Som jeg dog sparer tid på denne Kina-tur. Intet Twitter-tjek optager min tid. Intet Facebook-tjek. Kan simpelthen ikke lade sig gøre, hvilket på sin vis er en god ting.

Jeg kan i stedet koncentrere mig om, hvad studieturen gælder, nemlig Kina som mulighedernes land. Og som truslernes. Som kineserne dog kan meget mere, end vi erkender.

Men selv om jeg er på en kold tyrker, hvad angår egen brug af sociale medier, så er jeg til gengæld blevet overrasket Big Time over, hvordan det sociale medie, Weibo, blomstrer i Kina.

Weibo er en kinesisk kombination af en slags Twitter (mikroblog), Facebook, YouTube og web-shopping. Det fortæller jeg mere om, når jeg er kommet hjem.

Men lige kort. Weibo har ligesom Twitter en begrænsning på 140 karakterer, men der er tale om 140 kinesiske tegn, der rummer 6-8 gange mere end vores, altså knap 1000 “bogstaver”.

Der er 274 millioner kinesere, der bruger Weibo, som i øvrigt også rummer muligheder for afstemninger. For hver 60 sekunder sker 70.000 tweets, og 5.500 køb.

Jeg tror faktisk ikke, at Facebook ville have en chance for at blive en succes i Kina.

Og så lige et par af mine allerførste indtryk fra Shanghai. Toget fra lufthavnen til byen tog ingen tid, for farten var 300 km/t – en af dagens langsomme tog:-) Til gengæld føles netforbindelsen på hotellet som 300 Kbit, og det havde jeg ikke forventet. Det kan heller ikke være typisk for sådanne kinesiske storbyer, for video via nettet er en stor ting.

Nok for nu. Så mange indtryk, så lidt tid til at få brikkerne til at falde på plads.

Skriv en kommentar   RSS feed

  1. Ulrich Heegaard

    Dorte, du skal bare bruge en VPN, så kommer du igennem til dine sociale tjenester.

    For de interesserede, skrev jeg i sidste uge en artikel om netmedier i Kina på Amino: http://www.amino.dk/blogs/ulrichheegaard/archive/2012/09/13/online-forretning-i-kina-er-du-klar.aspx

  2. Dorte Toft

    Jeg er såmænd godt klar over, at man kan gå VPN-vejen, altså twiste filteret, men som jeg også skriver, er det faktisk godt at have tid til at koncentrere sig om, hvad jeg er i Kina for at lære.

    Hvad angår din Amino-kommentar, så er det ikke salg i Kina, der ligger mig mest på sinde, men en stærkt øget mulighed for at Kinas borgere kan ytre sig. Men mere om det, når jeg kommer hjem.

Skriv en kommentar

Kun fornavn og efternavn bliver vist i forbindelse med kommentaren. Dog skal alle felter med * (stjerne) udfyldes



Læs vilkår for kommentarer og debat på Berlingske Tidendes websites