Dorte Toft
Medforfatter af "Bedrag" om Stein Bagger-sagen, hvor Bizzen-bloggen spiller en væsentlig rolle. Har modtaget eJour-prisen, IT-prisen, FUJ-prisen og Publicistprisen for sin journalistik. Desuden nomineret til Cavling-prisen i 2009.
Lykkelig i nørdland. Hvem bygger fremtiden? Gyldendal, 256 s., kr. 249,95.
Læs mere hos Boghuset eller download bogen gratis her.
“Jeg har vendt jeres spændende projekt på højeste plan i Nordea og må desværre meddelele dig / jer, at Nordea p.t. ikke finansierer udviklingsomkostninger. Uanset projekt og sikkerheder”.
Sådan lyder beskeden til en af Danmarks spirende it-virksomheder, der arbejder på et netbaseret, internationalt rettet koncept, der klart synes at ramme et hul i markedet.
Beskeden er altså, at selv om der måtte blive stillet sikkerhed – kaution – for 100 procent, er Nordea ikke interesseret, når det gælder it-udvikling.
Det er ikke det eneste nej fra bankernes side, som iværksætterne fået. De har høstet nej på nej på nej.
Så her er situationen skåret ud i pap. Danmark får ingen nye it-successer medmindre iværksætterne selv, familie og venner betaler frem til, at systemet er i drift.
Kom-i-gang-lån
Vækstfondens tilbyder ellers en 75 procents kaution i sådanne tilfælde. Det gælder de såkaldte Kom-i-gang-lån på 1 mio. kroner, men de er altså at sammenligne med luftfrikadeller. Vækstfonden giver kun kautionen under forudsætning af, at en bank forinden har givet grønt lys for at give Kom-i-gang-lånet. Og selv om banken ikke skal bevilge lånet, hvis Vækstfonden afviser at stille kaution, er det altså nej.
Iværksætterne i firmaet, dette gælder, får en supplerende besked i mailen fra Nordea:
“I er meget velkomne, når jeres system er i drift og I er begyndt at tjene penge. Så kan vi se på en eventuel drifts- og anlægsfinansiering”.
Iværksætterne selv er villige til at stille kaution for de resterende 25 procent, men så langt når drøftelserne ikke engang. Også det, at de skønner, at der skal yderligere 6,5 millioner til i løbet af 3 år inden alt er på plads, tæller imod.
Banker og risikovillig kapital
Så hvad er det egentlig med bankpakkerne og de risikovillige penge, der kanaliseres over bankerne.
Skal lån kun gives til de veletablerede? Til de traditionelle industrier og håndværk? Til dem, hvis produkter man kan tage og føle på? Til dem, hvor der ikke længere er nogen større risiko?
Brændt barn på it-fronten
Bankerne synes at te sig som brændt barn, når det gælder, hvad der kunne blive en del af Danmarks nye industri til erstatning for alle de traditionelle arbejdspladser, der går tabt.
Bankerne lavede en masse halsløse it-investeringer i de glade dotcom-dage, hvilket de især kan klandre egen manglende netekspertise for. Grådigheden fik alt, der skinnede, til at ligne guld.
På softwareområdet så vi også en hjernedød udmelding fra Danske Bank i kølvandet på det store tab på IT Factory’s falske leasing-kontrakter. Banken oplyste, at man fremover ikke ville finansiere leasing på softwareområdet. Tænk, hvis man havde sagt det samme, fordi én havde lavet fupleasing-kontrakter på biler. Og hvad mon fremtidens virksomhed er mest afhængig af?
For stor del af kagen
Den lille iværksættervirksomhed har fået mange tilbud fra business angels og venturefonde, så på sin vis er det bare at slå til. Problemet er, at prisen er høj – for høj mener de fleste iværksættere, jeg kender.
Den type investorer kræver typisk en meget stor del af kagen. Og disse iværksættere, der har slidt, sparet og spinklet, vil gerne kunne bevare ejerskabet af “barnet”, indtil de er noget længere fremme og derfor står stærkere i forhandlingssituationen.
