Silicon Valley: Fra store opfindelser til destruktive patentkrige

Af Dorte Toft 12

Fremtidens tech-vindere afgøres i høj grad af ejerskab af gamle patenter, ikke af nye opfindelser. Patenter er kaninen man trækker op af hatten, for at hæmme eller ødelægge nytænkende konkurrenter, og de er typisk yngre.

Den sørgelige fornemmelse af, at den tendens kammer helt over, trænger sig endnu stærkere på, nu hvor Google hiver hele 65 milliarder kroner (12,5 mia dollar) op af sparebøssen for at købe Motorolas mobilselskab og dermed 25.000 patenter.

Kodaks patenter

Sigende er også en Bloomberg-artikel om gamle, trængte Kodak. I lyset af Google-købet vil Kodak-patenterne være fem gange mere værd end selve selskabet.

85 procent af alle digitale kameraer og smartphones rummer ifølge artiklen Kodak-patenteret teknologi, så det agtværdige 131-årige selskab er nu den næste lavthængende frugt, som de store kan købe for at spænde ben for andre på mobilfronten.

Nortels patenter

For kort tid var det den livstruede Nortel, der producerer udstyr til teleindustrien, som bortauktionerede sine patenter.

Google bød ivrigt ind, men i sidste ende blev vinderne Microsoft, Apple, Sony, EMC, Ericsson og Research in Motion (Blackberry-familien). De lagde tilsammen  23 milliarder kroner (4,5 mia dollar) på bordet til købet af 6.000 patenter fra Nortel. (se artikel fra garvet tech-journalist om den sag her).

Android gratis? Nej

Både Apple og Microsoft forsøger i forvejen at tage livet af Googles frembrusende Android-styresystem ved hver især at kræve licensbetaling, hver gang en dims med Android sælges. Lykkes det, er det slut med gratisprincippet, der gav Android de store chancer hos mobilproducenterne.

Apple og Microsoft rasler med sager om patentkrænkelse, og med Nortel-patenterne fik de endnu flere våben i hånd. (Der er en tankevækkende artikel med overskriften “Defending Android” hos Techcrunch).

Skadeligt

Jeg er ikke patentekspert. Dog forstår jeg så meget som at den ovenud lette adgang til at patentere noget, hvadenten man selv vil bruge det eller ej, i sidste ende er skadelig.

Krigen har altid stået på – lige fra den gang, hvor det var IBM, der var “The Evil Empire” og bankede små konkurrenter i hovedet med patentsager. Oracle, EMC og mange andre af de gamle er også flittigt ude.

Advokaterne vinder

Den allersikreste vinder er advokaterne, og den sikreste taber er markedet – forbrugerne, erhvervskunderne. Patentjagten er ikke skabende, kun begrænsende. I sidste ende kan det også gå ud over aktionærerne i de firmaer, der køber patenterne, hvis der – som i Google/Motorola-sagen – også følger tusindvis af ansatte med et helt andet fokus med.

Men erhvervskunder og forbrugere? Gør vi noget. Protesterer vi. Undlader du at købe iPhone og iPad, selv om Apple er ved at forkrøble innovationsmulighederne hos andre? Undlader erhvervslivet at købe Microsofts Windows? Nixen-bixen.

Flere tabere

I den sidste ende kan opkøbene såmænd også skade den virksomhed, der blev vinder. Tag blot softwarevirksomheden Google, der nu får 19.000 ekstra mand m/k i hus – næsten en fordobling – med hardwarefokus.

Gad vide, hvornår det bliver umuligt at opfinde noget som helst til global brug, fordi de brede patentformuleringer, der accepteres i USA, kan blokere for alt.

