Iværksætteri: Statslig strategi for de svageste?

Af Dorte Toft 9

De mest succesrige iværksættere på it-fronten får deres kapital fra udlandet, og de flytter virksomheden enten til London eller Silicon Valley, hvor arbejdspladserne derefter skabes og skatten betales.

Det var en af de beskeder, som erhvervsminister Ole Sohn fik, da han havde regeringens iværksætterstrategi til eksamen i iværksætterprogrammet på Radio24syv lørdag formiddag.

Ole Sohn mente selv, at Vækstfonden havde et godt ry blandt iværksættere, men det fik han ikke bekræftet i studiet.

Spirer, men vokser ikke

Af radioudsendelsen “De 6 hatte”, der kan høres her, får man indtrykket, at de mange danske millioner, der løbende postes ind på iværksætterområdet for eksempel fra Vækstfonden, primært går til rådgivere, diverse innovationsmiljøer samt iværksættere, der ikke lykkes på den lange bane.

Iværksætterne får godt nok etableret virksomheder, og der kan være mange gode iblandt, men fælles er, at de ikke får de stærke rødder, der får virksomheden til for alvor at skabe vækst, altså arbejdspladser og omsætning.

De rigtig ambitiøse iværksættere går uden om for eksempel den statslige Vækstfonden, lød det.

Utålmodighed

Ole Sohn fik desuden beskeden, at nok har regeringen bebudet at afskaffe iværksætterskatten, men der er ingen tålmodighed med, at man ikke gjorde det straks i forbindelse med finansloven. Skatten skræmmer de såkaldte angel-investorer langt væk.

Og så blev Sohn advaret mod at prioritere, hvilke brancher, der især skal satses på iværksættermæssigt.

Hold nallerne væk

“I skal hellere lave gode rammebetingelser, der fungerer uanset hvilken sektor. Lad hellere det skyde frem, der kan skyde frem,” sagde Tommy Ahlers, den ene af tre iværksættere, der havde fået til opgave at vurdere regeringens iværksætterstrategi.

Cand. jur. Tommy Ahlers er i dag adm. direktør for den lovende samarbejdsplatform Podio, der også har etableret sig i USA. Han har tidligere solgte sit mobilfirma ZYB for et trecifret millionbeløb til Vodafone. Ahlers gentog flere gange, at politikerne skal “holde nallerne væk”.

Sohn går efter efterspørsel

Ole Sohn sagde selv, at politikere nok var de værste overhovedet til at kunne påpege, hvilke brancher, der vil blive fremtidens brancher.

“Vi går analytisk til vækst. Vi får set på, hvor der er global efterspørgsel. Det er der f.eks. efter produkter inden for området vedvarende energi, og vi skal udnytte den globale efterspørgsel. Det gælder ikke kun vindkraft,” sagde Ole Sohn. “Danmark er slet ikke egnet til flere vindmøllefabrikker” tilføjede han, men pegede på, at der er motorer og andre underleverancer, hvor Danmark står godt.

Han nævnte også global efterspørgsel på andre områder, lige fra velfærdsteknologi til landbrugsprodukter. Det er den, som regeringen vil kortlægge.

Ingen i studiet fulgte op på, om den analytiske tilgang i sidste ende alligevel fører til en politisk prioritering af indsatsbrancher.

Brug pengene rigtigt

Tine Thygesen, der startede som iværksætter i 2002, udtrykte bekymring for, om de penge, der bruges på iværksætteri, bruges rigtigt.

“I har lige bevilget 13 millioner kroner til Aarhus Universitet til en iværksætterindsats. Det kunne kunne have været 1 million til 13 virksomheder,” sagde Tine Thygesen, der også pegede på alle de millioner, som fra politisk side postes i væksthuse.

Tine Thygesen har inden for de sidste år været medstifter af rejsesitet Everplaces. Hun er også medstifter af et “invitation only” iværksætterhus, Founders House, og så er hun i bestyrelsen for Venture Cup.

Hun mener, at der faktisk er penge nok til iværksætteri i Danmark. De bruges bare forkert. Ifølge hende er Danmarks fem mest lovende it-virksomheder flyttet til udlandet.

