Kommentarkloak på nettet selvforskyldt. Klik-grådighed og naivitet..

Af Dorte Toft 14

Stemmerne, der flyder offentligt takket være nettet, har dokumenteret, hvor megen had og hvor megen foragt for andre, der også rumsterer i folkets dyb. Tømmermændene er gevaldige ovenpå glædesrusen over, at kloge mennesker via kommentarfelter og egne blogs gjorde både traditionelle medier, bloggere og deres læsere klogere.

Mængden af svineri bare tiltager, hvilket forståeligt nok øger ulysten blandt andre til at melde sig ind i diskussionen.

Men. Betragt det IKKE som “naturens gang”. Det handler om noget helt andet, nemlig forsømmelser og mangel på etik.

Hadets håndlangere

Ret ikke alene opmærksomheden mod de hadske, der får kaliberet vores syn på, hvor civiliserede vi egentlig er. Tænk også over mekanismerne, der har fået kommentarkloakkerne at flyde over.

Tænk på den manglende moral hos den, der er ansvarlig for et websted. Den blinde jagt på klik. Og hos nogle den dumnaive tro på, at enhver stemme har værdi for menneskeheden.

En af USA’s kendte pionerer inden for blogsfæren, Anil Dash, har skrevet et tankevækkende blogindlæg om kommentarkloakken med følgende overskrift:

“IF YOUR WEBSITE’S FULL OF ASSHOLES, IT’S YOUR FAULT”

Læs det. Det er en opsang til medier og andre, der på nettet prioriterer klik over alt andet, især fordi et stort antal klik udløser tilgang af annoncer.

Bare at oprette kommentarmuligheden uden samtidig at sørge for, at der er NOK kyndige ressourcer til at frasortere og regulere, er helt uansvarligt, mener Anil Dash. Der skal ansættes ansvarlige for, at mikrosamfundet også fungerer –  community-ansvarlige.

Bevilg eller luk

Har man ikke råd til at sætte nok personer på opgaven med tage godt vare på kommentarsporet, bør man lukke for kommentarer, lyder hans anbefaling.

En gang begræd man, at alkoholiserede forældre tog deres stakkels poder med på værtshuse, hvor de små ud på natten måtte lægge ører til alverdens påstande, brok og hadesnak. I dag bor vi der alle – medmindre vi holder os fra at læse kommentarer på de alle de medier, hvor tilsvinings-klik blot ses som endnu et middel, der helliger målet, nemlig at toppe i klikscore.

Hvis nu papir og tryk var gratis, ville alle læserbreve blive bragt? Hvis al sendetid var gratis, ville enhver brokker kunne komme til orde?

Når fanden blir’ gammel

Nogle vil måske kommentere dette indlæg med, “når fanden blir’ gammel….”. Og ja, det er rigtigt, at jeg en gang var fortaler for så frit et kommentarfelt, som muligt (omend jeg også da fjernede kommentarer, såsom nazistisk vrøvl og trusler om vold). Udviklingen gør imidlertid, at jeg har ændret holdning.

Der er ingen tvivl om, at de medier, der behandler kommentarsporet med omsorg, også er dem, der har langt de fleste værdifulde bidrag.

Derfor har f.eks. Ingeniøren og dets it-medie Version2 typisk gode diskussioner i kommentarfelterne. Det hjælper så, at folk skriver under eget navn, men det er ikke en garanti for noget somhelst – det ses af kommentarspor andre steder.

Der er dog endnu et sted, som blikket bør rettes, når det gælder kommentarkloakken. Skribenter/bloggere har et medansvar for, om en debat kan udvikle sig konstruktivt eller ej. Tonen slås an i selve oplægget. Som jeg ser det.

14 kommentarer RSS

  1. Af Max Kim Tobiasen

    -

    Problemet er omfattende – specielt i Danske medier, men det er bestemt ikke umuligt at gøre noget ved.

    Det første man kunne gøre var at opdatere de meget simple og forældede kommentarsystemer der bliver brugt, b.la. på Business.dk. Trådede kommentarer, stemmer, brugerprofiler, algoritmisk sortering af kommentarer, etc. etc. Hvis man bruge teknologien ordentligt er det iøvrigt ikke nødvendigt at have betalte moderatorer, det er der masser af eksempler på. Crowdsourcing løser ofte problemet bedre end moderatorer.