Tiltro fra store aktører
Jeg skylder så også at fortælle, at et af de helt store konsulentfirmaer tror så meget på ideen, at der er indgået en “no cure – no pay” aftale. Konsulentfirmaet hjælper blandt andet i relation til bankerne. Også et af verdens største softwareselskaber har fremhævet potentialet i dette lille danske firma.
Jeg vil lade det være op til firmaet selv, om man vil stå frem her i kommentarfeltet, men vil lige tilføje, at jeg ikke kender stifterne personligt, og jeg har heller ikke viden nok til at vurdere, om de burde kunne komme godt i gang uden et Kom-i-gang-lån.
Men generelt set. Bør Vækstfonden egentlig selv tage stilling, inden turen går til banken? Det ville jo udstille situationen med bankernes fedtspilleri i en helt anden grad.
På sin vis håber jeg dog, at denne historie en enlig svale på trods af udmeldingen fra Nordea om, at man ikke bevilger til udvikling. Men er det faktisk det normale? Hvis det er tilfældet bliver det det endnu en gravsten til et moderne Danmark, ligesom den sindsyge iværksætterskat.
29. august 2010 kl. 15:03
Det er klart at mit i finanskrisen er bankerne blevet meget “scared” jeg tror ganske enkelt man skal vælge dem fra som medspillere. Bankerne virker ikke særligt kompetente og visionære men de er jo også bange for et dip eller et double dip.
Burn out tiden er fortid nu, venture selskaberne har også begrænsede midler. Det nye er at de nye virksomheder skal tjene penge fra dag 1 og have penge med hjemmefra forretningsmodellen skal i dag være meget mere sikker og kunne tåleen risikoanalyse inkl swat analyser
Vi vil gerne indgå i konstruktivt samarbejde med de gode iværksættervirksomheder og hjælpe dem med at få sat en finansieringsmodel på plads sammen med vækstfonden mod at få del i upsizen hvis potentialet er der so comeon
29. august 2010 kl. 19:59
Nordea finansierede Aston Group i sin tid, så de har støttet IT-branchen rigeligt :-)
Bankernes opgave er at låne penge ud mod sikkerhed, så jeg synes, at de er i deres gode ret til at sige nej. Jeg forstår ikke helt, at Nordea skal hænges ud.
Hvis det er et lovende projekt, så er det sikkert andre, der vil finansiere det. Nu hvor det risikofri afkast efter inflation er nul er negativt, så er der nok nogen, der bliver fristet.
I øvrigt, så tror jeg, at antallet af lovende projekter er yderst begrænset. Ingen kender konkurrencen eller kundernes præferencer, når det kommer til stykket.
Som Michael Møller har skrevet om investeringer. Forvent ikke, at der ligger 1000-sedler frit på gaden. Enten er de falske eller fra et bankrøveri eller også er der andre, der snupper dem før du reagerer.
29. august 2010 kl. 21:34
Det er vel egentlig ikke bankerne som skal hænges ud her, men Vækstfonden/den politiske vilje til at skabe vækst.
Grunden til Vækstfonden ønsker bankerne ind over er jo ren cover-my-ass (undskyld udtrykket). Og hvordan skal en flok offentlig ansatte i øvrigt kunne foretage vurderinger af virksomhedernes indtjeningsevne- og potentiale…..?
Vi er desværre op imod to grundlæggende problemstillinger som man politiske ikke tør tage action på:
1) Et skattesystem som kvæler iværksætteri
2) Som reaktion på 1) har det offentlige system i mange år – i øvrigt uden nogen internationale successer – forsøgt at poste lidt småpenge i udvalgte virksomheder. Men embedsmændene har naturligvis konstant været bagefter markedet – i modsat fald have investeringsbankerne jo headhuntet dem for længst.
Nogen løsninger? Ja, brug skattepolitikken som katalysator for investeringer, det burde ikke være så fremmed for en borgerlig regering…. (jeg har håbet i snart 10 år, men uden held, so far).
