Om:
- For dårlige netforbindelser til telemedicin/genoptræning
- Hvem der skal betale for netforbindelsen
- Forsøg, der aldrig ender med drift
- Forsøg, der har mest med PR at gøre
- Indbyrdes kampe mellem offentlige vækst/innovationscentre
Midt i alle de politiske skåltalerne om, hvor meget bedre det bliver for borgere og økonomi med velfærdsteknologi, lige en række sure realiteter, startende med bredbåndsproblemer.
“Leverandøren af det mobile 3G-bredbånd sagde, at det sagtens kunne klare videosignalerne via en dongle, men det gik slet ikke.” Sådan lød det for nylig på konferencen Viden, Velfærd, Vækst 2012.
Emnet var assistance til ældre i eget hjem, såsom til genoptræning og sårbehandling, og blandt andet via 2-vejs videokontakt. Bag arrangementet stod projektet Lev Vel, hvis grundkapital kommer fra Forsknings- og Innovationsstyrelsen, men hvor private aktører og fonde spæder til.
Potentiale på 18.000 ældre
Ifølge it-selskabet KMD, der er blandt aktørerne på området, får 180.000 ældre omsorgshjælp hjemme, og 10 procent af besøgende vil kunne erstattes med fjernassistance.
KMDs eget bud hedder Online Omsorg, som kører på forsøgsbasis. En demo vedrørte blandt andet hjælp til træning/genoptræning i eget hjem. Den ældre vejledes via en instruktør på skærmen, og instruktøren holder også “øje” med den ældre. Instruktøren kan holde øje med et helt hold samtidig, og holdets medlemmer vil også kunne kontakte hinanden indbyrdes.
Frustration blandt medarbejderne
Vi hørte, at de ældre var meget positive, men fra salen kunne man høre et frustreret udbrud fra en medarbejder i en af de deltagende kommuner. Frustrationen gjaldt utilfredsstillende netforbindelser og andre tekniske problemer, og problemerne fik medarbejderne til at miste gnisten.
Der er tale om et generelt problem, ikke et specifikt KMD-problem. Det er også en kendt sag, at båndbredden på det mobile net er såre problematisk. “Motorvejen” deles af mange, og der er for få master. Lige så kendt er det, at der er steder i Danmark, hvor bredbånd via fastnet (kobberet) rækker som en skrædder i helvede. Efter sigende så dårligt, at TDC har været nødt til at give stor rabat, hvor det er allerværst.
Telemedicinens fordele
Telemedicin, som er den gængse betegnelse i relation til sygdomsbehandling, rækker fra hjælp til sårbehandling af diabetes 2-patienten, til f.eks. den såkaldte KOL-kuffert, som blandt andet i Region Syddanmark gives til kronisk lungesyge og med gode resultater. Kufferten rummer medicinsk måleudstyr samt udstyr til videokontakt med sygehuset.
Der er på papiret meget store fordele at hente ved brug af velfærdsteknologi. Det sparer for eksempel hjemmesygeplejersker/hjemmehjælpere for mange kilometer på vejene, ligesom det sparer ældre for timer på vejen, ventetid på hospital og genindlæggelser med deraf følgende risiko for infektioner. At have lægen “lige ved hånden” giver desuden fordele.
Kortlægning nødvendig
Men en nøje kortlægning af, hvor båndbredden er god nok til at klare to-vejs videokommunikationen er nødvendig, hvis man skal slippe for ærgrelser og frustrationer.
Der er ingen grund til at sætte udstyr op, hvis den ældre kun kan nås via en elendig forbindelse, og selv midt i tæt beboede områder kan der være huller.
Godt nok er den hurtigere 4G-mobilteknologi så småt på vej frem, men den skulle vist først være på plads ultimo 2013. Og selvfølgelig vil der være huller i 4G-dækningen også.
Hvem skal betale netforbindelsen?