Fradragsret for underskud

Den tredje serieiværksættere var Martin Bjergegaard, der nu står bag London-virksomheden Rainmaking, hvis forretning drejer sig om at starte virksomheder, hjælpe dem til succes, og sælge dem.

Bjergegaard frygtede, hvad der sker, når underskud i tidligere år ikke længere kan trækkes fra i overskud. Det vil skræmme investorer væk, sagde han. Ifølge ham bliver det en alvorlig bivirkning ved indsats mod de helt store, der slipper for at betale skat.

“Vi afskaffer ikke helt at kunne fratrække underskud,” sagde Ole Sohn. “Men man kan ikke trække fra for evigt, og samtidig giver vi nogle bedre afskrivningsmuligheder, der gavner videnstunge virksomheder.”

For politisk, for traditionelt

Med sig hjem må Ole Sohn tage beskeden, at der simpelthen er alt for få med egen iværksættererfaring inddraget i alle de styrelser, organer og støtteordninger, der findes.

Det kører desuden i en “politisk rille”, der også ret så ofte resulterer i, at der placeres borgmestre og andre politikere i iværksættersammenhænge, som de ikke har forstand på.

Gået omsorgsstat i satsningen

Jeg har tidligere skrevet om, hvorledes der er gået “omsorgsstat” i iværksætterindustrien, hvilket blandt andet Vækstfonden reagerede på. Senest på iværksætterfronten skrev jeg om bankernes lukkede kasser og iværksætternes catch 22.

Dyre bankredninger

I dagens udsendelse i Radio24syv blev også påpeget det paradoksale i, hvor enorme beløb, der bruges til at redde banksektoren, mens de virksomheder, der skal blive den næste Danfoss eller Grundfos, må kratte forgæves på bankernes dør.

Kultur må ændres, ellers ligegyldigt

Tommy Ahlers nævnte, at hvis man anser det for nødvendigt at 50 pct. af bruttonationalproduktet i 2040 skal komme fra de mindre og mellemstore virksomheder, der har vokset sig store, skal der rettes større opmærksomhed over for dem, end over for f.eks. at redde FIH-banken – politisk og i medierne.

“Frisørerne og håndværkerne – de virksomheder skal nok komme. Men de helt store? Der skal gode rammebetingelser til, men ikke alene. Hver gang Ole Sohns spindoktor ringer til pressen, så skal han huske dem på de seneste iværksættersucceser. Man skal have skabt den kultur, ellers er det fuldstændig ligegyldigt,” sagde Tommy Ahlers.

9 kommentarer RSS

  1. Af Thomas Petersen

    -

    Det lyder jo fint alt sammen. Men som det blev efterlyst af alle 3.

    Hvor er det konkrete?

  2. Af Torben Andersen

    -

    @Thomas:Hvor meget mere konkret end “Hold nallerne væk” kan det blive ?

    Jeg hørte begyndelsen af indslaget, men orkede ikke at lykke til Sohn så længe. Var der nogen som helst indikation af, om de gode budskaber trængte ind ?

  3. Af Christian Nobel

    -

    Som jeg ser det så er der en række barrierer der gør det vanskeligt at drive iværksætteriet “til noget”.

    Først skal det nævnes, at det at starte en virksomhed i Danmark, hvis det f.eks. er handelsvirksomhed, håndværksvirksomhed, eller små produktion af noget rent er ikke så svært – men hvis man skal videre end bare at være sig selv, så starter problemerne:

    Kapital – det er nærmest en farce, og at få en bank til at forstå man træder ud af lønmodtager rollen og overgår til en yoyo økonomi, det er meget svært, da det ikke passer i de små kasser bankfolk elsker at tegne.

    Medarbejdere – så snart den første medarbejder skal i folden, så begynder det at blive kompliceret og hamrende dyrt, ofte så kompliceret og dyrt at man seriøst overvejer om vækst overhovedet kan betale sig.

    Red tape – når medarbejderne og størrelsen begynder at indfinde sig, så indfinder myndighederne sig også med tilsyn og krav og jeg skal gi’ dig.

    Offentlige kunder – jeg har sagt det mange gange før, men f.eks. SKI systemet er gift for små virksomheder, så hvis forretningsideen ikke holder baseret udelukkende på privat kunder, så bare glem det – det offentlige er lukket land, uagtet hvor godt produktet/ydelsen er og hvor uagtet mange penge der kunne spares etc.

