Dorte Toft
Medforfatter af "Bedrag" om Stein Bagger-sagen, hvor Bizzen-bloggen spiller en væsentlig rolle. Har modtaget eJour-prisen, IT-prisen, FUJ-prisen og Publicistprisen for sin journalistik. Desuden nomineret til Cavling-prisen i 2009.
Lykkelig i nørdland. Hvem bygger fremtiden? Gyldendal, 256 s., kr. 249,95.
Læs mere hos Boghuset eller download bogen gratis her.
Rigspolitiets mangeårige it-chef, juristen Peter Carpentier, udskiftes. Ifølge en stillingsannonce skal den nye it-chef sikre et teknologisk løft, og herunder bidrage til, at politiet bliver “en moderne arbejdsplads” med bedre it-understøttelse af kerneopgaverne.
Annoncen, som kunne ses i søndagsaviserne, bekræfter kendt viden om, at det står galt til med de værktøjer, som politiet råder over, og et par tjek ude i politiets hverdag bekræfter billedet.
Politikredsenes sagsbehandlingssystemer kan for eksempel ikke kommunikere indbyrdes, hvilket vanskeliggør opklaring af forbrydelser. På visse områder, såsom hittegods savnes simpelthen it-systemer, så alt sker manuelt. Og en politichef, jeg har haft kontakt med, fortæller også om en mangeårige frustration over ikke at kunne tjekke mails og anden vigtig besked hjemmefra, når der er en vigtig sag i gang.
“Vi blev fortalt, at der var sikkerhedsproblemer ved at give os adgang hjemmefra, og først for tre år siden fik vi den mulighed, som chefer i alle andre typer virksomheder har haft i mange, mange år,” fortæller chefen, der foretrækker at være anonym.
Voldsomme begrænsninger
Hos Rigspolitiet bekræftes, at der er problemer.
“Begrænsningerne er i dag for voldsomme, også for menige politifolk,” siger Rigspolitiets økonomidirektør Nikolaj Veje. “Derfor skal vi gå meget langt efter et standardløft. Selvfølgelig skal sikkerheden ikke sættes på spil, men det vil være muligt at opretholde en høj sikkerhed samtidig med, at medarbejdere i politiet får værktøjer, der gør dem mere effektive,” tilføjer han.
Nikolaj Veje er medlem af Rigspolitiets direktion, der er i gang med et større effektiviseringsarbejde. Han er cand.polit. og kom for et års tid siden til Rigspolitiet fra en stilling som vicedirektør i Kort & Matrikelstyrelsen, men også Finansministeriet har han været omkring.
Nikolaj Veje, der selv repræsenterer et brud med princippet om jurister på toppen i politiet, lægger vægt på, at den nye it-chefs kvalifikationer ligger netop inden for it-området, og gerne med udgangspunkt i en videregående uddannelse inden for IT.
Politireformen ikke nok
Rigspolitiet er i færd med opbygning af en effektiviseringsafdeling på 15-20 medarbejdere, hvilket fremgår af et andet stillingsopslag, hvor der søges akademiske medarbejdere. På spørgsmålet om, hvorfor der oprettes en sådan central afdeling så kort tid efter politireformen, som skulle repræsentere en effektivisering, lyder svaret:
“Effektivisering er en løbende proces. Der blev effektiviseret den gang, og der skal fortsat effektiviseres for at nå de mål, der er sat op i den netop gennemførte budgetanalyse. Ansvaret bliver forankret hos en chef i sekretariatet, der – i tæt kontakt med linieorganisationen – som daglig opgave har ansvaret for at få effektivisering gennemført i tilstrækkelig højt tempo.”
Omorganisering af it-afdelingen
Den tidligere it-chef, Peter Carpentier, får ansvaret for den afdeling, der skal sikre indførelsen af beredskabssystemet Sine (SikkerhedsNettet) hos politiet. Det gælder indførelsen af et FÆLLES digitalt radiosystem på tværs af politi, brandvæsen og ambulancetjeneste, baseret på den såkaldte Tetra-teknologi. Et udbud, som blev vundet af teknologiselskabet Terma, men som er forsinket og dybt kritiseret.
Den hidtidige IT- og Logstikafdeling, som Peter Carpentier stod for, deles op i 3 enheder: En it-afdeling med ansvar for blandt andet it-strategi og -support, en indkøbs- og logistikafdeling, samt Sine-afdelingen.
Kur mod kuldsejlede projekter
I forbindelse med en organisationsændring i Rigspolitiet pr. 1. januar blev der oprettet en projektafdeling, hvor det foreløbig er it-projekter, der skal holdes særlig snor i, men sidenhen også andre større projektet.
Camilla Borchorst, der blev ansat 1. april som afdelingschef for projektafdelingen, kom fra finanssektoren. En af hendes første og tungeste opgaver bliver at styr på det helt afgørende sagsbehandlingssystem Polsag, der er mange år forsinket. Polsag, som udvikles af CSC, skal afløse politiets for længst forældede Polsas, som kredsene slås med nu.
Molbo-løsninger
Polsas er også blevet kendt for IKKE at kunne håndtere de titusindvis af tyverianmeldelser, som borgerne selv indtaster via nettet. De må udprintes og indtastes igen i Polsas. Så vidt jeg erindrer er tallet oppe på omkring 50.000 anmeldelser, der altså skal genindtastes.
Blandt problemerne med det gamle system er også som nævnt den manglende indbyrdes kommunikation. Hver politikreds skal oprette sager under eget sagsnummer, hvilket vanskeliggør tværgående efterforskning. Det er telefonen, der skal tages i brug.
17. august 2010 kl. 15:55
Det er jo så betryggende at læse om skandalen vedrørende digital tinglysning til dels skyldes dårlig ledelse og at en leder herfra nu skal stå i spidsen for Rigspolitiets seneste skandale Polsag.
Det kan da kun få smilebåndene til at rykke lidt!
17. august 2010 kl. 17:22
Kunne du være lidt mere specifik. Umiddelbart har jeg ikke kendskab til nogen, der går igen, men måske fordi jeg ikke er orienteret. Mail mig evt. Min mailadresse står i højre spalte (uden bogforsiden).
15. oktober 2010 kl. 21:32
Hvorfor skal vi her i Danmark (offentlige, DSB etc.) HVER gang til at opfinde den dybe tallerken og udvikle it-systemer, der – når de mange gange dyrere end budgetteret og mange år forsinkede – reelt er forældede, når de sættes igang. Altid uden konsekvenser for de involverede personer, der i værste fald blot forflyttes til en anden afdeling!
Implementér dog de nødvendige systemer, som er i brug og fungerer fra “væsenerne” i udlandet. F. eks. er det engelske politi’s teknik og systemer generationer forud for vore.
Som man for længst har erkendt i privatsektoren: Hellere give afkald på de sidste 10% af kravene og få en standardløsning, der kan fungere fra begyndelsen af og billig at vedligeholde.
DSB skulle absolut også vise sig og udvikle århundredets tog. I dag kan de så begynde at ombygge og modernisere de førstleverede 14 skandale-togsæt. Hvornår får vi, kunderne gavn af togene. Arriva købte standardtog til omgående levering og gavn for kunderne.
Nu skal vi anskaffe stærekasser. De skal sikkert også specialudvikles. Køb dem dog sammen med Sverige, som allerede i ca. 7 år har haft fotofælder. De skal suppleres med yderligere 100-200 stk. Etc. etc. etc.