Prinsessernes glade valg af uddannelse

”Kald da endelig din datter for “prinsesse” konstant. Hun bliver bare pænt skuffet over sin faktiske karriere, når hun bliver voksen.”

Sådan lød en skæv Twitter-besked for nylig fra entertaineren Lasse Rimmer, men få dage senere kom tallene for, hvilke uddannelse dette års ”prinsesser” har fortrukket.

Jovist, der er fortsat udsigt til karrieremæssige skuffelser.

Strøm mod humaniora

Kvinderne er igen strømmet til fag med stor arbejdsløshed. De udgør således hele 66 procent af dem, der begynder på Humaniora, der er allerværst ramt af arbejdsløshed af alle længerevarende retninger. Det er som krisen ikke har sat et spor overhovedet hos kvinderne. Tilbage i 2007 udgjorde de 65 pct. af de Humaniora-studerende. Det viser tal fra Den koordinerede uddannelse.

Kvinderne strømmer også igen til professioner med de lave kvindelønninger, såsom sygeplejerske, pædagog og lærer, og tak for det, når nu mændene knap gider disse vigtige fag, omend det lysner lidt.

Skrump i det offentlige

Endelig satser kvinderne også fortsat på tidligere så sikre fag, som f.eks. jura, men også det fag lider under, at den offentlige sektor ikke længere udvides konstant, men tværtimod indskrænkes. Det kommer til at ramme kvinder hårdt.

Men kvinderne er bestemt ikke ene om at søge til brødløse fag. Det er vist en af de danske spidskompetencer.

Forældrenes rolle

Hvor er forældrene i hele dette billede. Man skulle tro, at de mørke skyer for Danmark gjorde, at forældrene vendte tilbage til, hvad forældre indskærpede over for deres børn i gamle dage.

Den gang hed det ”Sørg for, at du kan forsørge din familie”. Det var godt nok især rådet til familiens drenge, mens pigerne skulle kunne tiltrække en mand – et solidt skaffedyr.

Mon nutidens forældre rent ubevidst stadig satser på den løsning for deres små prinsesser, siden de anbefaler blot at vælge uddannelse med hjertet?

Det frie valg

Dette blogindlæg vil sandsynligvis blive mødt af den klassiske indvending, hver gang emnet om det ekstremt kønsopdelte danske uddannelses- og arbejdsmarked bringes frem. ”Det er jo kvindernes natur at vælge omsorgsjob og deltid. Det er deres frie valg, og det skal vi ikke blande os i”.

Det er fristende at nikke samtykkende. Med mindre man altså ser detaljerne i det store billede, og det gælder lige fra den danske produktivitet, til erhvervslivets mangel på hårde kompetencer, til skilsmisseprocenter og pensioner. Den med “kvindernes natur” er der jo også gået visse skår i over tid.

Men lad mig tage ministerbriller på en lille stund, altså blæse små fremskridt i uddannelsesvalg inden for naturvidenskab og teknologi op til store tendenser.

Hybridfag – en chance?

Det er godt at se kvinderne gå i gang med hybridfag, hvor det ”hårde” kombineres med, hvad kvinder typisk tænder på.

Tag civilingeniørstudierne. På DTUs Sundhed & Produktion udgør kvinderne 74 procent, på Miljøteknologi er det 50/50 kønsfordeling og på Design & Innovation er der 45 procent kvinder. På Syddansk Universitet udgør kvinderne næsten 60 pct. inden for velfærdsteknologi.

Det store spørgsmål er så, om ”aftagerne” er interesseret nok i disse hybrid-udddannelser. Om kvinderne kommer ud og bliver en god med- og modspiller til de civilingeniører, der er smallere i fokus og derfor kan deres kram helt i dybden. Om der lyttes nok til kvinderne fra de ej-tekniske fagområder, der har behov for bedre techstøtte.

Lidt frem for datalogien

Men. Et kig på datalogien giver også håb. Efter dyk ned til en kvindeandel på 4-7 procent (fra 25 procent i 70’erne), kan Københavns Universitet bryste sig med hele 9 procent (15 kvinder), mens Aalborg Universitet byder på godt 8 pct., og Aarhus Universitet må nøjes med omkring 7 pct. (11 kvinder).

Nu er datalogien i Danmark også ret teoretisk, men der udbydes desuden mere generelle længevarende uddannelser i softwareudvikling. På IT-Universitets softwarelinje udgør kvindere 3 pct, (2 kvinder), på civilingeniøruddannelse på Aalborg knapt 7 pct., mens softwareteknologi på DTU trækker 6 pct. kvinder.

Kvinder og robotter

Bedre end ingenting, og jeg blev immervæk glad, da jeg så at robotteknologi ved SDU i år havde en kvindeandel på 10 pct. (5 kvinder). Sidste år var det 0 pct., og faget bliver vigtigt for fremtiden, omend der er tegn på at Danmark bliver mere bruger end præger af robotter.

Og for nu ikke at glemme mændene, så glæder jeg mig også over, at de i år udgør 43 procent af optaget – en stigning i forhold til optaget sidste år på 1 procentpoint. Da arbejdsmarkedet var overophedet var det knap 40 pct. af mændene, der syntes, at det var værd at tage en uddannelse.

De halte medier

Lad mig også slutte i mine vante pessimistiske toner. Medierne har stadig de unges store uddannelsesmæssige interesse, selv om medierne gisper og skærer ned på den journalistiske stab, der til gengæld skal producere mange gange mere pr. person end for et par årtier siden.

Et billede af medierne kan man også få ved at tage et kig på tallene fra RUC. Her skal man have et gennemsnit på hele 10,4 for at komme ind på den samfundsvidenskabelige basisuddannelse, kombineret med journalistik. Gælder det den humanistiske ”journalistik” er det 10,2, mens der er ledige pladser og intet karakterkrav på journalist-kombinationen med den naturvidenskabelige basisuddannelse.

Hos medierne har naturvidenskab heller ikke højstatus som f.eks. politik og kultur.

Balance på tre ben

Man kan mene, at et livskraftigt samfund uddannelsesmæssigt og holdningsmæssigt skal hvile ligeligt på tre ben – humaniora, samfundsvidenskab og naturvidenskab/teknologi for at holde balancen. Så alt ikke ender i ord på ord og regler på regler. Så der skabes lidt mere.

Herhjemme er to af benene lange, mens det tredje, altså naturvidenskab/teknologi, er en kort stump.

Når medierne er ligeglade med balancen, kan de unge med sindsro også være det. Når politikere i deres handlinger understreger, at al uddannelse er lige meget værd for samfundet, kan de unge også bruge skyklapper.

Eksperter med bias

Uddannelseseksperterne? Well. For en måneds tid siden kunne man igen se en advarsel i medierne til de unge vedrørende ingeniørstudiet. Den kendte melodi lyder sådan: ”I 90’erne fortalte man de unge, at der ville bliver vældig efterspørgsel på ingeniører, men det gik galt. De blev ramt af arbejdsløshed.”

Faktum er følgende: Civilingeniørernes arbejdsløshedsprocent ligger konsekvent under akademikernes med undtagelse af et enkelt år, 1994.

