Når en journalist trues med en injuriesag kan det være med god grund, men det synes som om, at revolveren sidder lige lovligt løst hos mange af de advokater, som kritiserede selskaber tyr til.
En ting er, at visse kritiserede erhvervsfolk selv savner almindelig dømmekraft. Men de danske advokater, som jo har fået en lang, dyr uddannelse på samfundets regning, burde måske have en moralsk pligt til at tænke ud over egen timeopgørelse på næste faktura.
Krævede underskrift på en løgn
Sidste gang, jeg blev truet, krævede advokaten en underskrift på noget, der ville være en lodret løgn. Jeg skulle skrive under på, at advokatens klient aldrig havde været involveret i et givent firma. Problemet var, at klienten tidligere var anført som økonomidirektør (CFO) i firmaets investeringsprospekt, der lovede potentielle investorer guld og grønne skove. Den konkrete sag vedrørte en pengemand bag it-firmaet Masterseek.
Heldigvis har vi stadig ikke amerikanske tilstande, hvor der er gået nationalsport i at sagsøge hinanden som genvej til en formue. (f.eks. sagsøger Stein Baggers tidligere partner, Carl Freer, lige nu nogen for 500 millioner dollars for bagvaskelse med videre, heriblandt sin egen juridiske håndlanger, advokaten James Hunt).
Dansk trussel om sagsanlæg i USA
Men at vi ikke har amerikanske tilstande holder ikke danske erhvervsfolk tilbage fra at true netop med amerikanske søgsmål. Tag for eksempel formanden for Bark Group, hvis største aktiv Bark Copenhagen kollapsede i går, og hvor der kun er magre rester tilbage.
For mindre end for to måneder siden skrev formanden, Bent Helvang, en truende mail til journalisten Finn Graversen, der er medstifter af bureaubiz.dk – et nyhedsmedie med fokus på reklamebranchen. Finn Graversen havde også dækket Bark-selskaberne og de pengemænd, der opererede i kulisserne.
“Farvel Finn”
Helvangs mail have overskriften “Farvel Finn”. I mailen beskyldes journalisten for af “en eller anden perfid årsag” at svine Bark-selskaber til. Og han gør journalisten opmærksom på, at den amerikanske advokat for Bark Group har krævet alle publicerede artikler til gennemsyn.
Bark Group er registreret i Nevada, og ifølge Bent Helvang ville den amerikanske advokat beslutte, om der jævnfør amerikanske lov kunne rejses en sag og hvem den skulle rejses mod. Journalisten forbydes også at tage kontakt med Bark-ansatte.
Fra røg til åben ild
Belært af de trusler, som advokater har rettet mod mig direkte eller inddirekte, og dem, kolleger har fortalt mig om, kunne jeg fristes til at hævde, at tampen virkelig brænder, når en kritiseret erhvervsmand tyr til den udvej.
Men det ville nok være på et for tyndt grundlag. Min fornemmelse er imidlertid også, at advokater og deres klienter er blevet endnu mere trigger-happy med truslerne som følge af mediernes trængte økonomi.
Måske var det en værdig opgave for landets medieforskere at kigge nærmere på. Måske burde Journalistforbundet spørge sine medlemmer, og mediebranchens arbejdsgivere burde også kigge lidt på sagen. Er der en stigning i trusselsniveauet, og hvor ofte er der kød på sagerne?
31. august 2010 kl. 19:34
Jeg kan kun anbefale at tage nogle flere retssager.
Sagen er jo den at kun i Retten kommer der ord for hvem har ret og hvem som har uret. Indtil da er det den som kan stille den største og mest troværdige trussel op som har vundet.
I husker jo Tordenskjold ?
I datiden havde man kutume for at vise parade, altså lade fjenden tage sine soldater i åsyn. Mange krige blev afgjort alene ved at den ene part følte sig så underlegen at han opgav at tage selve slaget.
Idag er soldaten advokaten, og den general som kan stille sin advokat til parade med det største og mest frygtindgydende våben, har vundet 9 ud af 10 sager.
Jeg kan kun anbefale at gå i retten og høre om våbenet rent faktisk er ladt med krudt eller om det bare er et flag hvor der står “Bang!”.
Kunsten er at finde en advokat som er god til at “spille sort” – spille defensiv – uden at det koster.
