Nu fortæller EU, hvad succesrige danske iværksættere længe har fortalt. De milliarder af kroner, der fra det offentliges side sprøjtes ind i alskens danske vækst- og innovationscentre og deres klienter skaber ingen vækst. Andet i antallet af glossy publikationer om, hvor lovende indsatsen ser ud til at blive, samt en øget beskæftigelse i selve innovations-støtteindustrien.
Uddannelsesminister Morten Østergaard har tidligere udtrykt, at ja, der er problemer, men vi venter på en EU-evaluering. Gid han og hans forgængere for længst havde lagt øret til de danske iværksættere, der har vist, at de kan. Nu bebudes regeringens innovationstrategi dog fremlagt inden nytår.
De store problemer
Rapporten fra EU, der er udarbejdet af European Research Area Commitee, har udløst en god artikel i Berlingske Business i dag, men den er desværre ikke online (endnu?). Derfor lige på konklusionerne, nævnt i Executive Summary, vedrørende problemerne:
• A large and heavy Danish public sector, which tends to dominate the system.
• Concerns around insufficient growth of productivity levels and a slowing down of economic growth.
• A need for well-performing Danish companies to ‘raise their game’ from the European level
to the global arena – in particular for Danish SMEs to exploit their niche market opportunities.
• A need to increase the visibility, both in performance and policy attention, of sectors of the Danish economy outside multinational companies in the pharmaceutical, biotechnology and energy sectors
• The existence of policy instruments in a limited number of policy areas which need further development in order for the RDI system to achieve its full potential.
For tungt, for forgæves, for blindt
Altså. Den tunge offentlige sektor dominerer innovationssystemet, men ikke i en grad, der løfter det private erhvervsliv. Væksten udebliver, produktivitetsstigning udebliver. Landets små og mellemstore virksomheder bliver aldrig til mere, altså ingen nye “lokomotiver”. Og systemet har stirret sig blind på farma, biotech og energi-sektoren.
Lidt interessant at se, hvorledes Ministeriet for Forskning, Innovation og Videreuddannelse indleder sin pressemeddelelse:
“Evaluering fastslår, at det danske forsknings- og innovationssystem er blandt verdens bedste.”
Sukker på pillen
Aha. Systemet er blandt verdens bedste. Sjovt, som både dem, der laver fine rapporter (om til stat eller koncerner), og dem, der informerer om dem, altid starter med masser af sukker på den bitre pille. Krykstokken, som nogle rapport-bestillere vælger ikke at smide.
I næste sætning af pressemeddelelsen står det væsentlige, også let tilsukret: ”Investeringer i forskning og innovation kan få større gennemslag på vækst og jobskabelse, og indsatsen kan forbedres på flere områder.”
I pressemeddelelsen, der landede i min inbox for en time siden, indkaldes så også til pressemøde med folk bag rapporten og ministeren. Klokken 13!
Spreder nervøsitet
Nu bliver det spændende at se regeringens innovationoplæg, og imens tripper ledere og medarbejdere i de mange offentligt finansierede innovationscentre nervøst. Og ligeså deres eksterne partnere, der har snablen i systemet.
Årsagen? Rapporten fastslår også, at der er alt for mange centre. Kræfterne bør koncentreres i færre, men større. Derfor vil vi i den kommende tid garanteret se en massiv satsning på endnu mere rapportering fra de nervøse om, hvor lovende netop deres systems indsats er.
Nok om emnet, som jeg har berørt så flittigt her på bloggen, blandt andet via disse indlæg:
“Kender du innovationens DNS? Spol tiden tilbage”
“5 bud på kokset mellem universitetsforskning og erhvervsliv”
“EU-duksen Danmark: Dødsensfarlig for sig selv. Knækker vækst og Innovation”.
27. september 2012 kl. 16:10
Endelig en veldokumenteret kritik af den statsstøttede bremseeffekt af innovationen i DK.
