- Om protester mod Teknologirådets nedlæggelse
- Om Rådets gamle rødder
- Om kritik af rådets virke og viden
- Politisk sutteklud?
- Om identitetstyveri
Rettet den 30. nov. for en alvorlig fejl fra min side. Søgekategorier, jeg efterlyste hos Teknologirådet, findes.
Mange gode kræfter kommer Teknologirådet til undsætning, efter regeringen har varslet dets nedlæggelse for at skaffe flere penge til forskningen. Kritikerne maler fanden på døren i de toneangivende medier, og de har oprettet en “Bevar Teknologirådet”-gruppe på Facebook. Fagforeninger protesterer og fra udlandet høres kritik.
Der er flittig gang også anden lobbyvirksomhed, og den har jeg mærket en del til. Først efterlyser flere, at også jeg melder mig med protester. Da jeg giver udtryk for, at jeg ikke vil protestere, kritiseres jeg. Kritikken går lige fra, at jeg ikke ved, hvad jeg taler om, til at der ikke er højt nok til loftet hos mig.
Forældet eller helt fremme?
Der ligger sikkert nogen sandhed i begge synspunkter, men i min optik trænger konceptet “Teknologiråd” til nytænkning, hvilket er i modstrid med, hvad dem, der protesterer mod nedlæggelsen, mener.
Men baseret på mit kig gennem årene udefra på Rådets virksomhed, er rødderne simpelthen for gamle. Styringen har i høj grad ligget i hænderne på en gruppe, der sjældent har bemærket sig med viden og fremsynethed, hvad angår informationsteknologi. Modvilje, angst og konservatisme har haft bedre kår.
Rådgiver Folketinget
Rådet er sat i verden for at vurdere teknologi, rådgive Folketinget og regering samt fremme den almindelige debat. Det bygger på Teknologinævnet, der blev oprettet i de teknologikritiske 80′ere, med forankring i folketinget, fagforeninger og organisationer.
Da den daværende forskningsminister Frank Jensen (S) i 1995 i stedet etablerede Teknologirådet som en selvejende institution var det slut med en styregruppe i Folketinget, men ministeren fik ret til at udpege halvdelen af bestyrelsesmedlemmerne formanden for Rådet samt tre af de 10 bestyrelsesmedlemmer. Resten af bestyrelsen samt det store repræsentantskab blev udpeget af fagforeninger, organisationer, forskningsråd m.fl.
Væk med modspiller?
Ifølge en artikel i Ingeniøren i 1994 var der dem, der hævdede, at Frank Jensen med beslutningen ville af med en besværlig modspiller.
Der blev også sagt, at nævnet aldrig havde fået lov af folketingsgruppen til at se på de teknologiprojekter, der politisk bare skulle gennemføres.
Skæv prioritering
Noget kunne tyde på, at satsningen stadig er halvhjertet. Hvor var Teknologirådet for eksempel, da NemID skulle indføres? Da der blev luftet ideer om den digitale tinglysning?
Hvor var Rådet, inden den tidligere og den nuværende regering satte sig fast på, at 80 procent af al kommunikation mellem borger og det offentlige i 2015 skal ske elektronisk?
Det er gennemgribende sprængfarlige emner af stor betydning for borgerne, men jeg ser dem ikke på listen over Rådets projekter (lad mig endelig vide, hvis de gemmer sig under andre overskrifter). Til gengæld ser jeg mange emner, der afspejler venstrefløjs-kæpheste og fagforeninger.
Hvis politikerne ikke vil have (fremsender anmodning om) en teknologivurdering af de allermest indgribende fremtidssatsninger, hvorfor har vi så et Teknologiråd?
Ord og demokrati
Men tjek projektlisten. Faktisk er det en imponerende samling, også selv om jeg efterlyser andre ting. Spørgsmålet er så, om projekterne og konferencerne rykker ved noget? Blev det til meget andet end ord, der bidrog til “hakkelse i døgnets rejsestald” – noget i medierne.
Teknologirådet berømmes for den store involvering af borgere, ikke mindst fra udlandets side. Et udtryk for demokrati, lyder det. Har den involvering rykket?
Bonnerup-rapporten ignoreret
Jeg har hørt den berømte Bonnerup-rapport brugt som skyts i sværvægtsklassen til forsvar for Teknologirådet.
Rapporten blev udarbejdet i et udvalg under Teknologinævnet, afleveret i 2001, og i 2011 er anbefalingerne i den stadig ikke slået godt nok igennem.
Emnet er ellers alvorligt nok. Under ledelse Erik Bonnerup, der er garvet på både it-fronten og embedsfronten, så udvalget nærmere på, hvorfor offentlige it-projekter overskrider både budgetter og tidsplan så drastisk. Ud fra kortlægningen kom udvalget med en række bundfornuftige anbefalinger til at få bedre styr på udviklingsprojekterne.
Afvist som østeuropæisk planøkonomisk tankegang
Bonnerup-rapporten gav genlyd i debatten. Anbefalingerne? Helt fremme i 2005 kunne man i en avisartikel se dem affærdiget som østeuropæisk, planøkonomisk tankegang, men tag blot skandalen omkring de elektroniske patientjournaler som illustration af, hvilken tankegang der i stedet blev foretrukket.