Men det skal bankerne ikke have skylden for. De forsøger jo bare at passe godt på aktionærernes penge.
30. august 2010 kl. 05:55
Banker skal jo først igen til at lære at drive en bank, før de kan lære at vurdere låneprojekter og andre virksomheder.
Men det ville være bedre hvis disse iværksættere kunne spare op af lønnen, hvis skatten blev sat net. Så ville de være fri for bankgælden og problemer med en eventuel konkurs og incassosager.
Lad os få mulighed for at beholde vores egne penge til at starte egen virksomhed.
30. august 2010 kl. 18:31
@ C H. Uha ja, Aston blev nok for Nordea, hvad IT Factory blev for Danske Bank:-)
Men. Nordea-formuleringen var så klokkeklar. Og det var en stor bank, så det er ikke ligegyldigt, især fordi der kunne gives 100 pct. sikkerhed. Men måske kunne jeg have anonymiseret banken uden at betydningen forsvandt. Eller også kan jeg navngive de andre banker, der heller ikke vil:-)
@ Bjarne Petersen. @ Henrik R Skattesystemet, ak ja. Nok en af de største hindringer for risikovillighed. Der er for lidt tilbage, når skattefar har klippet.
@ Jørgen Sp. Jeg ved, at det pågældende firma læser med her, så tilbudet er nok set:-)
31. august 2010 kl. 00:23
Jeg må tilstå at du rammer rent igen Dorte! Det handler jo ikke kun om bankerne, men reelt at vi mangler en langt større og bedre engagement til It-iværksættere på kapital området. Det er nærmest umuligt at opstøve samarbejdspartnere, trods 120-150% sikkerheder og garantier.
Hvis vi – risikosøgende, må jeg indrømme – fik en kroner hver gang entreprenørskab, viden og “danmarks skydsspids for fremtiden” blev nævnt i de politiske citater, have vi ikke brug for seed-kapital investorer eller vækstfonden. Desværre bliver ordene kun til skrift på dagens medier og ikke blæk på konkrete aftaler.
I disse trængte tider, og med en transformation indenfor IT branchen, selv Stein Bagger var på forkant med, er innovationen enormt høj, og projekterne af endnu større kvalitet.
Tak for du brage et emne op, der efterhånden for mange er kvælende for de innovative projekter. Hvad mon danmark skal leve af når vi også kvæler viden…
31. august 2010 kl. 07:30
Hørt mht. lavere skat/fradrag for iværksættere, så en almindelig lønmodtager har muligheden for at spare op til at starte en ny virksomhed op. Iværksætter konti og især den seneste iværksætterskat for holdingselskaber mm. er jo en ren joke.
De eneste som får noget ud af de her ting er advokater, revisorer og de offentlig ansatte (var der nogen som nævnte DJØF’ere?).
31. august 2010 kl. 09:29
Det bør ikke være bankernes opgave at agere venture kapitalister, det har de hverken lyst eller kompetencer til. Derimod er det også tåbeligt at tilbyde kom-i-gang-lån hvis man alligevel ikke har tænkt sig at gøre brug af dem.
Det er heller ikke en statslig opgave at agere venture kapital fond, det har med undtagelse af Israel aldrig været en success. Blandt andet fordi alle de bedste folk indenfor venture kapital selvfølgelig hellere vil arbejde for private fonde, hvor upsiden er større (prøv at lade en offentlig betalt fond udbetale management fees of carry på niveau med de private, det skal nok give offentlig forargelse).
Jeg er enig i alle de initiativer der støtter bedre vilkår i form af skattefordele o.s.v. og derudover tror jeg at inkubatorer a la det nystartede startupbootcamp er skridt i den rigtige retning.
