligt at advare andre.

Der var andre store kapitalforvaltere, der blev nervøse på deres klienters vegne, og fik trukket pengene ud, mens det var gode tider. Men ingen fandt det nødvendigt at advare andre.

Bernie Madoff forlangte tysthed fra sine Hedgefond-klienter. De måtte IKKE oplyse, at han forvaltede deres penge. Successen skulle blive mellem dem. Og han sorterede dem, der selvfølgelig alligevel fik nys om sagen, for døren blev ikke åbnet for alle – det skulle være et priviligium at komme ind i familien. Så vidt jeg forstår gik sorteringen blandt andet på at holde de mest finanskyndige ude.

Da Erin Arvedlunds 2001-artikel blev publiceret i finansmagasinet Barron’s, kaldte han sine medarbejdere sammen og fortalte, at der absolut intet var i den. Han har også omtalt hende som “That idiot woman from Barron’s”, der ikke anede noget som helst om, hvad hun havde gang i. Jo, den har jeg også hørt før.

Arvedlund havde talt med over 100 personer, inden hun skrev. Artiklen var i en fredag, og da hun kom på arbejde om mandagen, havde hun forventet, at der lå masser af mails med tip, der kunne hjælpe hende videre. Der var intet. Tavshed. Taknemmelige klienter og en branche, der selv boede i glashuse.

Tysthed og løgne i Baggersagen

Bagger ville heller ikke have for kyndige indenfor. Det viste sig især, da han modsatte sig en konkret stor investering fra en kapitalfond. Bagger talte så bare om, at kemien med fondens mand ikke var rigtig.

Også Bagger kaldte de ansatte sammen, da der blev skrevet kritisk om ham, og afviste alt. Han viste dem tilmed sit ph.d.-diplom.

Alle ansatte og investorer blev desuden ofte indskærpet, at de aldrig måtte fortælle om den ekstremt favorable aftale med IBM, der ifølge ham gav dem så mange penge. IBM var et guldrandet alibi.

Markopolos og Bo Svensson

I den amerikanske sag nøjedes Harry Markopolos med henvende sig til SEC. Gad vide, hvorfor han ikke i 2001 tog kontakt til Erin Arvedlund?

I Markopolos har vi en kyndig fagmand – en slags konkurrent. En, der lige som Bagger-sagens “John Doe”, alias Bo Svensson, adm. direktør for Convergens, havde den viden, der skulle til for at analysere sig frem til, at historien var for god til at være sand.

Ingen smoking gun

Men Markopolos havde – som Svensson – desværre ingen “smoking gun”.

Nu var det ikke børsbranchen, det handlede om, men it, og Bo Svensson gjorde det helt rigtige, nemlig under eget navn at orientere IBM, IT Factorys store partner og softwareleverandør.

I mailen var hans grundige analyse og en opfordring: “Helt banalt kunne man f.eks. bede om at se kundelister…”

Afvist af IBM

Men mailen blev ikke taget alvorligt. Inden for 24 timer kom et svar, hvor der blandt andet blev henvist til at regnskabet var anmærkningsfrit, at IT Factory jo også fik vedligeholdelsesindtægter fra tidligere solgte produkter og andre ting, der talte til IT Factorys favør.

“… vi skal være glade for, at der faktisk har været en virksomhed, der har skudt (mange) penge ind i Lotus-/IBM-porteføljen”…lød det fra IBM-direktøren.

Det er vel næppe alene mig, der hører noget, der minder om en irrettesættelse af Bo Svensson for ikke at være glad. Og jo – ordene arrogant og misundelig – har jeg også hørt brugt, når nogen forsøgte at stemple ham. Forsøg på karaktermord på budbringere af uønsket nyt er en klassisk metode.

Mangel på kompetencer
SEC, der var fyldt med jurister, manglede finanskompetence. Hvilket kompetencer var det, som IBM savnede, som KPMG, Danske Bank etc. etc. savnede? Ud over altså almindelig sund fornuft.

