“Det er en krig”. Ordene blev sagt med lav stemme, og anledningen var en kort indbyrdes snak under en konference. Emnet var den digitale infrastruktur i Danmark, og afsenderen af budskabet er et medlem af Folketinget.
Senest er satellit-bårent bredbånd blevet et emne, og det vender jeg tilbage til, men vær ikke i tvivl om sandheden i politikerens ord. Kommentarfelter på nettet udgør i høj grad den offentligt tilgængelige dokumentation af, at der er en krig i gang, men bag linjerne sker der endnu mere.
Krigen blokerer for en konstruktiv debat om den digitale infrastrukturs betydning for Danmarks konkurrenceevne og dermed også for velfærdssamfundet fortsatte eksistens.
For borgerne er det i forvejen for abstrakt i modsætning til f.eks. en motorvej eller et supersygehus. For politikerne nok også. Og bredere medier, inklusive de elektroniske, har stort set opgivet.
Krigerne
Krigen står mellem dem, der siger, at omfattende bredbåndsdækning via fiber giver de bedste fremtidsperspektiver for Danmark, og dem, der siger, at koblingen mellem kobber, fiber samt det nye hurtige LTE-mobilnet (af nogen betegnet som 4G) er bedst, når økonomi og udbytte skal sammenholdes.
Folketingets politikere står midt i krigszonen. En effektiv digital infrastruktur bliver mere og mere afgørende, også fordi landets økonomiske situation betinger en langt mere effektiv digitalisering af kontakt mellem borger og det offentlige, hvad enten det gælder administration eller sundhed (telemedicin m.v.).
Demagogisk forenkling
Det første offer i enhver krig er sandheden, og den mest udbredte løgn i bredbåndskrigen er, at enhver fortaler for massiv fibersatsning er i lommen på Dansk Energi, altså elværkerne, der har har brugt mange penge på at lægge fibre i jorden.
En anden løgn er, at enhver, der mener, at den digitale infrastruktur er for kritisk til at overlade alene til markedskræfterne på et så lille marked som Danmark, har en venstrefløjsagenda.
Markedskræfterne
Markedskræfterne, anført af TDC, anklages for udelukkende at tænke på bundlinien. De får beklikket motiver og dæmoniseres. De beskyldes for en så effektiv lobbyvirksomhed over for embedsværk og politikere, at disse føres bag lyset.
Uvelkomment ministersvar
Lige nu står erhvervsminister Ole Sohn ekstra udsat i krigszonen, beskudt af fibertilhængerne. Årsagen er, at ministeren i et brev til region, plaget af svag internetdækning, har nævnt, at der jo også findes leverandører, der tilbyder bredbånd via satellit.
Den aktuelle årsag til satellit-forslaget har tråde tilbage til konkursen, der ramte Skyline, som med sit trådløse bredbånd (Wimax-teknologi) afhjalp den manglende netdækning i mange yderområder.
Øjenåbnere
Det at have haft hurtigt bredbånd til pludselig at få den revet væk igen, blev for mange en øjenåbner for, hvor vigtigt det er, og ikke alle ramte kunnet finde alternativer. Men også kravet om den øgede digitalisering i det offentlige åbner øjne.
Erhvervsminister Ole Sohns satellit-henvisning ses i et svar til Region Midtjylland, der efter Skylines konkurs har klaget sin nød over for svag/ingen bredbåndsdækning.
Rundrejsen til svagt dækkede
Samme råd, som ministeren gav til regionen, får andre imidlertid også i denne tid, hvor Erhvervsstyrelsen er på rundrejse til udkantsområder sammen med Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter.
Er det et fair forslag til de områder, der ofte i forvejen er trængt af vigende skattegrundlag?
Er det noget, der ikke kun ses som en midlertidig lappeløsning? Noget, der skal være en permanent løsning for de få, som ingen dækker, efter andre (senest ved udgangen af 2015) har fået mobilbredbåndsdækning via LTE-nettet.
Pro et contra satellitter
Satellitter har jo vist deres store værdi ikke mindst i områder som Australien, Afrika, Norge og Grønland hvor afstande og andre forhold ikke muliggør moderne bredbåndsdækning.
Men jeg har – som lægmand – også forsøgt at se nærmere på, hvad ulemperne er.
