Ledelsen af det en gang så berømte danske netværkselskab Olicom har i eftermiddag indgivet konkursbegæring, og det er på høje tid. Firmaet, der endte som et ejendomsselskab, har kostet naive aktionær trecifrede millionbeløb over tid.
Olicom opstod i asken af datidens allerstørste krak, nemlig Christian Rovsing-konkursen i 1984. Stifterne var civilingeniørerne Lars Stig Nielsen og Asbjørn Smitt. Begge var medlemmer af Rovsing-direktionen.
Olicom gjorde dem begge stenrige, takket være ikke mindst to børsnoteringer.
Den første børsnotering, der var på Nasdaq i 1992, indbragte 330 millioner kroner. Den anden børsnotering sker fem år efter, i 1997, og her var det på Københavns Fondsbørs. Provenuet blev på 333 millioner, hvor de to stiftere delte de 130 millioner. Af resten blev kun 9-10 millioner kanaliseret videre til selskabet.
Grådighed eller uvidenhed?
Spørgsmålet, der aldrig er blevet besvaret er, om Lars Stig Nielsen og Asbjørn Smitt forud for børsnoteringen i København havde erkendt, at l…… brændte. At der kun var en stakket frist, før deres produkt var stendødt på markedet. Skulle der scores endnu flere millioner var børsnoteringen i København absolut sidste chance.
Olicom satsede på IBM’s lukkede standard for lokalnetværk, Token Ring. Men markedet blev som bekendt erobret af den yngre og åbne standard, Ethernet, opfundet i 1973 af en forsker ved navn Bob Metcalfe.
Da jeg tilbage i 2002 arbejdede på en artikel om Olicom for dagbladet Børsen (adgang kun for abonnenter) spurgte jeg Metcalfe, om Token Ring-standardens endeligt var at forudse, da Olicom blev noteret for anden gang, altså i 1997.
»Allerede i slutningen af 1980 stod det klart for mig, at Ethernet ville vinde,« sagde Bob Metcalfe den gang til mig, og han tilskrev det, at der var tale om en åben standard. Hans eget Ethernet-firma 3Com var på det tidspunkt allerede et milliardforetagende.
Blinde investeringsbanker
Nuvel. Man holder jo mest af egne unger, men Olicoms stiftere kunne ikke undgå at kende til salgsstatistikkerne for Token Ring verden over, og de gik kun én vej, nedad.
Desværre fravalgte de fem investeringsbanker, der førte Olicom på Fondsbørsen, også at kigge grundigt nok på de frit tilgængelige statistikker. Tilsyneladende var der heller ingen interesse for aktionær-balladen i USA, hvor Olicom var sagsøgt for at have overdrevet potentialet.
Sadler om for sent
Olicom forsøgte året efter, i 1998, efter at sadle om til Ethernet, men det var for sent og for begrænset en satsning. Jeg har senere erfaret, at internt i virksomheden var der langt tidligere arbejdet hårdt for at få Ethernet på banen som produkt, men nogen ville ikke lytte. Måske skulle citronen blot presses.
Allerede to år efter noteringen på Københavns fondsbørs måtte selskabet smide håndklædet i ringen efter et underskud på en halv milliard kroner. Kerneforretningen blev solgt fra, og ligeledes nogle aktier i et andet selskab.
Hamskifte til venture
Pengene, der kom i kassen blev så grundlaget for, at Olicom skiftede ham til at blive et it-ventureselskab. Ved udgangen af 1999 var egenkapitalen på 169 millioner kroner, men jeg erindrer ikke én eneste ventureinvestering, der blev en reel succes. Direktøren i de år var i øvrigt Boje Rinhardt, en anden kending fra Rovsing, hvor han var økonomidirektør.
Det kulørte selskab
Sidste afsnit i Olicom-historien blev så endnu et hamskifte til ejendomsmarkedet gennem overtagelse af Aktiv Gruppen Holding i sommeren 2008.
Sælger af Aktiv Gruppen var Eurotrust, der selv havde taget turen fra it til ejendomme samt vindenergi – et firma, der blandt andet var kendt for farverige personer som Aldo Petersen, Peter Forchhammer, Ole Abildgaard og senest Erik Damgaard. Eurotrust var lige som Olicom et firma, der forgyldte stifterne, men som kostede majoriteten af de øvrige aktionærer mange penge.
Eurotrust er færdig, og nu er så så også slut med Olicom og dets hamskifter.
Men hvor har markedet dog været langmodigt over for Olicom. Det er som om, at noget, der en gang var en national stolthed, bare aldrig mister sin glans helt, så ballet kan fortsætte.
