Dorte Toft
Medforfatter af "Bedrag" om Stein Bagger-sagen, hvor Bizzen-bloggen spiller en væsentlig rolle. Har modtaget eJour-prisen, IT-prisen, FUJ-prisen og Publicistprisen for sin journalistik. Desuden nomineret til Cavling-prisen i 2009.
Lykkelig i nørdland. Hvem bygger fremtiden? Gyldendal, 256 s., kr. 249,95.
Læs mere hos Boghuset eller download bogen gratis her.
Vi sovses ind i løgn over løgn, tumler afsted i opportunistisk valgt uvidenhed, markedsfører holdninger som fakta. Og så krydser vi fingre for, at vi selv for længst er døde, inden konsekvenserne af vores fravalg af vigtig viden slår igennem.
Jovist. Jeg har mentale tømmermænd oven på en særdeles hård gårsdag på Vidensfestival i Den sorte Diamant i København. Men ikke blot. For nok er det urovækkende og udmattende blive bombarderet med viden fra klokken 10 til klokken 22.30 af kloge mennesker, men samtidig er det – som altid – en fryd at blive gjort klogere.
En række af landets ypperligste hjerner herunder nogle af de mest kreativt skabende havde revet lørdagen ud af kalenderen uden at få honorar.
Veloplagte og kortfattede sikrede de os en svimlende tur, der rakte fra punktering af sejlivede myter om velfærdssamfundet (dr.phil Gunnar Viby Mogensen), til Cerns jagt på den såkaldte Higgs partikel, der sandsynligvis vil give os en masse savnet viden om universets mørke masse (partikelfysiker Troels C. Petersen).
Vi rejste fra nutiden i Vesten til Kina i 1500 og tilbage til nutiden igen – til den gentagelse af det enorme riges betydning, som vi står på tærsklen af, og som får Europa og resten af Vesten til at ligne en has been, hvis ikke…. (historikeren Uffe Østergaard). Og vi kom endnu længere tilbage i tiden, nemlig til Platon, hvis visdom om demokrati og uddannelse bør studeres igen og igen (Egolands tegner/forfatter Ivar Gjørup).
Vi hørte om den politiske magtboble, hvor politikere, spindoktorer, journalister og redaktionsledelser lokumskoldt købslår indbyrdes (dokumentaristen Christoffer Guldbrandsen). Og vi hørte om, hvorledes ungdommen gennemskuer det løgneteater, voksne optræder med (redaktionschef Rune Lykkeberg, forfatter/musiker Kristian Leth)
Vi tog en tur omkring den globale opvarmning og mediernes forunderligt kraftige dækning af de ganske få procent af klimaeksperterne, der benægter drivhuseffekten (professor Katherine Richardson ). Vores personlige gener, den arv, de giver videre og problemerne deraf, var også på programmet (videnskabsjournalisten Lone Frank).
Et indlæg om alvoren i, at sprog for de unge i praksis er blevet reduceret til dansk og engelsk, blev en øjenåbner (forfatteren Thomas Harder), ligeså konsekvenser af, at råvarer er blevet en knap, og derfor stadig dyrere ressource , hvorfor vi næppe nogensinde vender tilbage til den vækst, vi er vant til (chefredaktør Bo Lidegaard).
Ovenstående miniresumé gælder alene de indlæg, som jeg personligt hæftede mig allermest ved, men de markante kunsterne, der tog os med ind i deres værksteder gjorde også indtryk og ligeså fotografen Jan Grarup, der viste os billeder og fortalte aktuelle historier, svære at rumme. (Den samlede liste over foredragsholdere er her).
Jeg ville jo så ikke være mig, hvis jeg ikke havde savnet noget om den påvirkning af nutid og fremtid, som teknologien (ikke mindst robotteknologien) udgør, lige som jeg gerne vil høre mere om perspektiver i nye materialer og kunstigt skabte levende organismer, men mer vil jo ha’ mer:-)
Heldigvis har arrangørerne lovet, at det bliver et årligt tilbagevendende arrangement.
Initiativtager til arrangementet er mediet Ræson, hvis medstifter Clement Kjersgaard betegnede vidensfestivalen som en slags støttekoncert, omend billetprisen for halvdøgns-”koncerten” var beskeden (under 500 kroner, og meget mindre for studerende). Medarrangører blev Dansk Magisterforening og Det kongelige Bibliotek – Den sorte Diamant.
På tilskuerrækkerne sås masser af unge mennesker, en del ældre, men færrest i den alder, hvor man er en flittig del af det store hjul.
Nu må jeg lægge pc’en fra mig og ha’ søndag med gemalen, men jeg vender tilbage med nogle af de ting, som jeg gav ekstra krydser på mine alt for mange sider med noter fra i går.
Det bliver nok også om, hvorledes jeg nok sætter mit lid til de unge danskere, der må reagere på, hvordan viden i stigende grad drages i tvivl og “sandhederne” bliver de bekvemme. Hvor bedrøveligt, at et stadig stigende uddannelses- og velstandsniveau skulle bringe Vesten i den situation.
Men giv lyd i kommentarfeltet, hvis der er noget, som du allerhelst vil høre mere om.
25. januar 2012 kl. 12:53
Kære Dorte
Sandheden fremfor bekvemmeligheden! Det er som om vi lever i bekvemmelighedens tidsalder, men mon ikke sandheden ville give os det længste forspring på sigt? Du har helt ret – Vidensfestivalen gav os den fryd at blive gjort klogere, og lige siden har jeg hungret efter mere.
Jeg tilhører den aldersgruppe, der gør sit i det store hjul, så på et tidspunkt måtte jeg forlade arrangementet (skulle helt til Silkeborg) for at tage hjem og lade batterierne op. Det betød så, at jeg ikke hørte de to sidste oplægsholdere, Rune Lykkeberg og Kristian Leth. De par linjer du skriver ovenfor om deres pointer får mig alligevel til at fortryde, at jeg kørte efter 11 timer (træt, men høj hele vejen hjem!) – så kunne du skrive lidt mere om hvad de bød på?
Det jeg også fandt rigtig godt var det brede spektrum af oplægsholdere – der var lige fra det strukturerede oplæg til kunstnere med deres klarsynede input til verden.
Ser frem til næste år!
Mange hilsner
Helle Smedegaard