Det er uforklarligt, hvor meget den konstant høje arbejdsløshed blandt f.eks. humaniora nedtones af uddannelseseksperter og medier, mens et enkelt års problem for ingeniører, huskes så levende, som var det i går.

Tidligere om det årlige optag:

Uddannelse: Soberhed savnes om det gratis tag selv bord.

Å tebaws igen. Pigernes andel på “hårde” fag falder

Unge VIL være journalister. Gid de ville være noget nyttigere.

Råd i det danske syn på uddannelsesret

Fupklassificering af studier

Enøjet omsorg fra studievalgets orakel

Kvinder trækker sig fra de hårde fag

24 responses to “Prinsessernes glade valg af uddannelse

  1. Kære Dorte
    Jeg er .træt. af den her automatreaktion mod humaniora. Jeg ville ønske, jeg havde tid eller energi til et ordentligt, langt svar, men det har jeg ikke, for jeg har travlt med at forske og undervise i digitale teknologier på humaniora. Så det bliver tre korte skud:

    1) i en kommentar/kronik i Weekendavisen d 4. april 2012 skriver Lars Kiel Bertelsen, tidl. studieleder på hvad der før AUs fusioner hed Æstetiske Fag, om, hvordan det faktisk ser ud på humaniora, hvis man graver ned i statistikkerne. Det er mit klare indtryk, at det modbeviser dine her ubekræftede påstand om “Humaniora, der er allerværst ramt af arbejdsløshed af alle længerevarende retninger”

    2) angående “hybridfag”, så er det altså ikke kun inden for “de hårde fag” at den slags udvikles. Det sker også i høj grad inden for humaniora. Informationsvidenskab på Aarhus Universitet har nu været på banen i mere end 25 år, og kandidaterne er enormt efterspurgte. Her findes også Digital Design, som jeg selv underviser på, som nu skal i gang med 6. hold, og hvor dem, der er ved at være færdige fra første hold på 35, ser ud til at gå direkte ud i at lave egne firmaer, være ansat i diverse virksomheder allerede inden, de er færdige etc. Kandidater fra Inf, og sikkert også DD, er efterspurgte, netop fordi de forstår at undersøge, hvordan teknologi rent faktisk bliver og med fordel kan anvendes. Det er det, de uddannes i, modsat dem, der uddannes til at skabe den men ikke i at forholde sig til, hvordan den influerer på den kontekst, den skal integreres i.

    3) Ift kønsfordeling har der på Digital Design lige siden første hold været meget tæt på 50/50 fordeling på køn – nogle gange to hunkøn mere, nogle gange to hankøn mere.

    4) giver det i øvrigt mening at tale om Humaniora som en “retning”? For hvis det er, så er fx datalgi, idræt og teoretisk fysik også en del af samme retning, fordi det ligger på samme fakultet. Og de fag minder mildest talt ikke ret meget om hinanden.

    Det ville være SÅ fedt, hvis dit indlæg havde været mindre automatik-reaktion præget og mere præget af at undersøge, hvordan teknisk præget uddannelse faktisk har forandret sig temmelig meget de senere år. Og heldigvis for det.

    mvh
    Lone

  2. Super indlæg der rammer hovedet på sømmet. Jeg er også enig med din bekymring over hybrid-uddannelserne. Det kan godt være, at de lokker kvinderne ind, men behovet er altså for folk med spidskompetencer – vi har allerede rigeligt med folk, der kan lidt af hvert…

    Dit afsluttende spørgsmål er dog ret nemt at besvare: Uddannelseseksperter og medie-folk er jo netop humanister, der – udover en forståelig tendens (der ikke er begrænset til humanister) til at overvurdere egne evner – som regel kommer til kort, så snart det handler om statistiker og fakta.

    Måske vi skulle gøre nogle flere ingeniører til uddannelseskonsulenter (nå nej, ingeniørerne er jo allerede i arbejde :-)

  3. @Lone Kofoed. Tak fordi du tog dig tid til alligevel at give nuancer i billedet af, hvor bred Humaniora egentlig er, og det er godt at høre om de gode beskæftigelsesmuligheder som f.eks. kandidater med Informationsvidenskab og Digital Design har. Jeg ser, at optaget på DD i 2012 er på 44 i år og på IV er det 74.

    Jeg havde selv fornøjelsen af at ansætte en kandidat i informationsvidenskab, en antropolog og en cand.mag. i dansk, da jeg fik skaffet et usability lab til Danmark (KMD). Så det er ikke, fordi jeg mangler erkendelse af, hvor godt det er at få humaniora-kandidater med ind i billedet også på techfronten.

    Men det ændrer ikke ved det samlede billede af Humaniora-arbejdsløsheden, som jeg har fra Akademikernes Centralorganisation.

    Sidst jeg skrev om ledighed for videregående uddannelser skete det på baggrund af, hvad der på det tidspunkt var AC’s seneste større ledighedsstatistik, februar 2012, og dækker perioden 2005-2012. Den er ret illustrativ. Du finder tallene her:

    http://ac.dk/media/114629/ledighed-februar-2012.pdf

    Scroll ned til Ledighed (sæsonkorrigeret) hvor det er tal, ej grafer. Og kig så ud til højre for de tre grupper, Djøf’er, Magistre og Ingeniører. For februar 2010/februar 2011.

    Scroll så ned til side 24, Tabel B – Gennemsnitligt antal ledige i pct. i måneden år for år for årene 2005 – 2012, og tjek procenterne for humaniora-kandidater (antal er på siden før) og sammenlign med øvrige.

    Vil du helt tilbage til 1990 og se udviklingen for akademikere kontra ingeniører, kan du blandt andet tjekke graf nummer 2 i blogindlægget: “Det er en god nyhed, når en ingeniør er arbejdsløs” her:

    http://madsgormlarsen.dk/2011/04/06/det-er-en-god-nyhed-nar-en-ingeni%C3%B8r-er-arbejdsl%C3%B8s/

    Mit fokus er – og har været siden 2008 – på de danske kvinders ekstreme (i international sammenhæng) fravalg af tre klassiske ingeniørdiscipliner (den fjerde, kemien, har kvindernes interesse) samt datalogien.

    Det fokus har jeg ud fra overbevisningen om, at der skal nogen til at lave/opfinde et fundament, for at der også bliver behov for alle de mange, der ønsker at præge det grundlæggende fundament.

    At jeg ikke er ene om at have den opfattelse fremgår blandt andet af bogen “Lykkelig i nørdland”. Her fortæller f.eks. en Danfoss-leder, der selv har en hybrid-uddannelse i ryggen, om, hvordan han har erfaret, hvor helt afgørende de klassiske ingeniører er. Og dem er der mangel på i Danmark, hvilket også præger produktionsvirksomheder/entreprenørvirksomheders beslutninger om at udvide i udlandet (det er ikke kun lavere lønninger, der tæller, men også tilstedeværelsen af klassiske ingeniører).

    Der er desværre ikke nok danske mænd, der vil gå den vej. Og kvinderne glimrer groft sagt ved et næsten totalt fravær.

    Når jeg inden for et lille år har mødt tre kvikke unge kvinder, der alle har scoret tårnhøjt i matematik og fysik, men som ALLE vælger at læse film & medievidenskab, så har jeg følgende reaktion:

    – Ja, det er sikkert et vældig godt studie, for tænk at lære alt om film og medier. Det er jo noget, der interesserer de fleste af os og som alle kan tale med om.