En rapport nytter ikke en disse, hvis det standser ved ord. Faktisk tyder alt på, at “modet” (viljen) til for alvor forandre noget i det offentlige, først indfinder sig, når kassen er tom. Og alligevel ser vi stadig den dag i dag, at kommuner er i færd med hver især at udvikle dybe tallerkner.
Eklatant mangel på viden
Jeg har blogget om Teknologirådet i alt fire gange på denne blog. Alle gange kritisk. Det står i skarp kontrast til alle de rosende ord, der lige nu gydes om Teknologirådet i radio, tv, dagblade, fagblade og i forskellige fora på nettet.
Men når jeg har kigge på Rådets arbejde, har jeg været slået af, at kun ganske få af de velmenende mennesker, der har været tæt på Rådets arbejde, har haft en praktisk viden om informationsteknologiens betydning. Nogle få var kendt som kritiske agitatorer, nogle som konsulenter, men den praktiske erfaring, der nu en gang er nødvendig for at forstå perspektiver og problemer til fulde, var stort set fraværende. Jordforbindelsen manglede.
Fagforeningerne
Opfattelsen af, at fagforeninger bør have en afgørende rolle for vurdering af teknologi i et fremtidsperspektiv, er forståelig. Men er den klog?
Meget godt kan siges om fagforeninger, men ikke, at de i tide fik opnået balance mellem den dybt kritiske holdning de mødte it-teknologien med oprindelig, og så den konstruktive, der skulle til for også at få sikret, at Danmark – og dermed fagforeningernes medlemmer - kan klare sig.
Disclaimer
Det er dog vigtigt at påpege, at det eneste område af Teknologirådets arbejde, jeg har kigget nærmere på, gælder informationsteknologi og datasikkerhed. Rådet kan meget vel være uundværligt på alle de andre områder, der behandles, lige fra bioteknologi til bæredygtighed, men på it-området halter det.
Som nævnt har jeg tidligere haft kritiske poster her på bloggen, men jeg kan se, at der siden er rettet noget op på problemet med fravær af it-viden.
Ekspertbasens særheder
Blandt sekretariatets mange akademikere halter det dog stadig, men sekretariatet skal jo også først og fremmest trække på eksperterne inden for de forskellige områder. Derfor tog jeg igen et kort tjek af ekspertdatabasen, der typisk rummer mellem 100 og 150 personer.
Følgende afsnit er rettet de 30. nov.
Området “informationsteknologi” kan man ikke søge på, hverken som fritekst eller via standard-kategorierne, i modsætning til for eksempel “Bioteknologi”, hvor der findes 11 eksperter.
1 stk “computerekspert”
Man skal søge på “computere” og resultatet er 1 ekspert. Lidt kuriøst, når der for eksempel inden “Alternativ behandling” ses 6 eksperter, indenfor “Arbejdsmiljø” 16, og “Børn” har 18 eksperter.
Men sandt er, at it også behandles under andre emner, såsom for eksempel arbejdsmiljø. Og så skal det ikke forglemmes, at området datasikkerhed kom til, da Helge Sander sært nok nedlagde et specialiseret råd. Under emnet datasikkerhed ses 9 eksperter, men jeg finder dem ikke repræsentative nok til det svære felt, omend der er en højkvalificeret genganger fra “computere”
Hvad jeg kan undre mig over, er at emnet “effektivitet” ikke findes som søgekategori. Er det et ligegyldigt element i Teknologivurdering?
Inden jeg kommer til afslutningen af dette lange indlæg, lige lidt ord om tidligere indlæg og links til dem:
Staten som SuperNanny
Teknologiråd i Orwellsk 1984-selvsving.
En gruppe nedsat af Teknologirådet foreslår i et debatoplæg, at Staten skal være en slags SuperNanny, der også sender e-doktoren ud til din og min pc.
Begrundelsen lyder blandt andet således: “Jo flere syge børn, der er i børnehaven, jo større risiko er der for, at også dit barn vil blive smittet”. “Doktoren” skal så give en attest på, at pc’en er sund (ikke rummer ondartet kode), og kun med den attest, får du via din pc adgang til offentlige tjenester på nettet. Attesten gælder en måned, selv om enhver med viden om it-sikkerhed ved, at den kan være forældet på 1 minut.
Læs hele blogindlægget for at se, på hvor mange måder det debatoplæg er ude af trit med den hverdag, vi andre lever i.
Borgerinddragelsen
Big Brother får revival i Danmark
Dette blogindlæg blev udløst af en nyhedsbrev fra Teknologirådet med overskriften “Nej til Big Brother mod terror”. Emnet var vigtigt, for terrorlovgivningen har givet al for megen overvågning, men i blogindlægget tog jeg især fat i det, som Rådet roses så meget for, og det er involvering af borgerne. Hvem melder sig? Hvad er vinklen, de præsenteres for? (apropos det først nævnte blogindlæg).
Jeg har det med borgerinddragelse, som med opinionsmålinger. Alt afhænger af vinklen, og der skal gøres et meget stort arbejde for at sikre, at den ikke er farvet.
