Dorte Toft
Medforfatter af "Bedrag" om Stein Bagger-sagen, hvor Bizzen-bloggen spiller en væsentlig rolle. Har modtaget eJour-prisen, IT-prisen, FUJ-prisen og Publicistprisen for sin journalistik. Desuden nomineret til Cavling-prisen i 2009.
Lykkelig i nørdland. Hvem bygger fremtiden? Gyldendal, 256 s., kr. 249,95.
Læs mere hos Boghuset eller download bogen gratis her.
En viis mand stikker i dag fingeren ind i et hvepsebo med følgende spørgsmål:
“Tager borgerne de rigtige uddannelser, der gør dem mest arbejdsmarkedsparate, eller vælger de den uddannelse, som er sjovest”.
Udtalelsen falder i Berlingske Tidende, og bag den står den tidligere overvismand Torben M. Andersen, professor i økonomi ved Aarhus Universitet.
Spørgsmålet er så, hvad han mener med “sjovest”, men at mange tager uddannelser, der ligger i forlængelse af deres hobbys er ikke ukendt, ligesom der er mange, der går efter, hvad der giver status i tidens mediebillede. At sikre en families overlevelse – eller et lands – tæller vist ikke så meget i nutidens støttesamfund.
Alle er enige i, at skal Danmark ud af suppedasen med en skræmmende lav vækst i produktivitet, så skal der mere forskning og mere uddannelse til. Professoren er imidlertid en af de ganske få, der antyder, at alle uddannelser ikke er lige, når det gælder for Danmark om at klare sig.
Farlig selvsuggestion
Jeg vil supplere Torben M. Andersens spørgsmål med et andet spørgsmål:
“Når det er blevet en bredt accepteret antagelse herhjemme, at Danmark skal klare sig globalt via kreativitet, design, innovation og evnen til at arbejde godt sammen, er det så blot at gøre en dyd ud af nødvendigheden?”
De uddannelser, som politikere og mediefolk typisk har, ligger ikke ligefrem inden for noget, der har med produktivitet at gøre. Er det derfor, de ikke udviser kritik over for mantraet?
Troen på, at man kan nøjes med at outsource produktion, bør jo være skudt ned, for vi ser i stigende grad at udvikling, forskning og design følger efter – og måske tilmed overtages totalt. Og hvad skal vi så med alle de kreative og innovative?
De uddannelser, som de unge danskere flokkes om, er i høj grad de kreative fag, og uden adgangsbegrænsning ville der vist ingen ende være på søgningen. Også fag, der pyntes med ordet “innovation” fænger, for det er fedt at være innovativ. Det med fællesskabet? Jo, det passer vel også i en nation, hvor det at være en ener vurderes absurd lavt i forhold til at være en holdspiller.
Er det derfor, at også de unge, der burde være autoritetskritiske, messer mantraet?
Præget i folkeskolen
Senest jeg hørte den med kreativitet, innovation og fælleskab var på en konference for lærere inden for naturfag og teknik. En lærer i salen nævnte, at nu måtte vi ikke tro, at naturvidenskab og tekniske videnskaber var det vigtigste. For alle vidste jo, at Danmark første og fremmest skal klare sig på kreativitet, innovation og evne til at arbejde sammen.
Og hvordan går det?
Vi lever højt på store virksomheder, stiftet lang tid før mantraet blev ophøjet til sandheden. Stiftet af stædige enere, nogle med alt andet end “sjove” uddannelser i ryggen.
Vi bunder med iværksætterlyst. Den risikovillighed, vi ser mest af, er blandt de smarte plattenslagere.
Danmark nummer 1
Alt imens ledsages udviklingen af kvalmende politikerbudskaber om, at Danmarks skal være nummer 1 på alskens områder, hvor vi netop gennem dyrkelsen af alt det “sjove”, det selvrealiserende og disrespekten for fælles ansvar ikke har en chance.