31. august 2010 kl. 21:23
Et par tanker:
1. Har journalister en ansvarsforsikring ligesom advokater og revisorer?
2. Hæfter en ansvarshavende redaktør personligt?
3. Er der noget bestyrelsesansvar i mediabranchen pga. artikler, der går over grænsen?
4. Hvad er bødestørrelsen?
Jeg kan ikke huske nogen større bøder i dansk pressejura, men var det ikke noget med, at Ekstra Bladet havde en web-side på engelsk, hvor de i god tid skrev sandheden om den islandske finansverden. De måtte vistnok indgå et milliondyrt forlig i London.
Det er dyrt at finde sandheden via retssystemet. Det er “dragsdahl v bent jensen” et godt eksempel på. Skal vi til at indsamle millionbeløb til værdige journalister?
1. september 2010 kl. 00:50
[...] br?nder: N?r advokater truer med injuriesager ? Tampen brænder: Når advokater truer med injuriesager – Bizzen – IT & Business Injurie lovgivningen skulle have en god rystetur. Injurie lovgivningen er ofte en kringlet [...]
1. september 2010 kl. 10:05
[...] br?nder: N?r advokater truer med injuriesager ? Tampen brænder: Når advokater truer med injuriesager – Bizzen – IT & Business Injurie lovgivningen skulle have en god rystetur. Injurie lovgivningen er ofte en kringlet [...]
1. september 2010 kl. 11:49
Kunne man ikke oprette en hjemmeside – sådan lidt som tvangsauktionssiderne:
En snild lille database, hvor
Forurettede – dvs. den der truer med injurielovgivningen
Advokaten
Den der bliver truet med anmeldelse.
Optræder, så man selv kan gå ind og kikke på hvem, der påtænker at sagsøge hvem v/hvilken sagskærer.
Med advokat brevet i pdf-fil.
En kort beskrivelse af om det er kreditværdighedsproblemer, snot i hjernen eller hvad det nu er, der trykker.
Så kan man oprette sig som bruger – og videresende dels egne betragtninger, dels dokumentation til det kommende slagsmål – f.eks. kopier af udtagne stævninger.
Det kunne jo være, at der var nogen, der sad inde med supplerende oplysninger.
1. september 2010 kl. 13:21
Et interessant emne du her smider på bordet, Dorte.
Jeg har det helt fint med, at medieofre går lige så aggressivt til værks, som vi mediefolk gør det. Forudsat selvfølgelig, at der er substans i det.
Jeg har også mange gange oplevet at blive “truet” i håb om, at jeg så ville lade være med at skrive.
Omvendt må vi som mediefolk også være bevidste om, at vi rammer meget hårdt, og at offeret derfor er i sin helt legitime ret til at “slå igen.”
Det vil vi givetvis se mere af i fremtiden, og ja, måske det kunne være interessant med en prøvesag ved domstolene, som så kunne udstikke nogle retningslinjer.
Mig bekendt har journalister ikke ansvarsforsikringer personligt, evt. økonomiske krav rettes mod virksomheden.
Som jeg husker Ekstra Blads-sagen indgik avisen et forlig af frygt for at blive ramt af et gigantisk erstatningssag fra London (ifm. omtale af islændingene.) Jeg tror aldrig bladet har oplyst størrelsen på forliget, men det har angiveligt ligget mellem fem og ti mio. kr. Og det er da en sjat.
1. september 2010 kl. 13:32
@ Allan Skovmand
31. august 2010 kl. 19:34 citat …Sagen er jo den at kun i Retten kommer der ord for hvem har ret og hvem som har uret….citat slut
Det er jo langtfra ensbetydende med at det også er virkeligheden og sandheden i en tvist. Det er snarere et udtryk for, om den der er pålagt bevisbyrden, er den svage eller stærke part i en tvist. Et er at have ret noget andet er at få ret. Jeg har været i retten 2 gange i mit liv. Begge gange med entreprenører i byggebranchen som har løjet sig til egen vinding på min bekostning, fordi de udemærket godt ved at lovgivningen pålægger bygherren bevisbyrden også selv om bygherren er en forbruger og i den sammenhæng en lægmand i forhold til et Kay Wilhelmsen selskab og Ledhavegaard v/Erik Christoffersen, som annoncerer med at være aut. kloakmester uden at være det. Det er ulovligt, men hvilken myndighed vil bruge sparsomme resurser på at forfølge sådan sag? Når kun lægmanden som part i en sag skal dokumentere og bevise sine påstande, så er kampen i mine øjne ulige og mere et indirekte statstilskud til byggebranchens aktører. Påstande om forhold som intet hold har i virkeligheden kan jo vanskeligt modbevises, da de som sagt jo aldrig har fundet sted og alene er tankespin i hjerne på skrupelløse aktører i byggebranchen – og sikkert også i mange andre brancher, hvor kunderne i sagens natur kun sjældent er gengangere. Hvad aktørerne måtte tabe blandt ligesindede professionelle aktører i byggebranchen, kan de så flå forbrugerne for med domstolenes billigelse.