    – Men forbered dig på, at din chance for at bruge din uddannelse til noget, der smager af fugl i den sammenhæng er minimal. Så du skal “omskoles” efter din 5-8 år med andet fokus – hvis du overhovedet kan få job.

    – Og tænk over, at hvis vi skal blive ved med at have et gratis uddannelsessystem og verdens højeste SU, så er de yngre generationer dybt afhængige af, at der er flere som ikke blot har egen lyst på hjerte, men også plads til samfundshensyn i hjertet.

    Lad mig så tilføje, at ingen er ældre, når de dimitterer, end kandidater fra Humaniora. Gennemsnittet er på over 30 år.

    Jamen Danmark skal leve af “kreativitet, innovation og evnen til samarbejde”. Og er humanister ikke vældig ferme til de ting? Tja, hvordan går det egentlig?

    Uden fundamentet (opfindelser/produktion) får vi ingen radikal innovation, kun kosmetisk. Og der er grænser for, hvor mange virksomheder i heldigere lande, der vil betale for få lagt kosmetik på i Danmark.

    Vedr. kronikken i Weekendavisen “Humaniora er en succeshistorie”, som jeg lige købte og læste, er den bestemt interessant og tankevækkende, men også ret PR-præget. Og den ændrer ikke ved min bekymring over uddannelsesvalg og de unges/samfundets fremtid.

  4. Kære Dorte

    Fin uddybning. Tak for den.
    Jeg er desværre ikke vant til at se på ledighedsstatistikker, så jeg kan tage fejl, men tallene er for mig at se ret meget lavere end jeg ville forvente, når man hører at dem med en humanistisk kandidatgrad “uddannes til arbejdsløshed”. Så det er jo godt. Det ser ud til, at det er arkitekterne, der har størst arbejdsløshed, mens fx en civilingeniør i Odense og en humanist i Aalborg har samme ledighedsprocent (4,4%)?

    Du har ret i, at kronikken i WA har et præg af PR. Eller rettere: den er et forsøg på at svare konstruktivt på den retorik, som bliver ved med at sige, at humaniora er ‘ubrugeligt’ som uddannelsesfelt, og at humaniorauddannede render rundt uden arbejde. Og ift fx udmeldingerne fra DI, så er de retoriske greb og ‘PR-præget’ i kronikken i WA jo rent vand :)

    På et mere fundamentalt plan, så deler jeg simpelt hen ikke din teknodeterministiske opfattelse af, at det er ingeniører/teknikkere der driver innovation.
    Og det er måske især i den ideologiske opfattelse, at vi er uenige, hvilket så afspejler sig i den måde, hvorpå vi finder det opportunt at anvende statistikker til at udtale os om, at nogle uddannelsesretninger synes at være bedst ift fremtidig beskæftigelse og at nogle uddannelsesretninger derfor er en bedre investering for fremtiden?

    Jeg har ikke læst “Lykkelig i Nørdland”, men nu har jeg lige bestilt den på biblioteket, så den kan ryge på læselisten. Direktøren for Danfoss, som åbenbart interviewes der, har ret i, at de klassiske ingeniører er “helt afgørende”, men det er der også andre der er. Fx dem, som har teknisk viden nok til at kunne afgøre, hvad der ville kunne gøre en given situation bedre vha teknologi (herunder it), og hvordan man i givet fald skal integrere den i de processer, som allerede findes. Nogle gange (faktisk ofte) kommer teknologiens landvindinger ikke bare og tager verden med storm – det er typisk dem, som passer ind i den virkelighed, der allerede eksisterer – altså passer ind i allerede eksisterende kulturelle former – som bliver successer. Undtagelser er muligvis ting som vaccinationer, insulinforskning og andet i den dur. Men stort set al succesfuld it-udvikling er i stærkt samspil med den kultur, som også it er en del af. Det betyder, at det ikke er teknologien, der driver udviklingen af et samfund, men derimod er det en kompleks størrelse, som kræver mange forskellige kompetencer.
    Man kunne muligvis tage spilindustrien som et eksempel på noget, der virkelig er mange penge i, og hvor det er alle mulige fagligheder, der sammen skaber successerne og dermed genererer omsætning og indtægt og vækst. Men det ville jeg skulle undersøge nærmere for at kunne lave til et rigtigt argument, så lad det forblive som en antydning af noget, som hører ind under, hvad man normalt vil kalde it-industrien, men som kræver alle mulige andre kompetencer.

    Jeg er derudover helt enig i, at det er en meget vigtig mission at få flere kvinder ind i it-branchen (og teknisk udvikling som sådan), men jeg synes ikke, det giver mening at føre argumentet som en del af en tekno-deterministisk dagsorden. Som kvinde i noget, der også er it-forskning, er jeg meget bevidst om kønsfordelingen både på uddannelser og i forskningsverdenen. Og jeg mener helt seriøst, at den ensidige fokusering på “ingeniør classic” er med til at dræbe ethvert forsøg på at forsøge at anskueliggøre for ungdommen – og faktisk ikke mindst for omverdenen, medierne og deslige – at it-branchen er andet end coladrevne bebumsede mænd med for korte bukser, der nørder igennem i mørke kældre.
    Man skulle meget hellere arbejde på at udvide forståelsen af, hvad it-branchen er for en størrelse, sådan at man dermed forhåbentlig også forstår, at man godt kan være it-udvikler selvom man har lange negle, strutskørt og bedst kan lide at arbejde med mennesker.

    Som en sidste bemærkning linker jeg lige til en interessant artikel, som jeg gerne ville have undersøgt nærmere, men det har jeg aldrig nået “Google leads search for humanities PhD graduates”: http://www.timeshighereducation.co.uk/story.asp?storycode=416190

  5. @ Lone Kofoed. Du har ret. Arkitekter har større arbejdsløshed. Og 61 procent af de 174 personer, der blev optaget på studiet, er kvinder.

    Men jeg forstår ikke helt formålet i at sætte Humaniora, der modtager over 20.000 nye studerende, op mod arkitektstudiet med dets få..

    Jeg forstår så hellere ikke, hvor vigtige arbejdsløshedstal på byniveau er, når totaltallene er således:

    Arbejdsløse febr. 2012 civiling. 529 personer, i pct. 2,3
    Arbejdsløse febr. 2012 human. 1.403 personer, i pct. 5,8

    Det er jo lettere at flytte bopæl end “fag”.

    Jeg forstår dog, at jeg er “teknodeterministisk”. En hurtig googling fortæller mig lidt om, hvad begrebet står for, og at det ikke bruges særlig positivt, men hvis det er det, jeg er, so be it. Det lyder også fint. “Jeg – en teknodeterminist”

    Og så tak for link til historien om, at Google vil have ph.d.’er fra humaniora. Selvfølgelig vil man det.

    Googles FUNDAMENT – en stærk søgealgoritme – blev bygget af to hard core computer scientists (dataloger), mens de var studerende. Sidenhen har man, så vidt jeg er orienteret, plukket, hvad man kunne komme i nærheden af af dataloger og matematikere.

    Men da Google i bund og grund lever af (at sælge) reklamer, nytter nok så fine algoritmer ikke nok. Der skal masser af viden om mennesker/HCI til.

