Dorte Toft
Medforfatter af "Bedrag" om Stein Bagger-sagen, hvor Bizzen-bloggen spiller en væsentlig rolle. Har modtaget eJour-prisen, IT-prisen, FUJ-prisen og Publicistprisen for sin journalistik. Desuden nomineret til Cavling-prisen i 2009.
Lykkelig i nørdland. Hvem bygger fremtiden? Gyldendal, 256 s., kr. 249,95.
Læs mere hos Boghuset eller download bogen gratis her.
“Jeg er kommet “i kløerne på Bispebjerg Hospital” og har fået den lidt specielle oplevelse, at man ikke kan kommunikere med dem via mail.” Sådan lyder indledningen på en mail, jeg for nylig fik fra en god bekendt, der formentlig skal igennem en større operation.
Hospitalet kræver af ham, at kontakten skal ske via telefon, og hans erfaring er, at telefonen er hårdt belastet, så det er svært at komme igennem. Han rejser spørgsmålet: Bør man ikke i 2010 kunne forvente også at kunne komme igennem pr. mail?
Min kilde havde anmodet om at få oplyst ventetiden på det undersøgelsesforløb, der skal afgøre om operationen bliver nødvendig, også for at kunne orientere sig om, der måske var alternative steder, hvor ventetiden er kortere.
Umiddelbart virker spørgsmålet om den konkrete ventetid som et spørgsmål, der koster færre ressourcer at besvare via mail end pr. telefon, og er der ikke noget om trængt økonomi på hospitalerne?
Kan fravalget af e-mails på et sådant område skyldes, at det er lettere at svare uden om i telefonen end på mailen, der jo også ligger som en entydig dokumentation?
Min gode bekendte fik et uldent svar og blev i øvrigt henvist til at tjekke ventetiden på nettet. Paradoksalt nok forventer hospitalet, der ikke selv vil bruge nettet til mail, altså, at borgeren har en pc selv.
Ventetiden på nettet viste sig at være anført til 6 uger, med mindre det var hastende. Men han endte med i første omgang at få en tid mellem jul og nytår.
Der er altså ingen sammenhæng mellem virkeligheden, og hvad der står anført på nettet.
Er der nogen derude, der har en god forklaring på, hvorfor man ikke kan få svar på relativt banale spørgsmål pr. mail, og gælder det kun Bispebjerg? Jeg har jo fuld forståelse for, at en alvorlig diagnose ikke gives via mail, men et svar på, hvad ventetiden er!
17. august 2010 kl. 18:28
Prøv at spørge den politisk ansvarlige. Det må være Vibeke Storm Rasmussen.
17. august 2010 kl. 22:18
Der er måske ikke blevet råd til virus/spamfilter?
På mange websider er det svært at finde virksomhedens/organisationens E-mail adresse, men hvorfor kan ingen af adresserne på siden
http://bit.ly/aoyUk2
(forkortet version af
http://www.bispebjerghospital.dk/topmenu/
Kontakt/E_post_adresser.htm?WBCMODE=pres)
bruges?
Engang var der en af vores medarbejdere, der var indlagt på fødeafdelingen, der havde problemer med det trådløse netværk på Skejby Sygehus. Nærmest for sjov sendte jeg en E-mail til Skejby Sygehus. 5 minutter senere ringede en it-supporter til mig. Det var en kollega, der tog telefonen og jeg troede nærmest, at det var en practical joke, men det var rigtigt!
18. august 2010 kl. 09:31
Klargøring af ansvarsforholdene i behandlingsstrukturen er nødvendigt for at få en anstændig behandlingskultur!
Ènstrenget behandlingskultur vil forøge tilfredshedsgraden med 80% og reducere udgifterne med 20 %.
De sidste mange år har behandlingsstrukturen i Danmark været kronisk syg! I stedet for at gøre syge raske, så bruger regering og folketing tiden på at skændes med regionerne, som dagligt klantes for ikke at levere varen. Og regionernes tilbagesvar er hver gang – helt reflektorisk: Send flere penge!
