Uddannelsestjek I: Lange uddannelser bedst?

“Der var 500 ansøgere på stillingen, jeg søgte”. Sådan lød en af tilbagemeldingerne, da jeg for nylig efterlyste viden om, hvor mange ansøgninger, der typisk kommer til en kommunikationsstilling.

Fra et forlag kom tallet 450 ansøgninger til et sølle barselsvikariat. Fra en informationsafdeling, der søgte en journalist, 125, hvoraf kun en tredjedel havde kvalifikationerne.

Overproduktion

Ingen meldte tilbage med ansøgningstal på under 100, og ansøgninger kom typisk fra to uddannelsesretninger, hvor der sker overproduktion i forhold til behovet. Universiteternes humaniora-fakulteter samt diverse journalist- og kommunikationsuddannelser.

Det er særdeles hårdt at være jobsøgende fra fag, hvor der sker overproduktion, og i fødelinjen er mængder af nye ofre.

Lad mig provokerende sætte ansøgningerne til kommunikationsjob op mod et andet tal, jeg fandt. Dansk Supermarked, der bl.a. rummer kæderne Netto, Føtex og Bilka, får gennemsnitligt 13 ansøgninger pr. opslået stilling.

Tabuer i fokus

Min efterlysning af viden skete, fordi jeg ville skrive om tabuer inden for uddannelsespolitikken, og det indlæg har jeg i Politiken i dag under overskriften: “Akademisering: Det store uddannelsesbluf”. Analysen kan dog kun læses på papir grundet Politikens nye strategi med ikke at forære alt væk på nettet.

Blandt tabuerne er at antaste, at alle uddannelser har lige værdi. Ligeså rynkes på næsen ved forslag om at bruge prognoser som et et af værktøjerne til at mindske risikoen for, at unges uddannelsesdrømme ender med en brat opvågning for dem – og for samfundet.

25% af ungdomsgeneration skal tage lang

Men jeg tog også fat i det mantra, som både den gamle og den nye regering messer, nemlig at vejen frem for Danmark er hele tiden at skrue op for den andel af unge, der skal igennem en længerevarende uddannelse.

I forvejen har Danmark, så vidt jeg er orienteret, en langt større vægt på kandidatuddannelser kontra bachelor end i en række andre lande, hvor bachelor anses for tilstrækkeligt i flere tilfælde – også af arbejdsgiverne. Den unge sparer tid, og samfundet får udbytte af den unge længere.

Målet for 2020 herhjemme er imidlertid, at 25 procent af hver ungdomsårgang skal tage en længerevarende videregående uddannelse. Målet er sat uden klare indikationer af, at det tjener samfundet bedre end andet.

Færre ledige med mellemlang

Regeringens mål er tilsyneladende også sat uden at skæve til tal fra Danmarks Statistik, der viser, at ledigheden blandt unge med længerevarende uddannelse er højere end blandt dem med mellemlang uddannelse.

Det gælder både for unge mænd og kvinder, men kvinder rammes dog i større grad af ledighed, hvilket også fremgår af de følgende tal fra Danmarks Statistik, som jeg desværre ikke fik plads til i Politiken-indlægget.

Køn, alder og uddannelse

Statistikken går på køn, alder og uddannelse. Den rækker fra 2001-2008, hvor 2008 var præget af det mest overophedede arbejdsmarkedet i årtier.

Tallene for 2009-2011, hvor krisen begyndte og slog igennem, har Danmarks Statistik endnu ikke parat.  (Desværre egner business.dk’s blogplatform sig ikke til indsættelse af tabellet og grafer, så bær over med, at jeg må nøjes med tekst og tal.)

Ledighedsprocent for mænd i aldersklassen fra 30-34 år for længevarende videregående uddannelse (LVU) og mellemlang videregående uddannelse (MLU): LVU-ledighedsprocenten gik fra 3,8 pct. i 2001, topper med 6,9 pct. i 2003, og falder til 2,3 i det overophedede 2008.

Ledighedsprocenten for de mellemlange videregående uddannelser (MLU) gik fra 2,4 pct., topper i 2003 med 3,8 pct, og falder til 1,2 pct. i 2008. Samme i øvrigt som kortere videregående uddannelse, men en bachelor giver også lavere ledighed end LVU.

Højere for kvinder

For kvinder i den tilsvarende gruppe (30-34 år) ligger ledigheden vedr. LVU 2-3 procentpoint højere, mens kvinder med MVU klarer sig lidt bedre, dog stadig dårligere end mænd.

Hvad der spiller ind for kvinders overledighed specificeres ikke, mens data tyder på, at specielt i relation til LVU, har kvinder en større forkærlighed for, hvad der kan kaldes brødløse fag end mænd.

Kvinder dominerer på humaniora, hvor udsigten til at få job er lavere, end hvis man læser samfundsvidenskab eller naturvidenskab/teknik.

Desuden kan fordoblingen af barselsorloven, som blev vedtaget i 2002, gøre det vanskeligere for kvinder at få et job, ikke mindst i vækstsektoren, der jo udgøres af små og mellemstore virksomheder.

Krisens fyringer

Kriseårene? Indledningsvis kostede de især mænd i produktionssektoren job, men gennem de seneste kvartaler, er det især kvinder, der ryger.

Nedskæringer i den offentlige sektor, der jo er kvindernes foretrukne sektor, ses som den typiske forklaring derpå.

Færrest ledige ingeniører

Kigges alene på akademikere, ses den højeste arbejdsløshed hos magistre med 5,2 procent, fulgt af Djøf’erne med 4,0 procent. Ingeniørerne bunder med 2,4 procent. (Data fra Akademikernes Centralorganisation, februar 2012).

I indledningen nævnte jeg lige journalister/kommunikatører. Ifølge Dansk Journalistforbund, der ikke har offentliggjort senere tal end for juli 2011 var den gennemsnitlige ledighed på 4,4 pct., men mon ikke den er på vej op.

Billig arbejdskraft

Overproduktion er til gavn for nogle. Blandt andet de arbejdsgivere, der får ledige ind gratis eller med løntilskud, og hvor presset gør, at lønnen holdes langt nede. Til gavn for de unge er overproduktionen dog på ingen måde.

Dette var den første af en række blogindlæg, hvor jeg tjekker tabuer og mantraer på uddannelsesfronten.

Tjek også om uddannelse:

“Antagelser under angreb: Videnssamfundet” hos Ræson.dk, den 21. marts. Desværre er der ingen direkte link, men gå ind via den seneste “Antagelser under angreb”-historie på forsiden.

Næste artikel: Uddannelsestjek II. Ældede dimittender bedst?

“Hver femte akademiker er overkvalificeret til sit job”, Politiken den 25. marts.

Jeppesen på Radio24syv om en uddannelsesindustri, der ifølge programmet bygger på fup og fiduser. Første time er her, og anden time her.

2 responses to “Uddannelsestjek I: Lange uddannelser bedst?

Comments are closed.