Hvor kan et barn lære at bygge apps? Drenge og piger med interesse for fodbold, heste, guitar, dans m.v. ved nøjagtig, hvor de kan gå hen, men hvad gør et barn, der tænder på tidens teknologi?

Tommy Suarez, der er 6th grader (11-12 år), lærte sig selv at bygge apps, og han har oprettet et app-byggeværksted for andre børn, fordi han selv savnede et. Som den unge amerikaner siger, så er forældre typisk ikke nogen hjælp, lige netop hvad angår app-building.

Jeg bringer her en video, hvor Tommy Suarez fortæller om de apps, han selv har bygget, om sit arbejde med at hjælpe andre børn og om hvordan det finansieres. Det er på sin vis en lidt skræmmende video, for knægten evner også at præsentere bedre end mange voksne mennesker. [kml_flashembed movie="http://www.youtube.com/v/ehDAP1OQ9Zw" width="380" height="350" wmode="transparent" /]

Tak til Bjarne Tveskov, som på Google+ gjorde mig opmærksom på videoen fra et TEDx-arrangement. I kommentarfeltet under hans indlæg nævnes, at knægten vist er godt inspireret af Steve Jobs. Hvilket tanker sætter videoen i gang hos dig?

Skriv en kommentar   RSS feed

  1. Erik Seifert

    Too cool! :-)

  2. David Helgason

    Det er da utroligt hvor langt vi er nået udi at støtte op om unge programmører.

    Da jeg i omkring 1990 kodede programmer til en Psion Organizer så en klassekammerats far bedre kunne sælge dem i sin butik, fik jeg et par håndører for det men det var så det. I Danmark var der nærmest ingen inspiration at hente om hvordan man kunne bygge et en virksomhed på software, for slet ikke at tale om organisationer som samler og kommunikerer og finansierer).

    Det gør mig sgu glad!

  3. Per Olsen

    … ja for ca. 6 år siden spurgte min søm mig, hvorfor sender du en mail.. når du kan sende en SMS? I dag er han også 11 år gammel….

    Der findes allerede “Apps for dymmys” bøger til 69 kr. i handlen – så kom dog i gang….
    Vh Per

  4. Dorte Toft

    @Per Olsen. 1000 tak for henvisningen til hæftet om at udvikle apps.

    Udvikler din søn i øvrigt apps?

  5. Simon Strandgaard

    Der findes NSCoder Night, som er en ugentlig begivenhed hvor apps-folket mødes. Her kommer både erfarne og uerfarne programmører. Der bliver snakket både iOS og Android.

    Det foregår på RETRO Nørrebro hver onsdag, mellem 1900 og 2300.
    http://www.retro-norrebro.dk/

    Alle er velkomne og det koster ikke noget.

Skriv en kommentar

Kun fornavn og efternavn bliver vist i forbindelse med kommentaren. Dog skal alle felter med * (stjerne) udfyldes



Læs vilkår for kommentarer og debat på Berlingske Tidendes websites