Gider jeg? Sådan var min umiddelbare reaktion, da en ny bog, “Myter om magten”, dumpede ind fra Gyldendal Business midt i sommerferien. Den er skrevet af erhvervskvinder; nogle i magtfulde positioner, nogle der havde forladt toppen. Et hurtigt kig… gjorde bogen til nattelæsning. Jeg gad. Fordi den var vedkommende.
Bogen burde læses både af mænd og kvinder, fordi den retter lyskeglen mod mange af de mekanismer, der ubevidst og bevidst udøves, af begge køn. Mekanismer, som gør det bonede gulv glattere for kvinder end for mænd. Mekanismer, som er med til, at mange højtplacerede kvinder, erhvervslivet meget nødig vil sige farvel til, alligevel skrider.
Kloge mænd i toppen
Det er dog ikke interviewene med kendte erhvervsfolk som Alfred Josefsen (fhv. Irma-topchef), Peter Engberg Jensen (Nykreditboss), Legos adm. dir. Jørgen Vig Knudstorp eller Novozymes Steen Riisgaard, der gør størst indtryk eller overrasker mig mest. De står bestemt for mange interessante udtalelser, men også mange, vi har hørt før, såsom om det hensigtsmæssige i diversitet, og om vanskelighederne ved at få det til at ske.
Men for mig, der selv har godt 10 års ledererfaring, var det stemmerne fra kvinderne, der overraskede. Ikke indholdet af, hvad de fortalte, men at de fortalte det. Det er langt fra comme il faut at komme med konkrete eksempler fra det virkelige liv på de benspænd, der gør, at en kvinde ikke har helt samme vilkår som en mand. Benspænd, som mænd udøver.
Men den handler også om de benspænd, som kvinder selv sørger for. Manglende mod. Beskenhed i relation til egne præstationer etc. Kendte stærke kvinder som politikeren Ritt Bjerregaard og chefredaktør Lisbeth Knudsen berører det emne foruden omverdenens forudfattede holdninger. Stærke kvinder vækker stærke følelser.
Uddannelsesvalg
Jeg kendte ingen af de kvinder, der har forfattet bogen, men mødte et par af dem, da jeg selv blev interviewet. Årsagen var især mit tidligere projekt om, hvor danske kvinder i ekstrem grad vender ryggen til de “hårde fag” såsom ingeniørfaget. Det er jo en af de store fødelinjer, når man ser på, hvem der når toppen.
Ifølge bogen, så spiller kvinders valg af uddannelse og lederområde, dog ikke så stor en rolle, som ellers er den gængse opfattelse, og som jeg deler.
Kanindræberkurset
Som interviewet er jeg nok en inhabil “anmelder”, om end jeg kun figurerer i få linjer på bogens sider – og ikke så underligt. Jeg var som leder ikke i den liga, de andre er. Men erfaringerne. Dem genkender jeg fra min tid som informationschef i to virksomheder.
Erfaringer får mig til at tænke på teambuilding. Det kanindræberagtige kursus, der skulle give sammenhold, og som fik de få deltagende kvinder vil at virke endnu mere udenfor. Og nok er kanindræberkurserne for længst out, men af bogen ser man, at ekskluderende deltag ikke er gået af mode.
Sekretærrollen
Jeg kommer også til at tænke på direktøren, som havde så svært ved at tage kvinder alvorligt som andet end sekretærer, at det blev brandslukning, da en økonomisk og imagemæssig skandale pludselig skulle håndteres, i stedet for en styret damage control.
Jeg tænker på balancegangen, når man mødes efter konferencedagen over en god middag med avec og avec. Og jeg tænker på det helt forskellige mønster omkring direktions- og bestyrelsesbordet, når noget ytres af henholdsvis mænd og kvinder.
Men jeg tænker også på meget andet, herunder hvor fedt det var, når man har så meget magt, at man har muligheder for på egne præmisser at realisere det, man brænder for.
Elendig chef
At jeg trådte ned af karrierestigen har dog en helt anden forklaring, end dem, jeg finder i bogen. Jeg erkendte mange år for sent, at jeg simpelthen var en pest som chef.
Produkterne mine medarbejdere og jeg skabte, og projekterne vi kørte, kunne der ikke sættes en finger på (som en administrerende direktør en gang sagde til mig, da han klagede over mine sociale egenskaber:-) Jeg krævede imidlertid for meget af mine medarbejdere – på en forkert måde.