Der var i Bagger-sagen som i Madoff-sagen en masse advarselslamper, som – hvis nogen havde været mindre arrogante, mindre dovne, mindre grådige, mere tech-kløgtige (vælg selv) – kunne have standset Stein Bagger & Co. langt tid før.

Det groteske konkurs-efterspil

Mest grotesk er nok situationen i 2003, hvor den af bankerne indsatte bestyrelse for IT Factory (efter ejeren 2M Invest’s konkurs) finder falske fakturaer, mister tilliden til Bagger og erklærer det underskudsplagede firma konkurs.

Ikke en loppe gør, da Stein Bagger sammen med Asger Jensby, derefter får lov til at købe aktiverne (den Lotus-baserede software) ud til et nystiftet selskab.

Ikke en loppe gør, da de utrolige resultater begynder at vise sig.

Ikke en loppe gør, når et firma, der vælter sig i overskud, hele tiden undlader at købe ting kontant, men går til leasingfirmaerne med købskontrakterne.

Bogræset

Også i Madoff-sagen kom der selvfølgelig voldsomt gang i bogskrivningen, også blandt folk, der aldrig før havde set nærmere på Madoff, og ældre sager blev nyudgivet med et “Madoff-tvist”.

Selv en elskerinde fra fordoms tid bød faktisk ind med sin bog. Noget lignende har vi så måske til gode i Danmark:-)

Undskyld længden

Det var blot et rids af nogle af lighedspunkterne mellem de to sager, og hvem der egentlig vidste hvad kommer næppe nogensinde til at stå helt klart.

Jeg noterede mig lige en anden ting. Erin Arvedlund fortalte, at Bernie Madoff var meget, meget venlig og imødekommende, da han blev foreholdt hendes research. Det var Stein Bagger faktisk også. Dog mistede han til sidst den facade over for mig, men ikke de to fra Computerworld, som jeg arbejdede sammen med i slutfasen.

Slut.

Historien her blev alt for lang, og skulle den havde været fortalt bedst muligt, skulle den have været på papir med gode grafer. Men spørgsmålet er, om den – så lang tid efter – ville have været interessant nok for papiret. Næppe, men nettet er jo så taknemmeligt:-)

Bidrag endelig med andre lighedspunkter, hvis du synes, de savnes. Jeg er ikke kommet hele vejen rundt.

14 kommentarer RSS

  1. Af Birgitte Saltorp

    -

    Ikke for lang – bare der havde været færre linieskift i noget så langt! God journalstik er ikke kort.
    I øvrigt, min største respekt for Bo Svensson, som turde!

  2. Af Jonny Myren

    -

    Jeg synes ikke du har noen grunn til å unnskylde lengden på blogginnlegget. Bedrageri på 1 mia. kroner og 65 mia. dollars kan ikke forklares i to avsnitt.

  3. Af Lis Knudsen

    -

    Det viser jo igen, med al tydelighed, at jurister ikke er de bedste til at forstå tal og deres sammenhænge og at de i nogle tilfælde er for fine, til at spørge folk som har forstand på tal. Måske derfor at anklagemyndighederne tidligere har tabt sager med økonomisk kriminalitet.

    Dem som sætter spørgsmålstegn og gerne vil have noget mere at vide og sagernes sammenhæng bliver hængt ud, indtil korthuset vælter. Folk mangler sund fornuft.

    Kan huske at en fra CBS, fortalte at huspriserne ikke kunne blive ved med at stige. Både aviser og banker skrev om at han skulle stikke pibe ind og lade være med at se så negativt på tingene. For det gik jo “godt” bankerne tjente jo styrtende med penge på disse handler og låneomlægninger og ikke at forglemme renter og bidrag. Problemet var bare, at han jo havde ret.

