- Om betydning af digital infrastruktur
- Om båndbredde som problem for velfærdstech
- Om Australiens 40 mia. us dollar digital-satsning
- Om tom dansk pengekasse
“Jeg er dybt seriøs omkring det, for når man tænker stort og langsigtet på Danmark, så kan man ikke undervurdere den digitale infrastrukturs betydning i forhold til at fastholde virksomheder og tiltrække nye,” siger borgmester Frank Jensen, der mener, at staten bliver nødt til at overtage ansvaret for den digitale infrastruktur. At overlade det til markedskræfterne duer ikke.
ÅH NEJ. Glem citatet. Fantasien løb af med mig. OM IGEN.
Det var ikke Danmark og den digitale infrastrukturs betydning, som Frank Jensen fremhævede vigtigheden af i dagbladet Børsen den 9. marts 2012. Det var København og Københavns Lufthavn. Frank Jensen forsøgte at få staten med ind i en overtagelse af lufthavnene fra kapitalfondene.
Modsat holdning
Da Frank Jensen for mange år siden var videnskabsminister stod markedskræfterne i højere kurs. Markedskræfterne ville sikre dansk sprogteknologi, altså sikre, at dansk ikke blev et forsvindende sprog i en ny digital verden, hvor der er behov for tekst til tale, talegenkendelse og oversættelse.
Den socialedemokratisk ledede regering troede også så meget på markedskræfterne, så TDC blev solgt til kapitalfonde, der straks nedlagde telekoncernens sprogteknologiske laboratorium, som var det førende herhjemme.
Er dansk sprogteknologi lige så veludviklet og af lige så høj kvalitet som for eksempel engelsk, tysk og fransk? Det tvivler jeg overmåde meget på, for at kombinere begrebet markedskræfter med et sprogområde “der er for lille til at have en national ballet” er en villet illusion. Men pyt, vil nogen nok sige. De unge overgår til engelsk, for det lærer de allerede som 6-7 årige via computerspil.
Velfærdsteknologi
Dette blogindlæg er inspireret af en paneldebat på konferencen “Velfærd på TV” på hotellet Bella Sky i København i går.
Arrangøreren Dansk Energi, hvis ejere har lagt bredbåndsfibre en masse i den danske undergrund, ville med konferencen vel også illustrere, at nogle af de velfærdsteknologiske løsninger forudsætter de uploads-hastigheder, som fiber giver, men som TDC-kobberet ikke kan give.
Politikere, der jo ser digitalisering som en tiltrængt besparelser og til dels serviceforbedring, var også inviteret til huse.
Det stod klart i løbet af dagen, at der var flere steder, hvor forsøg med velfærdsteknologi måtte droppes grundet for lidt båndbredde. Der kan også måske i visse tilfælde også have været tale om for høje ambitioner i billedkommunikation.
Gå bare i gang
Men politikerpanelet, der stod for afslutningsdebatten, tog roligt på det faktum. “Gå bare i gang, hvor det er muligt”, lød opfordringen flere gange. Lidt efter lidt vil markedskræfterne nemlig få sørget for at det resterende dækket, fortsatte meldingerne fra panelet, hvor der var repræsentanter for S, R, SF og V.
Jeg krydser fingre for det, og for at abonnementsprisen for den nødvendige høje upload-hastighed til visse former for velfærdsteknologi, ikke ruinerer hverken det offentlige eller borgeren.
Politisk flertal
Det var et flertal i Folketinget, der for mange år besluttede, at viderebygningen af den digitale infrastruktur burde overlades til markedskræfterne. Det næste bliver nok, at et flertal i folketinget også ønsker at sælge vejnettet, skinnenettet og kloaknettet til markedskræfterne for at få lunet kassen lidt og sikret reparationer og bedre udbygning.
Nå igen, spøg til side. Men hvor er den store forskel på en fysisk infrastruktur og en digital i betydningen for Danmark?
Australsk mammutsatsning
Interessant var det i øvrigt at høre, at den australske stat er i færd med sin største investerings nogensinde, og det er i den digitale infrastruktur.
Der lægges fiber i 1000 byer, hvilket svarer til 93 procent af hjem og virksomheder. De resterende 7 procent vil bliver dækket med moderne trådløs teknologi og satellit-forbindelser.
Australien satser 40 milliarder US-dollar af hensyn til landbruget, erhvervslivet, sundhedsvæsenet, ældreomsorgen, uddannelsessystemet og miljøet.
Vækstsparker
Ifølge den australske ambassadør i Danmark, James Choi, vil projektet via omkostningsbesparelser have tjent sig hjem på 10 år. Ifølge ham vil investeringen bevirke en vækst i bruttonationalproduktet fra 1,4 pct. til 6 procent inden for de første frem år.
Er det overhovedet relevante tal at nævne, når sagen gælder lille Danmark? Som jeg skrev i går, så tror Margrethe Vestager netop at vores lidenhed er medvirkende til, at vi ikke er nået så langt med telemedicin, som man burde kunne forvente. “Man sætter sig jo bare ud i en bil”, som hun sagde, at holdningen er, og fortsatte: “Og hvor sjovt er lige det”.
