Regeringen sætter nu 80 millioner kroner af til en handlingsplan for telemedicin, men gad vide, om der i handlingsplanen også tages højde for hullerne i den digitale infrastruktur?

Handlingsplanen er ikke alene en sag for Sundhedsministeriet, hvis det ikke skal ende som rent skrivebordsarbejde og skuffede forventninger både fra patientside og rent økonomisk.

Ældre i udkantsDanmark
Der er som bekendt problemer med netdækningen ikke mindst i udkantsDanmark, og det er, hvor mange af patienterne, nemlig de ældre, bor.

Uden gedigen upload-hastighed vil de dele af telemedicinen, der involverer overførsel af fotos (af f.eks. sår) og video fra patienten til lægen/hospitalet fejle.

Udfordringer ved upload
Det kniber med høj upload-hastighed mange steder, og er den endelig tilstrækkelig, så hører høj upload-kapacitet jo ikke med i de billige bredbåndstilbud.

Hvem skal betale abonnementet? Den ældre, eller “systemet”, der sparer, eller begge?

Meldinger fra dagens Danmark
Jeg har tidligere opsummeret både en række fordele ved Telemedicin, men også problemer i blogindlægget: “Sløvt net er en af mange barrierer for velfærdsteknologi”.

Der er derfor ingen grund til at gentage argumentationen, men jeg krydser fingre for, at planen bliver realistisk.

Danmark gik i stå
Men det er svært at fatte, at et land, som Danmark, der en gang var så langt fremme på it-fronten, ikke for længst har satset helhjertet på telemedicin. Det rummer så mange fordele for de syge og for sundhedssektoren. Mindre spildtid for alle parter til transport m.v., færre indlæggelser og dermed også mindre infektionsrisiko (der skal et godt helbred til at lande på sygehuset), rettidig behandling m.v.

Hvorfor gik Danmark i stå? Vi var så tidligt ude med landsdækkende patientadministrative system, og de praktiserende læger har også kunnet finde ud af en god digitalisering, men på sygehusene gik det galt.

Der blev heller ikke i tide satset på telemedicin, hvor løsninger måske ellers kunne være blevet en ny eksportsucces. Og kommunikationen – med udgangspunkt i patienten – på tværs af sundhedssektorens aktører – sygehuse, praktiserende læger, kommuner – halter stadig.

Helt grotesk er sagen i Nordjylland, hvor der stadig bruges fax til kommunikation mellem visse sygehuse. I 2012! Læs hos TV2 om patienten, der blev offer for, at patientsystemerne ikke “taler” sammen.

Skriv en kommentar   RSS feed

  1. John Strand

    Det er imponerenndev at høre om de krav som folk i dette land stiller til den infrastruktur der skal bruges til telemedicin.

    Nu er dte sådan at telemedicin ikke er et nyt begreb (måske i Danmark hvis man ser bort fra det man har gjort på Grønland med Pipaluk) og telemedicin er langt fra en dansk opfindelse.

    Rundt om i verden hvor jeg arbejder findes der universiteter, hospitaler og læger som har arbejdet med dettte område i mange år – lande som Norge, Brasilien, Australien og andre lande hvor store afstande gør telemedicin til en meget vigtig del af behandlingsudbudet.

    I disse lande findes der en helt anden infrastruktur end der er her i Danmark hvilket i praksis betyder at man har adgang til meget lavere båndbreder end der er her i landet.

    De telemedicinske løsninger som de store virksomheder i medicinalindustrien udvikler bliver optimeret til disse teleløsninger og de kræver meget sjældent meget høje båndbreder – selv en løsning som Skype virker over små båndbreder.

    Hvis vi I Danmark skal lave løsninger som skal eksporteres inden for denne sektor er der brug for at de virker i lande med lav båndbrede. Det er bla noget af det som de ser på i Norge hvor man har et universitetssamarbejde omkring tellemedicin http://www.telemed.no

    Når man ser på debatten her i Danmark så hopper kæden af konstant- I dette land findes der folk der tror at det økonomiske udkants Danmark er det samme som det teknologiske udkants Danmark – det er det bestemt ikke og det har Telestyrelsen kortlagt mange gange.