Overvintrede holdninger
“Farven” skriver jeg så om i et ældre indlæg:
Teknologirådet lugter af angst og gamle dage
Her ser jeg nærmere på personerne, der direkte og inddirekte tegner Rådet, og et lille uddrag fra blogindlægget lyder således: “Sammensætningen af Teknologirådets repræsentantskab ligner i hvert fald noget fra gamle dage. Ud af de 35 medlemmer repræsenterer de 9 fagforeninger. Kun 6 repræsenterer de højere læreanstalter.”
CITAT slut.
Privatlivstilsyn!
Det fjerde blogindlæg har følgende overskrift: Teknologirådet ønsker privatlivstilsyn
Jeg tror, at overskriften er nok til at danne et indtryk, men læs indlægget, please.
Fremad
Jeg er ikke i tvivl om, at der er et behov for at se nuanceret på udrulningen af teknologi, hvadenten det er bio-, informations-, velfærds- eller en helt fjerde kategori.
Men gør det, så det reflekterer nutiden, og ikke gamle dages “vi-ved-hvad-der-tjener-dig-bedst”. Gør det, så det reflekterer, at Danmark skal have en fremtid i et samfund præget af global konkurrence. Danmark kan ikke overleve på blot at være verdens duksedreng.
Identitetstyveri-ombudsmand
Afslutningsvis. Det mest påtrængende problem, som jeg selv ser p.t., er fraværet af effektiv hjælp til de mennesker, der udsættes for identitetstyveri. Det er et element helt centralt i vurderingen af NemID.
Problemet er der allerede, og nogle ender i et Kafkask mareridt. Problemet vil blive langt, langt større efterhånden som kriminelle rundt om i verden for alvor får appetit på at underminere hele NemID-infrastrukturen.
Milliarder af kroner
Den kan blive adgangsvejen til milliarder af kroner. Til alle danske overførselsindtægter, de offentlige lønninger og alle netbankkonti. Og da Staten også ville score på anden kommerciel udnyttelse af NemID bliver “underskriften” desuden indgang til en masse borgeres mellemværender med de virksomheder, der har “købt” NemID-konceptet til login m.v.
Jeg fatter stadig ikke, at borgerne ikke fik et valg. Mit eget valg havde lydt således: En NemID til det offentlige, en anden til min netbank og en tredje til alt andet. Andre kunne have valg NemID som Kinderæg.
Digitaliseringsstrategien
Der er megen fornuft i den digitaliseringsstrategi, der ligger på bordet i det offentlige. Det giver tiltrængte lettelser for både det offentlige og borgere (hvis det gøres rigtigt) ved at lade kommunikationen gå via nettet, og det er langt billigere. I en fremtid med knappe ressourcer gælder det også om at spare administrationsudgifter, så besparelser ikke rammer de svage.
Men der er forudsætninger, der skal på plads.
Intet menneske bør være i tvivl om, hvor man kan henvende sig, hvis ens NemID misbruges.
På det sted skal der findes tung ekspertise, der på borgerens vegne kan tage kampen op med alle de aktører, der vasker hænder, og forsøger at placere aben på borgerens egen skulder.
Ekspertisen skal også gælde, hvorledes man får rullet udviklingen tilbage, så man igen er helt ene om at have sin egen identitet, og så enhver risiko for, at man på den kriminelles vegne er endt i “RKI” eller andre advarselsregistre fjernes.
Jeg er overbevist om, at NemID løbende forbedres. Men skulle det hænde, at de kriminelle komme massivt foran i kapløbet, så skal det andet være på plads.

27. november 2011 kl. 20:47
Dorte, du har fuldstændig ret.
Der er kun een fejl i alt dette: at rådet ikke blev lukket før nu!
Og, ja – alt for stor fagforenings indflydelse.
Kom gerne frem med eks. på hvor de har bidraget – med andet end fodslæbende modstand mod udviklingen.
Sådan går det når man blander faglighed – og politisk kamp, sammen i samme gryde.
Så brænder begge dele sammen og er lige til at smide i skraldespanden.
Tag lægesekretær (hosp.) området – der har de fulstændig misset toget og dermed at kunne have indflydelse på retning af selvsamme ifm EPJ.
Svigtet deres medlemmer.
Jacob Mchangama fra CEPOS har bidraget langt mere, på debat niveau, end tekno rådet mht
Big Brother problematikken – på en måde der både er upolitisk og af høj faglig std.
Lær af det – Fagforeninger og råd.
28. november 2011 kl. 17:55
Det er på sin vis befriende at Dorte Toft stiller sin begrænsede viden om Teknologirådet til skue.
Indlægget er stærkt farvet af at der ikke er udført grundigt journalistisk arbejde, hvilket jeg stærkt beklager, da det burde være relativt enkelt.
I stedet baserer indlægget sig på 4 gamle blogs, en manglende viden om hvordan forholdet mellem regering og teknologirådet er, en begrænset synsvinkel (nemlig IT) og en mangel på kortlægning af hvilkepersoner og hvilke kompetencer, der er inde over.