    Google er kommet lige lovlig sent i gang, for der er masser af eksempler på, at teknologibegejstringen tog overhånd i huset. At almindelige mennesker bare ikke faldt for det superavancerede, uanset hvor gode elementer, der kunne skimtes bag. Wave er nok det mest kendte eksempel derpå.

    Vedr. mit fokus på “ingeniører” classic og dataloger, så vil du i Lykkelig-bogen finde fine historier om, at også folk indenfor disse retninger kan have masser med mennesker at gøre, ligesom man kan gøre en stor forskel f.eks. med miljøforbedring.

    Robotprofessoren Danica Kragic (klassisk ingeniør) har også som sin særlige kæphest at kunne give ældre og handicappede et mere selvhjulpent liv, hvilket alt tyder på, de sætter pris på.

    Jeg kan desuden anbefale dig at læse om en anden af “mine” heltinder, civilingenør Christina Galitsky, her:

    http://www.business.dk/digital/hjaelp-nutidens-heltinde

    Hendes arbejde i Dafurs flygtningelejre var en af inspirationerne til bogen.

  6. God indspark. Men hvad gør vi unge piger så lige, når naturfag/matematik, for nogle af os, ikke er vores stærke side?? Jeg regner selv med at starte på uni sommeren ’13, og jeg har da tænkt mig at gå en stor stærk bue rundt om humaniora, humanistisk informatik osv. Men jeg synes selv, at “international virksomhedskommunikation med et fremmedsprog og IT” lyder ganske interessant. Er det helt skidt?? Jeg er da klar over, at når alt kommer til alt, så bør man vælge, man hvad man brænder allermest for. Men hvad nytter det, hvis man alligevel ender ud i arbejdsløshed. Mvh. Kristina

  7. Kære Dorte

    Jeg tog arkitekterne fordi det var dem, der lige sprang i øjnene. Humaniora spænder over hundredevis af uddannelser, som er ret forskellige i både metode, historie og indhold, så for mig at se er problemet ikke at sammenligne HUM med arkitekter, problemet er at putte alle uddannelser på Humaniora i samme hat.

    Men lad nu det ligge, vi bliver nok ikke enige, og i virkeligheden er det også rasende uinteressant ift den større dagsorden, som du og jeg faktisk har til fælles: vi synes at it-udviklingen burde drives lidt mere af kvinder, fordi alt andet er spild af talentmasse.
    Din løsning virker til at være at forsøge at skælde ud på de unges uddannelsesvalg, og således ad åre få skiftet strømningen, så tekniske fag bliver mere eftertragtede. Om ikke andet så fordi de unge forstår, at det er den korrekte samfundsmæssige beslutning. Undskyld hvis jeg parafraserer for groft, det er ikke meningen at fornærme ved at forsimple for meget.
    Min løsning er at inkludere flere forståelser af, hvad der er it-forskning og teknisk forskning (og uddannelse), således at man ikke bliver ved med at bekræfte gamle opfattelser af, hvad ingeniørtyper og dataloger laver og er (for jeg kender masser af dem, og jeg er enig: de laver alle mulige ting). I stedet kan man fokusere på at både forstå og formidle, at der er rigtig mange fagligheder involveret i teknisk udvikling og ikke mindst, at teknisk udvikling kan være rigtig mange ting.
    Jeg vil rigtig gerne have flere kvinder i it-branchen, men jeg tror det er meget nemmere, hvis vi holder op med at bekræfte fordommene (som vi godt ved ikke altid holder) og i stedet forsøger at vise, at it og teknik er mange forskellige ting. Det handler sgu om at gøre det sexet (i mangel af bedre ord), og det gør man ved at vise, hvad det også er, ikke ved at sige, hvad der er det helt rigtige at gøre ift den forståelse, almenheden har af folk, der har med computere og teknologi at gøre.

    Et rigtig godt eksempel er Arduino og Lilypad. Begge er avancerede gør-det-selv processorer, som man kan bygge alskens it-ting med. De har grundlæggende samme egenskaber, men deres form er forskellig og derfor er deres publikum også meget forskelligt. (en fin forskningsartikel om hvad det betyder for det, vi ser, og ikke mindst hvad det betyder for kønsfordelingen af brugen heraf, finder du her: http://hlt.media.mit.edu/publications/buechley_DIS_10.pdf)

    Arduino er udviklet som en nem open-source måde at lave processorer på, sådan at det er nemmere for ikke-ingeniører at arbejde med fysisk it. Lilypad er tænkt som en målretning af Arduino til et helt andet publikum end dem, der identificerer sig med en loddekolbe, fordi det er målrettet dem, der syr med elektronik. Arduino er lavet af en sej mandlig it-forsker fra Malmö Universitet, og det har revolutioneret adgangen til at udvikle it-dimser selv. Målgruppen blev pludselig en anden, fordi man ikke selv skulle lave computeren, men kunne ‘nøjes’ med at bygge oven på en fysisk platform. Lilypad er udviklet og sat i produktion af en mindst lige så sej kvindelig forsker fra MIT Media Lab og formålet er at muliggøre helt andre former for ‘hård’ men ‘blød’ elektronikudvikling. Forestil dig, hvad det ville betyde for it-studierne, hvis man udskiftede nogle af loddestationerne med symaskiner? Og hvad det potentielt kunne have af betydning for den måde, hvorpå fremtidens computere ser ud? Og hvad det ville betyde for optaget på diverse tekniske it-studier, hvis man viste seje interaktive tasker og robotter lavet af garn og tekstil i materialet?
    Det kræver i sidste ende mange af de samme kompetencer (programmering, forståelse af computerens allerinderste indre, avanceret debugging etc), men vejen derhen er en helt helt anden, og produkterne ser helt helt anderledes ud.

    Det er faktisk den vej, jeg synes, man skal gå, når man snakker om, hvad it- og teknikudvikling også er: vise de myriader af måder, hvorpå den slags udvikling foregår, og dermed vise, at it-branchen er helt fantastisk varieret, og hverken i praksis eller ideelt set primært består af dem, der har fundet sin indre ingeniør og derfor begynder på DTU eller tilsvarende. Og jeg synes slet ikke, at man får ført det argument tilfedsstillende, hvis man tror, man kan få fremmet den tekniske dagsorden ved at hakke på en stor fagklynge, som i nogle ret succesfulde tilfælde faktisk allerede arbejder i den retning.

  8. @ Kristina W. Du stillede mig spørgsmålet, der fik de små grå til at skifte gear. Svært, svært. Et svært valg for dig.

    Du kan jo vælge bredt, men i din studietid ihærdigt søge viden om, hvordan du kan bruge din uddannelse på et mere utraditionelt område. Lære om det, og så måske finde studiejob der.

    Men. Er du helt elendig til naturfag/matematik eller bare ikke så god (som du gerne ville være)? Vil du mon kunne komme godt med, hvis du virkelig presser dig selv til at ville og finde godt støtte til at få lært det manglende?

    Det ville jo kunne give dig frit valg på mange gode hylder. Og ser man karaktermæssigt på det, så ligger pigerne jo mange lande på niveau med drengene, hvad angår matematik, men i Danmark halter pigerne efter.