De primære gidsler er patienterne, som betragter effektiv og sikker behandling som én af de væsentligste kerneydelser i et velfærdssamfund.
De sekundære gidsler er medarbejdere og skatteydere.
I stedet for blot at fortsætte en nyttesløs diskussion, som åbenbart ikke fører nogle steder hen, så skal vi have en debat om den fremtidige behandlingskultur, hvor hjørnestenene bliver de nye gigantsygehuse til 41 mia. kr.
18. august 2010 kl. 11:16
Spøre Vibeke Storm Rasmussen !!!!
Ja den var god, så kan man komme til at vente til langt efter Jul og Nytår.
Den kvinde svarer næsten aldrig på noget
18. august 2010 kl. 14:49
Ja, men hvorfor søger du ikke en praktiserende speciallæge i stedet for – de er alle elektroniske til op over begge øren – og specielt i København er der god dækning.
18. august 2010 kl. 15:09
Her følger en ny beretning, som jeg har fået via mail og accept af at lægge på bloggen (jeg har dog foretaget enkelte forkortelser o.a.). Afsender er Peter Bertelsen.
Fra hans mail:
Det undrer mig generelt, at det nærmest er umuligt at få et digitalt svar fra en offentlig myndighed/institution. Det være sig SKAT, kommunen eller et hospital.
Vedr. sidste: et familiemedlem er i langvarig behandling på Herlev. Ikke ét ondt ord om behandlingen! Den er vi tilfredse med.
Men? hver eneste indkaldelse til selv den simpleste blodprøve sendes omhyggeligt pr. papirpost. Man kan ikke vælge at få besked elektronisk. Et simpelt spørgsmål til personalet, om der ikke kan gives besked pr. e-mail besvares med, at det ikke kan lade sig gøre af ?hensyn til datasikkerhed?.
Heller ikke jeg taler om resultat af prøver, diagnoser m.m. Det naturligvis i orden, at disse kun gives ansigt til ansigt (selv om man måske godt kunne have skriftlig kommunikation som en valgmulighed). Der er alene tale om at meddele mødetider. Evt. navn på kontaktlæge m.m. Personen, der er i behandling, får minimum to papirbreve med den slags pr. måned.
Det må koste millioner ? mange ? til udskrift, papir, kuvert, pakning, porto?
Jeg har personligt senest haft en oplevelse med at blive registreret som vinimportør hos Erhvervs- og Selskabsstyrelsen samt SKAT. Men uanset, at alle mine henvendelser sker elektronisk (vha. digital signatur ? personligt eller virksomhed), så får man omhyggeligt svar KUN pr. papirpost. Eventuelt en opringning. ALDRIG et svar pr. mail.
Jeg klager IKKE over servicen. Den er såmænd ? tiden til papirpost taget i betragtning! ? acceptabel nok.
Jeg har forstået, at offentlige myndigheder kun må kommunikere digitalt med hinanden.
HVORFOR må de så ikke kommunikere digitalt med borgerne? Som sagt: der må være et meget stort besparelsespotentiale. Og ingen skal overbevise mig om, at det offentlige ikke kan spare!
ER der et sikkerhedsproblem? Er det manglende omstillingsevne? Mangel på ressourcer? Eller det modsatte ? altså frygt for at skulle fyre? Frygt for endnu en offentlig IT skandale? Eller?
Under alle omstændigheder: Det er helt besynderligt fortidigt!
xxxxxxxxxxxxx
Det var så mailen. Det synes at være “sikkerhedskortet”, der spilles, og hvad stiller man op?
Sikkerhedskortet synes at blive spillet i ekstrem grad inden for det offentlige som begrundelse for, at personale eller borgere ikke kan bruge de teknologiske løsninger, som man burde forvente, de kunne bruge. Både af hensyn det personalet/borgeren og af hensyn til den pressede offentlige økonomi.