    Alle vendte det blinde øje til, vi blev jo “rige” på papiret, når ejendomsvurderingen og aktiekurserne steg og dermed “tjente” vi jo formuer. Problemet er, at du jo først kan sige at du har tjent penge når gevinsten er realiseret og ikke bare fordi kursen er steget.

    Taler vi om huspriser, kan du jo heller ikke sige at du har tjent penge ved at sælge dit hus. Gevinsten er jo anvendt til at købt nyt. Vi var selv heldige, at få solgt vores gamle hus til en rimelig pris, disse penge har vi brugt ved køb af et andet hus. Jeg kan ikke sige om vi har tjent eller tabt, før vi sælger og flytter i lejet lejlighed.

  4. Af Jens Gert Sørensen

    -

    Det ville være dejligt hvis vi havde et fordomsfrit debatmiljø her i landet, hvor “bonderøve” med benene på jorden kunne sige deres jordnære mening, uden at blive latterliggjort.

    Men der har alle dage været meget få, der, som den lille dreng i Kejserens nye klæder, siger at “han jo ikke har noget tøj på”.

    Så fat mod, kritiske journalister. Der er vist så mange skamfulde cases fra de seneste kriseår, at der er nok til mange års undervisning i kritisk journalistik på Journalisthøjskolen.

    Fremtiden tegner lys for dybdeborende journalistik, om der ellers er læsere, som vil betale for at få glæde af den.

  5. Af Ulla Kusnitzoff

    -

    For langt? Overhovedet ikke – skøn læsning, selvom du langt overstiger 3x3x3 modellen for netjournalistik :-)

    Det befriende ved bloggen generelt – og din blog i særdeleshed – er jo netop, at journalisten, skribenten er sin egen – mere eller mindre – og DU skriver som du snakker, stort set.

    Vanskeligt at være uenig med dig – Sørens Osse!

  6. Af Ulla Kusnitzoff

    -

    Og PS: “Lærer vi mon af deres fællestræk?” Det er jeg bange for, at vi ikke gør – men jeg er ganske sikker på, at “Dorte-Bagger-Bloggen” har skabt nogle visioner hos nogle journalister om, at det nytter at være stædig og det nytter at tro på sin sunde fornuft og sin mavefølelse.

    Alligevel: Lis Knudsen gir længere oppe i kommentarfeltet eksemplet på boligpriserne der blev ved med at stige og CBS-personen (husker faktisk flere økonomer pippe det samme – forgæves) der forsøgte at få ordenlyd for sine advarsler om prisernes himmelflugt: Ingen nyhedsredaktører var interesseret i dén vinkel – de sad iså godt i netop de samme huse, som blev mere og mere værdifulde på papiret – ingen grund til at tale den gode historie ned!

    Så har vi lært noget? Tror det ikke! Men det er ikke noget argument for at kritikerne ikke skal fortsætte.

  7. Af Knud Madsen

    -

    Næh, jeg tror bestemt ikke at vi lærer af disse hændelser og livet omkring dem.

    Når jeg er så pessimistisk, skyldes det det faktum, at vi har flere hundrede år gamle beretninger, herunder Kejserens nye Klæder, der beretter om, hvorledes menneskeheden vil bedrages.

    Et andet faktum er, at vi i disse år skal opleve, at selv de mest udygtige ledere og bestyrelsesmedlemmer, stort set alle, uanfægtet kan fortsætte med at gnave ben i bestyrelser, der har altafgørende indflydelse på samfundet.

    F.eks. i Danske Bank, hvor de lige i dag, garanteret vil hædre hinanden for en prægtig indsats, og håne en almindelig aktionær for at spille drengens rolle, som ham der påpeget at kejseren ikke har klæder på.
    Tro mig, der vil ikke være megen sympati for Geertsen, selv om han har så inderlig ret, og alle ved det med sig selv inderst inde.
    Han bliver blot latterliggjort som landsbytosse, og alle andre kan give den i rollen som bedrevidende og finere.

