Sagen kort:
- Justitsministeren skal se på kuppet af Ludvigsminde
- Bestyrelsesformanden mener, at klager blot vil have to boliger
- Præsten, der er i bestyrelsen, afviser nepotisme over for døtre, men…
- I bestyrelsen er også en konservativ vordende politiker
Sagen om den kuppede godgørende fond på Frederiksberg er nu landet på justitsminister Lars Barfoeds bord. Det fremgik i går af et TV2Lorry-indslag.
Tv-stationen havde også talt med tre medlemmer af Folketingets retsudvalg. De udtrykte sig kritisk om det forhold, at bestyrelsen for Brdr. Reebergs Legat tildeler sig selv og sine lejligheder i den gamle landejendom Ludvigsminde på Allegade 22.
Til TV2Lorry, der indledte sin dækning onsdag med et 6-minutters indlæg, siger justitsministeren, at han først vil kontakte Civilstyrelsen – den tilsynsførende myndighed.
Kun en næse
Civilstyrelsen har i sin afgørelse af Ludvigsmindesagen, rejst af Reeberg-slægten, valgt blot at uddele en næse til bestyrelsen, selv om denne har handlet i strid med vedtægterne om godgørenhed og slægtshensyn i 24 år, og selv om bestyrelsen – i strid med lovgivningen – har tildelt bestyrelsesformanden en billig lejlighed på Ludvigsminde.
Konservativt præg
Sagen bliver en smule kuriøs for Lars Barfod, formand for de konservative. Et af de tre medlemmer af den kritiserede legatbestyrelse er medlem af de konservatives bestyrelse i Vardekredsen og opstillet ved sidste kommunalvalg. Navnet er Hans Peder Dam, der indtrådte i legatbestyrelsen i 2000.
Blandt lejerne med lang anciennitet er en tidligere minister for de konservative, Grethe Rostbøll. Hun bor i en 174 kvadratmeters lejlighed i Ludvigsmindes hovedbygning til en billig husleje. Det fremgår af Reeberg-slægtens aktindsigt.
Friboliger nedlagt
Ludvig Ernst Reeberg, der døde i 1912, skrev i legatstatutterne, at der skulle etableres 5 friboliger for trængte mennesker i hovedbygningen, med “ubetinget fortrinsret” for slægten. Trængte landmænd havde næste prioritet. Reeberg foreslog selv, at man tog de store lejligheder og delte dem med en væg.
Der findes imidlertid ingen friboliger. Bestyrelsen har hyttet sig og sine med lejelejligheder, og flere i Reeberg-slægten har forgæves forsøgt at komme i betragtning til en lejebolig.
Manglende dokumentation
Ifølge bestyrelsesformanden siden 1981, boligadvokat Klaus Lunøe, fik han i “1985-86″ “1986-1987″ Justitsministeriets tilladelse til at nedlægge friboligerne på grund af truende dårlig økonomi, men Civilstyrelsen finder det ikke bevist, idet advokaten ikke kan fremlægge officiel dokumentation derfor.
Civilstyrelsen vil imidlertid ikke afsætte bestyrelsen, og formanden får lov til at beholde sin billige lejlighed. Dog kræves et forslag til nye vedtægter.
Salg med fordele
I det fremsendte forslag anmoder legatbestyrelsen Civilstyrelsen om at få myndighed til at kunne sælge ejendommen. Pengene skal gå til de oprindelige formål, altså til hjælp for trængte medlemmer af slægten (tilsyneladende uden “ubetinget fortrinsret”) og trængte landmænd.
Dog skal en helt ny gruppe også pludselig tilgodeses. Ludvig Ernst Reeberg havde som betingelse, at de trængte skulle være over 50 år, men i det nye vedtægtsforslag skal der gives midler til studerende ved Landbohøjskolen (Biovidenskabelige fakultet ved Københavns Universitet). Det er måske fingeraftrykket fra landbrugskonsulent Hans Peder Dam.
Hvis bemyndigelsen til salg gives, vil det blandt andet komme bestyrelsesformanden til gode og to døtre til det tredje bestyrelsesmedlem, sognepræst Søren Sievers. De er begge betænkt med lejligheder, og som bekendt har lejerne forkøbsret på andelsbasis. Da ejendommen køres med underskud, og da den er fredet, vil prisen være relativt lav.
Sognepræsten afviser nepotisme
Sognepræst ved Frederiksberg Kirke Søren Sievers mener ikke, at der er noget at sætte fingeren på, hvad angår tildeling af lejligheder til hans døtre. Det fremgår af et telefoninterview, som TV2Lorry venligt har stillet til rådighed, idet der er et vist samarbejde om sagen mellem Bizzen-bloggen og tv-stationen.