F.eks. er det en forældet tankegang der ligger bag, når rådgivere i støttemiljøet ikke får tildelt den fornødne tid til at følge (håndbærer) hver enkelt sag helt til dørs.
Man har fra statens side valgt kvantitet fremfor kvalitet – det straffes vi nu for, i form af stadig faldende produktivitet samt ikke mindst mangel på nye industriprodukter.
Vi er mange indenfor innovationsbranchen der har råbt højt i de sidste knap 20 år – over den inkonsekvente facon i det økonomiske støttemiljø – fuldstændig uden held.
Jeg har personligt ved flere møder siden 1995 i støttemiljøet oplevet, at kritiske indlæg i medierne er blevet kommenteret, som værende utidige og ikke fremmende for et samarbejde.
Mvh Lars plbrake.dk
28. september 2012 kl. 11:45
Dorte du har så inderlig ret, og jeg er glad for du bringer det frem.
Hele “vækstmiljøet” herhjemme er vækst i paraoffentlige foretagender, som selv tror de beskæftiger sig med vækst, men som på ingen måde har viden om hvad der sker i maskinrummet.
Så det drejer sig ikke om hvem der har de mest innovative ideer, men om hvem der er bedst til at udfærdige ansøgninger.
Og big er på ingen måde nødvendigvis beautifull, nok nærmere modsat – vi ser hele tankegangen om at ting skal være åh-så-stort-for-ellers-kan-vi-ikke-overleve-i-en-globaliseret-verden – og det er ren bullshit, men desværre en kræftsvulst som jeg er bange for på lang sigt har meget ulykkelige konsekvenser for os alle, på nær nogle få ultrarige.
Eksempelvis kan vi jo se på bankerne og deres bliven større, på bekostning af både småaktionærer og små kunder – jeg vil altså hellere være en kunde af en trods alt vis størrelse i en lille bank, end en lille bitte kunde i en kæmpe bank, men det bliver sværere og sværere for hver dag der går, og jeg får ikke bedre renter, tværtimod, hvorimod bankernes ledelser jo er ret så gode til at rage til sig.
Det var et lille sidespring i forhold til selve innovationen, men vigtig i forhold til de kår innovationen skal leve under, fordi innovative virksomheder er små – og med det nuværende system, og uagtet hvor mange rygklappermøder der laves i “vækstcentre” og hvad ved jeg, så kommer hovedparten af innovative virksomheder ikke videre.
Hvis så de innovative virksomheder måske har nogle ting der kunne innoveres inden for det offentlige (altså det der burde gavne hele vores samfund), så går det helt galt, for der sørger foretagender som SKI, groteske udbudsregler, og almindelig nepotisme (vi må jo ikke sige vi har korruption i Danmark!) effektivt for at små virksomheder ALDRIG får en chance.
Når de så taler om (hver gang SKI skal bryste sig) at disse ordninger og udbud giver det offentlige en besparelse, så er det rent blålys – for muligvis har det offentlige fået en rabat på megavirksomhedernes listepriser, men når det så resulterer i at lokale service, håndværks, produktionsvirksomheder trædes under fode, og bliver nødt til at lukke, så stiger de sociale omkostninger eksplosivt – så den samfundsmæssige nettogevinst af disse aftaler er negativ!
Og hvis der ikke er nogle lokale virksomheder tilbage, ingen produktion, ingen ingenting, ja hvad skal de innovative virksomheder så overleve på?
29. september 2012 kl. 15:34
Man kan måske tale om “den danske syge”, der består i (unødig) teoretisering og politisering – her er er et godt eksempel:
http://www.regionh.dk/menu/Forskning/Strategi_og_politik/Innovationspolitik/Innovationsblog.htm
Årsagen er måske, at når først en beslutning er taget om en KONKRET aktivitet, så er der mange beslutningstagere, der ikke har mere at bidrage med. Derfor er der interesse i at holde møder, lave strategiseminarer, diskutere, oprette centre, planlægge, public managemente (hvis det hedder sådan), etc etc.
