Mindre end en måned efter, at pengemændene Jesper Svane Thomsen og René Lauritsen hver køber 7 millioner flere styks aktier i mediekoncernen Bark Group, som de er majoritetsaktionærer i, reducerer de pludselig deres beholdning til under fem procent hver.

Det fremgår af en pressemeddelelse, underskrevet af Bark Groups bestyrelsesformand Bent Helvang og udsendt i sidste uge. Jesper Svane Thomsen og René Lauritsen lader de øvrige stiftende aktionærer, Bent Helvang, Anders Hageskov og Klaus Aamann overtage 87 millioner stk. af deres aktiebeholdning til videresalg.

Forklaringen der gives på overdragelsen er, at Bark Group nu “inde i så god gænge, at venture kapital ejerskabet har opfyldt sin mission – og at samarbejdet herefter ophører.” Citat slut.

Svanes og Lauritsens tidligere aktiekøb, der fandt sted den 31. marts, fremgår blandt andet af Yahoos finanssider.

Nyhedsstedet bureaubiz.dk beretter, at Bark Group i sit 2009 regnskab anfører et kapitalbehov på ekstra 32 millioner kroner. Og Bureaubiz.dk beretter i anden artikel, at en netop indgået opkøbsaftale, der vedrører det svenske mediebureau Tre Kronor Media, sker til en i branchen meget høj pris, men betalingen sker overvejende i aktier.

Jeg har tidligere skrevet om Bark Group og en forunderlig høj markedsværdi blandt andet her på bloggen. Bark Group bygger især på datterselskabet Bark Copenhagen, men også et tysk tv-selskab, Anaconda, indgår, og nu altså det svenske Tre Kronor Media. Målet er en verdensomspændende bureaukæde.

Blandt de øvrige aktionærer i Bark Group ses Tour de France-vinderen Bjarne Riis, der også har investeret i et andet selskab, som Jesper Svane Thomsen og René Lauritsen har fremskaffet kapital til, nemlig Masterseek.

Berlingske Business og jeg samarbejder i disse dage om dækning af en række selskaber, herunder Masterseek, hvilket jeg også fortæller om i et tidligere blogindlæg, som rummer links til Berlingske Business.

Dagens artikel i Berlingske Business handler om en falsk anbefaling af et aktiekøb er lagt på nettet. I printversionen ses yderligere en artikel, hvor en Masterseek-investor fortæller, at han lod sig forblænde af aktiesælgernes lovende løfter.

Skriv en kommentar   RSS feed

  1. Thomas Thomas

    Klaus Aamann?

    Altså “35-årige Klaus Aamann, der er Computersælger hos Compaq og fra Fredensborg.”

    http://ontv.dk/info/100661259736300-supersaelgerne

    kendt fra sælger reality tv programmet “Supersælgerne” skulle nu være den store venture investor?

  2. Dorte Toft

    Mon der er et sammenfald? Savner foto:-)

    Jeg ved bare, at Klaus Aamann i mange år har haft bopæl i Lugano i Schweitz.

  3. » Svane & Lauritsen: Farvel til venture-siden - Bizzen - IT & Business

    [...] Links til dækning af selskaber med tråde til emnet her på bloggen: Dansk-ejet reklamefirma med vildledende markedsføring på USA-børs Storinvestorer bag mia. værdier på papir. Michael Mathiesen hjælper Plattenslagere skamrider danske varemærker som Carlsberg Danisco og Coop Michael Mathiesen trækker sig fra omstridte Bloggerwave Refer om fiktiv markedsværdi og bestyrelse hos Masterseek Rene Lauritsen: Alt med Masterseek er sket efter bogen Bark Group: Svane og Lauritsen overdrager kæmpepost til øvrige stiftere [...]

  4. M Larsen

    Fra http://www.murphyanalytics.com/uploads/BKPG_Initiation, side 3; “Klaus Aamann: One of the founders of Bark Corporation… …Mr. Aamann joined Compaq Computers where he was responsible for sales and marketing during the period from January 2001 to December 2003, working directly with the larger resellers such as GE Capital, Eterra, and TopNordic…” Det er næsten ligeså godt som et foto.

  5. M Larsen

    Linket uden komma, så virker det bedre ;-) http://www.murphyanalytics.com/uploads/BKPG_Initiation Hvilket så også giver mig anledning til at påpege tidsforskellen (!). Det var 2001-3 iflg. murphyanalytics og tv-programmet er fra 2009. Der er sikkert en forklaring, men erfaringen siger jo at man skal være på stikkerne overfor fusk med CV.

  6. Thomas Thomas

    Samme mand.

    Tror tv-linket er en genudsendelse, den er givetvis et par år gammel.

  7. » Bloggerwaves markedsværdi styrtdykket. Jagter kapital - Bizzen - IT & Business

    [...] kapitalfremskaffelsen til Bark Group, hvor de også selv var storaktionærer. De valgte i april at overdrage deres aktiepost til de øvrige stiftere med videresalg for øje. De har også for nylig oplyst, at [...]

  8. Dorte Toft

    Bark Group, der udsendte børsmeddelelse om Ecco som ny kunde, ophører med at bruge referencen. Ecco ikke enig i Barks vurdering af, at man har en kunde, skriver bureaubiz.dk og
    dagbladet Børsen har historien her:
    http://bit.ly/ag7JZU

    Bark Group reklamerer også med, at direktøren, Anders Hageskov, netop har været på tv i USA. Tjek blot her:
    http://www.emergingcompany.com/volume14week25qt.mov
    og se, hvilken slags tv. (ca. et par minutter inde).
    Hvad mon prisen er for at få lov til at blive “interviewet” af den nydelige mand hos MoneyTV.

  9. Dorte Toft

    Først går Bark Groups allerstørste aktiv Bark Copenhagen konkurs. Nu er Bark Group helt væk, eller rettere, der er taget navneforandring, fortæller bureaubiz.dk her:
    http://goo.gl/BfNen
    (forkortet link, da problemer med lange links på den anvendte blogplatform).

Skriv en kommentar

Kun fornavn og efternavn bliver vist i forbindelse med kommentaren. Dog skal alle felter med * (stjerne) udfyldes



Læs vilkår for kommentarer og debat på Berlingske Tidendes websites