    Du foreslår selv “international virksomhedskommunikation med et fremmedsprog og IT”, og det kan jo lyde, som der ligger gode stillinger i enden, men tag højde for det følgende:

    Vedr. fremmedsprog. Hvad bliver mon de mest efterlyste sprog at kunne i virksomheder (bortset fra engelsk). Altså om hvilke lande, der ER eller forventes at blive aftagere/samarbejdspartnere med danske virksomheder. Der er allerede en skrigende mangel på unge, der kan tysk (meget stort eksportmarked), men mon ikke også kinesisk, arabisk og portugisisk (Brasilien) bliver meget vigtige sprog at kunne.

    Vedr. Virksomhedskommunikation. Der er overproduktion på dette område, også fordi en meget stor del af de arbejdsløse akademikere søger kommunikationsjob, lige som de arbejdsløse journalister gør det. Der er altså run på stillingerne.

    Lidt ovre i din retning, men lidt mere it-fokuseret, er denne uddannelse på IT Universitetet (der kræver B-niveau i matematik):

    http://itu.dk/da/Uddannelser/Bacheloruddannelser/Bachelor-i-Global-Business-Informatics

    Hvad man skal igennem, lyder i mine (teknik-positive) øren ret interessant, for det handler i høj grad også om mennesker/forretnings- og medieforståelse.

    Jeg hørte på et tidspunkt, at ITU-dimitterede lettere fik job end mange andre, men har ikke fundet nye tal derfra.

    Men jeg vil tro, at det studie giver en profil, som mange virksomheder ville være glade for at få inden for huset, og at det er en uddannelse, som også giver mulighed for at skifte karrierespor undervejs.

    Jeg håber, at du også vil få indspark vedr. andre studiemuligheder, og allerhelst fra folk, der selv vender tomlen op for den. Prøver lige at få nogen engageret via Twitter:-)

    Tilføjelse kl. 16.40: Glemte helt at fortælle, at Danica Kragic, robotprofessoren, jeg nævner ovenfor, også lige måtte tage et supplerende matematik-kursus:-) Du finder hende her: http://www.csc.kth.se/~danik/

  9. @ Kristina W
    Som Dorte siger, er der mange muligheder for at finde en it/teknik-orienteret uddannelse, der måske er knapt så hardcore, som du mener, du kan klare.
    I forlængelse af den uddannelse på ITU, som Dorte peger på, vil jeg (som arbejder på Aarhus Universitet) da også pege på de blødere it-uddannelser, der ligger vest for bæltet. Uddannelser som humanistisk informatik (AAU) og informationsvidenskab (AU) vil også have kodeordene “mennesker/forretnings- og medieforståelse”, som Dorte fremhæver. Derudover er der flere andre, herunder Digital Design på AU, som jeg selv underviser på (disclaimer). Og der er en del mellemlange videregående uddannelser, som man kan se på.

    Dorte har muligvis ret i, at dimitterede fra ITU performer bedre i arbejdsløshedsstatistikkerne end fx Humaniora generelt. Det er samme mønster, man vist kan se ift dem, der er cand.mag./cand.it. fra Aarhus: kandidaterne har en teknisk vinkel på et andet områder, fx humaniora, ligesom dem fra ITU, og det har historisk givet gode muligheder for at finde et arbejde under og efter studierne. ITUs uddannelser er yngre end fx informationsvidenskab og humanistisk informatik, men de har et godt ry, og de har den fordel, at de kommer fra en uddannelsesinstitution, der kan profilere sig benhårdt uden at blive udsat for den “humaniora-hetz”, som jeg kaldet det, jeg protesterer over her i kommentarsporet.
    Humaniora er rigtig mange forskellige ting, og det er it-uddannelser og -udvikling også, jf mine tidligere kommentarer. Så undersøg mulighederne.

    Jeg vil i øvrigt tilslutte mig Dortes bemærkning om, at du skal finde ud af, om din “manglende fysik/matematik” evner er fordi du ikke føler du kan, fordi du faktisk ikke kan finde ud af formler, eller fordi du bare ikke vil.

    Og så synes jeg helt personligt, at du skal finde en uddannelse, hvor du i fem år kan lave noget, som du gerne vil (og/eller gerne vil blive bedre til). For det er jo også det, du så har som udgangspunkt for resten af dit arbejdsliv.

  10. SAMF og HUM uddannelser er ret nemme i forhold til tekniske uddannelser.

    Det meste af studietiden for SAMF og HUM går med at diskutere hvis tur det er til at bage kage til næste møde.

    Der er også god tid til fester og fælles madlavning.

    Ingeniørerne der gerne vil leve i Danmark får det svært. pga. jobudflytning. Danske ingeniørlønninger er 4-5 gange højere end i Kina, Indien og Østeuropæiske lande. Men danske ingeniører er ikke “4-5 gange dygtigere”. Det er ofte de samme engelske bøger ingeniører omkring på jordkloden undervises efter.

    Studerende indenfor IT-branchen kan ligesågodt vælge speciale efter en vejrhane. Det ændrer sig konstant hvilke specielle kompetencer der efterspørges. Yderst vanskeligt at forudsige.

  11. Hej Kristina

    Jeg tog en lignende bacheloruddannelse på CBS (Erhvervskommunikation(Engelsk og Sprogteknologi)) i 2006-2009.
    Jeg opdagede det samme som Dorthe og Lone omtaler – nemlig at der simpelthen er for mange der beskæftiger sig med kommunikation/manuel oversættelse /erhvervssprog og jeg kan kun anbefale at fokusere på den sprogteknologiske/datalingvistiske del af uddannelsen. Der lærer man hvordan maskinoversættelsessystemer såsom google translate eller GramTrans(som er lavet af Eckhard Bick fra SDU) fungerer eller talegenkendelse eller søgemaskiner osv osv.
    Der er stor mangel på folk der kan forstå sprogteknologi og hvis du uddanner dig i den retning vil der være arbejde at finde både i akademien og i industri – også i udlandet. Det er et meget omfattende fagområde, hvor man kan bruge matematik til at løse opgaver der indeholder fortolkning eller ligvistiske tilgange hvis den bagvedliggende teori er dækkende nok og samtidig er det også muligt at undgå begge dele hvis det er det man ønsker. Det eneste man ikke kan undgå er programmering.
    Hvis du er i tvivl om det er noget for dig kan jeg anbefale at du tager et kig på Jurafsky og Mannings online kursus: https://www.coursera.org/course/nlp – det giver et godt indtryk af feltet og den tilhørende bog (Jurafsky & Martin 2009) kan anses for en slags grundbog.

    Held og lykke!

    -Andreas

  12. Kære Dorte,

    Jeg har med stor interesse læst din blog og kan kun erklære mig enig.

    Du spørger, hvad der skal til for at lokke flere kvinder over i ingeniør- og de naturvidenskablige fag og det får mig til at tænke på, om ikke man kan prøve at analysere lidt på, hvad det er ved medicin-studiet, der virker tiltrækkende på kvinder. For det er vel også et ret hardcore naturvidenskabeligt fag og, det til trods, er det populært blandt kvinder. Hvis man nu kunne finde ud af det, kunne man måske bedre “sælge” ingeniøruddannelserne til kvinderne.