Og skulle det alligevel være muligt, så melder en række andre spørgsmål sig, såsom følgende:

  • Er dagens “store opfindelser” andet end små skridt på en vej, der er lagt for længst?
  • Er det de unges (og VC’ernes) drøm om et hurtigt salg af den nyetablerede virksomhed, der gør, at de nøjes med at bygge lidt anderledes med den nuværende teknologi?
  • Er det de store tech-koncernernes fokus på at undgå smæk på Wall Street ved næste kvartal, der giver kortsyn. Som hæmmer den radikale innovation og fyrer endnu mere op om markedsføring i stedet for forskning og udvikling?
  • Er det tidsånden, der lammer? Tidsånden, der ikke dyrker de geniale ingeniører, matematikere og fysikere, men i stedet det “smarte”?
  • Mindskes den typiske levetid for en dygtig tech-virksomhed, fordi mode tæller mest og udviklerne som lemminge følger moden?

Spørgsmålet kan dog også være, om jeg blot er blevet en grumpy old woman, der syntes at alt var bedre i gamle dage:-)

PS: Poul Høi står bag en læseværdig artikel om patentkrig i dagens Berlingske Business, men den er ikke lagt på nettet. Det kommer måske.

PPS: Please giv lyd, I, der har den store viden om patenter i relation til innovation.

12 kommentarer RSS

  1. Af Frederik Nelsson

    -

    Kære Dorte

    Meget fin artikel, men det er værd at holde fast i, at patentregimerne i USA og EU er vidt forskellige. I USA kan man patentere alt der er “nyt og brugbart” (og det er sjovt nok temmelig meget), men man i EU slet ikke kan patentere fx
    software (“programs for computers” http://www.epo.org/patents/law/legal-texts/html/epc/2010/e/ar52.html punkt c).
    Meeeen – og der er jo altid et men – porten til softwarepatenter er alligevel ikke helt lukket i EU, hvorfor fx den danske Patent- og varemærkestyrelse, skriver: “I dag kan software således i et vist omfang patentbeskyttes.” (side 3 http://ip-guiden.dkpto.dk/_brochurer/patent/Patent_paa_software.pdf).

    Pga den noget mere restriktive holdning i EU til softwarepatenter er Galaxy Tab’en nu igen mulig at købe i EU (minus Tyskland indtil sagen der er afklaret), fordi domstolen i Tyskland har vurderet at sagen alene kan omhandler andre immaterialrettigheder (IPRs) end patentret, og derfor kun skal gælde Tyskland (hvor patentret gælder alle lande dækket af den Europæiske patent konvention – EPC) http://techcrunch.com/2011/08/16/galaxy-tab-apple-samsung/

    Sagen viser – i hvert fald ind til videre – at de til tider bizarre fogedforbudssager, som hidtil nærmest kun har været set i USA, ikke har nær samme kraft i EU. Men at Galaxy Tab sagen primært er en patentsag, er dog blevet fastslået…

  2. Af Kristian Beyer

    -

    Hej Dorte
    Interessante pointer du drager frem og glad for at du efterlyser en patent-point-of-view.
    Det der foregår i øjeblikket i USA med opkøb af patenter og teknologi er i og for sig ikke en nyskabelse som du også selv skriver. Jeg tror ikke man skal være bange for at alt blokeres af gamle patenter ? alene af den grund at et gammelt patent jo ikke forhindrer dig i at opfinde noget bedre.
    Jeg synes faktisk det er fantastisk at man har fået øjnene op for virksomhedernes immaterielle værdi. Nortel og Kodak burde ikke værdiansættes på baggrund af ?bricks and mortar? men på baggrund af deres IP rettigheder. Derfor er de mere værd end man troede.
    Det der foregår på mobilmarkedet pt. Er en markedsjustering hvor selskaberne forsøger at trænge hinanden ud. I gamle dage var det Nokia og Sony-Ericsson som kæmpede?nu er der andre og flere om buddet og der skal slås nogle streger i sandet ift. markedsandele.
    Det handler ikke om en kamp mod et ?gratis? styresystem men om markedsandele. Googles forretningsmodel er en trussel mod de andres og de reagerer derefter. Nortel indkøbet (som Google blev tilbudt at være med i men sagde nej tak) booster ikke hverken MS eller Apples patentportefølje. MS tog selv mere end 2500 patenter alene i 2010, så 6000 extra giver dem ikke en væsentlig større mængde at bruge.
    Du skriver at patentjagten kun er skadende for innovationen. Det er sandt at man ikke med et patent får ny forskning. Der er dog tale om Nortel og Motorola som har pioneret en masse forskning og som har betalt for den udvikling der ligger bag patenterne. Det er det man også betaler for. Det virker også som om du tvivler på det gode i at Google får sit eget hardware selskab? Det Google får er sin helt egen platform så man kan lave sin helt egen Google-mobile løsning ? det må de have vurderet som værende attraktivt.
    Tiden for opfindelser som dampmaskinen som i sig selv med et fører til en ny verdensorden er ikke hverdagskost. Men selv små fremskridt kan samlet set udgøre dele af noget som kan bringe samfundet videre. Ikke alle patenter behøver at være dampmaskiner. Det sagt er der stadig et problem i USA med patentkvalitet, hvilket primært skyldes at politikerne nærmest nægter at behandle systemiske problemer på trods af at USPTO trygler om det. Kombineret med et interessant retssystem er det guf for sagsanlæg.
    Tidsånden kræver nye produkter hver 6, måned det betyder at levetiden for en teknologi er meget kort ? eller rettere for den synlige del af teknologien. Jeg tror stadig der er brug for forskerne der laver de 1000 forsøg inden det 1001 fører til noget der kan bruges. Alt imens ingeniørerne eksperimenterer, må markedsføringsfolkene så iklæde den gamle teknologi nye farver hver 6. måned.
    (læs i øvrigt meget mere på http://www.innovationpartners.dk )

