Dorte Toft
Medforfatter af "Bedrag" om Stein Bagger-sagen, hvor Bizzen-bloggen spiller en væsentlig rolle. Har modtaget eJour-prisen, IT-prisen, FUJ-prisen og Publicistprisen for sin journalistik. Desuden nomineret til Cavling-prisen i 2009.
Lykkelig i nørdland. Hvem bygger fremtiden? Gyldendal, 256 s., kr. 249,95.
Læs mere hos Boghuset eller download bogen gratis her.
Fyringen af direktører hos Statens og Kommunernes Indkøbsservice (SKI) giver anledning til at efterlyse en solid debat om, hvorvidt det offentlige overhovedet kan være trækdyr for innovativ it-brug og for vækst blandt de små og mellemstore virksomheder.
Påstanden er populær i politiske kredse, men jeg ser intet, der tyder i den retning. Tværtimod synes SKI netop at tage livet af SMV’er, fordi de store favoriseres.
Men debatten bør også gælde, om SKI har fejlet, når det innovation og når gælder om at spare penge. Jeg har for eksempel tidligere påpeget, at SKI-aftaler på softwareområdet kun gav mindre kommuner en bedre pris, mens de større kunne købe billigere ved ikke at bruge aftalerne. Staten selv er gået udenom SKI-aftaler for at sikre lavere priser, og det samme har regioner.
Også på helt andre områder end it, har vi set, hvorledes tvungne fællesaftaler kan lede til højere priser og døden for det lokale erhvervsliv.
Det konservative trækdyr
Først et kig på påstanden om det offentlige som trækdyr.
Det ville være godt, om den enorme offentlige sektor var en fordel for noget. Om den via sine krav kunne få innovationen til at eksplodere. Men intet tyder på det.
Som jeg ser det, er det offentlige ikke særlig innovativ i sin it-brug i forhold til den private sektor. Der kan en gang imellem prales med en topplacering i offentlig digitalisering, men når man ser på kvaliteten og på hyppigheden af brug, er billedet vist knapt så lyserødt. Men er du uenig, så tag endelig kommentarfeltet i brug.
Det offentlige dyr favoriserer de store
Det offentliges ordrer går desuden typisk til de helt store, typisk udenlandsk ejede it-, web- og konsulenthuse, hvilket har flere årsager. Kun de store kan afsætte kræfter nok til at håndtere hele det administrative bøvl, der skal til for at få en chance for at blive en af SKI’s udvalgte leverandører, altså dem, som stat og kommune skal foretrække. I hvert fald hører jeg fra små, at kvalificeringen simpelthen ville trække for mange tænder ud.
Jeg hører også, at SKI til tider stiller krav, der KUN kan honoreres af store virksomheder. Et eksempel var et krav til et pænt stort antal medarbejdere totalt set. Lidt firkantet forklaret, ville konsulenthuset med 500 ansatte, hvor der måske var 15 eksperter inden for det pågældende udbudsområde, havde en bedre chance for at blive SKI-leverandør, end firmaet på 50 ansatte, hvor de 40 var eksperter inden for det pågældende område.
Specialistfirmaer er ellers ikke at kimse af, når opgaver skal løses effektivt. Tværtimod. Men det er som om SKI med flere i det offentlige er mest trygge, når det er de store internationalt kendte brands, der byder ind. Måske er det også de eneste, der tør give sig i kast med de udstrakte krav om bod, som beskrives op og ned af siderne i de store udbud.
En stat i staten?
Har Statens og Kommunernes Indkøbscentral fået tiltusket sig en position som en stat i staten? Som nogen, der vidste bedre, trygt snorkende i bevidstheden om, at der kom penge (provision) i SKI’s egen kasse, hver gang nogen købte ind via en SKI-aftale?
Og har SKI overhovedet kompetencerne til at følge med ind i den moderne verden, hvor det ikke længere alene handler om pc’er og servere, databaser og operativsystemer og konsulenter med Microsoftekspertise? Der, hvor der kan være fordele at hente ved at bruge netbaseret software (Software as a Service) eller Open source-software? Der, hvor der skal findes Cloud-ekspertise og anden teknologi, der hører nutiden til?
På tynd is
Jeg er på tynd is på dette område, og måske er jeg for kritisk over for SKI. Forklaringen på kan være er, at det jo ikke skorter vidnesbyrd om, at monopoler og monopolagtige organisationer ender med en syg kultur, hvor det ikke er kundernes/brugernes ve og vel, der ligger den mest på sinde, men egen organisations og ikke mindst ledelsens.
Findes der mon nogetsteds så dysfunktionelle organisationer – så megen intern territorieafpisning – som i organisationer/virksomheder, der stort set foræres deres indtægt?
Men igen. Brug kommentarfeltet, hvis jeg tager helt fejl. Det er debatten, jeg gerne vil åbne for, og derfor provokationen. Er det løgn, at det offentlige er trækdyr for innovativ it og for vækst hos SMV’er?
PS: Jeg ser lige, at Dansk Journalistforbund er ude i samme ærinde, nemlig et kritisk syn på SKI. Her er det i relation til freelancernes og de små virksomheders muligheder for at få ordre fra det offentlige. F.eks. kan SKI stille krav om en årlig minimumsindtægt, der udelukker mange fra at udføre kommunikationsopgaver på print og net. En grafiker forklarer også, hvorfor hun har opgivet SKI.