Det mest iøjnefaldende er p.t. højere startomkostninger. Men værre er forstyrrelser og forsinkelser (latency) i satellittransmission kke mindst set i lyset af de fremtidige kraftigt stigende behov for båndbredde.
Oveni kommer, at der er kraftige begrænsninger for mængden af datatrafik i det faste abonnement. Der kan så betales for ekstra gigabytes, men slutprisen kan blive urealistisk høj, hvor forbruget er stort.
Tv og Cloud Computing
Satellitbredbånd er f.eks. ikke et god bud i en tid, hvor forbrugerne i stigende grad vælger at se tv via nettet, fordi de så selv kan bestemme hvad, hvor og hvornår. Den i USA så populære Netflix-tjeneste, der byder på tv-serier og film en masse, åbnes i Danmark i oktober, og det vil sætte yderligere pres på nettet.
Både kapacitet og forsinkelser bliver et problem.
Erhvervslivet i yderområder får i modsætning til konkurrenter på andre net mindsket mulighed for at kunne udnytte Cloud Computing, altså træk på programmer, regnekraft og data ude på nettet. Det er ellers en vej stadig flere går globalt set også for at spare og slippe for selv at skulle køre og bemande en større it-installation.
Og skulle der være arbejdspladser i det offentlige og det private, der overvejer at gå over til såkaldte tynde klienter (lidt i stil med de gammeldags “dumme” terminaler) af besparelses- og sikkerhedshensyn vil det næppe være en god ide. Forsinkelserne vil mærkes for hårdt.
Produktionsovervågning
Kapacitetsbegrænsningen vil gøre ondt f.eks. hvor der er løbende videoovervågning, om det er af landmandens husdyrhold eller produktionshallen. Pungen skal åbnes på vidt gab for ikke at risikere drastisk nedsættelse af farten til noget, der måske ikke er meget bedre end en gammeldags modemforbindelse.
Satellit-forbindelsen har på mange måder nøjagtigt som det mobile bredbånd. Jo flere, der er “på nettet”, jo travlere der er, jo mindre kapacitet er der til hver. Heller ikke på det mobile bredbånd er der en flat-rate, hvor abonnementsprisen gælder uanset mængden af datatrafik. Heller ikke det mobile bredbånd slipper for latency – forsinkelser i signalet.
Satellitantennens sårbarhed
Hvad angår antenneforhold, så ligger der også en sårbarhed på begge fronter. For satellit-parabolen afhænger signalstyrken af i nogen omfang af vejret, forstår jeg. For eksempel kan kraftig regn, torden og direkte solindfald i parabolen hæmme overførselshastigheden og i visse tilfælde få udstyret til at gå i sort.
Den utopisk verden
I den utopiske verden, hvor omkostninger ikke betyder noget, slår fiberbredbånd alt, hvis man altså ikke lige er på farten. Også LTE – det nye hurtige mobile bredbånd.
På fibre sker datatransmission med en fart, der er meget tæt på lysets hastighed. Datakommunikation sker jo opdelt i “datapakker” af hver maksimalt 1.500 bytes, så forsinkelse pr. pakke betyder noget.
Næstmest stabilt er et kobberkabel. Her transmitteres typisk med en hastighed på ca. 0,6 til 0,7 gange.
Usikre radiosignaler
Mobilt bredbånd er mere usikkert. Man kan ikke være sikker på, at signalet går den lige vej i stedet for ad omveje. Og man kan ikke være sikker på, om man i virkeligheden har fat i det rigtige signal, eller en reflektion (sammenligneligt med skygger på et gammelt analogt tv), hvorfor der er risiko for at pakken droppes og derfor skal sendes igen.
Derfor vil man som regel se at pingtider i tests cykler op og ned. En pingtest er en måling af tid for det samlede forløb, altså fra sender til modtager, der sender en kvittering for modtagelse tilbage til sender.
Giv lyd hvis faktafejl
Der kan være fejl i ovenstående, for jeg er blot lægmand, og jeg har ikke tidligere været meget inde over teleområdet, da der har været mere end nok at fokusere på på it-området.
Men er der konkrete faktafejl af betydning for lægmands læsning, så gør mig venligst opmærksom på det. Jeg vil så hurtigt muligt få dem rettet, men krigsytringer i form af f.eks. personangreb vil blive slettet.
Set fra min lille udkigspost er det i dag ikke forsvarligt at give et skråsikkert bud på, hvad der tjener Danmark bedst i fremtiden, cost/benefit-mæssigt.