Jeg vil anbefale, at man læser min blog for at se, hvor Dorte tager fejl:
http://sorenduus.blogspot.com/2011/11/nedlggelsen-af-teknologiradet-er-i.html
28. november 2011 kl. 19:15
Det glæder mig, at Søren Duus Østergaard her undlod at blive helt så personlig, som han har været i angreb på mig andre steder. Og jeg erkender villigt, at jeg ikke har samme luksus, som Søren Duus Østergaard og IBM (hvor han ifølge LinkedIn var Government Advisor, altså lobbyist, i 39 år indtil 2009) har haft i relation til Teknologirådet. Østergaard og IBM har været dybt involverede i årtier.
Måske bliver det også af den grund “relativt enkelt” for Søren Duus Østergaard at vide alt om Teknologirådet.
Jeg kan kun anbefale jer at læse blogposten, han henviser til. Hans indlæg dokumenterer endnu en gang, at der findes flere sandheder – flere opfattelser af ting.
Der er imidlertid ikke et gran af antydning af, at noget af det, jeg har observeret udefra, kan være rigtigt. Jeg synes heller ikke at have lov til at kritisere. Det ser ud som om, at kun hvis man er gået aktivt ind med forslag m.v. til Teknologirådet eller har deltaget på anden vis, har man ret til at kny. Men så skal man også have læst indholdet af alle rapporter, så man f.eks. ved, at NemID blev omtalt i en rapport om biometri og i en rapport om e-valg.
Søren Duus Østergaard har desuden strammet visse uddrag, hvilket styrker hans argumentation.
Jeg har på ingen måde skrevet, at politikere kunne kræve en undersøgelse. Jeg antyder, at det hænder, at politikerne undlader at fremsende forslag vedr. vurdering af teknologi af gennemgribende betydning for borgerne. Søren Duus Østergaard fravælger i sit blogindlæg at kommentere derpå, selv om man må sige, at det forhold burde have offentlighedens store interesse. Modtog Teknologirådet f.eks. forslag om vurdering af NemID-konceptet?
Jeg takker så Østergaard for at have påpeget en faktuel fejl, som jeg vil rette, når jeg lige har tjekket originalmateriale.
Søren Duus Østergaard synes i øvrigt at ønske noget andet fra denne blog, end hvad netop blogmediet også er skabt til, nemlig at kunne åbne for en debat ved at lægge ud med egne holdninger.
28. november 2011 kl. 22:21
Ja, ja Dorte, vi kan blive ved med t køre denne puniske krig. Men jeg ville dog forvente af en erfaren journalist at du havde foretaget noget mere konkret research inden du drog dine personlige kommentarer. Jeg ville for eksempel have forventet af en journalist at man tog fat i tidligere bestyrelsesmedlemmer af Teknologirådet, der har lige så lidt i klemme som jeg har for at høre deres syn på dine påstande, som hurtigt ville være bragt ned på jorden. Prøvat tage fat i Peter Duetoft (S), der var udpeget af den borgerlige minister, prøv at tale med Peter Ussing, Prosa, selv om du ikke kan li’ det, fordi han er fagforeningsmand, men som gammel CSC’er med til at eksportere danske IT-løsninger, tal med Lone Frank, tal med Mads Tofte, tal med Lene Lange … Og tal med Teknologirådets sekretariat for at få
28. november 2011 kl. 22:29
for at få faktuelle oplysninger om de eksperter, der har bidraget til teknologirådets rapporter. Det, du har søgt i, er som man klart kan se, kun en lille del af de, der har deltaget i arbejdet. Jeg har haft det privilegium at være med til en række fantastisk spændende møder i en hel del år, hvor jeg skylder de bestyrelsesmedlemmer, medlemmer af repræsentantskabet og ikke mindst fra sekretariatets side stor tak og anerkendelse for en ihærdigt og seriøst arbejde, som jeg føler at du nedgør uden seriøs analyse. Tag dog og brug din journalistiske tilgang og hør hvad folk siger til dine påstande, inden du trykker dem?
Snak med de, der har lige så lidt i klemme, eller lige så lidt personlig interesse i TR, som jeg har i min nuværende position, men som også har
mulighed for at se TR’s arbejde i et større perspektiv.
Og så mener jeg stadig at dit største problem er dit meget indskrænkede kritikfelt. Og jeg efterlyser stadig et svar på mit oprindelige spørgsmål: Hvad vil du sætte i stedet? Hvordan finder du en organisationsform, der for det samme begrænsede bidrag fra statskassen kan agere med så stor spændvidde og uafhængighed og opnå så stor international anerkendelse?
Du gør især din avis’ læsere en bjørnetjeneste ved at lukke døren op på vid gab for meget snævre og begrænsede ekspertudredninger. Det synes jeg måske du skulle tænke på.
29. november 2011 kl. 08:01
Kære Dorte,
Jeg har på fornemmelsen at du skyder med skarpt overfor Teknologirådet i den trygge vished om, at du har hele Folketinget bag dig i din kritik.
Al kritik – også din – skal da selvfølgelig evalueres, for man kan altid gøre tingene bedre.
Men du misser det væsentligste, nemlig hele konstruktionen med et Teknologiråd, som føder den offentlige debat med rapporter til fordybelse. Emner som er komplicerede og uden en given facitliste. Men det er ikke kun indholdet, der er af interesse, men i lige så høj grad processen.
