Momstabu i DK, mens SE bruger momshalvering aktivt til at skaffe unge job

9 kommentarerKommentarfeed Skriv en kommentar   RSS feed

1. HansJørgen
   11. januar 2012 kl. 10:28

   Med hensyn til at “politikerne malet os op i et hjørne?”, så er dette udsagn mere korrekt end du måske aner — eller du aner måske at noget er galt, men er ude af stand til at forklare årsagen?

   Du behøver ikke a gå længere end til Peders nye webside – som der linkes til via mit navn. Han undrede sig også over de store forskelle mellem svensk og dansk økonomisk politik, og kogte det hele ned til EN STOR FORSKEL, nemlig låsningen af den danske krone til verdens stærkest valuta D-marken i 1982.

   Hvad vises den nye side for første gang i den danske debat?
   Det dokumenteres hvorledes D-marken var udsat for en nedskrivning i begyndelsen af 80′erne – noget som der blev sat en brat stopper for i september1985 med Plaza aftalen, som igangsatte den opskrivning af D-marken — og dens afløser fra 1999, euroen) og implicit altså dermed også den danske krone — som har fundet sted næsten uafbrudt, lige siden.

   Ialt 88 % steg den danske krone overfor dollar (og dollardenominerede økonomiers møntfod)
   i perioden 1985-95, medens den svenske og norske krone kun steg med 20-30 %. Dertil kommer de flere kroner som Sverige har fået ind ved handel med EU i kraft af den lavere krone.

   Handy og smart måde at finansiere velfærdsamfundet
   Det øgede overskud i kroner til Sveriges virksomheder, fører som bekendt til et øget skatteflow til kommuner og landsting – et “handy” og smart udtænkt provenu, – som herhjemme er erstattet af et højt afgifsttryk for dog at få midler til at finansiere det dyre velfærdssamfund, som Sverige og Danmark er fælles om at have.

   Summa summarum
   Så længe vi ikke har en fleksibel krone, så længe vil vi være tvunget til at leve med et self-defeatinghøjt skatte- og afgifsttryk. Jo skatterne og afifterne er da også høje i Sverige, men ikke <i<nær så høje. Og forskellen kan — som vi har set — i vid udstrækning forklares med de fundamentalkt forskellige krone-politikker som Danmark og Sverige fører.

2. Chris
   11. januar 2012 kl. 11:19

   Fuldstændig enig, Dorte!

   Jeg har gentagne gange skrevet til diverse politikere og bedt dem om at tage emnet differencieret moms op. Hver gang er beskeden blot: “NN har ingen planer om at tage dette emne op for nuværende”…!!

   Især for LA burde dette ellers ligge lige til højrebenet…men de er tilsyneladende ikke liberale nok!

3. Jørgen
   11. januar 2012 kl. 14:44

   For at få DK op at stå igen har jeg et par vilde forslag. Jeg tør næsten ikke komme med dem, da jeg så vil blive sat på hjul og stejle.
   1 Drop SU til gymnasieelever, forældrene må forsørge dem, ellers må de tage et job.
   2. Ved de kommende overenskomstforhandlinger skal lønnen nedsættes med f.eks. 10%. Det vil give stærkt forøget konkurrenceevne og dermet mange nye jobs og dermed forøgede skatteindtægter, og det er vel det vi har brug for.
   3 Samtidg skal momsen sænkes med f.eks. 5% så reallønnen bliver den samme.
   Det er muligt, at momsen skal differentieres på f.eks. fødevarer, det er fuldkommen vanvittig, at vi kører til D eller SE for at spare. Det er nu muligt at køre til D med 3 dages ophold med fuld forplejning, og samtidig handle dagligvarer og nonfood så opholdet ved besparelser er gratis.Tag turen hver anden måned, få en “gratis” oplevelse.
   Jeg ved godt, at punkt 1 er umuligt, det er der regeringen har hentet en stor del sine stemmer.
   Forslagene er måske vilde, men uden provokation sker der aldrig negert, men det må være vejen i stedet for, at regeringen beskatter os alle med flere og flere afgifter for at skaffe nogle penge.
   Jo flere afgifter, jo færre gider gøre en indsats.

4. Hans Jøregen
   11. januar 2012 kl. 15:51

   Jørgen du har ret i ønskeligheden i en 10 procents lønnedgang, men forestil dig lige alle de forskellige fagforeninger blive enige om det?

   Jeg mener ikke det er realistisk, og vil i stedet henvise til Paul Krugmans essay fra januar 2011 [Det var en øjenåbner for mig, og måske kan det blive for dig?] hvor han fremfører, at ingen vil være de første til at tage en lønnedgang, specielt da ikke hvis de ikke også kan få en garanti for en samtidig nedgang i priserne.

   Så er det langt enklere simpelthen at sænke kronen med 10 procent. Det svarer til en lønnedgang på 10 procent målt i euro. Og til forskel fra alle andre løsninger, virker det ØJEBLIKKELIGT, og som Krugman siger, så viser erfaringen at folk ikke vil protestere over det, som de ville gøre hvis man skar direkte i deres løn-check.

   ——————

   Paul Krugman, 12, januar 2011: Can Europe be saved?