Tag blot en enkel ting. Universitetsuddannelser afsluttes først lige før den unges 30-års fødselsdag. Der skal jo også være tid til en 10. klasse på efterskole for den skoletrætte med skisport og surfing og rideheste og dans og litteratur og film og medier på programmet (vælg selv efter køn), lige som et sabbat-år eller to til modning hyldes, og så skal 30 procent af de studerende også lige skifte studie til rette hylde undervejs.
Gladere kandidater
Vi får garanteret nogle mere selvrealiserede og dermed glade kandidater ud i den sidste ende, og det er rart, ikke mindst for deres familie. Men bidrager de mere til samfundet end før? Er de bedre end før? Nogle hævder det modsatte.
Så hvordan hænger det store samfundsregnskab sammen? Hvor gammel var den typiske dimmitend egentlig i 1935, 1950, 1965, 1980 og 1995?
Jeg frygter, at de unge ikke bliver de klartskuende – dem, der skal til for at vælte normerne – mantraet. Dertil har de for mange privilegier at tabe. Men måske skyldes min bekymring blot, at jeg har udviklet mig til en grumpy old woman, der lige som alle andre gamle gnavpotter mangler fingeren på pulsen.
30. september 2010 kl. 17:15
Produktivitet = værdiskabende aktiviteter / alle aktiviteter
Desværre er forskning og uddannelse i mange tilfælde ikke værdiskabende. Begge er kendetegnet ved, at det ikke umiddelbart er muligt at måle en værdi.
Efter personligt at have læst utallige Ph.D-afhandlinger tør jeg godt udtale, at mange af disse ikke vil skabe ekstra værdi i samfundet. De vil i bedste fald blive læst af andre studerende, der derefter kan skrive lange rapporter med lange svære sætninger.
Hvor mange procent af ens uddannelse bliver brugt bagefter? Bruger de studerende tid på stof, som en blind kan føle med sin stok aldrig bliver relevant?
Manglen på læger i udkantsdanmark skyldes efter min mening, at de nyuddannede læger hænger fast på universitetshospitalerne og ønsker forskningsstillinger der. De er blevet ødelagt af deres lange studium og ønske ikke at høre på fru Hansen og hendes småskavanker.
Er løsningen ikke i stedet, at uddannelse/forskning skal prioriteres/rationeres, så der ikke spildes unødvendig samfundstid.
De nyuddannede har problemer, når de kommer ud. De skal lære at gå efter bolden og få den hurtigst muligt i mål! De er istedet gode til at filosofere omkring mulige spil-paradigmer og sætte dem i kasser eller kan angive boldens placering med 7 decimalers nøjagtighed.
Jeg husker stadig mine egne problemer med at få et job uden praktisk erfaring, da uddannelsesinstitutionen kun havde foragt over for det ikke-videnskabelige.
30. september 2010 kl. 22:03
problemet med disse debatter om hvoilke udd. der er værdiskabende “rigitge” for samfundet er at vi altid ender op i en det bør man gøre for samfundet skyld debat, hvor man herefter lovgiver/tilskynder til nogle udd man mener at være de “rigitge” eller man går i den anden grøft og planstyrrer oppefra som i dag med x antal paldser til det stuide og x antal paldser til det stuide udfra en kapacitets bereging. Problmet er at ingen ved hvilke udd der er de ritige om 10 år. Og så længe vi har statsbetalt og styret udddannele vil vi ende med de forkerte kandiatter til de forkerte job. I stedet bør vi mere frit spil til at stud selv sammensætter fag på deres udd og selv er med til at skabe nye udd der efterspørges både i erhvervslivet og i det offentlige og i det kunsteriskte miljø. Det gøres ved mindre styring og færre formaninger og mere dialog. hvor mange af de udd som KUA tilbyder er skabt inden for de sidste 20 år? Ligesom med produktudvikling kræver universister og udd også at blive fornyet og gamle udd lagt i graven.
30. september 2010 kl. 23:02
5 års masters uddannelser er efterhånden normen i Danmark da mange bachelor uddannelser ikke har en videre stor anseelse.
