“41% of Harvard Computer Science majors are women”. Hva’ba?

Hvad rør sig dog i USA? Troede nærmest, det var nagelfast, at kvinder i den vestlige verden bare ikke har lyst til de “hårde” fag, såsom datalogi (computer science) og ingeniørfag. Men i USA er der tilsyneladende sket en pludselig stigning i interessen.

Informationen er at finde i et amerikansk online-magasin M for MBA-studerende. Der er tale om en såkaldt infographic, som bærer overskriften “The Rise of Women in Tech”.

Gad vide, om den langvarige krise er at finde blandt årsagerne. OECD har jo tidligere sagt, at jo rigere et samfund er, jo mere valgfrihed kvinderne har, og jo mere der tales om selvrealisering, jo mere går de i kvindestereotypiske uddannelsesretninger og dermed typisk lavere løn.

Nu er USA ikke længere så rig, og Kina forventes snart at overtage rollen som den største økonomiske supermagt i verden. Er kvinderne blevet nervøse, eller har de bare fået åbnet øjenene for de gode muligheder?

I infografikken kan i øvrigt også læse, at lønforskellen mellem mænd og kvinder i STEM-fag (Science, Technology, Engineering, Mathematics) er mindre end i andre fag. Ikke at det undrer mig, for her er man ofte inde over noget mere faktabaseret ved præstationer end f.eks. i ordfag.

Der fortælles så også, at kvindelige iværksættere har sværere ved at få kapital end mandlige.

“Women entrepreneurs begin with 12% of the funding of their male counterparts. But have 12% higher revenue”.

Færre venturekroner, men højere omsætning!

Det er en af personerne bag online-magasinet, der har tilsendt mig link, efter tidligere at have kigget sig omkring bloggen, der handler om projektet “Nærmest lykkelig i nørdland” – med Google translate som hjælper:-)

Vores bog, der er centrum i projektet, kan vist stadig downloades gratis som inspiration til at følge det nylige amerikanske mønster (tjek hvordan på bloggen). I Danmark ses dog også en øget interesse, men typisk over for hybridfag, hvor det “hårde” kombineres med andet, som har kvinders interesse.

Men nu må jeg have fat i baggrundsmaterialet, for det lyder næsten for godt….Tjek bare her.

Skriv en kommentar   RSS feed

  1. B P

    Hvad søren – Er du på vej tilbage til IT branchen Dorte Toft?

    Ps.
    Det er nu ikke kun kvinder der bliver trætte af IT branchen, det er der rigtig mange der gør.

    Man skal huske på, at lige så tiltrækkende denne branche måtte synes at være for unge mennesker, lige så trættende og umulig er den for folk oppe i årene. Et meget overset problem iøvrigt.

  2. Dorte Toft

    @ B P Når jeg fraviger det rene IT-fokus, har jeg heldigvis det andet ord i blogbeskrivelsen, Business, at bruge som paraply:-)

Skriv en kommentar

Kun fornavn og efternavn bliver vist i forbindelse med kommentaren. Dog skal alle felter med * (stjerne) udfyldes



Læs vilkår for kommentarer og debat på Berlingske Tidendes websites