Derudover bør der være meget mere gennemsigtighed med afkastene i hver VC fund. Det er et generelt europæisk problem at de er nogle kujoner med at gøre det klart hvordan de forvalter andre menneskers penge, og mere gennemsigtighed vil hurtigt gøre det let af komme af med de dårligste performere (fondene løber over 10 år, så det er ikke nogen specielt kortsigtet beslutning)
31. august 2010 kl. 18:51
De successrige iværksættere som starter her midt i finanskrisen behøver ikke seed capital, VC kapital eller bank lån de sætter ambitionsniveauet lavere når starter man behøver ikke altid købe nyt,bo på de dyreste adresser,køre i toureq bruge de dyreste rådgivere.fastansætte mange medarbejdere man har måske et job ved siden af mens man starter
Iværksætterne skal være så gode at de tjener penge fra dag 1 og bankkontoen eller backupen skal altid være positiv – kunsten er at lære dem risikostyring så de ikke falder i en gældsfælde
31. august 2010 kl. 21:08
Jeg har virkeligt svært ved at se et formål med vækstfonden. Det stod i Børsen i dag, at Cimber-Sterling havde fået et større millionbeløb i garanti. Det skyldes vistnok askeskyen, men alligevel ….
Det er bedre at bruge pengene på en generel nedsættelse af selskabsskatten, selvom det nok er sjovere for politikerne at dele penge ud via diverse fonde.
Multimediaskatten er et bevis på, at politikkerne ikke interesserer sig for at fremme IT-udviklingen i Danmark. Hjemme PC’ere vil øge den danske befolknings IT-kendskab og via hjemmearbejdspladser afhjælpe trafikproblemer.
Multimediaskatten har dog skabt en masse travlhed i IT-branchen. Alle lønsystemer skal skrives om og kommunerne har haft travlt med udbudsrunder vedr. et system med integration til KMD’s lønsystem. Hardware-sælgerne har også haft travlt med diverse tilbud.
31. august 2010 kl. 22:50
Virksomheden der refereres til er Red Carpet Software ApS (http://redcarpetsoftware.com).
I maj udråbte Microsoft os til en af Europas 18 mest lovende it-startups. I juni havde Børsen en stor dobbelsideartikel om os. I sidste uge kom vi på online-magasinet ComOn’s liste over de 20 mest lovende it-startups i Danmark. Kunderne er vilde med vores forretningsidé og de første står klar, bankerne er imponerede over vores forretningplan, som i øvrigt er udviklet i samarbejde med PricewaterhouseCoopers. Ejerkredsen har sammenlagt 25 års erfaring som aktive iværksættere, rådgivere og investorer.
Med al respekt; Hvis VI ikke kan få glæde af statens hjælp til iværksættere, hvem kan så…?
1. september 2010 kl. 07:32
Jeg synes at den aktuelle virksomhed præsenterer sig flot og det er flot med placeringen som nr 18.
Men det afgørende her i finanskrisen er om virksomheden kan tjene penge og om den har tilstrækkeligt med betalende kunder
Jeg tror at hvis virksomheden har et superindtjeningspotentiale skal den finansiere sig kun med EK ved at tage nye aktionærer ind så den får ro til at vokse sig stærk. Bankfinansiering skal den droppe og så skal den skære sine faste omk til så den ikke er så følsom når den skal vente på ordrer
Man skal ikke basere sin business på offentlige støttekroner eller VC det er for usikkert
1. september 2010 kl. 07:53
For 30 år siden, så var der måske stor innovation i hotelreservationssystemer. Branchen må være gået i stå. Rejsebranchen var engang førende indenfor IT. Et af de første eksempler var American Airlines-casen, hvor flyselskaberne blev sorteret alfabetisk i rejsebranchens bookingsystem.
Jeg tror ikke, at “Red Carpet Software” er det første system indenfor branchen. Hvis de får støtte, hvorfor skal de gamle systemer så ikke?
Måske det første hotelreservationssystem på Microsoft BizSpark?
Alle større ERP-konsulenthuse har utallige potentielle brancheløsninger til at ligge i skuffen, men det er vistnok aldrig nogen, der har fået støtte.