   .nytimes.com/2011/01/16/magazine/16Europe-t.html?_r=1&pagewanted=all

   Imagine that you’re a country that, like Spain today, recently saw wages and prices driven up by a housing boom, which then went bust. Now you need to get those costs back down. But getting wages and prices to fall is tough: nobody wants to be the first to take a pay cut, especially without some assurance that prices will come down, too. Two years of intense suffering have brought Irish wages down to some extent, although Spain and Greece have barely begun the process. It’s a nasty affair, and as we’ll see later, cutting wages when you’re awash in debt creates new problems.

   If you still have your own currency, however, you wouldn’t have to go through the protracted pain of cutting wages: you could just devalue your currency — reduce its value in terms of other currencies — and you would effect a de facto wage cut.

   Won’t workers reject de facto wage cuts via devaluation just as much as explicit cuts in their paychecks? Historical experience says no. In the current crisis, it took Ireland two years of severe unemployment to achieve about a 5 percent reduction in average wages. But in 1993 a devaluation of the Irish punt brought an instant 10 percent reduction in Irish wages measured in German currency.

5. Dorte Toft
   12. januar 2012 kl. 13:56

   @ “Hans Jørgen”. Du bringer en vinkel ind, som vel de færreste havde tænkt over. Jeg selv er slet ikke klædt på på valutaområdet, men godt at få ind over.

   Du vil så kunne se, at jeg har slettet den link, du havde lagt under dit navn. Det skyldes, at der på det pågældende websted fandtes en grov påstand, som intetsomhelst har med emnet at gøre. Du kan maile mig direkte, hvis du vil have nærmere forklaring.

   @Jørgen. Hjul og stejle er gået af mode i Danmark. Øreklapper har erstattet torturen:-)

   @ alle. Berlingske Business har netop flyttet blogs over på en mere moderne WordPress-version (længe tiltrængt), men jeg ser, at kun jeres fornavn (e) bringes. Det er ikke god service over for andre læsere, så jeg kontakter Berlingske for at få det på plads.

6. Dorte Toft
   12. januar 2012 kl. 14:00

   Jeg forstår nu også bedre selv, hvorfor det er muligt for svenskerne at komme med så mange favorable tilbud om weekendophold til os danskere.

   Hvad med konferencer/kongresser? Er danske firmaer også begyndt at flytte dem til Malmø og omegn? Der må være en del at spare.

7. Ole
   13. januar 2012 kl. 14:36

   Hans Jørgen har helt ret og gælder også vores handel med UK. Tidligere fulgte kronen fast Sverige og UK, da de var største handelspartnere især landbrug.

   Klart at devaluering betyder inflation og øgede renter (ikke nødvendigvis).

   Sverige har gjort noget andet, jeg opfatter som meget Svensk, nemlig at de i forbindelse med krisen lavede et FAST maximum loft over staten og kommunernes forbrug og har fastholdt det siden. De seneste år er loftet faktisk ikke en gang nået.

   Man holder sammen i Sverige.

   Jeg er også enig i løn nedsættelsen sammen med et fald i personskatten og momsen. Man skal sænke med 20% og samtidig sænke personskat med 10% og samtidig sænke moms.

   Virksomheder der producere i Danmark kan sænke pris og da det offentlige også sparer på bruttolønnen er der mulighed for at det bliver neutralt for nationaløkonomien.

   Jeg ved det er utopi for de politikere vi har valgt har ganske simpelthen ikke mod til at træffe beslutninger der rækker ud over en valgperiode. Det gælder både rød og blå.

   Endnu en god klumme.

9. Karsten
   15. januar 2012 kl. 20:26

   Ifølge SVT1′s text-tv har de allerfleste svenske restauranter overhovedet ikke sænket priserne, tværtimod har nogle af dem, ikke alle, men nogle af dem, forhøjet priserne.

   Og hvor meget gang der kommer i hotellerne efter man har sænket momsen fra 25% til 12%….ja, det ved jeg altså ikke.
   Et værelse der før kostede 600 kr. pr nat (incl. moms) ville altså skulle koste cirka 538 kr. pr. nat. Tror folk virkelig at de her 62 kroner gør nogen som helst forskel for folk, der har besluttet at spendere mange penge på et hotel….

   Mit bud er dette:

   Næppe….

10. Klaus
    7. februar 2012 kl. 12:43

    Nu var hensigten med momsnedsættelsen jo heller ikke at branchen skulle sænke priserne, men at de skulle ansætte flere, så der kom flere unge i arbejde.

    En virksomhed kan ikke samtidig sænke priser og ansætte nye folk. Nyansættelser skal jo modsvares af højere omsætning, og den vil komme automatisk, når en afgift som momsen reduceres, mens udsalgsprisen fastholdes. Man letter vilkårene for branchen og gør dem bedre i stand til at servicere kunderne.

    Det er det modsatte, man har gjort i Danmark. Her har man øget afgifterne på en række fødevarer. Det vil have den omvendte effekt i forhold til den svenske momsnedsættelse: Flere folk vil blive fyret.

    Dette er åbenbart regeringens hensigt. Det er svært at opfatte det på anden måde.

Skriv en kommentar