Ifølge Søren Sievers betaler den ene datter en “tårnhøj hyre” for en lejlighed, der derfor er “svær at leje ud”. Reeberg-slægtens aktindsigt hos Civilstyrelsen viser, at huslejen er på godt 8.000 kroner plus varme for 70 kvadratmeter i den idylliske gamle slægtsejendom skråt over for Frederiksberg Rådhus.
Den anden datter bor i en “lille lejlighed”, som “ingen er interesseret i”, og som heller ikke var udset som fribolig, oplyser præsten. Der er tale om en to-værelses på 48 kvadratmeter med nyt bad/toilet. Huslejen var i april 2010 på omkring 2.500 kroner excl. varme, men er siden sat noget op grunde det nye bad/toilet.
Noget tyder på, at sognepræsten ikke har et realistisk forhold til boligmarkedet på Frederiksberg.
Klaus Lunøe forkert på den
TV2Lorry har også stillet et telefoninterview med Klaus Lunøe til rådighed. Af dette fremgår, at Klaus Lunøe har opfattet slægtens henvendelser som ønske om friboliger. En påstand, han har været fremme med adskillige gange tidligere, og som modbevises af de skriftlige ansøgninger.
Men Klaus Lunøe er også ude med en helt ny påstand, der gælder cand. agro. Hans-Henrik Sass – det ældre medlem af Reeberg-slægten, der har klaget til Civilstyrelsen. Sass og hustru har også forgæves søgt lejlighed. Nu hævder Klaus Lunøe, at de blot vil score en ekstra bolig, så de har to.
Klaus Lunøe siger i telefoninterviewet, at Sass ikke er boligsøgende. Familien vil bare have en “Pied a terre” – betegnelsen for en lille ekstralejlighed i en større by. “Og jeg er meget tvivlende overfor, om Frederiksberg kommune vil tillade det,” siger Klaus Lunøe i telefoninterviewet.
Sass-parret vil til Frederiksberg
Lunøes opfattelse er ikke korrekt. Hans-Henrik Sass’s hustru, Maria Isabel Sass, oplyser over for Bizzen-bloggen, at man er i gang med at planlægge et salg af den nuværende bolig på landet.
“Klaus Lunøe afkrævede os et svar på, om vi ville sælge, men vi mente ikke, at han ret til at afkræve os svar på vores private dispositioner. så vi sagde bare nej. Men vi har længe ønsket at flytte ind til byen – ind i slægtsgården på Frederiksberg,” siger Maria Isabel Sass. De har søgt forgæves i 2003 og 2009, og forinden havde Hans Henrik Sass far og moster søgt forgæves.
Næsten konstant underskud
Klaus Lunøe føler sig udsat for en hetz fra familiens side. Han giver over for TV2Lorry udtryk for, at han tilbage i 1981 overtog en nedslidt ejendom med bygninger i ruiner. “Jeg synes, jeg har administreret fondet rigtig, rigtig godt. Jeg har lavet et kæmpearbejde for at få det op at stå.”
Slægten Reeberg har ikke været i stand til at finde regnskabet for 1981, men har kigget i regnskaberne i perioden 1988-2009.
I de første år var der plusser på bundlinjen, men siden underskud. Klaus Lunøe fik i slutningen af 90′erne indrettet boliger i de fredede længer. De skulle udlejes til markedsleje så økonomien kunne rettes op.
Huslejeindtægten er da også steget betydeligt, men omkostningerne tilsyneladende endnu mere, for der køres med underskud år efter år. Ifølge Klaus Lunøe er det dog kun skatteteknisk.
Egenkapitalen smuldrer
Men som det fremgår af min tidligere kommentar her på bloggen, er gælden også vokset voldsomt, og egenkapitalen smuldrer. Fra over 7 millioner i 1988 til 1,7 millioner i 2009.
Hvad gør Civilstyrelsen hvis/når egenkapitalen går i rødt? Giver tilladelse til salg? Jeg har anmodet om et svar.
I mellemtiden skal Justitsminister Lars Barfoed tage stilling til sagen.
Besvær kontra udbytte
Et bud på, hvorfor Civilstyrelsen ser så lempeligt på sagen, blev i øvrigt givet i TV2Lorrys indslag i mandags.
Juraprofessor på RUC, Bent Greve, kender ikke til den konkrete sag, men ifølge ham kan der være tale om en balancegang arbejdsmæssigt, og fonden er meget lille.
Forhåbentlig er det ikke altid ensbetydende med stor overbærenhed over for misadministration. Det ville nok krænke retsopfattelsen.

14. februar 2011 kl. 16:30
Man ved det er koldt, når advokaterne har deres hænder i egne lommer.
26. april 2011 kl. 12:45
[...] nåede ministerens bord, efter at TV2Lorry tog godt fat i den på baggrund af en længereartikel på [...]