    Hvis man på de forskellige medier valgte at smide lidt penge efter et ordentligt kommentarsystem ville mange af problemerne løse sig selv. Desværre virker det som om det ikke er hverken en prioritet eller kompetence der vægtes på aviserne.

  2. Af Ernst

    -

    Det at skabe et godt debatindhold på store sites, kræver fokus, erfaring og produktudvikling på samme måde som vi har i ti år har produktudviklet selve netavisen med dens hurtige nyheder.

    Problemet er at den produktudvikling har været al for langsom på debat-fronten.

    Et par hurtige eksempler på, hvor det går galt:

    DEBAT FOR DEBATTENS SKYLD
    De første mange år samlede netaviserne debatten i særlige debatsektioner. Ideen var hentet fra avisens spalter, hvor man også samler debatten.

    På nettet fungerede ideen dårligt, fordi det tiltrækker folk som kom udelukkende for at debattere – forstået som: At være uenige. Det måtte give et dårligt resultat.

    Sidenhen er megen debat flyttet ind under de konkrete artikler, og det virker som regel bedre. Nu er der et konkret udgangspunkt for debatten.

    SYNLIGHED TIL DE FLITTIGE
    Et andet problem har været, at de fleste debatsystemer giver størst synlighed til dem, der skriver mest. (Dem der har bedst tid).

    I den virkelige verden er det ofte dem, der har mindst tid – som er værd at høre på.

    Det er som regel også kun interessant at høre på en skribent nogle få gange. (Her kunne man så lære af aviserne, der ofte frasorterer indlæg fra “gengangere”.)

    På nogle sites kan man stemme på gode indlæg, men det kræver en pæn trafikmængde før det virker.

    En blanding af crowdsourcing og redigering vil nok være våbnet som fremhæver de gode og konstruktive indlæg, som gør os klogere med enten konkret viden eller gode argumenter.

    DU ER DINE ORD
    Tidligere var det besværligt at verificere skribenterne, men det kan nu gøres med et Facebook-login.

    Det har været med til at give en bedre kvalitet, at man nu ofte hænger på ens egne meninger.

    Jeg håber, vi kommer til at se mere af den slags – selv om jeg gerne så, at det ikke blev koblet op på lige netop Facebook.

    GIV MIG EN HÅRD REDAKTØR
    Jeg synes mange redaktører er for tilbageholdende med slette-knappen.

    “Fladen” tilhører ikke den galsindede læserskribent, som vil udbrede sine holdninger. Fladen tilhører sitet og her vil en god redaktør altid tænke på læserne frem for afsenderne.

    Hvis et indlæg ikke bidrager med ny viden eller spændende argumenter, så fortjener det ikke at tage pladsen fra andet godt indhold.

    BEDRE VÆRKTØJER
    Max har en god pointe omkring værktøjerne.

    Hvis en journalist eller debatredaktør skal bruge til på debatten, kræver det værktøjer, som gør det nemt og lynhurtigt at overskue, redigere og prioritere blandt de indkomne kommentarer.

    På de store sites kommer der nemt 10-100 indlæg på en artikel, og det har de færreste tid til at pleje, med mindre det kan gøres med et par hurtige klik.

    INTERAKTIVIT ER FREMTIDEN
    Til trods for alle problemerne og de dårlige mellemregninger, så er der ingen vej uden om lytte til læserne.

    Det er en af nettets største fordele frem for andre platforme, at man kan komme i dialog med så mange, og at så mange kan komme til orde.

    Der er altid en læser, som ved mere om emnet end journalisten, og det er i sig selv en kvalitet:

    * Det gør det både muligt for journalisterne at få rettet fejl – hurtigt.
    * Det gør det nemmere at få input til nye historier.
    * Det giver mulighed for flere vinkler og synspunkter, når læserne kan komme til orde.
    * Det tvinger journalisterne til at skrive bedre, når de ved, at de kritiske læsere kan komme til orde.


