Læren af, når unge får mere i SU

Af Dorte Toft 3

Jo højere SU, jo mere vælger de unge med hjertet. En højere SU gør en mulig arbejdsløshed mindre afskrækkende, da studielånene, der efterfølgende skal betales af, bliver mindre.

Den tolkning kan drages ud af et stykke forskning fra AKF (Anvendt Kommunalforskning) baseret på tal tilbage fra slutningen af 80′erne. Der er tale om et ph.d.-speciale fra økonomen Karl Krassel med fokus på det økonomisk incitament, som højere SU indebærer for forskellige uddannelsesvalg.

Netop 80′erne var karakteriseret af arbejdsløshed, og overraskende nok selv for ingeniører, som virksomheder ellers har skreget sig hæse efter både før og sidenhed. Mange unge endte i den gang en gældsfælde med de store studielån.

Deja Vue

Finanskrisen har bragt os tilbage til den situation, at “stensikre” uddannelser rettet især mod det private erhvervsliv igen kan føre til arbejdsløshed. Samtidig hører vi fra alle sider, at vi skal have flere unge igennem uddannelsessystemet.

Kan en øget SU være værktøjet, der sikrer det? Svaret, et ja, er givet i et tidligere forskningsprojekt, hvor man så på effekten af SU-reformen, der blev gennemført i to faser over 1987 og 1988.

SU’en blev den gang gjort uafhængig af forældrenes indtægt for yngre studerende end tidligere. Derfor fik børn af mere velstillede forældre betydeligt mere i posen. For de unge med rige forældre betød det et skift fra nul kroner til et fast månedligt beløb på flere tusinde kroner.

Den netop publicerede AKF-forskning lægger sig i forlængelse af forskningen, der viser, højere SU giver større lyst til uddannelse. Her ses imidlertid på den konkrete effekt af højere SU for selve studievalget. Udgangspunktet er, at SU’en er øget med 10.000 kroner på årsbasis.

Flere længervarende, flere humaniora

Undersøgelsen omfatter 22.204 unge, der valgte uddannelsesretning i 1987-1988. Flere valgte humaniora, og flere valgte naturvidenskabelige uddannelser.

Væksten for de to retninger er nogenlunde ens, oplyser Karl Krassel, men der foreligger ikke i datamaterialet noget om, hvorledes SU-ændringen påvirkede valget blandt de velhavende forældres børn. Om øgningen på humaniora og naturvidenskab også var lige der.

Taberne på den øgede SU var de samfundsvidenskabelige længerevarende samt de mellemlange uddannelser (folkeskolelærer, sygeplejerske, pædagog m.fl.). Sidstnævnte tabte et par procentpoint.

“Det tyder på, at de unge i højere grad forfølger deres interesser i stedet for at satse på det sikre,” siger Karl Krassel til mig.

Det sikre er i stort omfang forbundet med uddannelser, der rettet mod beskæftigelse i den offentlige sektor.

Men naturvidenskabens fremgang?

Det forekommer mig fuldstændigt logisk, at interessen øges for for humaniora, hvor vi har fag inden for film, litteratur, filosofi med videre. Fag der meget vel ligger i lige forlængelse af de unges private hobbyer.

At interessen for naturvidenskab blev øget, kommer imidlertid lidt bag på mig, og ligeså på økonomen Karl Krassel. “Det kan måske skyldes den højere dimittend-ledighed på disse områder tidligere,” siger han.

Ingeniøren som taxachauffør

Og ja. Der jo masser af skriverier i medierne den gang om, hvorledes unge nyuddannede ingeniører måtte tage til takke med at køre i taxa. Det er faktisk også efterklangen af netop den historie, der høres, når nogen vover at tale om, at det måske er vigtigere at tiltrække unge til visse fag fremfor andre. Det er mere passende at tale om vigtigheden i, at de unge realiserer sig selv gennem deres ønskevalg.

Dobbelt SU til det uattraktive

Økonomen Karl Krassel er ikke i tvivl om, at de unge responderer på økonomiske incitamenter. Og det får mig til igen at foreslå, at der skal indføres dobbelt SU på de uddannelser, hvor der savnes nok kandidater. Alskens milliondyre charmekampagner ændrer kun promiller, hvis noget.

Ingen kan ikke garantere for, at der også om 7 år savnes it-ingeniører og andre af de hardcore-folk, som der over tid har været størst mangel på, men bare at lade stå til, og sige at enhver uddannelse er lige vigtig for Danmarks fremtid, er i bedste fald ønsketænkning, i værste ren dumskab.

Elendig produktivitetsvækst

Danmarks elendige produktivitetsvækst skyldes i høj grad, at når man nu ikke kunne få de rette folk (og det var især it-folk og ingeniører, det kneb med), så ting kunne gøres smartere med færre hænder, måtte man i stedet blot sætte flere hænder ind. Erhvervslivet har også nævnt, at den nødvendige omskoling af de folk, man kunne få fat på, trak tænder.