Jeg er selv optaget af demokratisk teknologiudvikling, som jeg mener er af overordentlig står betydning for en bæredygtig udvikling af samfundet. Her har Teknologirådet nogle spidskompetencer, som det er værd at bevare. Jeg har selv skrevet lidt om dette emne i forbindelse med brugen af biometri her:
http://danishbiometrics.org/2009/10/04/biometri-og-demokrati/
Jeg kan kun bifalde Søren Duus Østergaards eget blogindlæg, som en glimrende apologi til bevarelse af Teknologirådet.
Teknologirådets arbejde kan ikke stå alene. Det er klart.
Jeg vil opfordre til at man fremadrettet indtænker et (nyt) Teknologiråd i en større sammenhæng og hvis ikke staten vil finansiere dets virke, så vil jeg anbefale at private fonde melder sig.
29. november 2011 kl. 10:15
Dorte
Din afstand fra Teknologirådet undrer mig lidt – ikke mindst i betragtning af at du synes enig i flertallets ønske om at styrke den – af ministerierne uafhængige – teknologivurdering.
Din kritik synes mest at gå på den ministerielle indblanding / manglende mod til at gå i kødet på de store problemer. Den er der vidst udbredt enighed om.
Der er stærke ytringer om at flytte Teknologirådet over som en uafhængig enhed direkte under Folketinget.
Er det ikke mere et spørgsmål om retorik – om man skal reformere Teknologirådet eller om man skal nedlægge det gamle for at lave et nyt?
Mit forslag vil klart være at lade Teknologirådet videreføre deres arbejde – som jeg langt fra er enig i resultaterne af – og parallelt gennemføre en reform, hvor man i samme moment burde tage f.eks. Datatilsynet og ombudsmandsinstitutionen med i betragtning, idet disse er kritiseret den samme berøringsangst.
Og det arbejde skal ske adskilt fra Centraladministrationens skadelige politiseren.
Som ofte er jeg dog uenig i dine lidt overfladiske betragtninger om problemerne, hvor dårlige teknologivalg rammer samfundet.
Når du roser Finansministeriets digitaliseringsstrategi ser du kun på den umiddelbare funktionelle overflade, men overser at den er udtryk for ren bureaukratisering og central detailstyring for kontrollens egen skyld.
Den er om noget et område, som har et enormt behov for en langt mere kritisk og dybdegående teknologikritik.
Det har en voldsomt negativ samfundsøkononomisk effekt at fastlåse alle strukturer i stive centrale monopolkonstruktioner med en enormt negativ indvirkning på Danmarks konkurrenceevne, dvs. digitaliseringsstrategien underminerer samfundets evne til at forny og tilpasse sig.
Det skyldes for mig at se en forældet forvaltningskultur som udløber af 1960erne/1970ernes opfattelse af staten (læs statsadministrationen) som samfundsbygger kombineret med noget misforstået New Public Management forklædt under retorik om “staten som koncern”, hvor alt skal måles af hensyn til den centrale planøkonomiske detailstyring.
Man ignorerer at problemet er den forfejlede økonomistyring som fokuserer på omkostningsstyring uden forståelse for den nødvendige dynamik for at kunne følge med den øvrige samfundsudvikling.
Problemet er nok mest forstokkede 69′ere som i deres forældede opfattelser af verden fortaber sig i nepotisme, gensidig selvros og manglende selvkritik. Det system evner ikke at forny sig selv.
Samme problem hænger sammen med din privatlivsopfattelse som bunder i en antipati mod 1970-ernes forældede teknologikritik og den misforståede dikotomi mellem teknologi eller frihed / teknisk eller miljø.
Her overser du at det i dag ligesom bæredygtig energi m.m. drejer sig om bæredygtig teknologidesign – eller rettere et fundamentalt valg om teknologidesign mellem den individuelle suverænitet og hele grundtanken om det liberale demokrati kontra et teknologibrug som går ud på (afhængig af balancen i det konkrete samfund) at reducere borgerne til enten kommercielle produkter og bureaukratisk administrerede ressourcer.
Teknologidesign rummer i dag langt mere brutal lovgivning end selv den tilsyneladende endeløse strøm af dårligt og forhastet lovgivningen pushet gennem af en stadigt mere politiserende bureaukrati. Og netop derfor er der mere brug for uafhængig teknologivurdering end nogensinde, mens forandringen sker – bagefter er det for sent.
NemId er et af de værste eksemple, men lige bagved har du hele striben af katastrofer som er strømmet ud af Finansministeriets forstokkede samfundsopfattelse med Dokumentboks, Borger.dk og hele striben af andre “nem”-katastrofer.
Det gennemgående billede er at ingen af disse har været underlagt blot et minimum af teknologivurdering inden bureakraterne snigløb Folketinget med nonsens-retorik, der mest af alt minder om planøkonomiske 5-årsplaner uden indhold a la Kina under Kulturrevolutionen.
Hvorfor slås om retorik, når man øjensynlig er enig i det substantielle.
Problemet er at afgørende beslutningerne om komplekse spørgsmål træffes på basis af lobby-baserede antagelser fremfor saglig konsekvensanalyse og forståelse af det danske samfundet opsparede behov for fornyelse grundet årtiers bureaukratisering. Vi er nødt til at genfinde en forståelse som giver mening i en digital verden, der går videre en administrationen af et samfund i forfald.
