Dorte Toft
Medforfatter af "Bedrag" om Stein Bagger-sagen, hvor Bizzen-bloggen spiller en væsentlig rolle. Har modtaget eJour-prisen, IT-prisen, FUJ-prisen og Publicistprisen for sin journalistik. Desuden nomineret til Cavling-prisen i 2009.
Lykkelig i nørdland. Hvem bygger fremtiden? Gyldendal, 256 s., kr. 249,95.
Læs mere hos Boghuset eller download bogen gratis her.
Et goldt landskab møder den, som søger efter vægtige nyhedsblogs i Danmark i modsætning til for eksempel i USA.
”En blog er en klumme er en klumme er en klumme – i Danmark. Og desværre.” Sådan lyder det fra den gode skribent, den Cavlingpris belønnede Poul Høi, der har tyet til en omskrivning af Gertrude Steins ”A rose is a rose is a rose”.
Jeg har spurgt ham, hvilke bud han har på, at der er så langt mellem nyhedsblogs herhjemme. I Danmark blomstrer livstilsblogs inden for mad, mode og småbørn, men på mere klassiske stofområder er det alene klummerne/kommentarerne, der dominerer. Ikke selvstændig nyhedsafdækning af egen avl eller via links.
Gratisstof
På betydningsfulde medier som Jyllands-Posten og dagbladet Børsen er der tilmed i høj grad tale om gratisstof, der på inddirekte vis udgør PR for afsenderen og dennes arbejdsplads.
I USA, hvor Poul Høi bor, vinder de journalistiske blogs mere og mere frem, også i anseelse blandt både læsere og journalister. Klassiske medier som New York Times og Washington Post går også nye veje med deres nyhedsblogs, men den gamle presse har desuden fået alvorlig konkurrence fra unge blogimperier.
Poul Høi har svært ved at forstå, at man i Danmark har fravalgt at gå samme retning – hvorfor de “gamle” mediers åbenhed over for nyhedsblogs er så overmåde begrænset.
Det lille sprogområde
Men han peger på økonomien i at blogge som en af årsagerne til, at der ikke opstår flere nyhedsblogs af sig selv. Det er næsten umuligt i at leve af at blogge journalistisk i et så lille sprogområde som det danske.
”Derfor bliver blogningen noget, der skal klemmes ind mellem alt andet, vi gør, uanset om vi er journalister, politikere eller bankmænd. Det bliver det muliges kunst, og det muliges kunst er klummen.”
Nyhedsområdet er som bekendt en lottokupon. Til tider er der gevinst, oftere nitte, men der skal investeres tid hver gang. Anderledes med klummen, hvor man blot kommenterer på andres nyheder eller udsagn.
Vigtige eller blot ”so ein Ding..”
Poul Høi peger på endnu en forskel, nemlig i læsernes vej frem til bloggen.
”I USA er de mest læste blogs ofte autonome størrelser, forstået på den måde, at man ikke klikker sig ind på Techcrunch [betydningsfuld techblog] via ejeren AOLs forside, eller gadgetbloggen Gizmodo via Gawkers forside. I Danmark har jeg indtryk af, at man lander på nogle af de mest læste blogs via etablerede mediers forsider, og det passer ofte bedre ind i de etablerede mediers flow med klummer.”
Om det skyldes, at de bedre kan håndtere det således, eller om det skyldes at bloggen blot ses som en mindre betydningsfuld del af en helhed, kan han ikke afgøre.
Læserne forbliver konservative
Noget tyder på, at de danske mediers klummefokus har resulteret i, at de bloglæsererne forbliver konservative. Poul Høi fører selv en velbesøgt blog på berlingske.dk, og ind imellem har han forsøgt sig med mere fokus på hard core-news blandt andet gennem hurtigt at videregive links til nogle af de væsentligste nyheder, han møder under scanningen af nettet.
”Kommentarerne under blogindlægget lød f.eks. således: “Hvad skal jeg kommentere på? Hvor er meningen?” Eller: “Skriver du nu endnu en blog, som kun et håndfuld mennesker gider kommentere på?” Jeg havde lyst til at ruske i dem og sige, at det ikke nødvendigvis er meningen, at der skal være en mening eller tusindhundredevis af kommentarer,” skriver Poul Høi.
Alt for meget vægt på antal af kommentarer
”Hvilket fører mig til den sidste pointe. Kommentartyranniet. I Danmark mener vi, at en blog skal have et kommentarfelt, og jo flere kommentarer på en blog desto bedre. Men det er lodret forkert. Jeg kan til enhver tid få 200 kommentarer ved at skrive et eller andet vås om islam. En blog, som kun får 5 kommentarer, kan være ti gange så oplysende og have så meget højere et proteinindhold. Men når vi vægter antallet af kommentarer så højt, så modarbejder vi også instinktivt en nyhedsblog/flittigblog, for jo flere indlæg, desto færre kommentarer til de enkelte indlæg. I det mindste som udgangspunkt,” skriver Poul Høi og forsætter:
”De blogs, som jeg læser flittigst i USA, har intet kommentarfelt, f.eks. Daily Dish og Talking Points Media, men i stedet har de redigerede kommentarer fra læsere som en del af bloggen, og det fungerer efter min mening bedre.”
