Dorte Toft
Medforfatter af "Bedrag" om Stein Bagger-sagen, hvor Bizzen-bloggen spiller en væsentlig rolle. Har modtaget eJour-prisen, IT-prisen, FUJ-prisen og Publicistprisen for sin journalistik. Desuden nomineret til Cavling-prisen i 2010.
Ny bog:
Lykkelig i nørdland. Hvem bygger fremtiden? Gyldendal, 256 s., kr. 249,95.
Læs mere.
Et af verdens førende universitetsinstitutter inden for robotforskning, det på Carnegie Mellon, får ekstra muligheder for at påvirke unges interesse for at læse computer science (datalogi). Netop robotter forventes at kunne skabe så megen nysgerrighed og lyst, at barrieren mod det matematiktunge fag med den store betydning nedbrydes - en barriere, som Danmark slås med i endnu højere grad end USA.
Instituttet har fået en bevilling 7 millioner dollar, altså omkring 40 millioner kroner, over 4 år til formålet.Pengene kommer fra forsvarsministeriets forskningscenter, DARPA, og inden nogen begynder at råbe om styret forskning, der skal skabe skydegale militærrobotter, vil jeg lige tilføje, at vi faktisk også har DARPA at takke for et kæmpe bidrag til internettet og mange andre teknologier, der kommer civile til gode.
Pirrende emne
At bruge robotter som interesseskaber er en bragende god idé, og vi skal tilbage til den gyldne rumfartstid for at finde noget, der er lige fængende.
De robotter, der lige nu er ved at modnes på universiteter og i koncerner, er dem, der pirrer almen nysgerrighed i modsætning til, hvad industrirobotterne gjorde. De virkede på mange arbejdstagere nærmest truende i al deres effektivitet.
Det vi ser komme er noget, der på sin vis kan virke som et spejl. Vi har altid været fascineret af vores fjerne slægtninge, aberne, men med den nuværende robotforskning vil vi også lære mere og mere om os selv, fordi fremtidens robotter skal ligne os mere i være- og handlemåde for at blive af god nytte.
Hjælperobotterne
Nu kommer de mere avancerede hjælperobotter, for robot-støvsugerne og græsplæneklipperne var blot små banale trin frem mod, hvad der virkelige vil gøre en forskel.
Vi får robotter, der kan sættes ind i katastrofeområder, hvor det er for farligt eller umuligt for mennesker at færdes. Vi får robotter og “intelligente” proteser, der gør det muligt for ældre og handicappede at klare sig bedre i en tid, hvor mængden af “varme hænder” svinder ind grundet den demografiske udvikling og ulyst til omsorgsarbejde. Vi får nye robotter, der aflaster os for hverdagsopgaver i husholdningen, erhvervslivet får dygtigere robotassistance, og det samme gør kirurgerne.
Hvis de unge - ved at opleve, hvor langt man kan komme med matematikkens algoritmer, med kode, med nye materialer, med ny viden om hvad der fremmer godt samarbejde robotter og mennesker imellem - hvis de unge ad den vej får større interesse for at gøre en forskel via de hårde fag, så har vi vundet meget. Det er den vej, vi skal skue, når vi skal ud af suppedasen med den alt for lave danske produktivitetsvækst.
Fordomsfulde Danmark
Der er også en masse globale problemer, hvor det er “hård viden”, der skal til i langt højere grad end den velmenende tale og programerklæringer.
Desværre er fordomme om robotter større end viden om dem i Danmark, hvilket jeg vender tilbage til en anden omgang, men vi ikke napper hurtigt på ideen om at bruge netop robotteknologien som øjnåbner, vil Danmark blot fortsætte med at være et land, der med OECDs ord har en for fremtidsudsigterne faretruende lav produktion af højtuddannede inden for naturvidenskab og teknologi, og en relativ overproduktion af uddannede inden for humaniora og samfundsvidenskab.
Jubel på tynd statistisk baggrund
Og i den sammenhæng lige et tankespring. Da søgningerne til universiteterne blev offentliggjort for få uger siden var den store nyhed, at der var sket en større søgning til naturvidenskab/teknik end længe. Det var positivt, og det dominerede i mediedækningen.
Ifølge videnskabsministeriet var stigningen på omkring en 20 procent. Men….. så var det lige jeg tog et kig på tal for helt andre fag, og her kiggede jeg på Aarhus Universitet. Søgningen til filosofi steg med 67 procent, til historie med 52 procent og til dramaturgi med 52 procent.
Et kig på det konkrete antal unge, der søger, bidrager også med til en sober virkelighedsopfattelse, og her bruger jeg Københavns Universitet som eksempel. 2000 unge søgte medicinstudiet som 1. prioritet, 1300 søgte jura, 940 søgte psykologi, 471 søgte til film- og medievidenskab.