Jeg vil dog påstå at 5 års uddannelse rettet mod det private i langt de fleste tilfælde. I stedet burde det være en krav at man skulle have min 1 års erhvervserfaring inden man tager sin overbygning. Hvorfor? Fordi man så når at få en virkelighed at hæfte teorien på og ikke mindst får en meget bedre forudsætning til at vælge i hvilken retning man skal videreuddanne sig. Iøvrigt enig med Henrik Larsen at mere fleksible/modulære uddannelser i denne sammenhæng vil være et ønske scenarie.
30. september 2010 kl. 23:05
Beklager der smuttede vist lidt af en sætning. Prøver igen
5 års masters uddannelser er efterhånden normen i Danmark da mange bachelor uddannelser ikke har en videre stor anseelse.
Jeg vil dog påstå at 5 års uddannelse rettet mod især det private erhvervsliv i langt de fleste tilfælde er overkill. I stedet burde det være et krav at man skal have min. 1 års erhvervserfaring inden man tager sin overbygning. Hvorfor? Fordi man så når at få en virkelighed at hæfte teorien på og ikke mindst får en meget bedre forudsætning til at vælge i hvilken retning man skal videreuddanne sig.
Iøvrigt enig med Henrik Larsen at mere fleksible/modulære uddannelser i denne sammenhæng ville være et ønske scenarie.
1. oktober 2010 kl. 04:34
Dorte, du sætter fingeren meget godt i det ømme punkt. Nej, alle uddannelser er ikke lige. Ja, der er uddannelser, som er stort set brødløse. Og ja, prestige betyder meget, når man er 20 — det lyder bedre i universitetets fredagsbar, hvis man netop er startet på noget “kreativt” og humanistisk end på noget “kedeligt” og teknisk. Og ja, der er en tendens i tiden, hvor det “kreative” ophøjes til Gud, men hvor man ofte glemmer, at denne kreativitet funderes på viden, hårdt arbejde og praktisk erfaring. Og ja, i længden går det ikke at basere økonomien på, at vi designer ting, som kineserne laver næsten gratis til os, og vi herefter sælger til hinanden. Med tiden vil både kunder, kapital og know-how være rykket østpå.
Hvad ørkesløse uddannelsesvalg angår, så kunne en del af vejen frem være mere konsekvens i det danske samfund. Der skal også være plads til at læse de mere “eksotiske” uddannelser, man skal bare gøre sig klart, at er måske kun er job til de to dygtigste kandidater hvert år. Resten må så have en plan B. Man kunne passende begrænse dagpengeretten efter endt uddannelse til tre måneder, eftersom man jo endnu ikke har optjent nogen forsikringsrettigheder her.
En anden mulighed kunne være en vis brugerbetaling i forbindelse med videregående uddannelser, ikke alverden, men nok til at virke motiverende til at tænke sig om i forhold til, hvad der giver mening.
Ved at skrue op for den personlige frihed undgår vi også den der lummert-totalitære ide om, at vi uddanner os “for samfundets skyld”. For vi uddanner os for vores egen. En god uddannelse giver mulighed for spændende jobs overalt i verden og for at forsørge en familie. Uddannelse giver personlig frihed, hvis man vel at mærke vælger en uddannelse med perspektiv.
1. oktober 2010 kl. 07:21
@Martin
Du har ret i, at vi uddanner os for vores egen skyld. Du overser måske, at det er samfundet, der betaler for uddannelsen.
Måske skulle man overveje i en globaliseret verden, at SU laves om til lån. Det samme med evt. brugerbetaling. Såfremt man forbliver boende i Danmark, så eftergives lånet. Der skal være plads til ca. 5 år i udlandet. Evt. fri udveksling mellem lande med tilsvarende ordninger.
1. oktober 2010 kl. 08:05
Hej Dorte
Før du afskriver dig selv som en “grumpy old woman” må man jo sige, at du flere gange i dine egne indlæg har været omkring nogle af problemerne, nemlig motivationen til at arbejde med naturvidenskabelige fag.