    Faktisk spiller store dele af pressen, lige minus dig Dorte Toft, en rolle i bevarelsen af status quo i bestyrelserne rundt omkring, ved at være med til at håne og nedgøre folk, der med beskeden baggrund forsøger at råbe omverdenen op.
    Hvordan skal vi komme videre??

  8. Af C S

    -

    Dem der er interesserede i detaljerne om Harry Markopolos’s anstrengelser og analyse i forbindelse med Madoff kunne evt. läse hans “testimony” til Kongressen’s “Subcommittee on Capital Markets” – kan downloades her:
    http://www.house.gov/apps/list/
    hearing/financialsvcs_dem/hr020409.shtml

    ..under “Panel One”, klik paa Markopolos’s navn

    Tilføjelse d. 23.3.10 kl. 21 af Dorte Toft: Jeg har brudt link op i to linjer, idet blogsoftwaren giver bøvl, når link er længere end end linie (så sættes alt helt i bund). Man kan også blot vælge at klikke på denne forkortede link: http://bit.ly/wZ8j

  9. Af Hans Erling Jensen

    -

    (…)så han slap for at komme i krydsild om medskyldige, nyttige idioter, penge, der savnes etc. Lighedspunkt, javist. (…)

    Jeg kan godt lide den der. Under Baggersagens hektiske forløb fik jeg på FaceBook en “mail” fra Asger Jensby, hvor han roste min indsats i gruppen “IngenUndskyldninger til Muhammed”. Det var jo pænt af ham. Jeg svarede direkte at jeg var den, der om nogen havde overstrøet pressen med hans fortid i Quantor Software i 1988 – længe før Internettiden – og mente at hans forsøg på at gøre sig uskyldig i Bagger sagen var et eneste løgn og bedrag.

    Ca 20 minutter efter var hans profil på FaceBook borte.

    De fleste whistle-blowers som er interne medarbejdere, er dem der ryger først. Og ingen vil tage i dem med en ildtang bagefter. Selv Watergate-sagen beviser dette. Så så lang tid der ikke bliver givet medaljer for at afsløre storsvindlerne, mens de er i gang, så vil der være mennesker, der tager “modstandsarmbåndet” på efter at krigen er ovre og som høster anderkendelsen, som andre retteligen har fortjent.

    Sådan bliver det også med den kamp, jeg fører i dag. Glistrup var jo nok den største politiske whistel-blower, som har fundets i vor moderne tid.

    Med venlig hilsen

    Hans Erling http://eticha.dk

  10. Af Dorte Toft

    -

    @Birgitte Saltorp. Ja, hatten af for Bo Svensson, som også efterfølgende gav mig helt uvurderlig hjælp. Han forsøge jo også at advare Jensby – ikke under fuldt navn – men Jensby kunne bare have klikket på “Svar”, havde han ønsket at sætte sig ind i, hvorfor der var kritik. I stedet valgte han – ifølge hvad han selv siger – at spørge Stein Bagger om hans holdning til indholdet!!!! Og på den baggrund ignorerede han den.

    @Lis Knudsen Interessant vinkel, den om de mange sager om økonomisk kriminalitet, som mislykkes.

    @ Alle. Ja – de klartskuende risikerer at blive udråbt til brokkehoveder eller bare ignoreret, når budskabet ikke er belejligt eller ikke “sexet” nok. Suk. I tilfældet med ejendomsprisernes himmelflugt burde pressen nok have vasket eget snavsetøj offentligt for at få lidt troværdighed tilbage.

    @ Hans Erling Jensen. Om Asger Jensby vidste eller ej? Jeg hælder mere og mere til, at Jensby igennem hele sit liv har sit helt eget verdensbillede – det, der i en givet situation passer allerbedst. Og hvad der ikke passer ind ignoreres blot.