1. september 2010 kl. 14:06
Advokaters opførsel er et interessant emne og det er måske ikke uden grund der falder så mange kendelser i advokatnævnet der går advokaterne i mod.
Advokater har en særstatus i vort samfund, men er advokaterne ved at undergrave denne igennem de handlinger som beskrives.
Mit bedste kendskab er en specifik sag hvor jeg gik en advokat på klingen i forbindelse med hans medvirken i min bolighandel, i Tyrkiet.
Mailen som jeg modtog som svar var, at sindssygen fortsætter og desuden en trussen om et sagsanlæg.
Fakta er at advokaten i min og syv andre kendelser blev idømt den største bøde i advokatnævnet på 150.000 kr. der var tale om en klage masse på 42 boliger ud af de ca. 300 solgte boliger, som firmaet havde interesse i det pågældende år.
Sager som denne er med til at tiltroen til de advokater som udfører et godt stykke arbejde undergraves.
Dette indlæg skal ikke læses som en general mistro til advokater men det kunne godt ønskes at interessen for at holde standen fri for sager om interesse konflikter, var større.
Med hensyn til advokaternes ansvarsforsikringer, står det efter min opfattelse lige så skidt til, da omtalte advokats forsikringsselskab trækker tiden, grunden er uvis men kan kun gætte.
Det et nu 2,5 år siden at beløbets størrelse er gjort klar for modparten i en handel der startede i foråret 2005. 5,5 år efter er en udsigt til at afslutte sagen udsigtsløs.
1. september 2010 kl. 15:30
@El Kay A
Byggebranchen er helt uden for normal praksis og bør ikke sammenlignes med injuriesager. Det er uhyre komplekst at indgå aftaler om, – og afklare tvister vedr. byggeri.
Med ref til @JCH skal man dog også huske som journalist, at selv en ikke-injurierende artikel kan have meget store negative markedsmæssige konsekvenser for en virksomhed. Jeg ved ikke om man lærer om den selvjustits på journalisthøjskolen?
1. september 2010 kl. 20:03
@ Allan Skovmand. Tak for din pædagogiske forklaring på, hvad der sker:-) Vedr. vores ansvarsbevidsthed, selvjustitsen. Der er jo skræmmeeksempler på, hvor journalister har været helt galt i skoven med alvorlige følger for virksomheder/borgere. Jeg ved ikke, hvordan undervisningen er i dag, men kan ikke forestille mig, at sådanne fejl ikke berøres.
Men der er altså også nogle slyngler, der evner at smykke sig med uskyldens troværdighed over for andre.
En helt anden ting. Ungdommen “kører stærkt” – der skal sommetider livserfaring til, før man tænker dybt nok over konsekvenser. Og ufejlbarlige er ingen, men heldigvis er de nye medier med til også at tage journalister i kraven.
@ C H. Det hænder, at jeg bliver svedt ved tanken om, hvorvidt jeg skulle have fået noget, der virkelig er injurier i kommenfeltet.
Da Stein Baggers advokat anlagde injuriesag, var det rettet mod chefredaktøren, Lisbeth Knudsen, fordi der ifølge ham havde været en journalistisk bearbejdelse fra min side. Den bestod nu kun af moderation, at klikke ja eller nej til om kommentarer kunne lægges på. Moderationen var midlertidig og skyldtes ønsket om at beskytte læserne mod noget med nazistiske overtoner.
Siden da, har jeg ALDRIG haft moderation på. Reglerne er ikke hugget i sten, men foreløbig tyder det i denne retning. Det er den, der skriver kommentaren, der er ansvarlig. Men jeg er ansvarlig for, ligeså snart jeg bliver opmærksom på, at der er tale om injurier, at fjerne kommentaren.