  3. Af Dan Mygind

    -

    Meget apropos blev patentnummer 8.000.000 tildelt i går af det amerikanske patentkontor.
    http://www.uspto.gov/news/Millions_of_Patents.jsp

    Det tog 75 år at tildele den første million patenter.
    Det tog lidt over 5 år at tildele den seneste million patenter (fra 7.000.000 til 8.000.000)

    Vi kan så glæde os over, at opfinder-raten er accelereret med en faktor 15 – eller græmmes over, at at tærsklen for, hvad der kan patenteres er formindsket med en faktor 15.

    Med det nuværende amerikanske patentsystem er det desværre det sidste, der er tilfældet.

  4. Af John. Strand.

    -

    Hej Dorte,

    Det er sjovt at læse mediernes tilgang til Googles´køb af Motorola og deres patenter. Der er utroligt mange rigtig dårlige historier som ikke har forstået hvad der sker.

    Langt de fleste historier er baseret på hvad dovne journalister læser i amerikanske medier og i den del af verden tror de at det kun drejer sig om Google, Microsoft og Apple.

    Det sjove er at dem der ejer det der er “essential patents” i mobilverden er virksomhederne Ericsson, Nokia og Qualcomm.

    Rent praktisk så kan man ikke lave en mobiltelefon uden at bruge deres patenter – de tjener penge på alle telefoner der bliver solgt i denne verden.

    Meget enkelt så fokusere medierne på det der foregår i patenternes anden division og så glemmer de hvem der ejer og styre Superligaen.

    Bare en reflektion nu hvor der er så meget fokus på disse patenter.

    Hilsen

    John Strand

  5. Af Frederik Nelsson

    -

    Kære Dorte

    Meget fin artikel, men det er værd at holde fast i, at patentregimerne i USA og EU er vidt forskellige. I USA kan man patentere alt der er ?nyt og brugbart? (og det er sjovt nok temmelig meget), men man i EU slet ikke kan patentere fx
    software (?programs for computers? http://www.epo.org/patents/law/legal-texts/html/epc/2010/e/ar52.html punkt c).
    Meeeen – og der er jo altid et men – porten til softwarepatenter er alligevel ikke helt lukket i EU, hvorfor fx den danske Patent- og varemærkestyrelse, skriver: ?I dag kan software således i et vist omfang patentbeskyttes.? (side 3 http://ip-guiden.dkpto.dk/_brochurer/patent/Patent_paa_software.pdf).