Hvad er der sket med “just do it” og “a prøver sgu” i Danmark?
2. oktober 2012 kl. 12:09
Jeg tror det er tydeligt for alle der har været i kontakt med systemet. Det virker ikke !
Det er ikke overraskende at systemet ikke virker. Stort set alle konsulenter er “ansatte, der aldrig har startet noget selv”. .
Lav systemet. Anvend konsulenter der har bevist, at de kan starte egen virksomhed. Indfør korte processer, invester de første penge efter en hurtig screening af ideen og iværksætteren, lad ham/hende køre i 3-6 måneder og se om der er basis for mere.Korte og effektive processer med vægt på handling og eksekvering og væk med “talk- og writeware udvikling”.
2. oktober 2012 kl. 15:08
Tak for alle tilbagemeldingerne, der jo peger i samme retning.
Det store spørgsmål er, om der er en så stor inerti i systemet, at uvelkomne meldinger bare bumpes af. Om der bare ridses lidt i overfladen.
Jeg frygter det. Alt for mange har interesse i status quo. Undtagent de iværksættere, der virkelig kan gøre en forskel.
26. oktober 2012 kl. 13:51
Hvad havde man egenligt kunnet vente fra de offentlige innovationsmiljøer?
I forbindelse med indførelsen af innovationsmiljøerne i 1998 tillod jeg mig i en kronik i Ingeniøren den 10. April 1998 under overskriften “Kejserens nye klæder” at slutte med disse bemærkninger:
Der er næppe tvivl om, at der lige som i de foregående tilfælde, vil blive udfoldet store anstrengelser for at få innovationsmiljøerne til i hvert fald i den offentlige omtale at fremstå som succeser. Akkurat som det var tilfældet med Etableringstjenesten og Projekt Erhvervsudvikling.
Eftersom disse forlængst er nedlagt sammen med Iværksættertilskudsordningen, Klippekortordningen, Udviklingsforndet, initiativkaution, og alle de andre ordninger, der forlængst er gået heden, fordi de ikke har været i stand til at ændre nedgangen i antallet af selvstændige, ville det være på sin plads at få Erhvervsministeriets eller Erhvervsfremme Styrelsens redegørelse for, om der skulle være nogle særlige kvaliteter ved innovationsmiljøerne, som måtte være overset i nærværende fremstilling af problemet.
Noget som til en forandring kunne give anledning til virkeligt håb om at der med den nye forklædning skulle være tale om skjulte kvaliteter ved den nye ordning, der omsider kan sikre et nødvendigt ekstraordinært positivt resultat for igangsættere og ikke mindst for samfundet.
Hvis der ikke skulle fremkomme noget i denne anledning, må sagen omsider være ganske klar. Igangsættere og selvstændige er kun midler, der benyttes til at opbygge et stadigt større hjælpesystem. Næste trin i udviklingen vil sikkert blive,at hjælpesystemet kan klare sig helt uden igangsættere og selvstændige. Ligesom det var tilfældet med “erhvervslivet” i Rusland indtil for nogle år siden………..
Den dengang nytiltrådte erhvervsminister havde i en efterfølgende svarkronik med forsvar for innovationsmiljøerne denne slutbemærkning: “Min ambition er, at vi om ti år skal kunne sige, at det var i 90′erne man fik givet startskuddet til et mekka.for nye innovative virksomheder. Vi vil måske også sige: Hvorfor i laverne gjorde vi ikke det her noget før?”
Hvor er det dog egentlig sørgeligt, at vi med endnu en ny erhvervsminister kan befrygte at få en lignende gang gas som det bedste argument for endnu et nyt forventningsskabende navn på et gammelt blålys.
9. april 2013 kl. 09:47
Deprimerende læsning om konsulenter, der skaber konsulentjob – men ikke innovation.
http://www.dr.dk/P4/Fyn/Nyheder/Fynogoeerne/2013/04/02/142321.htm