Spildtid
Hun kunne også have sagt, “og hvor mange tusinde timer spildes på vejene af både patienter og hjælpere”. Eller “og hvor meget forurening skaber det”. Eller “og hvor megen tid spildes der i venteværelser på det”. Eller “og hvor meget mere syg og træt bliver en syg af at rakke rundt på vejene”. Eller “hvor meget større er risikoen for infektioner ved at komme på hospitalet i stedet for at kunne behandles hjemme”. Eller…”godt vi ikke afkræves betaling pr. kilometer kørt på vejene”.
Læs endelig om den australske satsning her. Interessant læsning om det politiske initiativ og målsætningerne derfor.
I en krog
Det er selvfølgelig sørgeligt, at Danmark er kørt op i en krog, hvor der, som en af politikerne i panelet sagde “ikke er en krone til overs”.
Det havde der været, hvis man havde handlet i tide. Men noget rør på sig, omend ikke særlig officielt. Regeringen er i gang med en analyse af, hvilke problemer den manglende bredbåndsdækning giver de ramte samfund, og i hvilket omfang kommuner eventuelt kan bistå i afhjælpningen af problemer – og stat.
5. september 2012 kl. 14:40
Kære Dorthe
Der er udkommet en hvidbog om sprogteknologi i DK: http://www.meta-net.eu/whitepapers/volumes/danish
Det er interessant læsning og der er tilsvarende hvidbøger på andre sprog (http://www.meta-net.eu/whitepapers) så man til en hvis grad kan sammenligne sprogteknologiens modenhed på tværs af sprog.
Det er f.eks. interessant at læse, hvordan stavekontrollen i Word har haft indflydelse på brugen af sammensatte navneord.
6. september 2012 kl. 19:11
Det er én ting vi ved: Markedskræfterne klarer IKKE!
På den ene side vokser omkostningerne med kvadratet på afstanden og afsætningen – ved en rimelig koncentreret befolkning aftager som en eller anden funktion af afstanden.
Der er desuden en naturlig monopoldannelse, hvorfor yderområder altid efterlades, der er simpelt hen ikke penge i det.
Det er en af årsagerne til at vi har byer.
Det er en betragtning, der gælder ret så generelt ved infrastruktur: Der var heller ikke nogen private, der byggede Storebæltsbroen. Her var der også et virtuelt monopol i DSB.
Trafikstrukturerne rimelig entydige IKKE fladedækkende:
Jernbanenettet i Frankrig er en stjerne gående ud fra Paris. Storbritannien og Canada er liniære – Tyskland er den mærkelige. Her taler vi nærmest et H.
Danmark er nærmest en halv stjerne – vi mangler Skåne og Halland.
Så markedskræfterne vil IKKE klare det.
6. september 2012 kl. 22:13
Enig.
Det er logik for burhøns (hvis IQ jo også er ret så høj i forhold til såkaldte analytikere…) at de såkaldte markedskræfter ikke er interesseret i at tjene markedet, men tjene PÅ markedet – på samme måde som begrebet bankrådgiver er et oxymoron, med mindre man betragter det ud fra hvordan bankrådgiveren kan rådgive banken med at malke kunden mest muligt.
Lad mig give et lille eksempel på markedskræfterne:
Jeg overvejede at leje et lille kontor i Hillerød, og i den forbindelse ville det være rigtig smart hvis jeg kunne have nogle høje (læs mere end 1 Mb/s) upload hastigheder, og ingen trafikbegrænsninger, så jeg bla. kunne tilbyde nogle backup services.
Det koster så for en 100/100 fiber:
Oprettelse kr. 7.499,-
Pris pr. md. v. 24 mdr. binding kr. 2.545,-
Pris pr. md. v. 36 mdr. binding kr. 2.095,-
Det er vel at mærke excl. moms, og der kræves endvidere 3 måneders depositum, samt at man er bundet i minimum 24 måneder!
Det er mere end hvad kontoret ville koste i husleje!
For at gøre det endnu mere grotesk, så er der ca. 200 m til TDCs central, og en anden lejer i ejendommen har allerede fiber!!
Og sammenlignet med andre former for forsyning er det helt helt grotesk, f.eks koster tilslutning til elektricitets nettet for en lejlighed nogenlunde det samme, men man forpligtes altså ikke til at aftage 15.000 kWh (3-4 familiers forbrug) om året de første 2 år!!
Og når du nu er down under, så er det også lidt interessant at sammenligne med jernbanedriften i New Zealand:
Da David Langes regering lavede de store reformer (der absolut var påkrævede, og for hovedpartens del en stor succes, som gjorde at NZ ikke sank ned i armod) var der også nogle skæverter, en af dem var privatiseringen af jernbanedriften, for man privatiserede ikke kun driften, men på samme måde som med TDC solgte man også infrastrukturen.
Desværre faldt det i hænderne på nogle temmelig skruppelløse foretagender (i stil med kapitalfondene) der intet investerede i materiel eller infrastruktur, men simpelthen malkede alt, samtidig med at det kørende materiel blev kørt helt ned.