Disclaimer: Jeg kender Olicom-stiftere m.fl. fra et par år hos Christian Rovsing, som jeg forlod i 1982.
9. juni 2010 kl. 20:13
En lille rettelse: Ethernet er en meget ældre standard end Token Ring. Jeg husker i øvrigt mange, der stadig mens TR markedet imploderede, holdt på at Ethernet ikke var egnet til seriøs brug. Jeg tror såmænd også at TR (ligesom PS/2) havde haft en god chance hvis IBM havde givet standarden fri.
10. juni 2010 kl. 08:39
Jeg var så dum at sætte en 15.000 kr i firmaet ved børsnoteringen. Så skred det – og jeg kom ikke af med aktierne, pludselig var det også lige meget for de var kun en bagatel værd.
Så var jeg dum igen – smed flere penge i ved aktie udvidelsen. De få optioner jeg havde fra introduktionen kunne ikke sælges, så jeg håbede…
Kan kun takke mig selv for min dumhed. I mange år har det irriteret mig at stifterne stadig var ansat som direktører og trak løn ud af firmaet.
Må de i al evighed brænde i helvede for deres grådighed.
10. juni 2010 kl. 11:13
@Johnnie Hougaard Nielsen. Tak for rettelsen, og så lige et spørgsmål. Mener du PS/2 eller OS/2 – sidstnævnte er jo pc-operativsystemet, som IBM fik udviklet efter Gates havde taget fusen på IBM i et samarbejde om netop pc-operativsystem.
@søren petersen. Helvedet findes ikke:-)
10. juni 2010 kl. 14:43
Jeg mener faktisk PS/2, og dermed især den i sin tid udmærkede MCA bus, som IBM drømte om at tjene licenspenge på. I stedet tabte de resterne af “kontrol” over PC specifikationerne, og PS/2 kom jo til at så for de forbedrede stik til tastatur og mus. En klar parallel til Token Ring, som de kuldsejlede på lignende måde. Men det var jo dog TCP/IP parløbet med Ethernet der for alvor kvalte TR da WWW eksploderede til et allestedsnærværende fænomen.
OS/2 nedturen er jo så en helt anden historie, der dog endnu engang præges af at IBM ikke “fangede” nørderne, universiteterne og hjemmebrugerne ret godt.
(I sidste årtusinde arbejdede jeg i nogle år på IBM PS/2 maskiner med MCA, TR og OS/2).
11. juni 2010 kl. 09:21
jeg troede også på olicom.. men et utal af totalt håbløse og grådige direktører for stod at køre selskabet i sænk. og der har været mange af dem… gætter på 40-50 stykker..
en liste kunne være interessant information…
11. juni 2010 kl. 14:34
ER DER OVERHOVEDET VÆRDIER TILBAGE I BYGNINGER ELLER I ANDET AF SELSKABET
AKTIONÆR MED OLICOM AKTIER.
MVH BARNE 22270933
11. juni 2010 kl. 19:04
Olicoms storhed og fald er en af nyere tids største erhvervsskandaler. Desværre er den kun i meget ringe omfang blevet afdækket – måske fordi pressen i sin tid sammen med de fleste banker og investeringsrådgivere nærmeste skamroste selskabet.
Alt for sent kom der kritisk fokus på Oliecom, men da var det for sent for vi “naive” aktionærer.
Efterfølgende har man fra kulissen kunnet iagttage, hvordan uduelige bestyrelser og direktioner – igen uden megen offentlig bevågenhed – har sat de sidste værdier overstyr i det ene håbløse projekt efter det andet.
Jeg håber nogen har indsigt og energi til at afdække skandalen og hænge de formastelige til offentlig tørre. Det fortjener de!
11. juni 2010 kl. 21:59
@Dorte
Som Johnnie tror jeg, at du er lidt hård ved netværkernes Betamax. Ifølge min børnelærdom så var Token-Ring bedre end Ethernet, da netværkstrafikken kunne garanteres og kollisioner minimeres. Ethernet er mere sårbar overfor kollisioner. Det er af mindre betydning nu, hvor selv “mobilt bredbånd” er på niveau med datidens LAN-teknologi.
Den egenskab var vigtigt for de kunder, der var villige til at betale prisen. Her tænker jeg på IBM’s kernekunder som f.eks. store virksomheder og den finansielle sektor.
I 1997 var Ethernet ved at vinde frem, men OS/2 var hårdt presset af “Windows 95/NT”. Blandt konsulenter var der mange hånlige ord overfor serveren, der kunne skrælle bananer (via museikonet). Jeg var selv ansat hos en af landets største IBM-forhandlere. Tilliden til OS/2 forsvandt efter, at IBM på en messe havde installeret Windows på deres PC’ere for at vise, at det kunne de også.