29. november 2011 kl. 14:22
Diverse “du er dum”, nej “du er dum”-dialoger er trættende.
Jeg har forståelse for at vi alle har ideosynkrasier, men Dorte, kan du ikke for en gangs skyld skrue ned for din antagelse om, at alt der kommer fra fagforeninger er idiotisk.
Jeg har gennem mit arbejde som it-journalist erfaret, at branche- -arbejdsgiverorganisationer og andre interesseorganisationer giver værdifulde input til debatten om de samfundsmæssige implikationer ved informationsteknologi. Jeg kunne ønske mig at andre faglige organisationer og ikke mindst politikere i langt større omfang blandede sig i den debat. At udpege nogle interessenter som tåber i forvejen, er jo ikke befordrende for noget konstruktivt.
Og på det aktuelle plan:
Har politikere og borgere brug for rådgivning og teknologivurderinger?
Ja, det tror jeg faktisk der er en slags enighed om.
Hvor ville det dog så have været godt, hvis alt dette ikke havde drejet sig om for og imod nedlæggelse, men snarere hvordan kan Rådet forbedres eller afløses af noget helt tredje.
Men det har politikerne jo forhindret sig selv i.
Og det ser ikke ud til at der er generel journalistisk eller blogger-interesse for at bevæge sig ud over for og imod-diskussionen.
Før det sker, skal jeg nok holde min mund.
/kurt
29. november 2011 kl. 16:34
@ Frederik Kortbæk. Jeg tror såmænd ikke, at hele Folketinget ønsker Teknologirådet nedlagt. Min formodning er, at den nye regering blot ledte efter millioner hist og pist, og så dukkede Rådet op.
Faktisk tror jeg ikke på, at Rådet nedlægges, og især ikke af den nuværende regering. Der er alt for mange stærke, der taler imod, og der er også noget, der gør det.
Øvelsen bevirker måske, at Teknologirådet får trænet sig i at blive mere synlig ud over den – undskyld udtrykket – indviede kreds.
Og så bliver det måske tilmed muligt at søge på “informationsteknologi” i ekspertbasen:-)
Spøg til side. Det er sundt ind imellem at smide alt op i luften og se, hvordan det vil lande i et NUTIDIG sammenhæng. Måske på samme måde, måske helt anderledes.
Og så skal man huske på, at nok er det godt at være på forkant med teknologivurdering, men når den pågældende teknologi for alvor trænger sig på, kan en masse ting (teknologien selv, omverdenen) have ændret sig, så vurderingen slet ikke holder længere.
@Stephan Engberg. Du har vist læst mit indlæg for hurtigt:-) Jeg siger f.eks., at en digitalisering inden for det offentlige er godt og nødvendigt, hvis der fortsat skal være råd til at hjælpe de SVAGE, og det var vel formålet med velfærdssamfundet.
Men jeg siger også, at netop den omfattende digitalisering, der lægges op til, burde have været et født emne at tage fat på. At politikerne så tilsyneladende ikke har fremsendt en anmodning om at få fremsynede øjne på netop den offentlige digitaliseringstrategi er beklagelig. Mon ikke Teknologirådet havde nikket ja til at tage et dybt kig ind i konsekvenserne.
Jeg hører f.eks. selv til i den kategori, der glemmer at tjekke min eBoks, hvorimod et brev altid fik opmærksomheden. Og nu skal vi også have en Dokumentboks og endnu en digital boks. Der må et eller andet varslingssystem til, for at det ikke ender med noget, der kan ligne dummebøder, tabte rettigheder eller noget, der er værre.
@Kurt Westh Nielsen Også du lægger mig meninger til, som jeg ikke har. Som jeg skrev, så er der meget godt at sige om fagforeninger.
Jeg er overbevist om, at der kommer fornuftige ting fra fagforeninger og diverse organisationer. Men det er da naivt at tro, at de altid har helheden som den højest prioriterede interesse. At de ikke indimellem suboptimerer. At deres repræsentanter altid er dem, der har fingrene allertættest på pulsen i en omskiftelig verden.
Tager jeg f.eks. laget af iværksættere og små avancerede produktionsvirksomheder, så er det i mine øjne tvivlsomt om de er repræsenteret så kraftigt, som de burde være – af hensyn til Danmarks fremtid. Nok ses der nogle regionale innovationscentre, men de fleste af de unge succesfirmaer, jeg kender, valgte at klare sig på egen hånd.
Om Teknologirådet skal nedlægges og erstattes af noget, der er mindre bundet op på Tordenskjolds soldater, ved jeg ikke. Men det ville ligegodt overraske mig, hvis ikke der er behov for friske øjne på Rådet, dets styrelse, organisation, arbejdsmetoder og prioriteringer.
@ alle andre. Er der nogle af de spørgsmål, jeg rejser i mit blogindlæg, som også I gerne ville have svar på?
29. november 2011 kl. 21:11
Kære Dorte,
Tak for dit svar. Du har da ret i, at nytænkning og mere synlighed af Teknologirådets virke – gerne med tilførsel af flere ressourcer – er ønskværdigt, hvad jeg også selv slår til lyd for. Og jeg betragter mig bestemt ikke som en af de indviede, men kommer gerne til de workshops, jeg bliver inviteret til,fordi det har min interesse og fordi jeg mener at kunne bidrage med noget.
