Erhvervsstyrelsen er på galt spor, når man kalder det en menneskelig fejl, at Sydbank blev erklæret konkurs over for gud og hvermand grundet en tastefejl. Det påpeger en ung statskundskabsstuderende, Mathias Kirkegaard, på sin blog.
Under overskriften “Kvajebajer eller systemfejl” påpeger han, at der er tale om en systemfejl hos Erhvervsstyrelsen, ikke blot en menneskelig tastefejl.
Er du sikker på…
En konkurs-besked er en så alvorlig sag, at der bør være ekstra kontrol.
“Er du helt sikker på, at Sydbank skal erklæres konkurs”, burde være mindstemålet af tjek i den dialogboks, der burde poppe op i ansigtet på medarbejderen, når han havde sendt CVR-nummeret og koden for konkurs.
Så havde medarbejderen i det mindste fået navnet frem. Nu kører det hele på blot på en række tal, CVR-nummeret.
Den, der har lavet kravspecifikationen til systemet, og den, der har godkendt den, burde spærres inde i virkeligheden, indtil de havde fattet at ja, slafejl opstår, og at der altid bør bringes også et firmanavn. Uanset om det gælder en banal sag, eller en alvorlig.
Er det alvorligt skal medarbejderen også tvinges til lige at tænke sig om endnu engang, inden f.eks. “konkursen” bliver en realitet.
Læs blogindlægget, og tænk over, hvorfor det ikke var journalisten, der var kritisk.
Nu gav det genlyd, fordi det var Sydbank, og korrigeringen er blevet massivt omtalt. Hvad hvis det havde været et mindre kendt firma?
18. august 2012 kl. 04:08
Altså – banker, menneskelige fejl, systemfejl ??? Det forekommer faktisk ikke.
Der er derimod masser af fejl; men det er skam fejl med en hensigt.
Lad mig nævne:
Danske Bank var 30 dec 2011 udsat for en massiv “menneskelig fejl” – denne gang kunne undskyldningen “systemfejl” ikke bruges – bla. fordi, der var ikke andre, der havde bemærket det massive angreb med svære atomvåben, der havde ramt Holmens Kanal.
Den hikkede så igen ultimo mar 2012 – denne gang var det bare et par timer.
Sandheden var, at Danske Bank IKKE havde indbetalt den likviditet, de er forpligtet til, til Nationalbanken. Det var sgu ikke hverken en systemfejl eller en menneskelig fejl: Det var at Danske Bank ganske enkelt ikke havde pengene.
Man har således efterfølgende måtte låne dem 41 mia. – efter egne angivelser i den Europæiske Centralbank, hvis jeg ikke fejlhørte statsministeren i en åben høring, så er de penge garanteret af Nationalbanken.
Nu er danske bank langt fra enestående – edb nedbrud i banker har forbindelse med tiden på måneden og likviditetssituationen. Der er f.eks. en bank i Nordirland (så vidt jeg husker) der i månedsvis har haft nedbrud – folk kan ganske enkelt ikke komme til deres penge.
Det sker HELE tiden og jeg mangler endnu at konstatere, at der var tale om menneskelige eller tekniske fejl – så enkelt er det.
Tværtimod er banksystemer nok de mest sikre, der findes. Det er i øvrigt anerkendt, at Danske Banks edb løsning er væsentlig bedre end andre bankers.
Det er IKKE i teknikken det ligger – det er IKKE i betjeningen.
Det er så ikke bare noget jeg siger! I forbindelse med CIBOR skandalen udbad nogle journalister aktindsigt i Nationalbanken. Det blev afslået dd. med den uddybede begrundelse:
http://nationalbanken.dk/dndk/presse.nsf/side/Uddybning_vedroerende_CIBOR!OpenDocument
“bla bla bla…..
Det kan i øvrigt tilføjes, at indholdet af de pågældende dokumenter ikke har bragt Nationalbanken videre i forståelse af årsagerne til det i perioder højere rentespænd.”
1) Jeg havde taget kopi .- for hvis nu internetadgangen til Nationalbanken gik ned – hvilket den forresten gjorde .- mærkeligt.
2) Man kan af sproget se, at det må være Bernstein personligt, der har forfattet udtalelsen.
3) Indholdet er – omend floromvundet og indirekte: Det er ikke MIG, der ikke fortæller JER noget, det er DEM, der ikke forklarer MIG noget.
For at vende tilbage til Sydbank og konkursen…..
Nu har Sydbank bestemt ikke noget godt omdømme.
Dels har de nødtvunget nedlagt deres schweiziske afdeling, dels har de budt på døde bankers filialer – og fået et uhøfligt afslag, dels har de forsøgt at blæse sig op til at være “systemisk vigtige”, dels har de tonsvis af landbrugskunder.
Jeg tror hellere du skal betragte meddelelsen som en bevidst spydig irettesættelse til Frösig – en tak for sidst for mere end én perfiditet. Det kommer nok sandheden nærmere. En besked om, at det kan skam ske – og vil ske, hvis ikke den rette realistisk ydmyge adfærd anlægges – omgående.
Det irriterende ved denne kommunikationsform – man kender sine lus på tølten – er at det forårsager en masse overflødigt arbejde med at kontrollere teknik og arbejdsgange der ER i orden.
