Halvdelen af verdens 22 rigeste kvinder, der selv har tjent deres formue, er kinesere. Med positionerne 1, 2, 4 og 5 dominerer kineserne i toppen. Sådan lyder det fra Hurun Research Institute i Shanghai – en mediegruppe, der har specialiseret sig i publikationer om de rige, og især Kinas rigeste.
Der er 8 kvinder, blandt Kinas 100 rigeste mennesker, hvoraf de 6 kvinder er self made. Umiddelbart er det imponerende, når man ser på, i hvor høj grad Vestens rigeste kvinder har arvet deres rigdom. I Danmark mindes jeg f.eks. ikke at have hørt om andet end arvekvinder blandt landets rigeste, men har jeg overset nogen, så giv lyd i kommentarfeltet.
Omkring 30 procent af de stenrige kinesiske kvinder har tjent formuen inden for real estate – ejerskab af jord og byggerier, og aldermæssigt er de typisk i 50′erne.
Pakningsmateriale
Men kvinden jeg hæftede mig mest ved, da jeg i september på en studierejse til Shanghai hørte Hurun-bestyrelsesformanden og medstifteren, briten Roger Hoogewerf fortælle, var den 55-årige Zhang Yin. Hun har stiftet Nine Dragons Paper Holdings, er den 4. rigeste self made kvinde i verden, og i 2006 toppede hun tilmed listen over de 100 rigeste i Kina.
Roger Hoogewerf, der har masser af Guanxi (særdeles gode forbindelser) talte varmt om kvinden, der er blevet rig på at producere genbrugspapir, som bruges til pakkemateriale til alskens slags kinesiske produkter.
Største eksportør til Kina
Papiret til genbrug opkøbes i USA og shippes tilbage til Kina i containere, der kom fuldt lastet af kinesiske produkter til USA og som ellers næppe var blevet fyldt på hjemrejsen. Hendes amerikanske firma, America Chung Nam, er verdens største eksportør til Kina.
Zhang Yin, der startede i tekstilbranchen, skiftede tidligt til papirbranchen og forudså manglen på pakningspapir, lige som hun ikke var i tvivl om, hvor der kunne købes mest brugt papir. Hun boede i USA i en femårig periode, mens hun opbyggede virksomheden, men vendte tilbage til Kina i 1995.
Politisk indflydelse
Mediet thestar.com.my, der refererer rapporten om de rigeste kvinder, fortæller også, at otte af de elleve rigeste kinesiske kvinder har fået sæde i Den Nationale Folkekongres, der er den lovgivende forsamling.
Men helt i top politisk set er kvinderne ikke kommet. Der er således ingen kvinder i det allerøverste led, politbureauets stående komité, der p.t. har ni medlemmer, men som ved partikongressen den 8. november ventes at vende tilbage til normen, der er på syv medlemmer. En enkelt kvinde nævnes dog, når der gættes, men ingen levner hende dog en chance.
Paradokser
For kvinder blev Mao-tiden starten på større muligheder, men der er sære paradokser, og her vil jeg nævne nogle få, som jeg har hørt og læst om:
Kvinder ikke er i så høj kurs i Kina. Jævnfør de officielle statistikker fødtes i 2011 118 drenge pr. 100 piger, og misforholdet har eksisteret i mange tiår.
Der er ved at være mange veluddannede unge kvinder med god indtjening, men det forventes stadig, at når man danner par, så er det manden, der skal købe lejligheden. Kvinderne retter i høj grad opmærksomheden mod de potentielle bejleres pengepung. Parret har forpligtelser i relation til begges forældre.
Svært at finde mage
De højtuddannede kvinder i arbejdslivet kan have svært ved at finde ægtefæller af flere årsager. Dels forventes kinesiske kvinder er være ret unge ved giftemålet, og mænd gifter sig sjældent “opad”, ligesom kvinder sjældent gifter sig “nedad”.
Mange rige kinesiske mænd har sig en konkubine (og det kan meget vel være en veluddannet kvinde), der får lejlighed, bil og alskens luksus.
Jeg hørte en dansk direktør, der opbygget et stort dansk datterselskab i Kina, sige, at den allerbedste arbejdskraft, man kan få i Kina, er en veluddannet kvinde på 30, der har valgt at vende tilbage til arbejdslivet efter at have født et barn. Men mange vælger at bliver MOR med store bogstaver. Selv hvor der lempes for 1-barns politikken, nøjes mange alligevel med at få 1 barn.
Skriv en kommentar