1. september 2010 kl. 10:50
Diskussionen er ikke om Red Carpet Software er omkostningsbevidste eller om der bliver samlet 1.000-lapper op på gaden.
Det afgørende er, at casen er valideret af profesionelle og at virksomheden kan tjene penge.
Det er muligt, at Red Carpet Software ikke bør gå efter et banklån i en opstarts-/udviklingsfase, men pointen er, at Kom-i-gang-lånet jo præcist er konstrueret til det formål.
Så er der en konstruktionsfejl?
Vi tror ikke, det er Vækstfonden der er problemet, men derimod konstruktionen, hvor bankerne er VF’s forlængede arm. Hvis bankerne “ikke finansierer udviklingsomkostninger. Uanset projekt og sikkerheder”, så er det jo vanskeligt som iværksætter, at komme i nærheden af et Kom-i-gang-lån!
Men uafhængig af sikkerhedstillelse, så forholder det sig vel lidt sådan her: Staten har afsat en pulje risikovillig kapital til at hjælpe iværksættere. Bankerne ønsker ingen risiko – en klassifikation opstartvirksomheder ikke falder ind under. Ergo bliver det svært for pengene at komme ud at arbejde.
Hvad er det, der gør, at Kom-i-gang-lån ikke er attraktive for bankerne? Er det:
- at Vækstfonden dækker 75 pct. af et NETTOtab? Det vil sige tab efter fradrag af eventuelle sikkerheder, som låntager har stillet.
- at bankerne skal skrive det fulde udlån på balancen?
- at bankernes realdækning hos Vækstfonden kun 16,67% (og ikke 75%), da der de kumulerede tab på kom-i-gang-lån maksimalt må være 22,22%? (22,22%*3/4=16,67%)
Ingen banker har vurderet vores case for svag eller team’et for let. Tværtimod har de rost vores professionalisme. Så hvordan opnår man så lån til udvikling af en Software-as-a-Service løsning? Eller bør Kom-i-gang-lån’s ordningen nedlægges?
Er der nogle Software eller Software-as-a-Service virksomheder derude, som har opnået et Kom-i-gang-lån i 2009 eller 2010? Hvis ja, så venligst råb op og del jeres erfaringer!
1. september 2010 kl. 20:08
Interessante holdninger, der brydes her.
Jeg står tilbage med ét stort spørgmål. Er det sådan, at it-iværksætteri ikke længere kan ske, medmindre dem, der får ideen, også selv koder den første lange tid?
1. september 2010 kl. 20:34
Hi Asger
Jeg tror i skal skære virksomheden til så i ikke har brug for offentlige støttekroner måske er det en god ide a sætte lønnen ned til stifterne
Vi andre har ikke fået noget støtte og vi er selvfinansierende og vi sælger også software as a service Vi kan tilbyde vores kunder leasingpakker eller lånepakker uden at involvere nogen banker til det vi kan selv sådan bør i også gøre
Vi går kun ind og investerer i firmaer hvis vi kan se at forretningsmodellen er sund og det behøver ikke være PWC der har strikket den sammen
Så asger gnid øjnene og kom hurtigt videre offentlige støttekroner der ikke kan noget skal man ikke spilde tid på !!! og banker der er scared glem dem !!!
2. september 2010 kl. 13:11
De halvoffentlige innovationsmiljøer må vel være oplagte at kontakte med en case som denne. Det gjorde vi for nogle år siden og fik uden de store problemer finansiering.
Jeg kender flere der har fået finansiering med dårligere koncepter end red carpet.
Jeg er ikke helt med på de nyeste satser, men jeg mener man kan få omkring 1,7 mio kr ved at afgive ca. 20% ejerskab.
Det er absolut ikke urimeligt for et koncept der ikke er bevist endnu.
Og der er jo en del steder at prøve, for de går også typisk uden for deres eget geografiske område:
CAT, Symbion, MidtVest, NOVI, Syddansk og Østjysk.