    Undskyld det blev så langt. Hvis I havde et godt debatsystem, kunne du og læserne (deltagerne) stemme mit indlæg op/ned – eller helt ud – alt efter fortjeneste. ;-)

  3. Af Bodil

    -

    Jeg ejer 20 grupper på LinkedIn, hvor medlemmerne åbner tråde og debattere om faglige emner Grupperne handler om alt fra “Ledelse og de sociale medier”, “Personale jura og de sociale medier, En gruppe heder “Sociale medier – få svar på dit tekniske spørgsmål” her hjælper vi hinanden med at løse tekniske udfordringer og så har jeg et Netværk, hvor studerende, nyuddannede og arbejdsgivere mødes” på LinkedIn. Jeg håndtere ca. 3000 medlemmer og deres adfærd i disse grupper. Det er meget sjældent, at debatterne udvikler sig til kloarker. Jeg tror lødigheden handler om, hvor debatten føres. På LinkedIn kan alle se hvem du er. Karrieren er på spil og du ved aldrig om en fremtidig arbejdsgiver læser med. På LinkedIn handler det om, at brande sig selv og sin arbejdsplads. På FB og her i avisen taler vi mere som privatpersoner. Nå vi er private er vores faglige side muligvis sat lidt mere ud af spil. Jeg ved det ikke, men kunne godt tænke mig, at det forholdt sig sådan.

  4. Af Thomas

    -

    En stor del af problemet er, at verden ikke er en udgave af det Radikale Venstres glansbilledkatalog.

    Aviserne – og pressen i øvrigt – har til de grader ladet sig køre rundt i manegen af fastansatte klakører for interessegrupper og virksomheder.

    Ethvert kritisk og velbegrundet indlæg bliver mødt med en strøm af terrorindlæg fra professionelle kommunikationseksperter.
    På den anonymiserede måde kan man komme uden om alle skrevne og uskrevne regler om markedsføring.

    “Man skal da tale pænt til folk.” – Hvorfor dog det?
    Fordi de taler pænt til dig?
    Det siger da sig selv, at man ikke kan svindle og bedrage folk, som man kalder grimme ting – de bliver nemlig fornærmede.

    Berlingske har afgjort været foregangsmænd i bestræbelserne på at svine de seriøse til. Jeg mindes angrebene på Jakob Brøchner Madsen i Berlingske (i blogs og spalter) – ham fik aviserne og bankerne jaget ud af landet til Australien.

    At folk så når de er blevet fuppet også bliver sure, det er da til at forstå.

    Der er kun én ting at gøre ved de organiserede tilsviningskampagner – give klakørerne råt for usødet.

    Jeg erindrer Dansk Ejendomsmægler Forening, der vovede sig ind på et boligsite.
    De startede pænt og ordentligt, men ret hurtigt begyndte de at kolportere deres salgsopstillinger – der af debattørerne blev pillet godt og grundigt fra hinanden: Se så var man færdig med pænheden og sendte stadig flere anonymiserede mæglere ind.

    Et andet problem er at bloggerne simpelthen er for ukvalificerede. Vi kan tage Jens Chr. Hansen, der langede ud efter medicinalvirksomhederne.
    Dels havde han ikke helt forstået det grundlæggende princip omkring lægens frie ordinationsret, da han kritiserede at Novo ikke kontrollerede, hvad deres produkter blev anvendt til.

    Tilsvarende – for nu ikke at gøre Jens Chr. Hansen til andet end et tilfældigt eksempel (han er såmænd ikke specielt slem) – hele kampagnen mod Lundbeck og anvendelsen af deres produkter til henrettelser i USA.
    Det svarer til at gøre voldtægtsofferet til den skyldige part.

    Det næste er, at kvalificerede folk, som f.eks. Camphausen, diskuterer noget ret uvæsentligt.
    Det er rigtigt, at det giver problemer, at Finansiel Stabilitet sætter konkursdatoen som det passer dem. Mens Camphausen sidder med urmagerluppen i øjet og tæller tænder på tandhjulene – så overser han den egentlige historie: Nemlig at større banker tværer deres tab af på det offentlige og indskyderne.
    Det er en historie, “ingen” ønsker frem – for den slags ubehageligheder ordnes bedst på herretoilettet efter en bedre middag.

    Man kunne også se det, da han forsøgte at rejse en debat om det betimelige i hvad bankerne betaler for bankpakkerne. Her kom han så til at kolportere – og jeg tror oprigtigt, at Camphausen mente, at Finansrådet havde en “god sag” – vildledende og lidt mindre end reel propaganda fra Finansrådet.
    Det havde ikke nogen interesse.

    Jeg erindrer fra en film for mange år siden, hvor en skizofren sagde – typisk nok – ud i luften: “Hvad er det, der er så vidunderligt ved virkeligheden?”

    Hele den “spundne” virkelighed, som kun er en stærkt redigeret udgave af sandheden – den afstedkommer – naturlig nok – vrede og aggression. Jeg bryder mig sandelig heller ikke om at blive løjet for – heller ikke hvis det sker i urbane vendinger.