Den udvikling har vi ikke set noget til i Danmark endnu. Kommer den? Er den ønskelig? Kommenter gerne, også på Poul Høis øvrige holdninger.
PS: Dette var første af flere blogindlæg om, hvorfor en seriøs blog i Danmark stort set er blevet ensbetydende med en klumme. Emnet var også på programmet, da jeg i mandags havde et sessions-indlæg på journalisternes Fagfestival, som trak over 1.000 journalister til Odense.
18. november 2010 kl. 03:12
Poul Høi har ret i, at der er få nyhedsblogs, og også for få selvstændige netmedier i Danmark.
Det betyder dog ikke, at der ikke er blogs, der bidrager med ny viden.
I de indlæg jeg værdsætter mest, har en blogger med skarp indsigt i et nicheområde opsummeret og forklaret en trend, der måske har været overset i det øvrige mediebillede. Det er vel også en slags nyhedsjournalistik.
En del bloggere hører også til gruppen af eksperter, der indgår som kilder i den almindelige nyhedsjournalistik.
Men – korrekt: Blogs indgår ikke i medielandskabet i stor stil, og de opfattes sjældent som “medier” man opsøger af sig selv.
Hovedårsagen er nok, at Danmark er et meget lille land. Man skal blogge på engelsk og med et internationalt perspektiv, hvis man skal hente et stort nok publikum til at det kan give indtægter.
Der er sandsynligvis også en slags hønen-og-ægget problematik på spil.
Jeg var til stede på Journalistforbundets fagfestival til den blog-session, hvor Dorte Toft fortalte om sine erfaringer. I salen var vi et par bloggere, der kunne fortælle, hvor svært det er at få nyhedsmedier til at citere og linke til blogs.
Faktisk er min oplevelse at “de gamle medier” her er værst, mens rene netmedier godt kan bruge den almindelige journalistiske kildekritik og vurdere om en historie holder, og derfor kan citeres.
Et konkret eksempel: Forleden talte jeg med en embedsmand, der kunne berette at en håndfuld kommuner ønskede fritagelse for pligten til at annonce lokalplaner i ugeaviser og lokale dagblade. På sigt kan det koste de lokale medier 20-50 millioner kroner og gøre det sværere for borgerne at opdage, hvad der sker i lokalområdet. Jeg fik bekræftet detaljerne via aktindsigt, og jeg fik kommentarer fra branchefolk. Historien blev skrevet og lagt på bloggen sammen med dokumentation.
Nu er en artikel ikke færdig, før den både er skrevet og “solgt”. Jeg ringede til tre dagblade fra de berørte områder, et landsdækkende dagblad, et fagblad fra branchen og et nyhedsbureau. Ingen bed på.
To måneder senere skrev et andet fagblad samme historie, med nogle af de samme kilder. Først da jeg begyndte at spørge til, hvor de havde opdaget historien, tilføjede de dagen efter et link til bloggen. Det var for sent, gav ingen trafik på bloggen og dermed ingen synlighed.
Det er ikke et enkelt tilfælde, og min erfaring er, at der skal arbejdes ret konsekvent for at få citater/links og dermed indkommende trafik. Normalt lykkes det kun at overtale journalister, der kender mig i forvejen, til at citere og linke.
Jeg spurgte en redaktør om emnet, og hun var klar i mælet: “Jeg citerer stort set aldrig blogs. Det er jo bare én kilde.”
Det er jo ærgerligt, når man blot kan benytte normal kildekritik, og så citere/linke, hvis historien holder vand.
Forhåbentlig er vi blot i gang med den samme kulturforandring, som har præget så mange andre dele af net-journalistikken: Vi skal se de første eksempler, vi skal lave nogle fejl, fejre nogle succeser og til sidst vil blogs finde deres plads blandt de mange andre udtryksformer på nettet. Det tager åbenbart en håndfuld år.
I mellemtiden lever en del blogs egentlig fint i de enkelte brancher, hvor de gode indlæg spredes via rss-feeds, Twitter, Facebook og LinkedIn.
At de store medier ikke har opdaget dem som kildemuligheder er selvfølgelig ærgerligt. Men mest for mediehusene. De enkelte skribenter høster alligevel faglig respekt og synlighed i deres egen branche, og det er som regel deres hoveddrivkraft.
18. november 2010 kl. 18:17
[...] stillede ham samme spørgsmål, som den anerkendte journalist Poul Høi forleden gav sit svar på her på bloggen, nemlig hvorfor nyhedsblogs – de journalistiske blogs – ikke er slået igennem i [...]
23. november 2010 kl. 20:39
[...] Berlingske Tidendes USA-korrespondent Poul Høi og Politikens medieredaktør Jakob Elkjær mener, at et holdningsskifte er tiltrængt. De peger [...]