Og nej, jeg har ingen ansvarsforsikring! Måske burde freelancere gå sammen om en eller anden pulje, der kunne komme andre til hjælp.
Der har heldigvis ikke været påpeget holdbare alvorlige problemer med, hvad jeg selv har skrevet i indlæg og kommentarfelter.
Du kan finde lidt om blogansvar i et glimrende indlæg på Børsen, skrevet af lektor, cand. jur. Søren Sandfeld Jakobsen, CSB, som jeg også har konfereret med. Blogindlægget er her:
http://bit.ly/9iSDhe
@ Thomas Borgsmidt. Ja, det ville nok ske noget, hvis vi journalister gjorde noget nedefra, og så med mulighed for at andre kan bidrage. Journalister er bare så fortravlede, men hvem ved. En dag, måske, er vi nogen, der går igang.
@ Jens Chr. Hansen. Uha. Millioner i erstatning. Måske burde jeg tage mig sammen til at gå på pension:-)
@ Carsten Lauritzen. Hvilken grum historie, fra et pænt menneske, der end ikke nævner juristens navn:-)
2. september 2010 kl. 13:48
A pro pos Bark Group og bestyrelsesformanden Bent Helvang, så er der et imponerende eksempel på nysprog, da Bark Group omsider valgte at fortælle OTC-børsen om, at “et af de danske selskaber” lukker.
Et af de danske? He, he. Læs evt. mit forrige blogindlæg “Skinger dansk satsning på USA-børs tog livet af Bark Copenhagen.” Man undlader tilmed at fortælle, at CEO’en for Bark Group går.
Læs om børsmeddelelsen og anden sær snak her hos bureabiz.com:
http://bureaubiz.dk/content/dk/artikler/2010/uge_35/livlig_debat_blandt_bark-medarbejdere
3. september 2010 kl. 07:06
Nu jager politiet også journalister.
Se
http://www.dr.dk/Nyheder/Indland/2010/09/02/234846.htm
Journalist indkaldt som vidne
Onsdag formiddag var journalisten bag historierne indkaldt som vidne hos Statsadvokaten, hvor han i over en time blev udfrittet om, hvem der var kilderne bag afsløringer af, at politiet havde begået alvorlige fejl i en meget omtalt sexsag fra Tinglev samt i en drabssag fra Aabenraa.
Mon politiet ikke skulle være glad for den gratis konsulentbistand, så de kan forbedre deres arbejdsprocesser :-)
3. september 2010 kl. 08:22
Jeg har lige læst Bark Groups børsmeddelelse.
At sælge varm luft i meter mål er en kunst!
En kunst Bent Helvang måske mestrer.
Alligevel ville jeg aldrig indgå forretninger med den kreds af personer der står bag selskabet.
Problemstillingen er naturligvis at det der sker ligger så langt væk fra det som er blevet stillet i udsigt, og af den grund er det jo vanskeligt at kravle tilbage af tidslinien.
Jeg håber at lønmodtagernes garantifond er opmærksomme på at der muligvis er urent trav i koncernen at de evt. retter henvendelse til SEC i USA om at den udsendte børsmeddelelse i bedste fald er misledende, i værste fald bevidst manipulation (jvf. at der har været konvereteret gæld til aktier som må forventes søges omsat på børsen!).
Når SEC så indleder en undersøgelse bør dette inkludere de bagmænd der har tjent på at Bark Group har udsendt de alt for optimistiske informationer.
Når de så har undersøgt dette, så må man jo se om der er foregået noget ulovligt og straffen udmåles.
Indtil da, er min anbefaling at man bør være forsigtig med at indgå forretninger med den kreds af personer der har været bag selskabet.
21. januar 2013 kl. 11:35
Jeg har kun gode erfaringer med advokater, men jeg er sikker på, at man skal holde sin sti ren, for advokaterne kender alle smuthullerne i systemet, og vil de have penge ud af dig, skal de nok få det på den ene eller anden måde.
Jeg er dog ikke helt enig i, hvad du siger mht. advokaters nøje beregnet time/minuttal. De bliver nødt til at fakturere for x antal minutters råd, hvad enten det drejer sig om 1 minut eller 105 minutter, for ellers arbejder de jo gratis. I stedet skal man nok se på, hvordan selve retssystemet fungerer, for det er efter min mening ikke helt optimalt.