Jeg køber f.eks. ikke den præmis, at nutidens unge er dumme, forkælede og uansvarlige, og at de derfor vælger “forkerte” uddannelser. De vælger udfra, hvad de finder rigtigt for dem selv, og det valg kan godt være “forkert” udfra et (måske snævert) samfundsøkonomisk syn, men “rigtigt” udfra en personlig situation. Hvis du op gennem din barndom og ungdom fra alle sider (medier, lærere etc.) får at vide, at matematik og de andre naturvidenskabelige fag er svære, usmarte og kun for lidt nørdede fyre, så kræver det ekstra meget at vælge en uddannelse, der er baseret på netop det. De unge vælger ikke nødvendigvis efter hvad der er cool, men efter hvad de tror at de har evner indenfor. Og det er svært at hamle op med en hel barndoms indoktrinering.
I den forbindelse vil jeg så også give Henrik Larsen (fra ovenfor) ret i, at det er ikke let at vide, hvad den “rigtige” uddannelse er. Jeg blev selv uddannet civilingeniør i 80`erne, og takken var 2-3 års arbejdsløshed, før jeg fandt fodfæste. ..
Det er en kæmpestor debat, hvor der ikke er nogen enkle, hurtige løsninger. Men én ting, som jeg er sikker på ikke er vejen frem, er at lægge ud med over en kam at lægge humanistiske uddannelser over en kam for had og udnævne dem til at være generelt “ørkesløse”. Hvis man gør det (og tager konsekvensen af det) gør vi bestemt ikke hverken os selv, de unge eller samfundet en tjeneste. Danmarks problemer løses ikke ved af uddanne horder af naturvidenskabeligt uddannede mennesker uden at vide hvad behovene egentligt er. Jeg kunne snarere have en fornemmelse af at det kunne være en fordel at kombinere de traditionelle “hårde” uddannelser med noget af den dybere indsigt, der præger mange af de humanistiske uddannelser.
For, like it or not, Danmark bliver aldrig mere et produktionsland, og udvikling af nye, avancerede produkter kræver ikke kun ingeniører, fysikere og matematikere.
Men jeg tror at en god start ville være bearbejde den holdning, at naturvidenskab primært er for socialt dysfunktionelle mennesker. Så ville det blive lettere at overbevise unge om at det kan blive en karriere…
Og så kan man gå i gang med at diskutere hvor smart det er at skære ned på uddannelser (også naturvidenskabelige) på et tidspunkt hvor uddannelse er essentielt for vores konkurrenceevne.
Man kunne også vælge den asiatiske metode og bare styre folks valg. Men hvor fedt er det?
1. oktober 2010 kl. 08:36
Tak for at du tager dette op, Dorte. Jeg håber emnet kan finde vej til forsiden også!
Vi poster i øjeblikket penge ind i et undervisningssystem hvor der ikke er ret meget omtanke og konsekvens mht hvor og til hvad pengene bruges.
Jeg har meget stor reespekt for at der skal uddannes indenfor alle typer viden – fra helt praktish til det højt specialiserede. MEN – der er fortsat ikke mange der ser på det volumen af unge mennesker der uddannes indenfor hvert område.
Tankeprojekt – vi skal leve af at der er firmaer der driver indtjeningen, sammensæt derfor et firma med tre fra hver i uddannesretning og se derefter på profilen af dette firma. Skræmmende tanke for mig – et part stykker der skal futte rundt og få det hele til at virke, og en voldsom overvægt af administrative personer (antager at de uddannelser der ikke har en direkte funktion i en virksomhed vil ende i en administrativ stilling).
I Danmark tales der kvalmt og længe om den “Biotek” der skal drive indtjeningen frem og op – samtidigt er de fleste af de unge lærere blevet fyret indenfor relevante felter – der skal jo spares.
Det er fint at drømme om en sektor der skal løfte Danmark, og som for tiden er næststørste indtægtskilde til landet (Lukke Landbrugsministeriet og læg focus over hvor der faktisk tjenes penge??) –
Den forskning der allerede eksisterer og som forhåbentligt vil give penge til landet i år fremover har været lang tid undervejs, og vil kunne bruges som eksempler på den øjeblikkelige retnings succes; men er i virkeligheden grundlagt for +20 år siden – det, der er RIGTIG skræmmende er at der ikke er startet meget nyt indenfor de seneste år, og tendensen til nyskabelse og start af nye virksomheder er for nedadgående. Vi er i fuld gang med at underminere vor egen fremtid.
