Uddannelsestjek II: Ældede dimittender bedre?

Af Dorte Toft 1

På blot fire årtier er normen for, hvor gammel et menneske er blevet, inden kandidatgraden i hus, skredet med et år. Og det på trods af, at SU-støtten (stipendieordningen) blev indført i 1970.

De fleste unge har nået redebygger-alderen, når de forlader universitetet, og man kan blive helt overrasket, når man ind imellem møder et gammelt menneske, der fortæller, at han eller hun skam var færdige i 24-25 års alderen.

Efter ungdomsoprøret

Videnskabsministeriet har desværre kun tal for kandidatalder tilbage fra 1973, altså efter ungdomsoprøret slog igennem, men af dem fremgår, at dimittend-alder på tværs af alle studieretninger er skredet fra 27 år i 1973 til 28 år i 2010.

2010-tallet repræsenterer tilmed et lille fald (0,2) i forhold til 2009, men kandidatalderen toppede i 2004 på 28,5, altså 1,5 år mere end i 1973.

Skredet betyder, at der er ét år mindre på arbejdsmarkedet i den ene ende af, hvor samfundets øgede investering i uddannelse skal give udbytte.

Humaniora topper

Gennemsnitsalder både i 1973 og 2010 repræsenterer dog store udsving afhængig af studieretning.

Ældst er kandidater fra humaniora. I 1973 var de 28,3 år, da de forlod universitetet for sidste gang. I 2010 var de 29,6 år, altså et skred på 1,3 år.

Humaniora slår desuden rekorden for lange studier i hele perioden. Rekorden faldt i 1992 og var på 31,2 år, altså næsten tre år længere end i 1973.

Længere normeret

Næstældste kandidater er dem fra sundhedsvidenskabelig retning, men deres uddannelse bryder også normen på de 5 år.

Dyrlægestudiet er normeret til 5,5 år, og lægestudiet til 6 år. De sundhedsvidenskabelige kandidater er gennemsnitligt færdige i en alder af 28,1. Det er halvandet år tidligere en de humaniora-studerende trods den længere studietid.

Naturvidenskabsstuderende er færdige som 28-årige, og samfundsvidenskabelige kandidater er gennemsnitligt 27,7 år.

Ingeniører yngst

Ingeniørerne har altid været de yngste kandidater, når de er færdige. Fra en gennemsnitlig alder på 25,7 til i 2010 til 26,2. Det er altså 1,8 år yngre end den gennemsnitlige kandidatalder på tværs af alle retninger.

Ingeniører er i øvrigt også dem med højest erhvervsfrekvens, altså mindst ledighed, bortset fra læger.

Normskred

Der er også sket et normskred i perioden. Den normale studietid lyder ifølge Videnskabsministeriet som følger: “Hovedreglen er, at alle danske universitetsuddannelser er opbygget efter den såkaldte 3+2 model; dvs. i alt fem år med 180 ECTS bachelor og 120 ECTS kandidat. 60 ECTS = et fuldstidsårsværk. Enkelte undtagelser er bl.a. dyrlæge og medicin, hvor kandidatuddannelserne er hhv. 2,5 år (150 ECTS) og 3 år (180 ECTS)”

SU gives imidlertid i dag for normeret studietid + 1 år.

Der kan være mange årsager til normskredet, herunder en langt bredere rekruttering til de længerevarende uddannelser end for 4-5 årtier siden og ligeså styrkelsen af det sociale sikkerhedsnet i samme periode.

Ældre inden start

At alderen skrider er der også mange forklaringer på. Efterskole er blevet populær og sabbatår, så de unge er ældre, inden de sætter deres ben på universiteterne.

Det spiller imidlertid også ind, at omkring 30 procent af de studerende fortryder deres indledende valg af studieretning og skifter til andet undervejs.

Den enkelte kontra samfundet

Set fra kandidatens egne øjne kan udviklingen virke ret så normal. Men set med samfundsøjne er det gået den gale vej, og her tæller ikke blot de færre år på arbejdsmarkedet og de øgede udgifter til uddannelse og uddannelsesstøtte.

Risikovilje falder

Problemet er også som tidligere nævnt, at kandidaterne typisk er tæt på redebygger-alderen, når de omsider er færdige. Det er på tide at stifte familie, også fordi kvinderne rammes af det “biologiske ur”, og så falder risikoviljen – for begge køn.

Husker jeg rigtigt, så er den ikke høj i forvejen. Der var på et tidspunkt en undersøgelse blandt universitetsstuderende, og en skræmmende høj andel af dem havde kun lønmodtager-drømme.

Iværksætterlysten blandt dem lå i bund, så hvem bygger fremtidens vækstvirksomheder?

Iværksætterlysten blandt kandidater skulle dog være i bedring, men vist først og fremmest forårsaget af den høje arbejdsløshed blandt dimittender.

Resumé

I Uddannelsestjek I stillede jeg spørgsmålstegn ved, om det tjener landet, at endnu flere tager en længerevarende videregående uddannelse (LVU).

Og i ovenstående tjek, nr. II, stilles spørgsmålstegn ved, om LVU’ernes højere alder er en styrkelse eller det modsatte.

I en artikel i Politiken (print, ej på nettet) i går belyste jeg risikoen for ledighed ud fra uddannelsesretningen. Humaniora er år efter år karakteriseret af den højeste ledighed. Humaniora tiltrækker allerflest studerende, og har altså udløst flest taxameterkroner til universiteterne.

Hvorfor er der egentlig så lidt lyst til at debattere disse ting? Er flertallet af meningsdannere måske lidt for syltet ind i problemstillingerne?

1 kommentar RSS

  1. Af » ”Something rotten” i det danske syn på uddannelse viser rapport - Bizzen – IT & Business

    -

    […] denne blog. Senest under overskriften “Uddannelsestjek I: Lange uddannelser bedst?” og “Uddannelsestjek II: Ældede dimittender bedst?”. Interessen blev især vækket af et par års arbejde med projektet “Nærmest lykkelig i […]

Kommentarer er lukket.