  5. Af Lars

    -

    Enig – mere redaktion på kommentarerne. Ikke bare for at fjerne komm. fra “the assholes” – også for at gøre kommentarerne læseværdige, uden irrelevant støj.

  6. Af Mikkel

    -

    Jeg læser sjældent blogs, bl.a. fordi de ofte ender i: Du er dum, og besvaret med: det kan du selv være.

    Spildtiden mellem de interessante indlæg er for stor.
    Også når netaviser deler et ellers interessant emne op i 5 sider, så man maksimerer antal sidevisninger. Ingen nævnt…

    Hvorfor jeg så skriver dette indlæg?

    Jeg tvivler på det bliver læst af alverden, så mit gæt er, at det har en terapeutisk virkning, for mig.

  7. Af Max Kim Tobiasen

    -

    Nu vi er ved kommentarsystemer og blogs bør I se at få fikset jeres wordpress installation. Alle blogs på Business.dk har lige været nede i 5(!) timer, og det er ikke første gang. Jeg støder på det ca. en gang om ugen.

    Det er simpelthen ikke godt nok for en seriøs mediekoncern.

  8. Af Dorte Toft

    -

    @Max Kim Tobiasen Tobiasen. Ja, hvor har det været irriterende, at wordpress-installationen har været død så mange timer.

    Jeg ville selv have føjet noget til med forbindelse til massakren på Utøya. På det norske Dagbladet var der en god leder, men kommentarfeltet var desværre åbent, så inden længe myldrede også andet kryb frem. Noget blev slettet, og så blev der protesteret mod det.

    I sådanne situationer er det nok klogest blot at have lukket for kommentarer. Der er jo ikke tale om en artikel, der skal følges op med yderligere research eller lignende.
    http://www.dagbladet.no/2011/07/23/nyheter/terror/utoya/kommentar/ekstrautgave/17424129/

    @Ernst Poulsen Helt o.k. at det blev langt. Der er ingen snuptagsløsninger, og det er godt at få historikken med.

    @Bodil Damkjær Godt at høre. Og. Ja, heldigvis er der fora, hvor selvjustits afholder folk fra det værste. Men LinkedIn kan for mig ikke erstatte hverken blogs eller Twitter.

    @Thomas Borgsmidt Ja, PR-folk med flere har fået kronede dage. Vedr. dine holdninger til bloggere, så er vi jo alle blot mennesker. Nogen gange er den lige på kornet. Andre gange tror vi måske den er det, uden den er det. Og så er det jo, at I andre kan få gjort os klogere. Så please fortsæt med det.

    @Mikkel Mus. Jo bloggen bliver læst, og dine kommentarer ligeså. Godt nok er der ikke så mange læsere, som hvis mit emne var i den typiske debatudløsende kategori. Men heldigvis er der måske at samme årsag typisk en fin debat på Bizzen.

    @ Lars Gram. Og enig med dig.

    PS: I øvrigt har jeg sat en meget lang kommentar på “hold”, da den var svært læseligt, men jeg har pr. mail anmodet den pågældende skribent om lige at give indlægget lidt ekstra omsorg og så sætte det på igen.

  9. Af Thomas

    -

    Dorte Toft: Det afgørende for om en blog er værd at kommentere er de emner, der tages op – så kan man altid prøve at rette bloggeren ind.

    Det egentlige problem er ikke dem, der anvender kommentarfeltet til – som et andet strafarbejde fra folkeskolen – at skrive “idiot” 500 gange.

    Det er altså disse PR-folk og kommunikationsspecialister – vi véd, at Danske Bank har to mand på fuld tid til de sociale medier. De røber sig undertiden ved at bringe oplysninger fra intranettet.

    Ikke fordi det ikke er helt fint, at man i virksomhederne læser avis – det er endog fornemt; det er endnu bedre, at de annoncerer:
    Hvis de altså BETALER for det og optræder under eget flag. Der er jo altså love og regler for, hvad man kan sige i en annonce – selvom sandhedsværdien kan være mere end dubiøs.

    Her mener jeg, at man først og fremmest har brug for journalisten. Der er vel næppe en journalist, der ikke har været ude for forsøg på at “placere” en historie – og som ikke er faldet i aljebeholderen.
    Der er/burde være en erfaringssum og rutine i at se: Hvem har nu en ikke helt stueren interesse i den vinkling?
    Der er altså et ansvar fra bloggerens side for at gå ind og skærme et debattør, der måske udtrykker sig lidt ubhjælpsomt; men som bliver tæppebombet og klaget ned under bylinen.