    Der findes også folk der menrer at man skal bruge meget høje bånrbreder for att bruge disse telemedicinske løøsninger og det er langt fra tilfældet og det er bestemt ikke tilfældet hvis man skal gøre sig et håb om at eksportere dem.

    Med hensyn til at man evt. skal lægge penge ind i budgettet til infrastruktur så er det næppe realisktisk hvis man ser på hvad det koster at bygge teenetværk og hvad teleindustrien bruger hvert år bruger på infrastruktu i Danmarkr – i praksis så investere teleindustrien hvert år det dobbelte af hvad staten og regionerne investere i hospitalsektoren (små 8 milliarder vs. små 4 milliarder – gennemsnit 2008 til 2011)

    Lad os få en debat der er baseret på fakta og ikke på fordomme det vil være sundt for hvort samfud og dem der skal udvikle disse løsninger og som man må håbe kan eksportere dem til resten af verden.

    Lad væe med at se mit indlæg som en kritik af det Dorte Toft har skrevet men bare en præcisering af hvordan virkeligheden rent faktiisk er på tele siden.

    Det problemstillinger som Dorte rejser i sin blok omkring hvordan tingene fungere ude på hospitalerne, mellem læger og hospitaler etc. er meget relevante.

    Konklutionen er at det næppe er teleindustrien der bremser udvikklingen på telemedicin området i Danmark men det tempo som tingene køre i inden for sundhedssektoren.

  2. Dorte Toft

    Denne blog er ikke åben for systematisk PR for nogen, være det sig teleindustrien eller andre.

    Normalt er jeg ret langmodig, især over for folk, der ikke ytrer sig konstant i debatten. Men en kommentar fra John Strand er nu fjernet, idet kommentaren stort set er en gentagelse af, hvad Strand har skrevet under det tidligere indlæg som telemedicin, som jeg linker til.

    Dele er desuden gentagelser af, hvad Strand gang på gang andre steder på nettet (inklusive på denne blog). Det trætter andre læsere.

    Min brug af PR-betegnelsen er ikke ensbetydende med, at der er tale om systematisk brug af kommentarfelter og lignende til betalt PR – altså omtale der derefter honoreres enten fra en virksomheds egen kommunikationsafdeling eller virksomhedens PR-bureau eller på anden vis af virksomheden.

    PR-betegnelsen omfatter også massiv, enøjet promovering, der udspringer af personens eget engagement.

    Jeg kan kun anbefale personer, der måtte føle sig frustreret over ikke at kunne bruge Bizzen-bloggen til konstant promovering af en sag til at oprette egen blog og sikre et indhold, der gør, at læserne sætter pris på den.

  3. John Strand

    Kære Dorte

    jeg laver ikke PR for mine ydelser, rent faktisk så sælger jeg ikke ydelser inden for det område.

    Rent faktisk så roste jeg dele af dit indlæg mens jeg skrev at det ikker cvar teleindustrien der er problemet i denne debat.

    Det er korrekt at jeg i det indlæg gentog rting jeg har sagt og sskrevet andre steder på den anden side så syntes jeg at det er naturligt at korigere de mange fejl som der kommer om telemarkedet i artikler og på bloks.

    I praksis så ser jeg din cencur som et udtryk for at du ikke bryder dig om at jeg siger at det økomiske udkants Danmark er et samme som det teknologiske udkants Danmark og at du ikke bryder dig om at jeg korrigere nogle af de antagelser som du har i din blog.

    Det er ikke første gang at fok bliver sur over at jeg korrigere dem omvendt kan du ikek fortælle dine læsere om der var nogle faktuelle fejl i det jeg skrev.

    Hilsen

    John Strand

Skriv en kommentar

Kun fornavn og efternavn bliver vist i forbindelse med kommentaren. Dog skal alle felter med * (stjerne) udfyldes



Læs vilkår for kommentarer og debat på Berlingske Tidendes websites