    Dette er interessant ifht den sagen om det tyske forbudd mod salg af Samsungs Galaxy Tab i EU, som nu pludselig blev ændret til kun at gælde i Tyskland (http://techcrunch.com/2011/08/16/galaxy-tab-apple-samsung/). Forklaringen er, at den tyske domstol har vurderet, at sagen primært drejer sig om softwarepatenter (som dækker alle lander, der medlem af den Europæiske Patent Konvention), men at det, i dette tilfælde, ikke er tungt nok i Europa til at opretholde et bredt forbud, hvorfor man alene kan forbyde salg i Tyskland, på baggrund af andre immaterielle rettigheder (IPRs) end patenter, særligt varemærker og ophavsret.

    Som Kristian Beyer skriver, så viser sagen i dette tilfælde, at vi har langt bedre patentkvalitet i Europa end USA. Hvilket ikke skaber helt de samme absurde situationer, som til tider ses på den anden side af dammen.

    Men på det overordnede plan er problemet med patenter på områder, hvor innovationen er meget hurtigt og patentkvalitetn for ringe, at det hurtigt bliver til et pokerspil, hvor man kun “kan sidde med ved bordet”, hvis man har nok patenter til at lave “buy in”. Det frasorterer mange spillere. Og mens “spillerne” skiftes til at vinde puljen, er det egentlige formål med spillet, at holde kredsen af spillere lille – og det kan aldrig være godt for konkurrencen.

    Og for at slutte på en akademisk node, så lad mig citere den danske immaterialrets grand old man, Mogens Koktvedgaard, fra hans lærebog om emnet:

    “På områder, hvor der sker en hastig og stærk teknologisk udvikling, bør der antageligvis stilles relativt store krav til opfindelseshøjden, idet patentretten ellers vil blokere udviklingen. På mere stagnerende områder vil det derimod ofte være rimeligt med en mere lempelig vurdering.”

  6. Af Christian Nobel

    -

    Dorte du griber fat i en debat, som desværre ikke har lægmands bevågenhed, da de fleste mennesker tror at fordi en producent påstår at et produkt er patenteret, eller patentanmeldt, så må det være godt.

    Ligesom hvis et firma har ISO 9000 certificering, så må det være gode produkter de laver – det er ikke nødvendigvis tilfældet, faktisk kan en ISO 9000 virksomhed lave det værste bras, bare det gøres på samme måde, og efter samme procedurer hver gang.

    Men tilbage til patenterne – de er efterhånden ved at udvikle sig som den helt store showstopper for IT branchen, og da der er givet patenter på banaliteter, så kan man snart ikke lave nogen som helst programmering (og at tale om forskning i det spil er nonsens) uden at overtræde en stribe af patenter på helt almindelig sund logik.
    Det kan f.eks. være hvis man laver en app til iPhone eller Android, og gerne vil sælge appen inde fra sig selv, så er det patenteret.

    Eller en hjemmeside med en indkøbskurv, indlejret streaming osv. osv., mange flere eksempler på disse absurditeter kan findes her:
    http://stopsoftwarepatents.eu/

    Jeg vil gerne give nogle bud på svar til dine spørgsmål.

    “Er dagens ?store opfindelser? andet end små skridt på en vej, der er lagt for længst?”

    Du sætter selv store opfindelser i anførselstegn, og det er nok meget klogt, for rigtig mange af de patenter der er blevet givet, har ingen opfindelseshøjde, men er udelukkende udtryk for almindelig tilgang til tingene, og tit og ofte så er metoder og ideer kendt i forvejen, men der lades hånt om prior art.

    “Er det de unges (og VC?ernes) drøm om et hurtigt salg af den nyetablerede virksomhed, der gør, at de nøjes med at bygge lidt anderledes med den nuværende teknologi?”

    Vi lever i en verden, hvor grådigheden og finansverdens magt er ved at bringe verden mod et sammenbrud.
    Det eneste der tæller i dag er desværre at få pustet et firma op så hurtigt som muligt, så ejerne kan sælge det og score en stor profit – gamle dyder som at skabe en virksomhed, skabe værdi, og skabe stabile arbejdspladser er kun ting man hører i politikernes skåltaler.

    Et meget godt eksempel på hele hysteriet og hvorledes tåbeligheden er blevet hævet til det ypperste er Pandora sagen – man kan virkelig tale om at Pandoras æske nu er blevet åbnet.