Spørgsmålet er så, om det skyldes “en stresset it-chef”, der bare har alt for travlt med at holde tingene i luften i forvejen.
Om det skyldes en økonomiansvarlig, der vurderer alt for kortsigtet, eller som bare er it-analfabetisk.
Om det skyldes hierarkiet med abeplaceringen i det offentlige, indbyrdes faglig mistro eller hvad?
Eller om det skyldes ligegyldighed?
19. august 2010 kl. 12:16
Blot til korrektion af oplysningerne:
1. Det er muligt at kommunikere sikkert via digital signatur til hospitalet – se sundhed.dk eller på region hovedstadens hjemmeside:
http://www.regionh.dk/cgi-bin/MsmGo.exe?grab_id=0&page_id=84863&query=digital%20signatur&SCOPE=www.regionh.dk&hiword=DIGITALE%20DIGITALT%20DIGITEL%20SIGNATURE%20SIGNATUREN%20SIGNATURENS%20SIGNATURER%20SIGNATURERNE%20SIGNATURES%20digital%20signatur
2. Det er muligt at kommunikere via almindelig e-post, men som altid på internettet den usikre vej. Se eksempel:
http://www.bispebjerghospital.dk/menu/Afdelinger/Kliniske+afdelinger/Kardiologisk+Afdeling/Afdelingsforside.htm
E-postadresse står til højre.
19. august 2010 kl. 12:25
Fra Ingrid Niebling har jeg modtaget en beretning pr. mail og hendes accept af, at den bringes let redigeret (indikeret med ..) her :
Min mand har fået konstateret en .. sygdom i maj og blev henvist til operation på Herlev.
Biopsi var blevet taget på Sct. Lukas.
Nu skulle der tages ny biopsi og blodprøve, da man helst ville have sine egne.
Man kan ringe op utallige gange, indtil man klager sin nød på hovednummeret til omstillingsdamen. Hun finder så en, der kan svare.
Det, første de sagde, var, at det var helt klart, at han skulle opereres. Men der skulle lige en scanning til. Der er nu foretaget 3 forskellige typer scanninger, uden at de har fundet .. noget andre steder. Hver gang går der ca. 24 dage for en undersøgelse til et svar.
Man skal fylde skemaer ud med ting, der allerede ligger meget specifikt på nettet i e-journal. De har pc’er. Han har ikke fået en tid til operation endnu.
Det vil glæde mig, om du kan følge op på dette. Den ene læge sagde, man skulle tænke sig godt om, når man stod i stemmeboksen. Jeg glemte at spørge, hvad der var det rigtige at stemme på.
Citat slut.
19. august 2010 kl. 13:23
Jeg arbejder i det offentlige og det er sådan, at vi ikke må svare borgerne tilbage på mail, hvis de har skrevet personfølsomme oplysninger, som fx personnummer, i en mail til os.
Eller rettere, vi må ikke sende en alm. mail tilbage. Vi kan sende en krypteret mail eller vi kan svare pr. papirbrev.
Vi har et system til udsendelse og modtagelse af sikre mails til borgerne (som vi arbejder på at udbrede), men vi starter ikke en dialog dér, men svarer kun ad den vej, hvis borgeren selv er startet dér. Og det er borgerne sjældent endnu.
Derimod sender borgerne rask væk alm. mails til os med personnummer i, og det er jo i sig selv ikke så heldigt.
En indkaldelse til en sygehusbehandling vil jo sikkert altid indeholde et personnummer, deraf formentlig afvisningen af at sende mails til patienterne.
/lotte
19. august 2010 kl. 14:53
Til lotte
det er i sig selv et problem at det offentlige rask væk bruger vores person nummer som “kunde nummer” Istedet burde man få et kundenummer hos sit hospital som så i jeres data system henviser til ens navn adr, og personummer.