    Hvad jeg også lagde mærke til var, at han hele tiden pegede på andre. På Bo Svensson for ikke at have skrevet sit fulde navn, på mig for ikke at have gået til ham i tide og på mange flere – også nogen, det kunne skade.

    Men det passer meget godt med et hans ganske særlige verdensbillede – et, der ikke rummer plads til, at han peger på sig selv, selvom fortjent. Og medierådgiverens støtte havde han jo til sit forvredne verdensbillede.

    Vi får aldrig at vide, hvor meget Jensby egentlig vidste og fornemmede, ej heller hvor meget det andet bestyrelsesmedlem Børgesen vidste og fornemmede.

    Og oveni har vi så det store spørgsmål om Mikael Ljungman/Carl Freers roller. Deres forhistorier er jo langt mere brogede end Stein Baggers, men fælles var de jo om at inddrage underverdenen i deres business. Bagger havde sin Sandberg-forbindelse, mens Ljungmans og Freers inviterede medlemmer af den såkaldte Uppsala-mafia indenfor hos Gizmondo (et selskab FØR Media Power-tiden). Sarte sjæle bør f.eks. ikke læse om:
    http://en.wikipedia.org/wiki/Stefan_Eriksson

  11. Af Verner Petersen

    -

    Se dette interessante dias-show med Madoff’s familiebilleder. Det er fascinerende at se ham sammen med familien i f.eks begyndelsen af 90’erne, hvor han udmærket vidste hvad han havde gang i, men de gjorde ikke.

    http://www.time.com/time/photogallery/0,29307,1908130,00.html

  12. Af Verner Petersen

    -

    Den “CBS-person” som omtales, er jo den æreværdige, i Randers fødte professor, Jakob Brøchner Madsen .

    Vi skal allesammen huske hvorledes Joachim Sperling i nærværende avis hånede Jacob Brøchner Madsen.

    Berlingske Business,Torsdag den 12. juli 200:Økonomer på glatis

    Af Joachim Sperling

    …..For virkeligheden passer ikke længere til økonomernes modeller. Tag for eksempel universitetsøkonomen Jakob Brøchner Madsen. Han blev professsor på Københavns Universitet for nogle år siden og har siden forsøgt sig med den ene sortsynede udtalelse efter den anden. Men som Infomedias analyse af professorens udtalelser har vist, har professoren ikke én gang haft ret i sine forudsigelser. Det er der nok mange, der er tilfredse med, for ellers ville danskerne have været lige til rotterne.

    Det rejser spørgsmålet om, hvor mange gange medierne bør lytte til en mand, der ikke alene er kendt for kun at tage fejl, men som også systematisk forsøger at tale markedet ned. Det er jo ikke uden betydning, når en professor fra et anerkendt universitet udtaler, at aktie- og boligpriser er vildt overvurderet og burde falde med 30-40 pct, for der er meget psykologi i markedet, og selv en vildfaren professor kan gøre en forskel.

  13. Af Verner Petersen

    -

    Vi ser her den åleglatte Sperling af tysk lavadelig oprindelse, fra det Københavnske etablissement tale nedværdigende til den æreværdige og af den jydske muld rundede Hr. Jacob Brøchner Madsen.

    Dette er lige fra eventyret om Klods Hans, hvor en HC. Andersen ikke cille have meget tilovers for den snobbede og lavadelige vigtigper til Sperling, som har fine fornemmelser, men som endte med at få så eftertrykkelig uret, i en grad så dette nu vil martre ham resten af hans livs dage. Vi skal nol sørge for at minde ham om det ved enhver tænkelig lejlighed. For det viser jo, at you are no good, når du kan komme med en sådan udtalelse. At din dømmekraft kan der ikke regnes med.

  14. Af Dorte Toft

    -

    @ Verner Petersen. Dette blogindlæg handler først og fremmest om Madoff og Bagger og de øvrige personer i de 2 sager. Kom tilbage på sporet, please:-)

Kommentarer er lukket.