    Læs evt. her, det beskriver meget godt problemet:
    http://www.comon.dk/art/214731/quot-ski-aftaler-skaber-nyt-udkantsdanmark-quot

    I forlængelse at det, så gør den evindelige fokuseren på storbyerne det heller ikke nemmere.

    Herudover, så er går det helt galt når Hr. Sohn udtaler følgende:
    “Danmark er slet ikke egnet til flere vindmøllefabrikker”

    for vi er i Danmark røget i den fælde at vi tror vi kan leve uden sværindustri, og det er den mest fatale fejltagelse vi overhovedet har gjort.

    Hvis jeg f.eks. laver en eller anden lille højteknologisk styredims til f.eks. metalstøbning, så har jeg meget svært ved at kunne opbygge min forretning hvis alle metalstøberier ligger i Kina – og det er faktisk ved at udvikle sig til et stor problem, for hvis hele vores hjemmemarked er ““Frisørerne og håndværkerne” og det offentlige er udelukket pga. mere eller mindre uskønne aftaler, ja så er det altså ikke bare op ad bakke, men en lodret klippevæg 1000 meter op!

    Hvis Danmark skal ud af sølet, så skal vi til at have produktion tilbage i landet, og det gøres IKKE ved at skræmme alle virksomheder væk som f.eks. har et stort behov for processenergi etc.

  4. Af Dorte Toft

    -

    @Torben Andersen. Det var konkret nok fra iværksætternes side, og efterlysningen fra @ Thomas Petersen var netop noget konkret fra ministerside.

  5. Af Hans Günther Petersen

    -

    Bæredygtigt iværksætteri & entreprenørskab: omformulere værdikæden – forbinde siloerne !

    Kenneth Iversen, dir. for Unimerco, påpegede i går på INSEAD’s og Berlingske’s New Business konference at der i Danmark er ret mange “siloer” eller “lommer” som vil kunne udvikle sig konstruktivt hvis hver “lomme” bedre forstår og evner at fokusere på og levere helheder i stedet for delelementer. Således havde man hos Unimerco den indstillinge at det succesrige, langsigtede salg bestod i rådgivning+produktion+handel+service. Ikke hver del for sig, men alle delene sammen. Jeg kan fra egen kunderfaring påpege at klima/energisektoren her i DK er utrolig usammenhængende hvad værdikæden angår. Intetsteds i DK kan man levere en samlet rådgivning og leverance hvis du vil reducere din husstands energiforbrug. Altså rådgivning+ produkt+handel+service. Hvis du vil have isolationstilbud går du til et isolationsfirma, hvis du vil ha rådgivning til et råddgivn. firma, hvis du vil ha vinduer går du til en vinduesproducent etc. Det er hårrejsende usammenhængende. Rådgiveren kan rådgive om en hel masse, men kun foretage en anbefaling og slet ikke levere noget som helst. Og isolationsfirmaet ser vinduesproducenten som en konkurrent. Ikke en mulig partner, der kan hjælpe kunden.

    Der er mange eksempler fra andre brancher – men klima/energi er noget af det mere oplagte og fundamentale i DK hvor klimaet er ugunstigt, energipriserne er høje og 2/3 af disse er skat, som har sit helt eget liv.

    Der er i mange brancher for meget inde-fra-og-ud-tankegang, for lidt sammenhængende kundeorientering. Sæt jer dog i kundens sted og indret leveranceapparatet derefter. Så kommer kunderne, salget, overskudet – og velfærdsstaten. Ja, også den. Men den skal ind til sidst. Ikke først.

    vh
    Hans GP, Holte

  6. Af Marlene Haugaard

    -

    Jeg hæfter mig ved at Væksthusene bliver nævnt, som modtagere af mange millioner.

    I Væksthusene får iværksættere og virksomheder med potentiale og ambitioner om vækst uvildig sparring og bliver udfordret på forretnings­udviklingen. Vi stiller skarpt på, hvor der skal sættes ind for at skabe vækst, og vi åbner dørene til et stort netværk af rådgivere, der kan hjælpe med at implementere vækstplanen. Vi hjælper hvert år op mod 1000 virksomheder alene i Hovedstadsregionen. 90 % af vores kunder er meget tilfredse og kunderne vokser. Omsætning og arbejdspladser vokser væsentlig mere end hos virksomheder, som ikke bruger Væksthusene.