Mine Rip, Rap og Rup-ansættelser
Den ene af de to ting, der fra min side er med i bogen “Myter om Magten”, handler dog om noget helt andet. Om Rip, Rap og Rup-ansættelser. Om at de to fejlansættelser, jeg selv fik gjort, hørte til i den klasse. Jeg ansatte et par kvinder, der mindede om mig selv umiddelbart. Jeg faldt for deres gå på mod, men var blind for, hvad der lå under den positive extroverthed.
Så hvorfor mænd har så meget imod at høre om Rip, Rap, Rup-ansættelser af eget køn, ved jeg sgutte. Det er så menneskeligt, at alle alarmer bør gå i rødt, når der bare er “god kemi” fra starten. Den kan være sand, men det er også blålysenes og svindlernes vej ind. Desuden er der en klar styrke i at meninger brydes. I forskellighed.
Børnenes rolle
Til slut. En meget stor del af bogen er jeg personligt fremmed for, da jeg tidligt fravalgte at få børn. Men ifølge bogen spiller børnene en hovedrolle for, hvorfor mange kvinder selv ikke ønsker at “gå hele vejen”. Hvorfor der er så få kvinder i direktioner (andet end på kvinderreservater som HR og CSR), og hvorfor der er endnu færre på bestyrelsesniveau.
Først sættes kvinder tilbage i karriereforløbet grundet barslerne, og nogle skifter helt interessefokus. Senere er der “regnestykket”. Hvad det koster for børnene og for kvinderne selv, når de er på de høje trin på karrierestigen. Ikke alt handler om at tilkøbe sig hjælp eller få en au pair.
Spillereglerne
En forudsætning for at gøre det regnestykke mere positivt for erhvervslivet, er ifølge bogen, at der ændres på nogle af de spilleregler, som har været gældende fra tidsalderen, hvor karrierer alene var “noget for mænd”. Hvis man altså er af den holdning, at store talenter er vigtige for virksomheden chancer – uanset køn.
Personligt vil jeg dog påpege, at business er en hård global branche, så at tro, at work-life balance kan honoreres i den grad, mange danske kvinder ønsker det, er ikke helt realistisk, omend noget sagtens kan ændres.
En spøjs ting er i øvrigt med, nemlig den med at chefen, der dyrker f.eks. marathonløb, får så meget mere status erhvervsmæssigt, end chefen, der håndterer tre unger og får hverdagen til at hænge sammen for familien. Det er da også en pragtpræstation.
Sværeste lederposition
Endelig påpeger bogen også det sære i, at så overmåde mange kvinder lader sig nøjes med mellemlederrollen, der på mange måder er mere presset og mindre fri end pladsen i toppen.
“Myten om magten” er den anden nyere bog om kvinder og karriere, som jeg kan anbefale, både til de mænd og kvinder, der er på vej op i erhvervslivet, og til de mænd og kvinder, der kloger sig på erhvervslivet, uden for alvor at have været der. Den første, som er mere hard core, er “Kvinder. Kend din karriere” af headhunteren Inge Berneke.
Myter om Magten
Om kvinder i topledelse
Af Rikke Christensen, Mette Boysen, Line Ramm Sandberg, Janne Moltke-Leth, Christina Burgwald, Karen Wibling Solgaard, Kirsten Harting, Sille Stener og Nanna-Louise W. Linde.
Gyldendal Business
168 sider, kr. 300
27. juni 2012 kl. 09:43
Unægteligt interessant læsning. Jeg bed især mærke i det med visse situationer ift møder: jeg oplever ofte en forskel i hvorledes der lyttes til hhv mænd og kvinder, samt hvordan der handles ud fra de respektive indspark til en diskussion. Når det er sagt, vil jeg vove at påstå, at kvinder er kvinder værst mestendels. Alt det usagte mellem kvinder, fremfor blot at kalde en spade for en spade- netop det finder jeg befriende hos mine mandlige kolleger: der er ikke noget fnidder. Lige bortset fra de uundgåelige politiske spil for at kunne kravle højere op ad karrierestigen. Det er de spil der er grunden til at jeg undgår en lederstilling (tilbuddet har været der tit og også ofte).
Men det skyldes også at jeg har små børn. Du refererer til bogen og nævner at barsel sætter kvinderne tilbage. Heri er jeg fuldstændig enig. En barsel kan være degraderende ift indflydelse på sit arbejde, når man vender tilbage. Og her sætter også et dilemma ind for mit vedkommende. Nemlig at jeg ikke vil ‘spise’ mine børn af med en au pair – jeg vil være sammen med dem og ikke agere det gode forbillede som den stærke karrierekvinde for mine døtre, blot for at de som voksne kvinder en dag, skal føle sig inspireret til at gøre ligeså. Dermed ikke sagt, at jeg ikke vil gøre karriere, men karriere forstået på den måde, at det ikke skal være uløseligt sammenflettet med en kronisk dårlig samvittighed overfor mine børn!