For nogle få år siden blev vrag godset så solgt tilbage til staten for 1$, men værdien var på linie med den bondegård grosserer Åge Brodtgård vinder i fredagsavisens billedlotteri.
Man kan simpelthen ikke lade sådan en samfundsopgave opgave overgå til kapitalfonde og lignende.
Og før en eller anden (….) begynder at plapre op om hvor meget teleindustrien investerer, så lad os bare punktere den på forhånd, da det for samfundet er fløjtende uinteressant hvor mange penge et firma investerer for at maksimere sin profit – eksempelvis investerer AP Møller ca. 7-8 gange så meget om året som teleselskaberne tilsammen, men det er sandelig ikke af altruistiske grunde, men fordi der er penge i det.
7. september 2012 kl. 06:41
Kære Christian
Hvorfor skal du have fiber, man kan få LTE hos Telia i Hillerød og der er en ret stor båndbrede. Hvis de 30 GB data du får med i pakken til 299 kroner om måneden så kan du nemt købe mere data .
Hilsen
John Strand
10. september 2012 kl. 16:59
1. LTE er ikke en option, for uagtet hvor meget man skamroser LTE er det stadig en delt radio teknologi, og dermed ikke deterministisk.
2. Latency på LTE er ikke forudsigeligt, og kan være betragtelig højere end på en fast forbindelse.
3. Databegrænsning er uacceptabelt hvis man skal drive nogle webservices.
4. Historien melder intet om hvorvidt begrænsningen virker i begge retninger, og da Telia ikke har den bedste track-record fsva. det at holde styr på afregninger, så er det en tikkende bombe.
5. Foreløbig er der ingen der kan tilbyde fast IP på LTE, dermed er LTE ikke en option.
6. Der er forskel på hvordan man bruger en internetforbindelse professionelt og hvordan den bruges privat, og for et lille firma er en omkostning på 30-35K om året for noget så simpelt som en fiberforbindelse helt ude i hampen.
7. Faktisk kunne xDSL godt være en option, men det skal være symmetrisk, og det tilbydes der altså ikke der (hvis jeg kunne få en garanteret 10/10 i stedet for en “op til 20/2″ forbindelse, så er jeg sådan set ligeglad om det er kobber eller fiber).
8. Gentager endnu en gang, upload er faktisk vigtigere end download.
9. Telia er ikke en option, har oplevet alt for meget rod med dem, så jeg ville aldrig turde indgå et kundeforhold med dem.
11. september 2012 kl. 14:18
@Christian Nobel. Det er interessant, at John Strand, der om nogen burde være teknologisk velorienteret, anbefaler en løsning, der er uegnet til businessbrug.
11. september 2012 kl. 19:43
@Dorte
“Det er interessant, at John Strand, der om nogen burde være teknologisk velorienteret…”
Det vil jeg så sige at den måbende verden har til gode at se.
Svjv så har JS ingen uddannelse ud over en studentereksamen, og der foreligger intet offentligt tilgængeligt CV, eller referencer.
Endvidere kan der ikke findes nogen navngivne personer der kan associeres med Strand Consult, hverken i Danmark eller i udlandet.
Så hvis Hr. Strand mener det alvorligt med at skabe transparens, så ville det første nok være at skabe transparens omkring hans eget vidensniveau, samt omkring hans virksomhedskonstruktion og dens ansatte.
Når dette foreligger har vi et fundament for en videre drøftelse omkring hvorvidt der kan tales om at være teknisk velfunderet – ikke før.
I London kan enhver der har lyst stille sig op på en kasse på Speakers Corner og galpe op, men derfra og til at det skal tages seriøst er der langt.
12. september 2012 kl. 14:40
@Christian Nobel. Det stemmer nu ikke helt, hvad du skriver. Jeg har i hvert fald identificeret 1 person på LinkedIn, som opgiver Strand Consult som sin arbejdsplads. Hun er Vice President, Digital Strategy.
Strand Consult opgiver selv på LinkedIn at have 11-50 ansatte, men de øvrige har altså fravalgt brug af LinkedIn.
Men LinkedIn fortæller dog også om 9 personer, der HAR været hos Strand Consult over årene. For de 8 gælder, at varigheden er relativ kort (flest på 1 år), men den 9. tegner sig for 6 år og er siden 2006 ansat i et af de store teleselskaber.
Men det er sandt, at transparens ikke er, hvad der karakteriserer John Strands selskab/selskaber. Han oplyser selv, at kun 5 pct. af hans omsætning kommer fra Danmark. Her i DK er han så vidt jeg har kunnet se registreret for 1 selskab, nemlig Dialog Management, hvis adresse er lig Strand Consults. Dialog Management har kørt med underskud i regnskabsårene 2009/2010 og 2010/2011, og personaleomkostninger er beskedne.
Hvor hans øvrige selskaber er, er ikke kendt, men mon ikke John Strand gerne vil oplyse det, hvis adspurgt. Ordet transparens er jo blandt hans allerstørste favoritter både i henvendelser til politikere og presse.
PS: Jeg har tilladt mig at fjerne et enkelt ord ud fra Berlingskes kommentarpolitik.