20. august 2012 kl. 08:46
Gad vide om der er nogen dobbelt check spørgsmål når bankrådgiveren accepterer et afdragsfrit flexlån.
F.eks.
Er du sikker på, at banken skal medvirke til at køre landets økonomi ud over skrænten. [Ok] [Fortryd]…
20. august 2012 kl. 19:31
Jamen, jamen. Så blev Sydbank erklæret “konkurs” igen. Mathias Kirkegaard følger op på artikel i Jylland-Posten.
http://www.mathiaskirkegaard.dk/?p=775
21. august 2012 kl. 12:54
Det må vel nærmest være det, man kalder et udelukkelsesbevis.
Når en ekstremt usandsynlig begivenhed indtræder to gange, på samme måde, umiddelbart efter hinanden, så er det nok mere end et sammentræf.
Én ting er, at jomfrufødsler er ekstremt sjældne; men at Frelseren skulle være tvilling????
Den mest perfide forklaring har størst sandsynlighed for at være korrekt!
Det her har ikke noget med fejl at gøre!
22. august 2012 kl. 10:26
http://www.business.dk/finans/sydbank-rammes-ogsaa-af-nye-nedskrivninger
Tror du stadig, det var en fejl?
Når man tænker på de gange Sydbank har budt på filialer og fået at vide at deres indmelding var uinteressant.
Man har også måtte nedlægge sin schweiziske filial.
Frösig har gentagne gange ladet som om hun kunne gå på vandet – og er blevet stoppet for fumlegængeri!
Hvorfor tog hun ikke nedskrivningerne efter 1 kvartal: Hun VIDSTE jo, at de nye regler trådte i kraft!
Det er i strid med almindelig bogføringsskik: Udgifter tages når de truer og indtægter når de er konstaterede.
Mit gæt – og det må forblive et gæt – er, at Frösig simpelt hen ignorerer henstillinger, så her har man kunne give mere end det: Hvis hun ikke tror, at det ikke kan lade sig gøre, at en bank går konkurs, så tager hun FEJL. Der er intet teknisk til hinder for det.
Hun har møvet sig frem og helt af egen drift erklæret Sydbank for værende “systemisk vigtig” – hvilket pænt sagt IKKE er hendes afgørelse; men hun har stillet krav, som om hun var det!
Der foregår et spil her, som ingen har speciel interesse i kommer frem i sin helhed – navnlig ikke i pressen.
Sydbank er en sag, som Finanstilsynet givetvis gerne vil have af skrivebordet inden den nye Nationalbankdirektør tiltræder.
De tidsmæssige sammenfald er påfaldende.
23. august 2012 kl. 13:56
@Thomas Borgschmidt. Du skriver “Hvis hun ikke tror, at det ikke kan lade sig gøre, at en bank går konkurs, så tager hun FEJL. Der er intet teknisk til hinder for det.”. Det kan undre mig, at du skriver det. Vi ved alle – ikke mindst belært af historien, at banker kan gå konkurs.
Men ja, jeg tror, der er en systemmæssig (usability) fejl i Erhversstyrelsens IT. Jeg tror ikke på, at der er noget underliggende.
Jeg tror så heller ikke på, at nogen ansat topdirektør, om i bank eller anden virksomhed, er enevældig. Ejerledere kan måske slippe afsted med det, men øvrige?
Men lige en anden ting. Det her er jo først og fremmest en it-blog, og du spilder din meget store viden om banksektoren på den. “Dine” læsere er på andre blogs.
23. august 2012 kl. 19:48
Jeg ved ikke om jeg spilder min viden her.
Men du diskuterer en helt åbenlys afledningsmanøvre med nogle nødløgne. Det er da et rap over snuden til Frösig – dem har hun fået flere af.
Det er overordentlig usandsynligt, at der er tale om en EDB-relateret fejl. Din kritik påpeger det usandsynlige i at så basale forholdsregler ikke skulle være taget.
HUN var så en reference til Frösig – direktøren i Sydbank – ikke Dorte Toft. Godt nok har jeg en beskidt kæft; men ligefrem at beskylde Dig for det? Nix.
23. august 2012 kl. 21:32
@ Thomas Borgscmidt. Jeg misforstod ikke “hun”:-) Men. Jeg er igennem mit lange liv stødt på så megen dårlig usability selv fra firmaer med r…. fuld af penge (men manglende respekt for kunden/brugeren), at jeg tilsyneladende er mere åben for, at det er en fejl.
Det store problem er, at mange involverer superbrugere i udvikling, og superbrugere elsker koder, genveje etc. etc. Superbruger i kombo med systemfolk glemmer totalt, at travle mennesker er “dumme” mennesker, hvilket der ellers er mange beviser på. F.eks. skal man over for rigtig travle mennesker helst skrive med noget nær lige så lavt et læsbarhedsindex (lix) som et Anders And blad.
Tag alle statens og kommunernes selvbetjeningsløsninger. Rigtig mange af dem er flintrende ligeglade med, hvordan mennesker normalt handler og forstår tekster. Lavet indefra og ud. Fra “firmaets behov”.