Professor Anja Boisen høster igen millionpris

Anja Boisen, professor i nanoteknologi ved DTU, er igen tildelt en af de helt store priser. Denne gang er det en EliteForsk-prisen på 1,2 millioner kroner. Tilbage i 2008 blev hun hædret med Danmarks største forskningspris, Villum Kann Rasmussens Årslegat på 2,5 millioner kroner.

Anja Boisen er en af 12 kvinder, der fik hver sit kapitel i bogen “Lykkelig i nørdland – Hvem bygger fremtiden?”, som jeg er medforfatter af. Alle kvinder gik mod strømmen, da de valgte uddannelse, og for Anja Boisen blev det fysik, der trak.

Gør en stor forskel

Boisen fortæller i bogen, at hun ville ønske, flere kvinder valgte naturvidenskabelig studier. Her et lille uddrag:

Hun tror generelt, at kvinderne bliver skræmt væk fra den naturvidenskabelige verden, fordi de ikke kan se, hvad uddannelserne konkret skal bruges til. Men faktisk burde fagene virke tiltrækkende på kvinder, fordi der her er mulighed for at skabe en masse, der umiddelbart kan gøre noget godt for samfundet.

“Vi er måske ikke gode nok til at fortælle det, men vi skaber jo hele tiden, intet står stille, og vi kan være med til at lave opfindelser, der virkelig gør en forskel f.eks. inden for sundhedsområdet. Et af de spændende områder netop nu er drugdelivery, der leverer medicinen der i kroppen, hvor man har brug for den. Det vil man bl.a. kunne bruge i cancerbekæmpelse. I dag giver man kemoterapi, som i princippet rammer alle celler i kroppen, men med drugdelivery er medicinen inden i nanokapsler, og den bliver først frigivet, når den binder sig i vævet på selve cancerknuden,” forklarer hun.

Bombevarsel

Boisen og forskerne i hendes afdeling arbejder desuden med sensorer til sporing af sprængstoffer, biomarkører i blodprøver, hormonrester i drikkevand og nanopartikler i arbejdsmiljøet.

I Lykkelig-bogens kapitel med Anja Boisen fortæller hun mere om sin karriere og kommenterer sine styrker og svagheder. Får du lyst til at læse hele kapitlet, så kan bogen eventuelt downloades. Gyldendal har været så storsindet at gøre gratis download mulig.

Download direkte via Gyldendal (se link nederst på webside). Men har du en iPhone, så download app’en “Bøger by Gyldendal” her og kig efter “Lykkelig i nørdland”.

Du kan også læse mere om Anja Boisens arbejde her hos Ministeriet for Forskning Innovation og Videregående Uddannelser, der desuden bringer et videointerview med professoren.

Boisen er en af fem forskere, der tildeles en EliteForsk-pris.

2 responses to “Professor Anja Boisen høster igen millionpris

  1. Kender ikke omtalte forsker men EliteForsk-prisen var altså samme pris som Milena Penkowa fik. Så det er nok bedst at tage den lidt med ro.

    Forskere fra DTU som efter mange års “anvendelsesorienteret forskning” stadig snakker om, hvad deres forskning eventuelt kan bruges til i fremtiden bør få sniksnak-alarmen til at ringe.

    Alt for megen forskning fra DTU og Aalborg Universitet befinder sig i et ingenmandsland midt mellem teknologi og grundforskning. Det kaldes på engelsk “applied research” og munder alt for sjældent ud i enten avanceret brugbar teknologi eller videnskabelige resultater, der virkeligt flytter grænser. Der kan publiceres nok så mange artikler i dette ingenmandsland (og det bliver der i hobetal!), men måler man forskningens bidrag til samfund og videnskab er der ofte tale om nulforskning.

    Endnu vigtigere er det, at de kandidater, der uddannes i applied research miljøer, ofte vil savne ingeniørfærdigheder. Størstedelen af de mange ph.d. kandidater, der udklækkes nu om stunder, skal finde job i erhvervslivet. Men fokus i uddannelsen har været så snævert, at kandidaterne savner evne til at zoome lidt ud og overskue det samlede system, der skal kunne fungere i rigtig teknologi, fordi i applied research kan du publicere artikler, når en lille isoleret brøkdel af et virkeligt system bare fungerer “nogenlunde” under idealiserede omstændigheder. Derfor springer man de ofte hårdkogte metoder til at analysere den realistiske ydelse af et samlet system over, da det ikke er påkrævet i applied research-litteraturen.

    Paradoksalt nok ender mange kandidater med uddannelse i applied research med at fremstå som “bløde” ude i erhvervslivet, selvom titlen på deres afhandling antyder, at de må have lavet noget meget sofistikeret. Hvad er det egentligt de kan?

    Mange professorer/lektorer er glade bare de kan få publiceret artikler og har ikke format til at få sikret at de unge mennesker, de uddanner, også skal have kvalifikationer, der bringer værdi til samfundet. Det ene, at have egenskaber som forsker, udelukker jo ikke det andet, at kunne forstå specifikationer/krav og rent faktisk arbejde målrettet og systematisk mod at opfylde dem.

  2. @ Hans. Interessante observationer vedrørende Applied Forskning og publicering.

    Der er vel også et problem med blot at skrue antallet af ph.d. (altså forskeruddannelsen) så højt op, når behovet ikke er vokset tilsvarende. En høj uddannelse er en god ting, men Danmark er vist på vej ud af stien, hvor der overuddannes for mange i forhold til, hvilket job de senere må påtage sig.

    Hvad angår dybe eller ej. Jeg selv hører til skeptikerne hvad angår hybriduddannelser. Godt nok et andet spor, men aftagerne ved ikke rigtig, hvad man får. Om det er overflade på mange områder, en del overflade + lidt dybde, eller dybde + lidt overflade. Men måske er det kun et overgangsproblem.

    Hvad angår prisen, der jo er blevet uddelt siden 2006 og med adskillige modtagere HVERT år: http://eliteforsk.dk/modtagere

    I år modtog 5 personer EliteForsk-prisen (4M 1K). At Københavns Universitet havde hovedet under armen med sin Penkowa-indstilling bør ikke stemple alt og alle, selv om det er skidt nok. KU holdt sig ikke tilbage, selv om der allerede forelå en politianmeldelse mod Penkowa, og der var jo også kritiske røster. Her anvendte man åbenbart en modsatJante som begrundelse for at tage skyklapper på.

Comments are closed.