Sydjylland som testlaboratorium
Det er dog værd at holde øje med, hvad der sker i Sydjylland, der allerede har Danmarks mest fintmaskede fibernet, som fortsat udbygges.
Måske kan Sydjylland være det danske “test-laboratorium”, der i løbet af de næste år giver nogle af de savnede svar.
Kan kommunerne for eksempel tiltrække virksomheder med det hurtige net? Bliver det lettere at tiltrække arbejdskraft til udkantsområder? Kan der spares i tid og kroner på f.eks. øget brug af videokonsultation i høj videokvalitet og videotolkning i forhold til andre regionale områder, hvor der ikke er mulighed for samme kvalitet?
Hvis der sikres et godt forsningsmæssigt belæg for at følge udviklingen, vil det med tiden også sprede tågen i andre lande, hvor man har diskussionen.
Kuriøse hjørne
Satellitterne? Helt ærligt. I et lille fladt land som det danske hører den teknologi nok mere til over i det kuriøse hjørne, men ønsker du selv at tjekke de bredbåndstilbud, er der adgang til en del på nettet. Der er i blandt dem et par dansksprogede sites.
Nu kan telesektoren i forvejen ikke pryde sig med let gennemskuelighed i prissætning, og her adskiller leverandørene på satellitsiden sig ikke.
Verinet og Kjærgaard Satnet
Men kig f.eks. på Verinet, der har følgende tilbud på bredbånd vis satellit: Oprettelse kr. 7.995, månedligt abonnement i den lave ende (1.5 Mbit/300 Kbit) på kr. 895 og dertil kommer udgift til en serviceaftale, hvis man vil være sikker på hurtig support.
Billigere tilbud ses hos Kjærgaard Satnet, der siden sommeren 2012 er distributør af Tooway-satellittjenesten.
På erhvervsfronten er det billigste tilbd på 10/4Mbit. Oprettelse incl. parabol koster 4.590, månedligt abonnement koster 1.389, og der er en 25 Gigabytes grænse for datatrafik-mængden. En ret så lav grænse, og der skal lægges knapt 100 kr. pr. ekstra Gb.
Kunderne kan desuden endnu ikke tildeles danske faste IP-adresser, hvilket kan forhindre adgang til visse danske websteder, som f.eks. live-tv.
Disclaimer: Jeg er selv involveret i en satsning på at skaffe bedre netdækning til Samsø. Det skrev jeg første gang om
20. september 2012 kl. 09:18
Det er vel ret interessant at sammenligne med Sverige, der indkomst-/velstandsmæssigt minder om Danmark, men er næsten 10 gange så stort, og ikke engang har dobbelt så mange indbyggere. Her er “udkant” jo mere sammenligneligt med Grønland end med Nordvestjylland og Anholt. Og ikke kun sammenligne hvad regeringen gør på finansloven, men hvad der faktisk sker derude i jorden/luften..
Jeg har et fritidshus i “Glesbygden” som man kalder landdistrikterne, det er i den nordlige del af Blekinge, så egentlig ikke langt fra “civilisationen”. I Sverige har man også udbudt Wimax-licenser, men län-vis, og de er blevet opkøbt af store selskaber der har lagt dem døde for ikke at konkurrere med deres øvrige produkter. Nu er Wimax med dets krav til Line-of-sight heller ikke uproblematisk i et land med bjerge og vildtvoksende træer… Men de snakker saftsusemig om at lægge fiber ud hos os, 25000 (SEK, forståes) for 100/100 Mbit. Vi har 400 m til nærmeste nabo, og 1km til næstnærmeste, som er en landsby med 300 beboere. 7 km til nærmeste supermarked, 18 km til nærmeste by med andet end et supermarked, for nu at sætte en slags mål på forretningslivstætheden. Organiseret i foreninger som så linker op på en større tråd.
Jeg ved ikke så meget mere om det – men det er jo osse dig der er journalist! ;-)
Forresten har vi nu net hos Net1 der leverer på det gamle analoge mobilnet. Med retningsbestemt antenne kommer vi op på 1Mbit/300kbit på en god dag (aften!), det svinger utrolig meget, men vi har også næsten 20 km til masten ned gennem en slugt. Men det er IKKE flatrate, hvilket jeg vil betegne som en betingelse hvis det skal bruges til tv.
Og tak for en god blog…