    “Er det de store tech-koncernernes fokus på at undgå smæk på Wall Street ved næste kvartal, der giver kortsyn. Som hæmmer den radikale innovation og fyrer endnu mere op om markedsføring i stedet for forskning og udvikling?”

    Det er ikke koncernen som så der er problemet, men ledelse der har aktie optioner, og ejerne der jo er blevet kanonrige i aktier, der kun har et fokus, nemlig at få aktiekurserne så højt op som muligt – det ses så i usmagelige sager som f.eks. Danisco hvor ledelsen tjente styrtende på at afnationalisere en hæderkronet dansk virksomhed, eller i TDC hvor finansdirektøren har fået en forrygende gevinst over de sidste 3 år.

    Så selve virksomheden og virkeligheden er blevet afkoblet i forbindelse med hele den bizarre omgang roulette finansverdenen er.

    “Er det tidsånden, der lammer? Tidsånden, der ikke dyrker de geniale ingeniører, matematikere og fysikere, men i stedet det ?smarte??”

    Givetvis, ingeniører, matematikere og fysikere anses jo for kedelige, og alle kan jo bruge en computer og samtidig brokke sig over den ikke kan hint eller dette, uden overhovedet at have nogen forståelse af at alle de fantastiske ting den kan skyldes de ovenstående kedelige mennesker.

    “Mindskes den typiske levetid for en dygtig tech-virksomhed, fordi mode tæller mest og udviklerne som lemminge følger moden?”

    Levetiden mindskes helt sikkert, men udviklerne som så vil som regel befinde sig der hvor de tjener gode penge, men især der hvor de føler deres arbejde spændende, uden nødvendigvis at skele til mode.

    Og lige til sidst til Frederik:
    Apple vs Samsung sagen i Tyskland har intet med patenter at gøre, men at Apple mener at Samsung har krænket Apples design rettigheder.
    Læs denne artikel om Community Design, som er en EU sag, og som hvis det får lov til at gribe for meget om sig, kan få den amerikanske patentlovgivning til at blegne:
    http://www.osnews.com/story/25056/The_Community_Design_and_you_Thought_the_USPTO_Was_Bad/page1/

  7. Af Morten Pedersen

    -

    Nu skal man jo ikke glemme hvad hele patent systemet i bund og grund går ud på. Hvis ikke man f.eks. kunne patentbeskytte ny medicin, så ville der aldrig kunne findes penge til den meget tunge forskning og udvikling her.

    Problemet er altså ikke et det er for billigt eller for nemt at få et patent, men at det kræver en meget stor pengekasse at søge alle de patenter, som skal til for at opbygge en fremtidssikret forretning. I det nuværende finansielle klima er det jo ikke realistisk at finde investorer uden et fremtidssikret forretningsområde behørigt indhegnet af en solid patentstrategi.

    Man kan kun gætte på hvor mange arbejdspladser vi går glip af – nu og i fremtiden – blot fordi det ikke er billigere eller nemmere at søge om et patent helt generelt. Derudover har de nuværende priser og andre vanskeligheder ved patentering den konsekvens, at selvstændige forskere og opfindere skal være meget varsomme med hvad de evt. søger patent på. Det har så yderligere konsekvens, at ellers meget nyttige opfindelser aldrig bliver beskrevet tilstrækkeligt dybdegående og derfor går tabt for eftertiden. Man vil ikke engang kunne grave dem frem af mulden i en fjern fremtid.

    Og de potentielle arbejdspladser og forretningsområder disse patenter kunne give anledning til her i landet er tabt for altid selv hvis ideerne bag bliver beskrevet uden at blive patenteret, da ingen investor vil binde an med investeringer i et forretningsområde, som ikke er behørigt beskyttet af patenter.

  8. Af Dorte Toft

    -

    Kære Alle,
    Tak for de mange svar på mine spørgsmål og for at få præciseret, hvori problemerne med de nuværende patentmuligheder især i USA er, samt nødvendigheden i at få patenteret.

    Det her er ikke en diskussion om for/imod patentering.