Alternativet er jo (som vi også har gjort) at bootstrappe, tage konsulentarbejde ved siden af, køre med minimale lønninger, indtil konceptet har bevist sig selv – dvs. rent faktisk har genereret omsætning.
2. september 2010 kl. 21:06
Hej Asger,
Nu tror jeg bare at bankerne er fornuftige alt andet taget i betragtning. At PWC har blåstemplet projektet er ikke ensbetydende med at de har et indgående kendskab til bagmand eller marked som sådan.
Enhver uden en studenterhue, kan via http://www.cvr.dk slå Flemming Eiberg op, og se at han 2 gange tidligere har virksomhedskonkurser bag sig. Det kunne være en forklaring på hvorfor man ikke støtter dette projekt.
For en god ordens skyld drejer det sig om CVR-nr.:
Cvr-nr: 13623678 – PRO : NET DATA ApS
Cvr-nr: 87435113 – DANSK ERHVERVS DATA ApS
Og så vidt vides, så har Nordea’s Iværksætterfondm allerede ydet et iværksætterlån i 2009 til nævnte Flemming. Correct me if I am wrong.
Anyway, så er mit ordsprog til dette projekt:
Good ideas are a dime a dozen…it’s execution that counts.
Og indtil dato har vi kun set statiske screenshots, video’er af en hjemmeside, som man forsøger at udgive for at være et beta-kørende system.
Har man ingen kunder, og dermed intet cashflow, så siger de fleste banker No-Go. Snup en tudekiks og kom videre, livet er fuld af muligheder.
Venligst,
Christian
2. september 2010 kl. 23:47
Nu bliver jeg nysgerrig.
Er der nogen forbindelse til http://www.erhvervs-data.dk – Spectra Systems A/S? De har mig bekendt leveret løsninger til rejsebranchen de sidste 15 år.
Er “DANSK ERHVERVS DATA ApS” en direkte/indirekte udspringer heraf? Firmaet ophørte, såvidt jeg kan se, for mange år (2000). Firmaet blev ifølge Eibergs egen hjemmeside lukket af familiemæssige og personlige årsager.
3. september 2010 kl. 09:23
Hej C H,
Der er ingen forbindelse mellem de 2 nævnte selskaber. Flemming Eiberg’s DANSK ERHVERVS DATA ApS blev erklæret konkurs pga dårlig øknomi. Her var konceptet bla. mobil telefax, som aldrig har været nogen succes.
Konkurs gik han også med PRO : NET DATA ApS i 2006.
Nu må vi se hvor længe Eiberg Invest ApS samt RedCarpetsoftware ApS holder skruen i vandet. Der foreligger ingen regnskaber fra nogen af selskaberne endnu.
3. september 2010 kl. 11:24
Eiberg og Co bør følge mine og Claus’s råd tjen jeres penge ved konsulentbistand og handel så i kan finansiere jeres udviklingsomkostninger og markedsføring de gør vi andre
Det er sjovere at købe sin toureg eller sin7′er kontant fremfor at være afhængig af banker og offentlige støttekroner der er masseaf muligheder
3. september 2010 kl. 11:25
Eiberg og Co bør følge mine og Claus’s råd tjen jeres penge ved konsulentbistand og handel så i kan finansiere jeres udviklingsomkostninger og markedsføring de gør vi andre
Det er sjovere at købe sin toureg eller sin7′er kontant fremfor at være afhængig af banker og offentlige støttekroner der er masser af muligheder
3. september 2010 kl. 13:07
Som bankmand må jeg erkende, at er man væltet 2 gange på cyklen, og skal låne penge igen, når man skylder i forvejen, ja så er kassen lukket. Og det gælder alle banker. Utroligt at det er lykkedes Eiberg at få et iværksætterlån, men det er måske bare beskedne 100.000,- der er tale om. I må som andre allerede har skrevet, ud og tjene penge ved hæderligt arbejde, og så investere det I har i projektet.
8. september 2010 kl. 18:22
Ham Flemming Eiberg er vist en af de rigtig slemme drenge. På hans hjemmeside, påstår han at han har investeret i mange virksomheder, herunder startups. Han skaffer også kapital. Og finder bestyrelsesmedlemmer.