Fra kantinen husker jeg en konsulent fortælle om, at der havde været periodiske problemer med netværket i en mellemstor virksomhed. Olicom’s teknikere var mødt op og udførte et utal af mållinger. Det var bare det problem, at virksomheden havde været nede hele dagen. En chef fra min virksomhed (stor IBM-forhandler) opdagede, hvad de havde gang i. Routeren blev nulstillet og Olicom derefter faset ud hos vores kunder.
Jeg tror, at det var omkring dengang, at man sagde, at IBM’s overskud var større end Microsofts omsætning :-) Jeg kan ikke lige huske, hvornår det vendte.
I 1997 kunne det måske tænkes, at investeringsbankerne selv anvendte Token-Ring og troede, at Token-Ring ville være en niche-standard hos betalingsvillige IBM-kunder.
Jeg tror dog, at I 1996 havde de været i god tro, mens i 1997 var løbet kørt. Så hurtigt kan det gå :-)
14. juni 2010 kl. 09:21
Grådighed grådighed og atter grådighed, jeg sidder stadig med kvalme.
Jeg kunne godt tænke mig at det kom frem i lyset hvem det er, som de sidste 2 år har kørt en form for kurs-karrusel-rytteri på olicom aktien…. for dette det har helt klart fundet sted.
Og fondsbørsen er åbenbart “blind” for den slags.
Ønsker jer alle en god sommerdag, med håbet om at vi investerings lystne aktionære må være mindre naive.
Mvh. E. Jensen
14. juni 2010 kl. 11:09
[...] Olicoms fortjente endeligt [...]
14. juni 2010 kl. 13:46
Som andre her paa siden, er jeg en meget utilfreds “storaktionaer” der blev lokket til at koebe aktier i dette fordums tiders store selskab.
Jf. det seneste regnskab burde der foreligge en del vaerdier i form af passiver, men om det er lykkedes en suveraen daarlig ledelse at formoeble alt eller faa det skjult andetsteds maa vel komme frem paa et tidspunkt.
Jeg er ligeledes rystet over at finans og boersverdenen ikke har haft nogle advarselslamper koerende – ser frem til at se de kommende ugers udvikling.
15. juni 2010 kl. 11:24
Det er vel ikke helt korrekt, at kalde Token Ring for en lukket IBM-standard. Den blev udviklet på et IBM-laboratorium, ligesom Ethernet blev udviklet inden for Xerox og 3Com. Men både Ethernet og Token Ring blev senere åbne standarder inden for IEEE, henholdsvis IEEE 802.3 og IEEE 802.5.
Texas Instruments blev en også en stor spiller på Token Ring, og en ingeniør fra Texas, Jim Carlo, blev formand for IEEE 802.5-komiteen, som rummede repræsentanter for mange firmaer. Jim blev iøvrigt senere formand for hele det meget omfattende IEEE standardiseringsområde.
Da Token Ring kom frem i begyndelsen af 1980′erne havde den nok en række potentielle tekniske fortrin frem for Ethernet, men gennem IEEE 802.3 og senere IEEE 802.11 tog Ethernet nogle gevaldige spring fremad, som efterhånden neutraliserede de potentielle fordele ved Token Ring.
Magnus
19. juni 2010 kl. 22:43
På tegnebrættet og i teoribogen var TokenRing, Ethernet overlegen.
Men kun der.
Ikke i virkeligheden og ikke økonomisk.
Jeg husker det tydelig da et stort Københavnsk hospital i starten af 90erne indførte TokenRing (TR).
Men havde valgt TR pga. teoribogen sad så fast – men det gjorde tegnebogen åbenbart ikke.
For alt omkring TR var væsentlig dyre end Ethernet. – Og den fik fra TR miljøet en ekstra tand, da det blev løftet op på raketvidenskabs niveau.
Ude på private erhvervs markedet, var Ethernet allerede den betydende spiller. Men særligt i det offentlige segment, og i den del af erhvervslivet der har samme selvforståelse (!) som en offentlig aktør – brugte man TR.
Med afsæt i teoribogen.
Det er en helt klassisk og basal fejl, og den sker stadig – men fraviger at kigge på markedet, og ser hvad der rør sig der, hvad købes – hvad der bruges.
Og hvorfor – de pågældende teknologer er fremherskende, der.
Min tese var – at de svagheder der designmæssigt var ved Ethernet – ville blive løst pga. markedet – at pris og ydelse, hele tiden optimere teknologier.