7. december 2010 kl. 22:33
Nej Dorte du er ikke ude på tynd is, men rammer spot on.
SKI systemet er gift for små virksomheder, da det er blevet en lukket klub, hvor kun “vennerne” har adgang.
Endvidere så har nogle af disse venner ikke engang betalt skat i Danmark i årevis.
Og når vores såkaldte videnskabsminister så står og med stor patos siger at Danmark skal overleve på innovation, så bliver jeg altså helt dårlig.
For sandheden er at en lille innovativ virksomhed har ikke en kinamands chance i Danmark, hvis ikke dens produkter udelukkende henvender sig til det private marked – for det offentlige er lukket land.
Så derfor kan en lille virksomhed udelukkende stå på sidelinien og se løsninger implementeret som den dels kunne lave billigere, dels ville være meget bedre.
Og samtidig går muligheden for eksport, og dermed at tjene penge til Danmark fløjten, for uden noget hjemmemarked, og dermed en reference, så er det mere end op ad bakke.
8. december 2010 kl. 10:06
@Christian Nobel
Hvor har du EVIGT ret – og hvor meget kunne skatteyderne dog ikke spare hvis det offentlige kunne strukturere og rationalisere deres indkøb.
Meningen med SKI var s’mæn god nok – men SOM SÆDVANLIGT sidder der en flok DJØF’ere og administrere indkøbene. Det har de ikke fundamentet for da hele deres univers består af isolerede verdensbetragtninger, som er indpodet på universiteternes isolerede gange.
Sidstnævnte sagt som akademiker.
Problemet vil desværre blive endnu mere udpræget i de år der kommer hvor S/SF vil styrke den offentlige sektor med markedsdominans qua højere skatter og centraliserede indkøb samt deraf følgende mere DJØF’ificering.
Gud bevare Danmark !!!
8. december 2010 kl. 14:19
Som mangeårig ejer af mindre konsulentfirma, godkendt som SKI leverandør, må jeg ubetinget sige at SKI ikke er for mindre virksomheder, men kun for store veletablerede firmaer. Det er synd for det offentlige, da de ofte ville få større service for færre penge ved at bruge lokale mindre men veletablerede firmaer. Samtidig ville de være med til at skabe vækst i den etablerede underskov – i stedet for blot at være vedligeholdelsesfaktor for de store. Det er svært at se hvor det offentlige reelt er trækdyr. Den værste dræber er tilmed Skat som jævnligt tryner små virksomheder, der ikke har råd til dyre advokater og revisorer. Vær dog mere fleksibel og individuel. Hvis det offentlige ønsker at støtte erhvervslivet kunne det være ved at gøre priser, produkter, kvalitet og ekspertise mere gennemskuelig.
9. december 2010 kl. 09:44
@peter pedersen
Jeg kan kun give dig ret i, at det offentlige favoriserer de store leverandører og med glæde betaler ved kasse 1.
Om det skydes bedre leveringer eller manglende viden var den offentlige indkøbers side er et ubesvaret spørgsmål.
Men det er GANSKE rigtigt, at netop dette aspekt gør det sværere for specielt nystartede og små virksomheder, som måske har en bedre løsning.
Og det er GANSKE rigtigt, at Skat er mindre virksomheders største fjende. De mindre virksomheder kan kun gemme sig bag en dyr statsaut. revisor.
9. december 2010 kl. 13:43
Læs denne artikel på Version2, og Mogens’ udmærkede kommentar:
http://www.version2.dk/artikel/17260-tusindvis-af-konsulenttimer-spildt-ski-aflyser-milliard-udbud
Hvilket jo i al sin sørgelighed understreger hvordan centralmagtens DJØFer gør alt hvad de kan for at slå skaffedyrene ihjel.
9. december 2010 kl. 16:44
Tilbagemeldinger her og via mails tyder på, at SKI er en skandale. Det vil jeg kigge nærmere på, og kontakt mig gerne, men det haster.
Tak til @ Christian Nobel for link til Version2-artikel. Den fortæller en del om, hvor galt det står til.
9. december 2010 kl. 23:32
Go Dorte. Desværre bliver det nok ikke så stor en historie som Stein Bagger, men i virkeligheden er dette jo mere ødelæggende for Danmark end hans svindelnumre var. Der vil bare ikke være nogen der bliver dømt for noget.
10. december 2010 kl. 20:37
@Michael C. Kring
GLEM at rationalisere det offentlige – der er ALT ALT ALT for mange stopklodser indbygget.
Det offentlige er m.a.o. Danmarks hæmsko #1 !!!
12. december 2010 kl. 22:47
[...] tog hul på debatten med et tidligere blogindlæg, der havde overskriften: “Løgn? Det offentlige som trækdyr for innovation og SMV”. [...]
22. august 2011 kl. 15:03
[...] Alt for meget lettere sagt end gjort Løgn? Det offentlige som trækdyr for innovativ it og SMV Microsoft netbårne 365: På tide Haarder m.fl. forstår ikke betydningen af it-viden Hæmmes små [...]