Det komiske hvis man google manden, er at han i ComputerWorld, ifm. en trussel om stævning fra Krak, påstår at han igennem +4år ikke har været momsregistreret, og at Eiberg Consult bare er en lille hobbyvirksomhed.
Kilde: http://www.computerworld.dk/art/38501/hobbyvirksomhed-venter-paa-staevning-fra-krak
Flemming Eiberg er vist en fantast som enhver bank holder 100m fra livet. Og med god grund. Jeg syntes at Flemming skal melde sig på banen her, så vi kan få en forklaring på hans baggrund og 2 konkurser.
9. september 2010 kl. 05:41
Kender naturligvis ikke til detaljerne omkring Red Carpet Software, men da min virksomhed var i sine tidlige faser fra 2003 til 2006, før vi blev profitable og alt det dér, da var vi også ude at kigge efter Vækstfondens “tilbud”.
To forskellige banker informerede os om at Vækstfondens Kom-i-gang lån var helt umulige at få for virksomheder der ikke havde aktiver i form at maskiner eller andet produktionsudstyr, idet det var alt for tungt for banken at skulle indkassere garantien hos Vækstfonden hvis virksomheden fejlede. De forklarede at de i givet fald måtte i gennem en flereårig process hvor iværksætterne skulle erklæres personligt konkurs før de så sine penge igen. Jeg kender ikke detaljerne, men det virkede temmelig håbløst, og bankerne virkede da også kede af det.
Vi gik så den hårde vej med personligt-garanterede lån på omkring 700.000 DKK, nul-løn og senere lommepengeløn til stifterne i flere år, og så små skridt mod profitabilitet. I vores tilfælde tror vi det var en sund process, men jeg er ret sikker på at der er helt gode virksomheder der dør på det: efter alt det hårde arbejde var vi jo stadig heldige at vores model holdt og at markedet var klart til at bære os relativt “hurtigt”, nemlig efter blot 3-4 år nærmest uden løn… vi kunne nok ikke have klaret den meget længere!
PS. Når jeg ikke siger noget om de halvoffentlige ventureselskaber og Vækstfondens venturefond, siger jeg heller ikke noget der kan fornærme nogen… men jeg takker i dag de højere magter at vi ikke var i stand til at overbevise dem om at investere i os ;)
8. februar 2011 kl. 17:58
Til Christian Andersen og “Niels B”, som synes mere optaget af min person, end emnet i artiklen:
1. Det er korrekt, at jeg måtte lukke Dansk Erhvervs Data ApS på grund af dårlig økonomi.
2. Mobilfaxerne var faktisk det, der bar forretningen.
3. Der er korrekt, at jeg står i CVR med tilknytning til PRO : NET DATA ApS. Det skyldes at jeg i forbindelse med frasalg af nogle aktiviteter i Dansk Erhvervs Data ApS blev indsat i bestyrelsen. Jeg har dog aldrig haft noget med PRO : NET DATA ApS at gøre, hverken den daglige drift eller i bestyrelsen.
4. I perioden september 2003 til maj 2007 var jeg ansat hos hhv. Wayport og Hotel Marienlyst. Eiberg Consult blev først registrerede juni 2007, hvilket også fremgår af CVR. Af samme grund frafaldt Krak også kravet om betaling, som det fremgår af artiklen.
5. Det skal ikke være nogen hemmelighed, at jeg er irriteret over disse slet skjulte forsøg på at miskreditere min person. Jeg kender dog Christian Andersens motivation, da jeg siden januar 2009 regelmæssigt har været udsat for diverse chikanerier fra hans side.
6. Jeg kan naturligvis dokumentere alle ovenstående punkter, såfremt jeg modtager en seriøs henvendelse.
Seriøst interesserede er velkommen til at læse mere på http://dk.linkedin.com/in/flemmingeiberg eller kontakte mig direkte på 2292 9090.