29. november 2011 kl. 21:21
Dorte
Omkring Digitaliseringsstrategien, så er spørgsmålet, som Teknologirådet burde hjælpe politikerne med at stillle ikke OM eller HVOR MEGET vi skal digitalisere den offentlige sektor, men HVORDAN vi skal digitalisere.
Finansministeriet digitaliserer uden modspil for at iscenesætte centraladministrationen som Danmarks elite og tvangstilpasser borgerne til stive centralt styrede processer.
Det skaber en stadigt mere ineffektiv og ufleksibel offentlig sektor som sakker længere og længere bagud.
Et alternativ er at digitalisere for at effektivisere med omdrejningspunktet i offentlige processer som tilpasser sig borgerens frie valg og dermed efterspørgslen som den faktor der trækker den offentlige sektor op i tempo.
Dokumentboks er et eksempel på alt, der er galt i Digitaliseringsstrategien.
30. november 2011 kl. 01:02
Dorte, jeg synes lige du skal tjekke den ekspertdatabase igen, jeg kan atlså godt finde både informationsteknologi, IT og digitalisering…
30. november 2011 kl. 10:01
@ Mikael Kristiansen. Godt du fik mig til at prøve igen. Mine øren er blussende røde. Jeg havde simpelthen ikke scrollet ned i listen. Informationsteknologi findes som kategori og med 11 eksperter, ligesom bioteknologi.
Jeg har nu rettet i teksten og beklager dybt den skete fejl. Mange tak til dig for at påpege fejlen.
30. november 2011 kl. 10:56
Jeg kan ikke se, at det er relevant om der er nogle “IT-eksperter” i databasen eller ej. jeg står mig bekendt ikke i databasen, men har da været inviteret til flere workshops.
Hvad der meget mere interessant er samspillet mellem teknologivurdering, policy og tiltag.
Bag Dortes indlæg ligger nogle rimeligt skarpe kritikpunkter eller påstande.
a) Danmark er så meget i deroute at vi ikke længere har eksperter. Rigtigt?
b) Folketingspolitikere kan eller vil ikke få vurderer de kritiske tiltag med den konsekvens at man overlader det til embedsfolkene at skabe katastrofer på stribe. Rigtigt?
c) Det nuværende Teknologiråd fungerer ikke (optimalt), fordi det er blevet smagsdommernes paradis og er styret af ministeriet. Rigtigt ?
Uanset om man tager en “glasset er halvt fyldt” eller “glasset er halv tømt” tilgang, så er det valide spørgsmål at rejse.
Personligt gider jeg end ikke diskutere om vi har eller mangler kompetancerne – dem skaffer vi, hvis de skal bruges. Pointen er at vi er ved at miste råderummet og ser ind i en forudsigelig samfundsøkonomisk deroute, dvs. HANDLING er påkrævet.
IT er uden diskussion blevet et kritisk element i alt, vi foretager os, men specielt den politiske og offentlige håndtering af it er under al kritik. F.eks. digitaliseringsstrategien er mere af det som skabte krisen – mere bureaukratisering og centralisering med et larmende fravær af innovations-, effektiviserings- og vækstforståelse.
30. november 2011 kl. 12:21
@Stephan Engberg. Tak fordi du forsøger at få debatten ind på nogle vigtige spørgsmål. Der er dog et lille problem, når du sammendrager således:
c) Det nuværende Teknologiråd fungerer ikke (optimalt), fordi det er blevet smagsdommernes paradis og er styret af ministeriet. Rigtigt ?
Citat slut. Den sidste del af sætningen “er styret af ministeriet” må stå for din egen regning. Jeg har intet belæg for at hævde det.
30. november 2011 kl. 13:20
Det var min udlægning af din reference til Frank Jensen, men mine formuleringer var måske mere illustrerende for at fokusere end din intention.
Det er måske lidt farvet af at jeg ser bureaukratiseringen som en af Danmarks absolut største problemer.
30. november 2011 kl. 17:15
Kære Dorte
Først: det er fornøjelse at læse din blog og dine responser. Din kritik af Teknologirådet er på mange måder fin, men jeg savner nogle gode forslag.
Et forslag, som jeg tror er i tråd med det du skriver, kunne være, at Teknologirådet i deres anbefalinger bragte mulighederne i front frem for skepsissen og bekymringerne.
Et andet at rådet bliver meget bedre til at blande sig i debatten, synliggøre sig og fortælle hvorfor projekterne er vigtige.
Som jeg læser dit indlæg lyder det som om du tror på en teknokratisk stat, hvor eksperterne finder “de rigtige” løsninger og dermed vil spare os for alle hovsa-løsninger i fremtiden.
Det er nok en anelse for idealistisk og meget lidt demokratisk.
Teknologirådet formår at få borgernes ønsker og bekymringer til at mødes med eksperternes og politikernes i en demokratisk beslutningsproces. Det er efter min mening ret unikt og ikke bare en gevinst for borgere og politikere, men også for eksperterne, der ofte vil få øjnene op for bekymringer de ikke selv havde tænkt på.