    Men læs blot Wikipedias omtale af patentering af “one-click-shopping” for at se, hvor bredt man kan forsøge at sætte sig på et begreb.
    http://en.wikipedia.org/wiki/1-Click

  9. Af Dorte Toft

    -

    USA’s retssystem er vist ved at få sat lidt mere styr på, hvad der kan patententeres. Det er ikke længere nok, at man påstår, at det, som enhver kan udregne i hovedet, kan patenteres, blot det udregnes af en computer i stedet. Version2-bloggeren Poul-Henning Kamp skriver om hovedregningen alias roeregning
    http://www.version2.dk/blog/roeregning-kan-ikke-patenteres-30392

  10. Af Martin Rytter

    -

    Hej Dorte.

    Patentsystemet (især i USA) er broken by design.

    Jeg kan på det varmeste anbefale denne bog:

    http://www.dklevine.com/general/intellectual/againstfinal.htm

    /mrj

  11. Af Jesper Ovesen

    -

    Amerikanske patenter rummer mange tåbeligheder ved siden af det herostratisk berømte et-klik-patent, fx patent på at gynge sidelæns. Det er hverken en opfindelse, nyt eller nyttigt, men åbenbart stadig patenterbart skønt det er helt i modstrid med grundtanken i patenter. Eller energioverførsel i en ukendt dimension og hurtigere end lyset! (Man har åbenbart ikke krævet en fungerende model). En meget usund kombination af teknik og amerikansk jura.

    Jeg citerer nedenfor fra Boldrin & Levine: ?Against Intellectual Monopoly?, der kan downloades gratis i sin helhed og indeholder mange interessante argumenter mod intellektuel ejendomsret. De siger at samfundet ikke får nogen glæde af systemet, tværtimod, og efterviser deres synspunkt helt tilbage fra dampmaskinens barndom.

    U.S. Patent 6,368,227: ?A method of swing on a swing is
    disclosed, in which a user positioned on a standard swing
    suspended by two chains from a substantially horizontal tree branch induces side to side motion by pulling alternately on one chain and then the other.?

    U.S. Patent 6,025,810: ?The present invention takes a
    transmission of energy, and instead of sending it through
    normal time and space, it pokes a small hole into another
    dimension, thus, sending the energy through a place which
    allows transmission of energy to exceed the speed of light.?

    U.S. Patent 5,616,089: a ?putting method in which the golfer
    controls the speed of the putt and the direction of the putt
    primarily with the golfer?s dominant throwing hand, yet uses
    the golfer?s nondominant hand to maintain the blade of the
    putter stable.?

  12. Af Dorte Toft

    -

    @Jesper Ovesen. Illustrativt, tak. Der er jo en ændring af patentloven undervejs i USA. Fra “først tænkt” til “først indsendt til patentering”, og ved første øjeblik i hvert fald virker den til at favorisere de helt store selskaber, der har hele det administrative og juridiske gøgemøj på plads til også at håndtere den side af sagen.
    http://arstechnica.com/tech-policy/news/2011/09/mostly-pointless-patent-reform-bill-goes-to-obama-for-signature.ars

Skriv kommentar

Kun fornavn og efternavn bliver vist i forbindelse med kommentaren. Dog skal alle felter med * (stjerne) udfyldes

Læs vilkår for kommentarer og debat på Berlingske Tidendes websites

RETNINGSLINJER

Berlingske ønsker at sikre, at debatten på b.dk føres i en ordentlig tone, som gør det inspirerende og udfordrende for alle at bidrage og deltage. Vi efterlyser gerne klare, skarpe, holdningsmæssige stærke indlæg med stor bredde og mangfoldighed og kritisk blik på sagen. Men vi accepterer ikke indlæg, som er åbenlyst injurierende, racistiske, personligt nedgørende. Sådanne indlæg vil fremover blive slettet. Det samme gælder indlæg, der ikke er forsynet med fuldt og korrekt navn på afsenderen, men som indeholder forkortede navne, opdigtede eller falske navne.

Vi opfordrer samtidig alle debattører til at gøre redaktionen opmærksom på indlæg, som ikke overholder disse retningslinjer.

Redaktionen

Yderligere info