“Jamen Danmark skal jo leve af kreativitet, innovation og vores samarbejdsevne”. Det populære mantra hørte jeg igen-igen fornylig, og denne gang var det fra skolesystemet. Min egen påstånd er, at vi kan være kreative og rundkredssamarbejdende herfra og til månen, uden det batter noget, hvis der ikke findes en dyb faglig viden som fundament. En påstand, som også en blogger hos Ingeniøren, skriver om under overskriften “Viden kommer før kreativitet”.

Skyklapperne

Nå, nok af den sang, som jeg synger igen og igen, senest i blogindlægget “Farligt tabu om uddannlese hæmmer Danmarks chancer”. Lidt besat er jeg, også fordi arbejdet med projekt “Nærmest lykkelig i nørdland”, inklusive en bog, fik åbnet mine øjne for sammenhænge og tidsåndens skyklapper.

Og a pro pos tidsånd. Her er de første linier fra pressemeddelelsenfra AKF:

“Flere studerende søger ind på uddannelser som fx engelsk, historie og biologi, når SU’en stiger.”

At AKF nævner netop de tre fag kan undre, i hvert fald når man ser på optaget på landets største universitet. Flere har søgt ind til engelsk, historie og biologi på Københavns Universitet, end der var pladser til.

3 kommentarer RSS

  1. Af C H

    -

    Det er jo lige min årgang :-)

    Jeg husker argumenter som:

    1. Når man alligevel skal være arbejdsløs bagefter, så kan man ligeså godt læse noget, der interesserer en.

    2. Mange endte i IT-branchen, selvom de f.eks. var startet som humanister.

    Rent statistisk kan det være problematisk kun at fokusere på et enkelt år 87/88, da moden kan have ændret sig (3. variable). “Edb assistent”-uddannelse havde et meget dårligt ry i den periode og blev efterfølgende lavet om til datamatiker-uddannelsen. De år, hvor kronprinsen læste statskundskab, så ændrede kønsfordelingen sig på studiet. Konkurser hos f.eks. Chr. Rovsing og regnecentralen kan have skræmt nogen væk.

    Jeg tror ikke på det med at vælge SU for pengenes skyld. “Rationelle studerende” kigger på forventet livsindkomst. Hvis man ikke interesserer sig oprigtigt for studiet, så går det nok galt på et tidspunkt. Ligesom der var mange, der skiftede væk fra det studie, som de tilfældigvis havde gennemsnit til, når chancen efterfølgende var der.

  2. Af Dorte Toft

    -

    @ C H. Jeg erindrer også, hvorledes it-firmaerne, i manglen på kvalificerede it-folk, måtte åbne for hold efter hold af arbejdsløse humanister, der fik en længerevarende omskoling.

    Men jeg ved ikke, i hvilken grad der blev målt på succesen. Kom der ikke mange af de omskolede over i markedsføring, information, HR og salg? Og hvor mange blev egentlig inden for it-faget?

    Hvad angår studievalg, så kan jeg ikke lade være med at tænke på alle de gange, hvor noget, jeg ikke har interesseret mig, pludselig bliver dybt interessant, når jeg bliver “tvunget” til at grave mig ned i emnet.

    Men måske er der i uddannelsessystemet for langt mellem den teori, der prædikes og så viden om den store forskel ens viden kan gøre ude i virkeligheden – også for andre.

  3. Af Anders Fajstrup

    -

    Min erfaring er også at næsten alt er spændende når man fordyber sig idet, og giver sig tiden til at lære nuancerne at kende.
    Hvis man gennem graduering af SU’en kan rykke nogle studerende til et studie de måske ikke i første omgang går helhjertet til, så kan de måske lære at se det smukke i faget.

    Selv valgte jeg at læse økonomi på Aarhus Universitet, da jeg var 100% sikker på at jeg skulle være nationaløkonom. Da jeg så fik kendskab til driftsøkonomien blev jeg langt mere fascineret af den, og har været rigtig glad for at jeg blev tvunget til at stifte bekendtskab med et “overflødigt” fag. Jeg er naturligvis stadig samfundsøkonomisk interesseret, men nu er det mere en velkvalificeret hobby…

    Man skal dog IKKE sænke SU’en på “overflødige” uddannelser, men øge den på dem, der skal boostes.

Skriv kommentar

Kun fornavn og efternavn bliver vist i forbindelse med kommentaren. Dog skal alle felter med * (stjerne) udfyldes

Læs vilkår for kommentarer og debat på Berlingske Tidendes websites

RETNINGSLINJER

Berlingske ønsker at sikre, at debatten på b.dk føres i en ordentlig tone, som gør det inspirerende og udfordrende for alle at bidrage og deltage. Vi efterlyser gerne klare, skarpe, holdningsmæssige stærke indlæg med stor bredde og mangfoldighed og kritisk blik på sagen. Men vi accepterer ikke indlæg, som er åbenlyst injurierende, racistiske, personligt nedgørende. Sådanne indlæg vil fremover blive slettet. Det samme gælder indlæg, der ikke er forsynet med fuldt og korrekt navn på afsenderen, men som indeholder forkortede navne, opdigtede eller falske navne.

Vi opfordrer samtidig alle debattører til at gøre redaktionen opmærksom på indlæg, som ikke overholder disse retningslinjer.

Redaktionen

Yderligere info