Der er så andre faktorer, som også bør huskes midt i skåltalerne, og ikke mindst “Hvem skal nu betale?”.
Skal den ældre pålægges udgiften til den kraftige netforbindelse, ligesom de nu kan pålægges selv at betale for en robotstøvsuger? Eller skal kommunen/regionen, fordi de har udsigt til at spare penge? Det spørgsmål er endnu ikke afklaret.
Modstand mod “not invented here”
Og så er der andre problemer, som plager det offentlige, når det gælder teknologianvendelse på velfærdsfronten (og andre).
- Alt for mange steder standser det ved forsøg – går altså aldrig i drift
- Forsøgene er tit for ambitiøse, også fordi det skaffer PR til politikere og PR og penge til forskere
- Det vellykkede forsøg hindres ofte i at sprede sig, fordi alt for mange kommuner og regioner “vil selv” via egne innovationscentre/vækstcentre eller hvad de ellers hedder.
- Der er eksempler på, at disse centre bekæmper hinanden.
Rådmand Jane Jegind (V) fra Odense var inde en del af disse problematikker i sit oplæg på konferencen forleden. Hun undrede sig blandt andet over, at KOL-kufferten til de kronisk syge lungepatienter ikke blev brugt over hele landet. Resultaterne burde tilsige det. Men der er altså lokale interesser, der tæller mere end patienternes helbred.
Jane Jeginds ligefremhed var et forfriskende break fra skåltalerne. Men hvorfor er hun en undtagelse, ikke reglen?
PS: Jeg deltog på konferencen som havkatten i hyttefadet. Indlægget tog blandt andet udgangspunkt i tre tidligere Bizzen-indlæg: “Velfærdsteknologi – Næste danske boble?” , “EU-duksen Danmark dødsensfarlig for sig selv. Knækker Vækst og Innovation” og “Iværksætteri: Statslig strategi for de svageste”.
6. maj 2012 kl. 16:10
Der er ingen tvivl om at moderne teknologi kan gøre meget for borgerne og ikke mindst folk der modtager behandling for kroniske lidelser. I Danmark findes der virksomheder som gerne vil ind på dette marked men det store spørgsmål er om de erfaringer de kan få i et lille land som Danmark hvor der er relativt kort til både lægehjælp og moderne sygehuse.
Rundt om i verden er der mange store aktører på det marked som arbejder i lande hvor der er meget stor afstande og hvor der er markant mere fokus på dette område.
I Norge har man oprettet et center for national telemedicin: http://www.telemed.no og rundt om i verden er der tilsvarende tiltag. Rent faktisk er der de næste tre dage en stor konference omkring dette emne her i København under titlen e-Helth Week:
http://ec.europa.eu/information_society/activities/health/index_en.htm – der er der fokus på mange af disse ting og eksempler på hvad der sker på dette område.
En stor del af dem der agere på det marked arbejder i lande hvor båndbreden er langt mindre end den er i Danmark og de optimere deres løsninger til meget små båndbreder – det gør en aktør som Skype også der kan afvikles på en relativ lav båndbrede. Når jeg deltager på konferencer rundt om i verden så er det sjældent båndbrederne man taler om med mindre vi taler om lande hvor der kun er adgang til ekstrem lav båndbrede.
Der er mange holdninger til hvilken båndbreder danskerne kan få. Jeg syntes at der er vigtigt at forholde sig til fakta der er at båndbreden i Danmark vokser hurtigere end kundernes efterspørgelse. Rent faktisk så har 74% af danskerne i dag adgang til LTE ”4G” og kapaciteten på det og andre områder vokser hver dag. Det er sådan at telebranchen hvert år investere over 8 milliarder i infrastruktur, det er mere en Staten og kommunerne investere i veje og broer og det er mere end Staten og Regionerne investere i Hospitaler og jernbaner. Alene i mobilinfrastruktur bliver der årligt investeret over 2,5 milliarder kroner hvert år.