    Det som vores kunder sætter stor pris på er for det første at få den uvildige sparring – vi skal ikke sælge nogle ydelser – for det andet at få sparring fra erfarne konsulenter, som selv har drevet virksomhed, som selv har været ledere og som selv har arbejdet på internationale markeder, og for det tredje at kunne bruge vores store netværk til at komme hurtigt og nemt videre til andre offentlig tilbud og til private rådgivere.

    De penge som Væksthusene får, er derfor givet rigtig godt ud, men det kan ikke stå alene. Der skal også være finansieringsmuligheder, gode rammetingelser og et godt hjemmemarked, som kan danne basis for en internationalisering. Her kan vi sagtens gøre det endnu bedre end i dag.

    Og så skal der knofedt til. Det er hårdt arbejde at være succesfuld iværksætter. Der skal være knivskarpt fokus på kunderne og den værdi som virksomhedens produkter og ydelser skaber. Mange gør det godt, men der er også mange som ikke er målrettede nok.

    Jeg glæder mig hver dag over de mange rigtig spændende og dygtige virksomehder, som vi møder hver dag i Væksthuset.

    Venlig hilsen
    Marlene Haugaard

  7. Af Kim T Rasmussen

    -

    Jeg er SÅ skuffet, – Hele denne debat er en kulturel samfundsfælde, da det er svært og kompliceret at få finansiering og egnet kandidater…

    De sidste 3 måneder har vi planlagt en større ekspansion, som vi selv ville finansiere. Desværre må vi nu sande, at det ser ud til at ekspansionen bliver på et lavere niveau end de opringelige målsætninger.

    En af mine virksomheder http://www.uniflip.com, skal længere ud på verdensmarkederne og valgte at benytte http://www.Jobnet.dk og http://www.worindenmark.dk til rekrutteringsprocessen. Begge jobportaler styres af arbejdsmarkedstyrelsen, og vi ikke har råd til at benytte de dyre jobportaler.

    Vi undersøgte også, om vi skulle annoncere stillingerne på CBS og lignende uddannelsesinstitutioner – Men det koster lige så meget som andre jobportaler, da bl.a. CBS’s jobportal er blevet privatiseret…..

    1. Vi lagde en stillingsannonce aktiv for 3 uger siden på jobnet.dk og søger 4 medarbejdere og har pt. modtaget ca. 45 ansøgninger, hvoraf 50% er til det spanske job

    2. Vi valgte samtdig at få oversat ansøgningen til engelsk og benytte http://www.workindenmark – Det eneste problem har været at det har taget ca. 12 dage at få annoncen godkendt – 6 dage før udløb – Efter kontakt til jobnet i dag , er vi blevet oplyst, at det var faktisk en fejl, at annoncen blev godkendt, har Jobnet nu fortalt, da annoncen overlapper den danske annonce og det kan DK statistik ikke lide, da vi så søger 8 medarbejdere – Ingen integration mellem de to jobportaler eller andre advarsler…..Overlappet var IKKE årsag til forsinkelsen af udgivelsen af stillingsannoncen….

    3. Det er måske vores virksomhed, som ikke er attraktiv eller vi er dygtige nok, men vi har ikke råd til at annoncere på de dyre jobportaler, da lønningerne også skal betales efterfølgende. Dertil kommer at vi ikke har et stort firmanavn (som Novo, Mærsk, eller en offentlig institution) – Stillinger som fremhæves på Jobnet’s forside er primært offentlige..men de får jo også løntilskud omgående.

    Min pointe er, at debatten er meget ensidig rettet og mangler måske det essentielle som at gøre det nemmere at få kvalificeret arbejdskraft, når man er “lille”. Det offenrlige er ikke dygtige nok til at forbinde private arbejdsgivere med jobsøger og ofte er jobsøger ikke interesseret, hvis jobbet er for langt fra uddannelse eller i en mindre virksomhed….

    Jeg har derfor nu en MEGET stor lyst til at etablere denne virksomhed i udlandet – Heldigvis er det online software (cloud), så det er ikke så svært….

    Hvem har fejl i denne sag?