Hvis ikke Teknologirådet anvendes og deres (og andres) rapporter blot stikkes til siden i politikernes syltekrukker, er det vel op til borgerne, at holde politikerne op på det valg. Fx i forhold til din NemID kritik – kunne man jo indvende: Hvorfor har mine folkevalgte ikke benyttet sig af Teknologirådet. Det kan rådet vel dårligt selv klandres.
Det du siger er vel egentlig, at der ikke er nogen stemmer i teknologivurderinger og derfor slipper politikerne afsted med at droppe gode råd og rapporter. Svaret på det kunne måske være at sikre, at der er stemmer i rapporterne – at de fx beskæftiger sig med teknologier, der er nært forestående og ikke alt for langt fremme i tiden, så politikerne også kan bruge arbejdet til at profilere sig selv.
Jeg kan ikke se, at det er en løsning at sløjfe rapporter, viden og råd – i hvert fald kan jeg ikke se, hvordan det giver os muligheden for at få bedre løsninger.
1. december 2011 kl. 14:16
@Rasmus Jakobsen. Tak for de venlige ord, men nej, jeg kræver ikke, at mulighederne skal i front fremfor skepsis og bekymringer, men blot at der bliver en afbalanceret vurdering af også muligheder:-)
Jeg tror så heller ikke på en “teknokratisk stat” er lykken. Vante læsere af denne blog vil vide, at jeg ofte er ude med riven efter teknologi, der repræsenterer “avanceret løsning søger problem”, og ligeså efter politiske snuptagsbeslutninger, der ikke tager udgangspunkt i nytte for folk/samfund. Se f.eks. http://bizzen.blogs.business.dk/2011/11/18/%C3%A6ldre-og-robotst%C3%B8vsugere-dumsparer-kommuner/
Men du har ret i, at Teknologirådet burde være langt bedre til at informere, så det bliver vedkommende. Og så må der være et eller andet galt, hvis ingen med lidt overblik har fundet det relevant at anmode om et eftersyn af f.eks. NemID. At lægge ansvaret for at rokke ved et sådant forhold over på den almindelige borgere – at han altså skal presse SIN politiker – synes jeg er lidt langt ude.
Det er nok, som du påpeger, et problem for informationsspredningen, at Teknologirådet tager fat i emner, der ligger pænt fremme tidsmæssigt, i stedet for noget mere aktuelt for både politikere og befolkning. Men aktualitet kan på den anden side meget vel gøre, at de kloge ord kommer for sent, for processen tager tid, og der kan være indgået diverse studehandler forinden.
Jeg ved – som også tidligere skrevet – ikke hvad den rette løsning er. Men kig på lovens bogstav.
§ 4. Bestyrelsen fastlægger selv Teknologirådets arbejdsopgaver. Rådet er rådgivende både for Folketinget og for regeringen, som kan foreslå rådet at tage konkrete emner op til vurdering og debat.
Så vidt jeg forstår, kan enhver anmode Teknologirådet om at se på et emne. Det må så også gælde organisationerne bag bestyrelsesmedlemmerne, og bestyrelsen afgør så, om der gives grønt lys. Jeg har i øvrigt stadig ikke fået svar på, om Rådet overhovedet har modtaget/behandlet nogen anmodninger om at se på NemID-konceptet.
Videre i paragrafferne:
§ 3. Bestyrelsen for Teknologirådet består af en formand og 10 medlemmer, der beskikkes af forskningsministeren. Forskningsministeren udpeger formanden og 3 medlemmer. 1 medlem beskikkes efter indstilling fra Dansk Folkeoplysnings Samråd. 1 medlem beskikkes efter indstilling fra Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd. 1 medlem beskikkes efter indstilling fra Landsorganisationen i Danmark. 1 medlem beskikkes efter indstilling fra Dansk Arbejdsgiverforening. 1 medlem beskikkes efter indstilling fra Erhvervsudviklingsrådet. 1 medlem beskikkes efter indstilling fra Kommunernes Landsforening og Amtsrådsforeningen i fællesskab. 1 medlem beskikkes efter indstilling fra de statslige forskningsråd i fællesskab.
Bør der måske tages en nyvurdering af, hvem der udpeger bestyrelsen. Eller bør dem, der udpeger, måske tjekke om det er på tide at bryde med vanerne?
Er der ikke brug for friske øjne? Nu har jeg ikke et komplet overblik over historikken, men IBM, HK og Prosa har vist været med i bestyrelsen helt fra starten i 1995, altså 16 år. (Jeg ved ikke om de også havde en aktiv rolle i Teknologinævnet fra 1986. Har søgt forgæves, men måske ikke ihærdigt nok).
Det kan undre mig, at f.eks. fagforeninger, der repræsenterer længerevarende uddannelser, slet ikke er med, og ligeså kan det undre mig, at der ikke har været interesse for at få fornyet på techfronten.
5. december 2011 kl. 20:14
Dansk Erhverv siger o.k. til nedlæggelse af Teknologirådet:
http://www.business.dk/tech-mobil/nedlaeggelse-af-teknologiraadet-ok
Dansk Erhverv repræsenterer 17.000 virksomheder og 100 brancheorganisationer inden for handel, rådgivning og videnservice, oplevelse og velfærd og transport.
En professor og tre lektorer ved RUC klandrer regeringen for at ville nedlægge Teknologirådet:
http://www.information.dk/286589