7. maj 2012 kl. 12:58
@John Strand. Det var IKKE en leverandør, der klagede over båndbredden. Men tak fordi du giver lidt information om dækning og båndbredde, og Danmark er jo generelt set godt dækket. Alt det ved vi.
Det handler imidlertid IKKE om generelt set, det jeg skriver om. Det handler om, at der visse steder er alvorlige problemer ikke mindst med upload og f.eks. ved sårdiagnosticering duer det ikke med et groft pixeleret image.
OBS: jeg nøjedes med at lægge din seneste kommentar på – de var jo ret enslydende, men savnes der noget, så skriv blog igen. Dine kommentarer ende i “til godkendelse” idet, der var mere end 1 link i. Det er jo en almindelig forholdsregel mod spam.
7. maj 2012 kl. 17:40
Hej Dorte
Kan se at debat systemet har svært ved at eksponere kommentarerne.
Når man taler om den slags løsninger så bør man måske se på kvaliteten af de IT løsninger som nogle udvikler, det er nemt at give upload hastigheden skylden – kan se at Skype virker begge veje på lav båndbrede så måske skulle man se på kvaliteten af løsningerne og hvad der findes af tilsvarende løsninger rundt om i verden hvis Danskerne ikke er dygtige nok.
Når det er sagt så er det største problem på dette område ikke båndbrede men at der findes to EU direktiver – et for teleløsninger og et for apparater til medicinsk brug.
Det betyder at hvis man skal lave et apperat der kan bruge eks. mobilnettet til at sende information så skal det leve op til begge EU direktiver der desvære ikke er forenelige.
På toppen af det så er det sådan at de to dele af EU ike taler sammen som FDA og FCC har fundet ud af at gøre det i USA.
Før man får løst de ting så bliver det svært at få gang i det marked som en del sundhedsfolk desværre også modarbejdere.
Kunne skrive om dette i dage vis – fakta er at der sker meget på dette område og der er mange udfordringer som man kan høre om på de to konferencer / arangementer der er i CPH i denne uge.
Hilsen
John Strand
8. maj 2012 kl. 11:37
@John Strand. Du fremhæver igen Skype for kvalitet, men er det ikke et glansbillede af virkeligheden? En ting er Skype virker, en anden er at Skype skifter kvaliteten alt efter linjens kvalitet.
Der er altså tale om endnu en generalisering fra din side. En, der tilmed heller ikke tager højde for, at mens de Skypevante måske er overbærende med den skiftende kvalitet og eventuelle udfald, så virker den ikke fremmende på den tillid, der skal være i kommunikationen mellem ældre og hjælperen. Og som nævnt vil der i visse tilfælde være behov for høj billedkvalitet også af hensyn til patientsikkerhederheden.
Som én, der selv (når jeg er i fritidshuset) sidder på alleryderste kant at et svagt net, så kan jeg ikke unde andre at skulle slås med billedoverførsel og videosignaler. Det er situationen ikke til.
Men tak for den ekstra oplysning om de to EU-direktiver, hvis indbyrdes inkompatibilitet også kan spænde ben for udviklingen.
8. maj 2012 kl. 12:01
Hej Dorte
Når jeg nævner Skype så er det ikke for at anvise en løsning men for at fortælle at der findes mange løsninger der kan fungere med lav båndbrede.
I en lang række af de lande som kommer til at drive markedet (store lande med mange folk og lange afstande) for telemedicin løsninger har man adgang til båndbreder der er meget lavere end dem vi har i Danmark.
Det er fint at vi har danske leverandører som forsøger sig på dette marked – måske skulle man se på hvordan man løser diisse udfordringer i andre lande hvor der er mange forskellige leverandører der laver identiske løsninger – det kunne godt være at der var noge der ved mere om sundhedsløsninger end KMD.