    Selv er jeg en af disse frygtelige kommunikationsfolk og jeg har endda læst film- og medievideskab (det skammer mig næsten af indrømme det) foruden statskundskab. Det var nu et ret spændende studie – men det har også været en kamp at finde (ordentligt lønnet) arbejde efterfølgende. Og samtidig kan jeg se veninder og kvindlige bekendte, der netop har læst på ingeniørstudierne, suse afsted mod chefstillinger og spændende udstationering i fjerne lande. Meget af det, de laver er egentlig projekt ledelse og konsulentarbejde – og ligner dermed til forveksling det arbejde man laver som akademiker. Men de har lettere ved at finde ansættelse og rykke op i graderne. Oplever jeg – jeg har desværre ingen statistik til dokumentation.

    Jeg er rigtig glad for det jeg laver i dag og jeg har været meget optaget af de fag, jeg har læst – men jeg ville da egentlig ønske at der var én der havde fortalt mig (eller at jeg selv havde indset) dengang jeg valgte fag, hvad det var for et fremtidigt liv, jeg også valgte til og fra og hvilke muligheder, jeg dermed afskar mig fra.

    Jeg håber vi kan være bedre til at formidle den viden til de yngre kvinder, så de får alle de nødvendige informationer, når de skal til at træffe så afgørende valg. Som kommunikationsmenneske er man nok tilbøjelig til at gribe til “Vi må ha en oplysningskampagne” som løsningen på ethvert problem. Ikke desto mindre mener jeg, at det er den rette vej frem. Hvad siger du til det?

    bedste hilsner

    Nina

  13. Hej Dorte

    Når du direkte fremhæver, at du kender Informationsvidenskab i en kommentar (og lad det være sagt med det samme at jeg indimellem underviser på Informationsvidenskab, AU) kan det da godt ærgre mig lidt, at du ikke medregner de humanistiske it-uddannelser. Lone har også nævnt Humanistisk Informatik på AAU, som har haft en stor søgning i både Aalborg og København.

    Det ærgrer mig, at dit blogindlæg bliver til et partsindlæg i stedet for en analyse.

  14. Okay, det er for sent på aftenen til at komme med lange floskler. Men bliver nød til lige at dele min enighed med indlægget trods de mange gode modsvar i kommentarerne.

    Alt i alt burde det måske være på tide at man fokuserede på hvad der var nødvendigt og kan give en fremtidssikring, fremfor konstant at have fokus på at man fremfor alt skal vælge med hjertet. Det er jo selvsamme gruppe der ender i arbejdsløshed, og ikke vil tage et lavtbetalt job for at komme i beskæftigelse – i know, det er en generalisering! Men stadig.

  15. Hej Dorte

    God diskussion, som blusser op hvert år. Samme problemer (også med diskussionen). Jeg synes som andre, du er lidt for enøjet og maler med den meget brede og negative humaniora-pensel.

    Så derfor en anden vinkel: iværksætteri.

    Informationsvidenskab og Digital Design på Aarhus Universitet (hvor jeg bl.a. underviser) står for 20% af de studerende fra AU, der bliver iværksættere. 20% (ifølge de seneste tal, jeg har adgang til).

    Til sammenligning står (hele) handelshøjskolen (ASB) for 26%.

    Et institut/uddannelse — humanistiske IT-kombinationsuddannelser (omend cand.it.) — leverer 4/5 af handelshøjskolens iværksættere.

    AU er oven i købet det universitet i landet, der producerer flest iværksættere. En lille, men vel vigtig vinkel fra virkeligheden, som burde glæde dig i din søgen efter the next great software thing from DK.

    Husk det, næste gang du bander over humanistiske IT-kombinationsuddannelser. :)

    Det er vel en meget god indikation på, at det også kunne være en mulighed at omdefinere IT-feltet, sådan som Lone skriver, hvis man vil have succes(tm).

    Vi er helt enige om, at der skal stilles høje krav (også om teknologiske færdigheder), og at man ikke blot skal put lipstick on a pig (“It’s a girl thing!” Yuck.). Vi er også enige om, at mange nye titler på uddannelser er forvirrende, og at de klassiske CS/datalogi- og ingeniør-miljøer ikke skal undergraves.

    Men det er langtfra ensbetydende med, at alle IT- og teknik-uddannelser skal skrues sammen, som de blev på mormors og morfars tid.

    Det er efter min bedste overbevisning en af de ting, vi virkelig kan give til verden: Folk, der både ved noget om teknologi og om mennesker (med forskellige vinkler). Vi er p…. gode til det. Og kan selvfølgelig blive meget, meget bedre. Lad os prøve på det i stedet for at græmme os over, at visse fag og undervisningsformer bliver valgt fra, når folk får et valg.

    Meget handler jo om, at vi lever i en opbrudstid. Menneskets anatomi har ikke ændret sig så meget de sidste 2000 år. Men det har de ting, man kan gøre med teknologi. Så er det da ikke så mærkeligt, at vi liiige skal have et par generationer til at indrette os på det.

    Vi er da godt på vej, synes jeg, når jeg ser de kandidater, der kommer ud.

    Mange hilsner
    Martin

  16. Tusind tak for alle tilbagemeldingerne, også til Kristina W. Ikke mindst @Nina Henriksens indlæg er godt at blive klog på.

    Nina Henriksen skriver blandt andet:
    “Jeg er rigtig glad for det jeg laver i dag og jeg har været meget optaget af de fag, jeg har læst – men jeg ville da egentlig ønske at der var én der havde fortalt mig (eller at jeg selv havde indset) dengang jeg valgte fag, hvad det var for et fremtidigt liv, jeg også valgte til og fra og hvilke muligheder, jeg dermed afskar mig fra.”

    Nina Henriksen, der havde valgt film- og medievidenskab, håber på, at de unge kvinder får en bedre orientering om muligheder/hindringer.

    Hvad angår de gode muligheder på Science/Tech-fronten er der over tid skrevet en del, men det sælger bare ikke. Interessen hos de unge i at blive oplyst om det, er der ikke. Måske er interessen hos de gamle meningsdannere for at belyse faren brødløse fag fraværende, for der ses meget lidt om det. Og spørgsmålet er, om de unge også ville fravælge den læsning.

    til @ alle jer, der efterlyser en upartisk analyse, så banker I på den forkerte dør. Jeg ER partisk, udgiver mig ikke for andet og har forklaret mit valg.

    Der skulle så gerne være mængder af upartiske eksperter derude, der vil give jer SANDHEDEN. Omend jeg selv kan komme i tvivl blandt andet grundet det evige minus, der sættes ved prognoser med ingeniører som eksempel. Det er partisk – og underlødigt

    Jeg vil anbefale, at repræsentanter for Humaniora, der føler humaniora uretfærdigt angrebet, presser på for at få sikret detail-statistik, der kan bruges faktuelt. Altså studierne x,x,x og x har gennem de seneste fem år haft en arbejdsløshed under gennemsnittet for videregående/på gennemsnittet/over gennemsnittet.

    Det ville være en fair hjælp til alle de unge, der måske som udgangspunkt har “Arbejdsløshed? Det rammer ikke mig. Kun min “nabo”..

    Alt her i kommentartråden tyder på, at de humaniora-linjer, der har en vis kombination med teknologi, giver vældig gode beskæftigelsesmuligheder.