Det er desværre bare en dårlig undskyldning for ikke at bruge moderne elektroniske hjælpemidler til kommunikation med borgerne.
derudover har jeg ofte fået papirer fra det offenligt hvor både mit person numme rog mit navn og adr stod på. f.eks dengang nemkonto brevene blev sendt ud
21. august 2010 kl. 13:27
Min læge bruger http://www.min-laege.dk. Der kan jeg skrive beskeder til min læge og få svar hurtigere, end hvis jeg skulle vente på en ledig tid. Jeg kan også få svar på prøver på den måde. Hvis det er så sikkert, at læger bruger det, burde det ikke kunne udviddes til hospitaler?
21. august 2010 kl. 16:46
Har haft et langt forløb med flimmerhjerte. Alle undersøgelser er forsinkede p.g. afsendelse, dels over deres sekretærer og videre gennem den næste sekretær. De skriver på papir til hinanden. Kun Næstved sygehus kender og bruger kontakt med email.Sådan går der 2 uger fra der sendes til et andet hospital og igen 2 uger til du med held får en tilbagemelding. Måske overlever patienten, men ikke i en god tilstand.
Tove Schr.
23. august 2010 kl. 12:23
@ Lotte Wenzel . Så det var der, hunden lå begravet, altså i cpr-nummeret. Tak fordi du gav os forklaringen.
Vi ser så, at borgerne selv har en anden opfattelse af følsomheden, når der er krise på spil, og om man nogensinde får vænnet borgeren til at sende krypterede mails til det offentlige er vel et spørgsmål.
@ Henrik Larsen. Dit forslag til en løsning lyder helt rigtig. Der skal jo ikke rocketscience til at forbinde en tabel med kundenumre til cpr-nummeret.
@Betina Andersen. Ja, mange praktiserende læger og speciallæger har set fordelene ved effektiv it-brug. Sygehusene er gået efter de helt store forkromede EPJ’er og har glemt de lavthængende frugter.
@Tove Kornbeck Schröder Dit eksempel beskriver situationen på prikken. Gid der er nogen derude i hospitalssektoren, der læser med og som omsider lader den sunde fornuft råde også på it-området.
25. august 2010 kl. 23:37
Mon ikke det er datatilsynet der spøger?
27. august 2010 kl. 00:58
Som Martin Eriksen skriver: Det er Datatilsynet der har fastsat de regler – og der er jo på baggrund af en lovgivning som faktisk beskytter os mod at fx personlige helbredsdata flyder ukrypteret rundt på nettet. En alm e-mail er altså ikke sikker kommunikation – det må denne blogs læsere da være klar over. Er man lidt for hurtig til at skyde det offentlige allehånde snavsede motiver i skoene?
31. august 2010 kl. 17:18
Problemet er i langt højre grad – det samme som ligger til grund for dette problem:
“Indberetning af fejl snubler i gammelt software på sygehuse”
31. august 2010 kl. 17:25
Linket:
http://www.dagensmedicin.dk/nyheder/2010/08/31/storstilet-it-system-kan-i/index.xml?utm_source=facebook&utm_medium=social&utm_campaign=fbpage
7. september 2010 kl. 18:01
Angående Ingrid Nieblings tilfælde.
For mig lyder det som en blanding af omgåelse af behandlingsgaranti og defensiv medicin.
Behandlingsgarantien: først når den sidste prøve er taget og diagnosen er stillet beregnes behandlingsgarantien.
Defensiv medicin: man undersøger på kryds og tværs for at sikre sig, at man ikke bliver anklaget for at have sjusket, hvis der senere skulle blive klaget fra patient eller pårørende.
30. maj 2011 kl. 15:07
[...] som kommunikation via email, dels grundet lovgivning, dels grundet ulyst. Det skrev jeg om tidligere under overskriften “Sygehuset, der gemmer sig bag en [...]