Men ikke hvis man vælger en niche teknologi.
Løsningen på Ethernet’s forbigående svaghed, var: Swicthen
Ethernet er nemlig baseret på CSMA/CD metoden, udmærket forklaret her: http://www.net-faq.dk/faq.pl?get=csma
Det har den styrke at man ikke skal bruge meget udstyr (=lav invest) for at komme i gang med et netværk.
Men – omvendt, så snart man når en relativt lav mængde af udstyr – på nettet, bliver det ineffektivt.
Når tilstrækkelig mange oplevere det, stiger behovet for en løsning til et magisk punkt – og den store mængde gør, at prisen på løsningen kun kender én vej. Ned.
Og funktionaliteten kun kender én vej: Op.
Hvis der forsat skal tjenes penge.
Og hvis brugerne forsat skal have en optimal ydelse.
Der er ingen i dag – der bygger et Ethernet uden at det er baseret på en switch teknologi – den er indbygget i selv den billigste ADSL router, man får gratis af sin ISP uden at det fremhæves som noget særligt.
I starten var Ethernet Switche – meget dyre, og man gik langt for at undgå dem, – brugte dem kun øverst i kundepunktet lige ved serverne.
Det var altså muligt at skalere ens investering i ens net – starte enkelt, og så skalere op, efterhånden som prisen faldt, og behovet steg – men basalt beholde den samme teknologi.
En teknologi ydelse der samtidig løbende bliver optimeret og trimmet – pga. markedet.
Det er ikke raketvidenskab – det er sund fornuft.
22. juni 2010 kl. 11:44
Tak for den gode diskussion om Token Ring kontra Ethernet. Alle tiders at få belyst sagen bedre historisk og teknisk set.
Om grådigheden og rækken af Olicom-direktører, der ikke synes at have tænkt på de “fremmede” blandt aktionærerne. Vi ser det jo igen og igen i forskellige forklædning, men ingen bliver klogere. Der står altid nye i kø for at dumme sig. Så vi er vel inde på noget helt grundlæggende i menneskets natur:-)
22. juni 2010 kl. 13:58
Fra person, jeg kender, men som har behov for at fremstå anonymt, har jeg modtaget dette pr. mail og fået accept af at bringe det:
Man kan jo ikke helt lade være med at spekulere på om det er et sundt bankforhold, når de samme personer står bag både bank og Olicom.
Er det ikke nærmest forudsigeligt, at efter at milliardærklubben kom ind i Olicom, blev velhaverbanken Capinordic Bank hovedbankforbindelse, og dermed kunne showet fortsætte indtil topchefen Lasse Lindblad blev hældt ud af Capinordic, banken omsider erklæret konkurs, og Statens finansieringsselskab overtog driften af Capinordic Bank. Først herefter blev kreditten bremset, og Olicom erklæret konkurs.
CITAT SLUT.
8. september 2010 kl. 20:55
I think it is really hard to understand how Olicom in 1997, while being traded on NASDAQ, could go public on the Danish stock exchange and here be able to
- raise 300 mill D Kr
- pay out 130 mill to the pockets of Smith & Nielsen, while having absolute no effect on the NASDAQ shareholders
- create a deficit of 130+ mill the first year and 500 mill the next and
- shortly after become a penny stock.
And all this without having any legal ramifications????
As far as I remember pretty much the same scenario happened to Olicom?s main competitor Madge?
Is this a pattern when European based companies go public in the US??.
26. april 2011 kl. 15:49
Jeg håber en dag at denne tråd, eller en anden lignende, kommer tilbage, for så vil jeg give mit bidrag. Der er alt for meget vrøvl og usandheder i visse tråde. Jeg selv var med i IBM i 1980′erne (som Magnus) da Token-Ring skulle på markedet, og jeg var også en tur omkring Zürich hvor tingene skete. Og jeg skrev også en Token-Ring Checkpoint Doc. (Internal Use), som Olicom fik fat i og som de syntes var så interessant,at jeg blev budt til ansættelse, med meget meget mere.
Jeg vil pointere en meget vigtig kommentar i trådende: Switching reddede Ethernet.
Jeg skriver en bog når jeg bliver pensionist. Jeg tror jeg har lidt mere at byde på omkring dette.
Ses til den tid,
Johnny
26. april 2011 kl. 18:52
@Jonas Jersig. I am not familiar with the Madge-story. But yes. It is difficult to understand how Olicom could go public on the Danish Stock Exchange too.
@ Johnny Fribert. Jeg glæder mig til bogen:-)