    Problemet er så, at folk er MEGET forfængelige mht. deres evne til at skrive. Man kan kalde dem idiot og psykopat alt det man vil; men at påpege, at de ikke kan stave – det er noget, der brænder sikringer over.

    Det næste problem er, at folk med faktuel og faglig indsigt i almindelighed ikke kan skrive. Thorlund Jepsen, som jeg i øvrigt har stor faglig respekt for, kunne ikke skrive et til-og-fra kort på en julegave uden at fremkalde en komatøs slummer i flere postnumre.

    Vagn Madsen, som har/havde et omfattende – og fagligt væsentligt – forfatterskab, der dog led af den svaghed, at det ikke var skrevet på noget kendt sprog. Lidt af en omvendt Vilhelm Thomsen, hvorom man sagde, at han kunne tie stille – flydende – på 10 sprog.

    Jeg efterlyser en meget aktiv blogger, der ikke alene går ind og plaffer ådselsædere ned – forkorter indlæg – gerne til ukendelighed; men også fremhæver observationer og pointer, som lige skal igennem en kodebrydning først.

  10. Af Benjamin

    -

    I 1847, skrev Søren Kierkegaard i sin analyse om masserne: “The crowd is untruth.”

    Hvad Kierkegaard siger om aviserne, gælder stadig den dag i dag.

    http://en.wikipedia.org/wiki/S%C3%B8ren_Kierkegaard

    As part of his analysis of the “crowd”, Kierkegaard accused newspapers of decay and decadence. Kierkegaard stated Christendom had “lost its way” by recognizing “the crowd,” as the many who are moved by newspaper stories, as the court of last resort in relation to “the truth.”

    Truth comes to a single individual, not all people at one and the same time. Just as truth comes to one individual at a time so does love. One doesn’t love the crowd but does love their neighbor, who is a single individual.

  11. Af Thomas

    -

    Dorte Toft: Fint fanget!

    http://www.business.dk/medier-reklamer/sociale-medier-skal-overvaages

    Nu mangler vi bare at hænge klakørerne fra virksomhederne ud – samt deres arbejdsgivere – lad os få en gabestok! – med projektørbelysning og ledsaget af lette operettetoner fra Svend Nicolajsen og hans kapel.

  12. Af Thomas

    -

    Jeg tror lige, vi skal være opmærksomme på en anden faktor: Der er en meget stor gruppe, der har ruineret sig selv ved tåbelige dispositioner: De er nu rasende på alle andre end sig selv: Det er jo de andres skyld alt sammen.

    Den ædende onde kommentator, der hader og afskyr f.eks. indvandrere, regering, folketing og hvad ved jeg – kataloget er omfattende.
    Lad mig sige det sådan: Jeg tror ikke deres huslån, ejendomsværdi mm. tåler en nærmere prøvelse.

    Men det skal jo være de andres skyld!
    At der ikke er nogen sammenhæng – det er totalt ligegyldigt:
    Vreden og frustrationen over den meget længe udskudte nedjustering af selvværdet skal gå ud over andre.

  13. Af » Kan vi få en spand koldt vand til blogmimoserne - Bizzen - IT & Business

    -

    […] sig. De har bare haft for megen medvind i for mange år. Årsagen til det har  jeg tidligere blogget under overskriften “Kommentarkloak på nettet selvforskyldt. Klikgrådighed og […]

  14. Af Kommentarkloaken på nettet — Kaplak.net

    -

    […] Mit største forbillede er netmiljøet på http://civfanatics.com som jeg har tilbragt megen af min studietid på – og som havde en fantastisk dedikeret gruppe af brugere og en stor gruppe af dygtige moderatorer, bestående af mere erfarne, men frivillige brugere. For at en sådan model skal lykkes kræver det imidlertid websites, hvor brugere holder af deres nærmiljø og ønsker at pleje og passe det, og at webtjenesternes ejere forstår at kultivere en sådan ånd blandt deres brugere. Bjarne Panduro Tveskov originally shared this post: +Dorte Toft skriver: http://bizzen.blogs.business.dk/2011/07/21/kommentarkloak-pa-nettet-selvforskyldt-klik-gradighed-og-… […]

Kommentarer er lukket.