Flere lande hvor jeg er i nær kontakt med uddannelses systemet er mere realistiske – Hvor skal indtjening komme fra? Hvilke profiler skal der til at drive det? Hvad skal det koste at komme derhen? Så tilrettelægger man hovedvægten på at netop disse unddannelser skal promoveres.
Vi kunne naturligvis lægge hovedvægten på uddannelse af frisører og præster – vi skal alle sammen klippe hinanden og så vi kan vælge lægge vor skæbne i hænderne på den Almægtige, så slipper vi for at tage ansvar gøre noget nu, og vi kan altid give Hende skylden.
MVH
Peter
1. oktober 2010 kl. 15:00
Hej Dorte
Tak for dit indlæg.
Jeg er skæmt ud over alle grænser over, at vi er så selv-fede og selv tilstrækkelige at vi tror Danmark kan vinde slaget om viden.
Vi har 2 stærke sider som konsekvens af det eksisterende uddannelses system:
1) Vi er ikke autoritetstro
2) Vi er egentlig gode som Rasmus modsat.
Ud fra et demografisk synspunkt må vi anerkende at det i sidste ende er en uendelig lille del af befolkningen, der ender med en universitets uddannelse.
Det er også klart at vi vil svække fremtiden ved at sende al produktion (kedelig) ud af landet. Derfor skal vi uddanne til jobs, der sikrer beskæftigelse for en masse almindelige og unikke mennesker uden universitets uddannelse.
Humanistiske og kreative uddannelser er ikke noget værd hvis de kun kan skabe beskæftigelse i den offentlige sektor og ikke kan hjælpe den generelle private sektors beskæftigelse.
Jeg er klar over at jeg er en oldsag ved at føle et ansvar for samfundet og ikke for mig selv (jeg er ikke “Mother Therese”).
Hvis vi alle kun vil lave det sjove gad jeg vide hvordan media, film, design og andre lignende spændende områder kan sørge for at der kommer mad på bordet. Selvfølgelig skal der også være sådanne uddannelser, men vi har altså en samfunds forpligtelse.
Det virker som om det glemmes
God weekend
3. oktober 2010 kl. 18:14
Hvis man gerne vil være arbejdsløs i samme takt som konjunkturudsvingene og hertil ønsker, at man på daglig basis får at vide, at man sagtens kan afløses af 2 milliarder kinesere, der bare står på spring for at udføre dit arbejde til ingen løn – Jo så kan jeg klart anbefale f.eks. en ingeniør uddannelse.
Hvis ikke, så hold jer langt væk fra IT og teknologi i det hele taget.
@Dorthe
“Alle er enige i, at skal Danmark ud af suppedasen med en skræmmende lav vækst i produktivitet,”
Øh nå!
Hvis du ikke er produktiv nok, så må du jo til at hænge i ;-)
3. oktober 2010 kl. 19:31
@Lars Dela Du skriver: “Men jeg tror at en god start ville være bearbejde den holdning, at naturvidenskab primært er for socialt dysfunktionelle mennesker”.
Hvordan gør man det? Vi er nogle der har forsøgt, men uden større held, og skævvridningen i uddannelser tages kun sjældent alvorligt i medierne.
@Ole Mortensen. Velkommen i klubben af oldsager:-) A pro pos det, du skriver: “Jeg er klar over at jeg er en oldsag ved at føle et ansvar for samfundet”.
@Peter Halkjaer-Knudsen. OECD fortæller os jo, at jo rigere et land er, jo mindre interesse for naturvidenskab og teknik. Og for Danmarks vedkommende, hvor uddannelse er gratis og der gives SU, er der jo heller ikke et økonomisk pres på den unge for at sikre, at hans/hendes børn også kan få en uddannelse.