    Der bliver så spurgt om, hvorledes IT kan sælges som noget sexet. Jamen er det for meget at forlange, at kloge unge åbner øjnene og ser videre end de fordomme, de er forsynet med via forældre, undervisere, medier m.v.

    Og der bliver spurgt om, om vi på nogen måde kan lære af de unge kvinders store interesse for at blive læger. Min automat-reaktion går på følgende:

    Kvinder vil (og trænes til) at have særligt øje for dem, der trænger til hjælp. Omsorgs”genet” er i spil. Lige som “Jeg vil være noget med mennesker-“genet””.
    Dertil kommer, at der er høj status i at være læge, en høj løn – og lav arbejdsløshed..
    Desuden “spilder” man ikke sine hårdt tilkæmpede tårnhøje karakterer på noget, hvor revl og krat kan komme ind.

    Lad mig slutte automatreaktionen ved at hævde (som der synes at være belæg for), at de mange tv-serier med kvindelige læger i fokus, også har virket. Ligesom advokat-serier. Interessant nok var der i Sverige en serie om landmænd (ved sgutte om det var bonde søger hustru eller noget andet), men i kølvandet på den serie søgte langt flere kvinder end hidtil ind på landbrugsuddannelser.

    It-eksperter/ingeniører i hovedroller i serier/film? Enten 100 pct. nørder eller blot en biperson, der rabler noget hurtigt af, mens der kigges på skærmen:-) Det lysner dog lidt, er min fornemmelse, men ville også være sært andet.

    Det store spørgsmål for mig er dog stadig: Hvorfor er der en majoritet af kvinder på de mange af de uddannelser, der præges af høj arbejdsløshed?

  17. PS @Andreas Kirkedal Glæder mig at høre om, at datalingvistikken og lignende giver gode mulighed.

    Jeg var selv i et årti dybt, dybt frustreret over, at dansk sprogteknologi blev så forsømt. F.eks. blev de første versioner af tekst-til-tale og vist også talekendelse finansieret af nogle få millioner fra handicap-midlerne.

    “Markedet vil klare resten”, sagde politikerne, der må have drukket af natpotten. Og da politikerne solgte TDC til kapitalfonde for at få varmet bukserne, nedlagde kapitalfondene straks den store sprogteknologiske forskningssatsning (der skete i samarbejdede med universitetsfolk). Kærlighed til det lille, svære danske sprog er ikke noget, som kapitalfonde gør i.

    Har vi egentlig nogle vurderinger af, hvorledes det står til med dansk sprogteknologi kvalitetsmæssigt (rigtighed, udtale, modulering m.v.) hvad angår tekst-til-tale, talegenkendelse og oversættelse. Vurderinger, der ikke er syltet ind i aktørernes lokalpatriotisme?

    Men undskyld. Her for jeg ud af en tangent, som ikke har en dyt med emnet at gøre. Og alligevel. For netop inden for sprogteknologi har jeg faktisk mødt flere dybt engagerede fremsynede kvinder.

    .

  18. @Dorte

    Jeg synes personligt, at du skal være partisk – du har jo en mission, og den skal du forfølge.

    Jeg er uenig med dig i din vinkling på humanistiske fag som “brødløse fag”, når arbejdsløsheden, ifølde de statistikker, du peger på, er på ca 5%. Brødløs er nok lige at stramme den der. Men hvis det er en del af din partiskhed – so be it. Vi andre kan jo bare være partiske på vores egen måde.

    Jeg er også uenig med dig i, at humanistiske fag er ‘pynt’ og på den vis ‘ubrugelige’ i den ‘virkelige verden’. Du veksler lidt der, for i dit indlæg skriver du, at der bør være tre lige lange ben, som samfundet hviler på (jeg er enig), men i dine kommentarer kører du benhårdt på, at der er teknologisk viden, “fundamentet (opfindelser/produktion)” som giver “radikal innovation” og så er der alt det andet, som er “kosmetisk”. Det er, i mine øjne, noget vrøvl. Det er et komplekst samspil af alle mulige fagligheder og vidensfelter, som skaber succesfulde opfindelser og succesfuld produktion.

    Men hvad værre er, så skyder du også folk, som faktisk deler din mission, væk, når du bliver så radikal i dine meldinger. Som humanistisk funderet it-forsker bliver jeg .træt. og .muggen. når folk som dig ikke forstår, at it-forsking, it-uddannelse og ikke mindst it-faglighed er mere og andet end det, der foregår på DTU og de naturvidenskabelige fakulteter. For det gør ikke sagen (at flere kvinder bør forstå, at de også interesserer sig for teknologi) nogen tjeneste.

    Jeg ville derfor ønske, at du bredte partisk-heden en lille smule ud, og indlemmede lidt flere af de teknisk orienterede eller inddragende uddannelser end dem, som man finder i det naturvidenskabelige felt. For mig at se ville det gøre sagen/missionen en kæmpe tjeneste.

    Jeg er klar over, at den udvidelse af dit interessefelt/partiskhed nok ikke sker, men derfor kan jeg jo godt ytre mit håb. Om ikke andet så har du da hørt det – og andre har.

    Jeg har i den forbindelse tre kommentarer til din seneste kommentar, og så skal jeg nok lukke munden, for vi har vist sagt det, der skal siges.

    1)
    Du skriver: “Hvad angår de gode muligheder på Science/Tech-fronten er der over tid skrevet en del, men det sælger bare ikke.”

    –Nej, det sælger ikke, for det eneste den slags oplysning bevirker er, at man/de unge bekræftes i, at for at lave den slags ting, som du selv henviser til i dine tidligere kommentarer, skal man være ingeniør eller tilsvarende. Så for dem, som allerede – af uvisse årsager – HAR besluttet sig for, at det er ikke noget for dem, så har den slags oplysningskampagner nul interesse. De ser dem ganske enkelt ikke.

    2)
    Du skriver videre: “Interessen hos de unge i at blive oplyst om det, er der ikke.”

    –Nej, det er den ikke. Men det er IKKE det samme som, at de ikke har interesse for de myriader af måder, hvorpå teknologi indgår i samfundet før, nu og i fremtiden. De har interessen, men den skal tændes på anden vis – folk som dig skal forstå, at man kan nå de mål, som du gerne vil have, på en anden måde.

    I forhold til dine kommentarer om film- og medievidenskabsstudierne, så ville du fx kunne pege på uddannelser, der også handler om mediernes og teknologierns indflydelse på samfundet og menneskets hverdag, men som ikke bare er analyserende, men også konstruerende. Og det er jo det konstruerende element, som du rigtig gerne vil se mere af. Og vi er sgu mange, der arbejder seriøst og vellykket med at skabe den slags uddannelser, og vores studerende er dygtige.

    3)
    Du skriver: “Måske er interessen hos de gamle meningsdannere for at belyse faren brødløse fag fraværende, for der ses meget lidt om det.”

    — Det er da også det dummeste man kan gøre ved en teenager: fortælle vedkommende, hvad de .ikke. må :-) Folk skal forføres. Og forføres betyder ikke ‘vildledes’, det betyder ‘forstå hvad man vil, selvom man ikke vidste det selv’. Så man skal, i min bedste overbevisning, ikke lave skræmmekampagner.