Slutteligt vil jeg også sige, at jeg synes at kvinder har en særlig styrke: nemlig at de som ledere formår at holde hovedet koldt, men hjertet varmt – OG lade dette komme til udtryk. Vi skal ikke spejle os i mændenes opskrift, men finde vores eget fundament og afsæt for hvordan vi vil lede og gøre karriere. Ligestilling handler for mig om at mænd skal have lov til at være mænd – og kvinder lov til at være kvinder. Med respekt for sig selv og hinandens forskelligheder.
27. juni 2012 kl. 12:14
Ja, det er underligt hvorfor der ikke er flere kvinder på topposterne. Gad vide hvad det mon skyldes… Det må være de onde mænd, som er på spil igen.
Forresten så vurderer man at der vil mangle 50-100.000 læger i USA i 2020.
Dette skyldes at der kommer flere og flere kvindelige læger, men at de arbejder 20-25% mindre end de mandlige.
http://www.businessweek.com/magazine/content/08_17/b4081104183847.htm
28. juni 2012 kl. 16:03
@Noa S. Venligst læs blogindlægget igen. Der står intet om “onde mænd”. At der er så få kvinder på toppen har årsager i begge køns opførsel.
30. juni 2012 kl. 16:43
Magt har altid haft menneskets interesse. Magten bliver og blev til alle tider misbrugt og anvendt til selviske formål. Men magtens ’ansigt’ skifter, men ikke dens metoder.
Den magt, som nu vækkes i mennesket – især i nødens time – tror jeg, er viljen til at samarbejde med de kræfter, der prøver at skabe større retfærdighed, genoprette orden på jorden og gøre en ende på denne cyklus af aggressiv ondskab og misbrug, som vi oplever den i dag.
Det koster ’hjerteblod’ at håndtere magt med visdom. Rene, uselviske motiver, målbevidsthed og intelligent handling, er den sande fremgangsmåde for magt og til at styrke og manifestere en mere retfærdig verden.
Dog er rene, uselviske motiver, som dybest set ligger til grund for alt kreativt skabende arbejde, meget sjældne. Men hvor disse findes, vil styrken og fremgang efterhånden øges, på trods af løgn, svindel, korruption og uvidenhedens og de mørke kræfters tilsyneladende uovervindelige overmagt og hærgen i verden.
Ved en, igennem mange generationer, kun meget langsommelig fremadskridende, globale bevidsthedsudvikling, er det uundgåeligt, at der opstår mange hindringer, misforståelser og misbrug af magtens egentlige formål, som er en manifestation af altruistisk kærlighed og visdom på jorden. –
De mere veluddannede og personer af høj rang i høje embeder er her ingen undtagelse. Vi oplever, at såkaldte ‘ansvarlige’ politiker og embedsmænd træffer beslutninger, bevidst og ubevidst, der er til ulykke for mange mennesker, endogså for et helt folk, og som vidner om et afsindigt mønster af magtbegær, korruption, stupiditet, dumhed, mangel på moral og anstændighed.
At bruge magten rigtig, dvs. til gavn for menneskeheden, er en af livets vigtigste og vanskeligste lektier. Der må tages ansvar og stilles krav, fx. mod til at overskride egne begrænsninger og bevidst at arbejde på den lavere personligheds forvandlingsproces (karakterudvikling).
Bag begær om magt, skjuler sig, som bekendt, et bredfacetteret spektrum af begær. Begær efter rigdom, berømmelse, spirituelt begær, seksuelt begær, begær efter kontrol, efter at være perfekt m.m. Området er grænseløst.
Menneskehedens grundlæggende problem er mangel på uddannelse. Folkeslagene, der ikke har fået tilstrækkelig information og viden, holdes bevidst i uvidenhed.
Den nye tid vil føre menneskeheden frem til en dybere forståelse bl.a. af de love, som som alt i universet er gennemstrømmet af. Formålet er, at mennesket gradvis skal lære at manifestere disse love i kærlighedens tjeneste, til gavn, ikke kun for sig selv, men også for menneskeheden.
The problem of power is how to achieve its responsible use rather than its irresponsible and indulgent use – of how to get men of power to live for the public rather than off the public. – (Robert F. Kennedy, US Democratic politician – 1925 – 1968)