Når det er sagt så vokser den båndbrede danskerene har adgang til hver dag – og telebranchen investere over 8 milliarder kroner om året (det svare til den løn 30.000 sygeplejesker får eller som de koster at bygge to supersygehuse om året)
Båndbreden er et marginalt problem når det kommer til sundhedsløsninger og det kan man høre en masse om på den konference der er København i disse dage.
Hilsen
JOhn Strand
10. maj 2012 kl. 15:11
Her er en aktuel målinger af udviklingen i bredbåndshastighed, og det tyder ikke godt for Danmarks konkurrenceevne.
http://www.comon.dk/art/216748/danmark-falder-bagud-paa-bredbaand#new_post
Fra artiklen: Målt i gennemsnitlig hastighed er Danmark blot nr. 9 i Europa med 5,7 Mbit/s. På verdensplan ligger Danmark på en 14. plads.
Når det gælder “peak-hastigheder” er Danmark blot nr. 16 i Europa med et gennemsnit på 18,7 Mbit/s. Der er tale om et fald på 7,6 pct. i den danske peak-hastighed i løbet af blot ét kvartal, og dermed er faldet større i Danmark end i noget andet europæisk land.
10. maj 2012 kl. 15:31
Der er en række forhold der gør at man ikke kan benytte radiobårne signaler til kritisk brug:
–
Det er et delt medie, dvs. man kan aldrig være sikker på den til rådighed værende hastighed og kvalitet.
Kvaliteten kan være meget svingende, og meget kortbølgede signaler er utroligt følsomme over for placering, hvor signalet kan ændre karakter bare ved at flytte sig nogle få centimeter – der er uacceptabelt for datatransmission.
Jern/beton kan kvæle signalet totalt
Latency (forsinkelse) er uforudsigelig og kan svinge meget – det kan man til nød leve med når der er tale om telefoni eller simpel mail- og browsingbrug, men for interaktive data og især video er det ikke foreneligt.
Hastighed op og ned er forskellige, og det nytter ikke naivt at fokusere på download hastighed, for i en moderne verden vil indholdet genereres både hos udbyder og klient, hvilket forhindres af den dårlige upload hastighed.
–
Hvis vi skal bringe Danmark op på et højere niveau, så er det tvingende nødvendigt at fibernettet bliver udbredt, både så forbrugerne kan få de høje hastigheder, men så sandelig også så virksomhederne kan få mulighed for at genere indhold, uden det koster et fuldstændig grotesk beløb (som i øvrigt går til at generere overskud hos udenlandske kapitalfonde).
Og kun hvis vi kan få styr på infrastrukturen, så den kan leve op til det man egentlig burde forvente i det 21′ århundrede, vil det være muligt at udbrede telepresence/telemedicin/videokonferencer mv, så det bliver brugbart, og ikke bare en kilde til frustration – det mest tragiske er at teknologien har været klar i mange år, men infrastrukturen halter sørgeligt bagefter.
Fibernettet vil også være en af de muligheder vi har for at stoppe den kedelige udvikling i udkantsdanmark, bla. da det så vil være muligt at holde ordentlige videokonferencer – ting der har været talt om i mange år, men som reelt har været bremset totalt af bagstræberiske teleselskaber.
Og det er os alle sammen der skal være med til at løfte denne investering, som vi skal huske på har en meget lang levetid – hvis fortidens politikere havde være lige så snævertsynede og kun havde fokuseret på kortsigtet afkast som teleselskaberne, så ville vi stadig køre rundt i oksekærrer, og der ville ikke være nogen infrastruktur, what-so-ever, her i landet.
Desværre bliver disse debatter gentagne gange afsporet af uudannede individer, uden tekniske indsigt, og uden samfundsmæssig empati, som bliver ved med at gentage deres anprisninger af udenlandsk ejede mono og duopoler der ingen interesse har i at investere i fremtiden og samfundet, men som udelukkende fokuserer på kortsigtet maksimering af aktionærenes formuer.