Til datalogien søgteblot 132 unge som 1. prioritet. En vækst på 32 procent i forhold til året før, men der har længe været tale om en nedadgårende spiral i søgningen til datalogien på Københavns Universitet, og frafaldet under studierne er meget stort.
Pigernes fravalg
Det er stadig pigerne, der udgør majoriteten af de universitetstuderende, nemlig omkring 60 procent, og de uddanner sig stadig til noget, der i altovervejende grad har beskæftigelse i den offentlige sektor for øje.
Men tilbage til de 7 millioner dollar til Robotics Institute på Carnegie Mellon. Læsningen om projektet, der handler om via “hard fun” at fremme interessen for det hårde, fik mig til at skæve til kalenderen.
Den viste den 29. juli, og minderne væltede frem, for den 30. juli har været en ekstraordinær travl dag for mig de seneste to år. Det er nemlig dagen, hvor tallene for søgning til videregående uddannelser afløses af de konkrete tal for årets optag på de videregående uddannelser.
Lykkelig-projektet
Mit fokus lå på, hvordan det gik med kvindernes interesse for fag som datalogi, klassiske ingeniørretninger, matematik og fysik. Men denne gang tager jeg en slapper. Projektet “Nærmest lykkelig i nørdland”, der skabte den professionelle interesse for tallene, er afsluttet.
Men selv om jeg denne gang ikke sidder i timevis over tallene sammen med den garvede analytiker Malene Haxholdt fra SAS Institute som i de foregående to år, vil jeg kigge med. Og jeg krydser fingre for, at den svagt stigende interesse, der har været fra kvindernes side over for de klassiske hårde fag, fortsætter.
Jeg fastholder, at en fremtid, hvor danske piger stadig i ekstremt grad fravælger matematik-tunge fag, er en problematisk fremtid, og ikke blot fordi de er dominerende på uddannelsesinstitutionerne, og ikke blot fordi at danske drenges interesse også er begrænset.
Vi har brug for alle talenter og alle de forskellige angrebsvinkler, der kan bringes frem ud fra de unges forskellige baggrunde.
Hvem skal nu betale?
Bekymrings-, kontrol- og omsorgsindustrien har haft fantastiske vilkår i Danmark, ikke mindst understøttet af medieindustrien, hvis hjerte også banker for underholdning og kultur. Men “hvem skal nu betale?”
29. juli 2010 kl. 23:28
Robot teknologi mener jeg er en god måde at vække interesse for datalogi eller de tekniske videnskaber (ingeniørvidenskab).
Jeg er selv i den grad ramt af en stærk interesse for robot teknologi, da jeg i mit 4. semester på IT ingeniør uddannelsen lavede software til styring af en robot der kunne sortere kloder på baggrund af massefylde (som måles i kg/m³): Videopræsentation af maskinen: http://larsth.dk/robotit4u.wmv
Senere i mit bachelor projekt lavede jeg en medicin vægt under OpenCare projektet (http://opencareproject.wikispaces.com/) - et dansk projekt på Ingeniørhøjskolen i Aarhus, der handler om om at lave robotteknologi til ældre og syge mennesker til deres eget hjem.
Maskine er iøvrigt super nem at bruge - ligesom alle andre apparater under OpenCare projektet. Tilslut maskinen til en strøm-kontakt, og tænd for strømmen, og maskinen finder ud af konfigurere sig selv. Det hedder ZeroConfig, og er en del af begrebet Pervasive Healthcare: http://opencareproject.wikispaces.com/Pervasive+Healthcare
Jeg havde kontakt til et par læger og fik et par kommentarer fra dem om hvad sådan en medicin vægt kunne have af positiv indflydelse på folk: De var begejstrede for at en man kunne bygge en medicin vægt, der kan hjælpe folk med korrekt medicinering. De nævnte at det både kan redde liv, minimere invalidering, og minimere forværring af sygdomme.
Det er meget motiverende at lave noget der kan have en så positiv effekt på personer og samfundet.
Der iøvrigt også masser af kontakt til mennesker - både andre faggrupper, og helt almindelige brugere. Som ingeniør kræver det at man er i stand til at sætte sig i en anden persons sted, og forstå dennes behov, og med sin viden komme med mulige bud på en løsning.
30. juli 2010 kl. 00:36
Man kan jo nærmest kun indlede et platonisk kærlighedsforhold til blog-holderen efter sådan en omgang. Enhver kvinde der vil være med kan jeg nærmest kun garantere prinsesserollen og piedestalen. Selvfølgeligt skal vi have udvikling og ikke regression så prøv en fornuftig nørd jo mindre du da drømmer om slaveøkonomien eller “prosperity theology”. Vi fornuftige nørder prøver jo blot at gøre verden bedre på vores egen pragmatiske måde istedet for det manipulative degraderende menneskesyn hvor vi alle er idioter eller dyr.