    Man skal i stedet forstå – og det gælder især “de gamle meningsdannere” – at verden forandrer sig, og det gør uddannelsesverdenen heldigvis også. Så når vi er mange, som er ret gode til at udvikle og udføre det, du kalder hybriduddannelser og som vi selv kalder humanistiske it-uddannelser, så skal I forstå, at det ikke betyder, at Verden Som Vi Kender Den er ved at falde fra hinanden.

    Vores studerende konstruerer, analyserer og innoverer for fulde gardiner. Og det er sgu en hån mod dem, at folk som du bliver ved at råbe op om, at fordi deres uddannelse ligger på humaniora, så er den ubrugelig. For de gør lang hen ad vejen det, som du gerne vil. Og 50% af dem er hunkøn.

    Hvad mere kan man næsten forlange?

    Venlig hilsen
    Lone

  19. @Lone Kofoed. Du har vist læst min kommentar lidt for hurtigt, eller også læser du den, som fanden læser biblen.

    Jeg skriver blandt andet: “Alt her i kommentartråden tyder på, at de humaniora-linjer, der har en vis kombination med teknologi, giver vældig gode beskæftigelsesmuligheder.”

    Jeg har andre steder fortalt, at også klassiske humaniora-uddannelser har værdi på it-fronten.

    Når jeg skriver om hybrid-uddannelser, så gælder det hybrider både inden for Science/Tech & Humaniora. Det fremgår på forskellige vis.

    Jeg har desuden anbefalet humaniora-folk at få lavet detailstatistik, så man IKKE risikerer mangel på nuancer, hvad angår gode beskæftigelsesmuligheder/brødløse fag.

    At vi er uenige om, hvad der skaber radikal innovation, er ikke i mine øjne et problem. Jeg er så gammel, at jeg mange gang har erfaret, at der er flere sandheder. Jeg behøver derfor ikke karakterisere andre holdninger som vrøvl.

  20. Dorte,
    jeg troede egentlig at 2 perioder med Bertel Haarder som minister havde lært verden, at det er helt forfejlet at guide ungdommens valg af studieretninger efter fortidens behov. Og dagens behov er gårsdagens behov imorgen.
    Det er svært at spå- især om fremtiden sagde Storm-P. og det har han ved Gud ret i.
    Vi skal gøre op med den gamle germanske tradition med, at man igennem hele opvæksten målrettet uddanner sig til et bestemt job, får dette job og laver det til pensionen. Alle – også du, ved, at sådan er virkeligheden ikke idag og endnu mindre i fremtiden. De erhvervsfolk, der stadig tror på og forventer at få grydeklare kandidater lige fra skolebænken må også indse at der skal andre boller på suppen. IT branchen har faktisk været førende inden for at udvise denne fleksibilitet, så vi skal “bare” have det rullet ud i resten af erhvervslivet.
    Man skal følge hjertet og fornuften en lille smule! Man skal så være fleksibel og kreativ og forfølge de muligheder der åbner sig. Jeg bliver så pissed når folk, der har flyttet sig udtaler, at den og den uddannelse var spild af tid for de bruger ikke de kompetencer mere. Det er jo noget vrøvl, for man lærer metoder og for udvidet horisonter som man senere ubevidst bruger. Så kan det godt være man ikke lige beregner styrken af I-bjælker, hvorledes man lægger et drop eller læser græsk, men man er udviklet på en eller anden måde.
    Selv burde jeg have siddet de sidste 30 år og regnet på skruer og bolte på en eller anden maskinfabrik, men via et eksamensprojekt havnede jeg i IT branchen og har været der lige siden. Det bliver (Gud ske lov) ikke til så mange I-bjælker, men daglig brug af metoder. Og begynder man at kigge efter, så er der masser af lignende eksempler omrking os.
    Hvad med dig selv?

  21. Lone Koefoed skriver om arbejdsløshedstallene for humanisterne at de

    “… er for mig at se ret meget lavere end jeg ville forvente, når man hører at dem med en humanistisk kandidatgrad uddannes til arbejdsløshed”.

    Arbejdsløshedsprocenten for humanisterne er det dobbelte i forhold til ingeniørerne, det virker dog ikke umiddelbart skræmmende når arbejdsløshedsprocenten for humanisterne er på 5.8%.

    På anden side skriver Nina Henriksen,

    “jeg kan se veninder og kvindlige bekendte, der netop har læst på ingeniørstudierne, suse afsted mod chefstillinger og spændende udstationering i fjerne lande. …de har lettere ved at finde ansættelse og rykke op i graderne.”

    Et arbejde er ikke det samme som et godt arbejde, og ifølge Kraka er hver femte akademiker overuddannet i forhold til det job de har. Dog er Lægerne og civilingeniørerne kke er ramt af overuddannelse, og disse uddannelser fører derfor til en høj løn og ikke mindst et arbejde hvor man gør brug af fagligheden fra ens uddannelse.

    Hvis man vil dykke mere ned i emnet, så har jeg skrevet om studievalg og overuddannelse her –
    http://www.denfri.dk/2012/05/vil-regeringen-have-flere-akademikere-bag-kassen-i-netto/

    og et blogindlæg om myten om ingeniørenes arbejdsløsheds i 90’erne her
    http://madsgormlarsen.dk/2011/04/06/det-er-en-god-nyhed-nar-en-ingeni%C3%B8r-er-arbejdsl%C3%B8s/

    Hvis man gerne vil vide hvordan det forholder sig for en specifik uddannelse, så kan man finde uddannelsen på http://www.uddannelsesgevinst.dk/.

    Mads Gorm
    Ingeniøruddannelserne på SDU

  22. Engelsk – tænker jeg. Og hvorfor gør jeg så det? Fordi jeg ved, at der er massiv mangel på engelsk-lærere i gymnasiet, i VUC, på HF mv. Og om 5 år når folk der har valgt engelsk og dansk eller engelsk og tysk eller engelsk og historie mv. kommer ud fra uni, så ryger de lige ind i 1) gymnasiet mm. eller 2) ud i erhvervslivet.

    Hvorfor er det altid humaniora som skal holde for? Måske fordi man ikke kan se hvad man dog skal bruge det til? Nej, så er det meget nemmere med en jurist eller en matematiker, det ved man da hvad er, ikke sandt. (skarp ironi anvendt her).

    Ang. uddannelse og job, så kan jeg huske i 1980erne, da jeg gik på uni, da var der stor arbejdsløshed blandt skolelærere, så nedlagde Bertel Haarder en masse seminarier. Og i 1990erne blev der så brug for en masse folkeskole-lærere….der var bare ikke uddannet nogen….

    —–

    Mht. humaniora og fag, ville jeg ønske, at man ville skelne mellem de store sprogfag som f.eks. tysk, fransk, engelsk, dansk, og små fag som f.eks. kunsthistorie, etnografi, eller film og medievidenskab. Og hvem siger at de kvinder som læser film og medievidenskab ikke bruger deres uddannelse til at promovere naturvidenskab…

    —-

    Er enig at klassiske ingeniører i Danmark er en mangelvare, men DI og Dansk Erhverv har jo i mange år råbt om hybrid-uddannelser, bl.a. ingeniører som taler tysk….

Comments are closed.