    1. Er jobnet (Arbejdsmarkedsstyrelsen) dygtige nok?
    2. Har ansøgerne motivation nok, når der er tale om mindre virksomheder?
    3. Lider ansøgerne af præstationangst eller “gider”de ikke søge noget, hvor forventninger til uddannelse ikke er høj nok eller virksomheden ikke er blandt top 100

    Det er sgu ikke nemt at være arbejdsgiver i dette lille land….

    Se jobannoncen her:
    https://job.jobnet.dk/CV/employer/JobPositionPosting/CreateJobPositionPosting.aspx?jppId=3102688

    Lad os så få en debat med fokus på mindre og mellemstore virksomheders problemstillinger i en tid, hvor det ikke er nemt i forvejen, og når så man gerne vil investere ryger man lige ind i et monopol af statslige amatører.

    Med venlig hilsen

    Kim T Rasmussen

  8. Af Dorte Toft

    -

    @ Christian Nobel. Du skriver om kapital, hvor svært det er at få. Når jeg tænker på banker og deres invest-satsninger, så bærer det ikke præg af, at de vitterligt har indblik i den del af it-industrien, som har med software at gøre. Og så bliver de endnu mere bange.

    Vedrørende at få ansatte. Jeg kan forestille mig bureaukratiet, man skal igennem. Og SKI som gift for mindre virksomheder. Det har jeg skrevet om før. Et dybt fejlbehæftet strategi fra det offentliges side, men regeringen lover jo mere risikovillige indkøb nu, altså så mindre, innovative virksomheder også får en chance…vi får se.

    @Marlene Haugaard Du skriver om væksthusene: “90 % af vores kunder er meget tilfredse og kunderne vokser. Omsætning og arbejdspladser vokser væsentlig mere end hos virksomheder, som ikke bruger Væksthusene.”

    Det er interessant, og jeg var ikke bekendt med det.

    Men det, som jeg egentlig gerne ville have set nærmere på, er om de allermest fremgangsrige kommer via væksthusene eller ej.

    @Kim T Rasmussen Tak for dit indlæg, der bl.a. dokumenterer at tidsregning inden for det offentlige ikke svarer til den udenfor.

    Hvad jeg i øvrigt ser i stigende omfang er, at sociale netværk (såsom Dona-nettet (for online/komm-journalister især), Twitter og Facebook) i stadig øget grad bruges til at finde nye medarbejdere også på softwareområdet. I hvilken grad har du forsøgt ad den vej?

    Hvad angår ansøgernes risikovillighed? Well, den er vist lille. Er det ikke dokumenteret ret så ofte. Hvis det ikke er lønmodtagerstillinger hos de store kendte, de går efter, så er det måske de små “sexede” med en kendt stifterkreds. Og så har vi det evige danske problem med de alt for få uddannede på dette område. Ærgerligt.

  9. Af Frederik Gregersen

    -

    Når man vælger at ændre i fradraget af underskud, og så sammenligner det med udlandet, så er vi bare smidt 50 år bagud.

    1 million i DKK, mens man i Tyskland gør det samme – med 1 million Euro, altså det siger jo sig selv det gør Danmark mindre konkurrencedygtigt og er et helt vanvittigt sted at begynde denne sparen. Jeg forstår det ikke!

Skriv kommentar

Kun fornavn og efternavn bliver vist i forbindelse med kommentaren. Dog skal alle felter med * (stjerne) udfyldes

Læs vilkår for kommentarer og debat på Berlingske Tidendes websites

RETNINGSLINJER

Berlingske ønsker at sikre, at debatten på b.dk føres i en ordentlig tone, som gør det inspirerende og udfordrende for alle at bidrage og deltage. Vi efterlyser gerne klare, skarpe, holdningsmæssige stærke indlæg med stor bredde og mangfoldighed og kritisk blik på sagen. Men vi accepterer ikke indlæg, som er åbenlyst injurierende, racistiske, personligt nedgørende. Sådanne indlæg vil fremover blive slettet. Det samme gælder indlæg, der ikke er forsynet med fuldt og korrekt navn på afsenderen, men som indeholder forkortede navne, opdigtede eller falske navne.

Vi opfordrer samtidig alle debattører til at gøre redaktionen opmærksom på indlæg, som ikke overholder disse retningslinjer.

Redaktionen

Yderligere info