Politikeren: “Børnebande” eller moden? Ingeniør eller politolog? Erhvervskendskab eller blank?

Af Dorte Toft 9

OBS: Rettet den 29.10 for fejl i slutningen.
I Kina, der snart ventes at overhale USA som verdens største økonomi, har ingeniører i 50 og 60 årsalderen haft den politiske magt gennem fire årtier. I USA er magten især hos garvede forretningsfolk og jurister.

I Danmark? Ingeniører og succesrige erhvervsfolk har med ganske få undtagelser holdt sig langt væk fra Folketinget, og medlemmerenes gennemsnitsalder falder støt.

Har de forskelle, der ses på nationernes vækstevne, noget med politikernes baggrund at gøre? Er de erfarne bedre til at sikre de rette rammer?

Vælgerforeningernes prioriteringer

Hvis en moden alder, særlige uddannelsesretninger samt erhvervserfaring blandt politikere er blandt forklaringerne på, at nogle nationer, såsom Kina og USA, klarer sig bedre end Danmark, hvorfor foretrækker de danske vælgerforeningerne stort set at se bort fra disse kriterier, når de opstiller de mulige folketingskandidater og EU-kandidater?

Ifølge en opgørelse i BT, har en ud af hver fem folketingspolitikere i det nuværende Folketing aldrig færdiggjort en uddannelse eller haft et fuldtidsjob uden for politik. 35 medlemmer af Folketinget har læst statskundskab, 17 er skolelærere og 15 er jurister.

Ingeniører? BT har ikke fokus på den retning, men er der nogen? Succesrige forretningsfolk?

Stadig yngre

Gennemsnitsalderen? Der har været snakket meget om “børnebanden”, men gennemsnittet er dog på 44 år. Det er imidlertid syv år yngre, end ved grundlovsændringen i 1953, hvor det handlede om kvindelig arveret til tronen og lavere valgretsalder.

Ved de seneste valg har jeg specielt lagt mærke til, at hverken vælgerforeninger eller medier gør noget for at hjælpe den dansker, der mener, at en vis erhvervserfaring kunne være et af de gode kriterier at vælge ud fra.

Der er ingen genvej til at sortere de uerfarne fra. På trods af, at uden ordentlige rammer for et erhvervsliv, bliver det også slut med en offentlig sektor og velfærdssystemet.

Nye vinde i Kina

Men selv i Kina blæser nu nye vinde, dog ikke hvad angår modenhed. Men ved Det kommunistiske Partis kongres den 8. november, forventes “djøf’er” at få majoriteten på den allermest magtfulde position, nemlig Politbureauets Stående Komité. I dag er otte ud af de ni medlemmer ingeniører.

Det skifte har jeg skrevet mere om i Ingeniøren under overskriften “Tiden rinder ud for Kinas ingeniørvælde”. Den handler desuden om vækst, men også om vækstens bagside.

Demokrati er der ikke tale om, for det er jo de 2.000 delegerede udvalgt blandt landets 82 millioner medlemmere af de kommunistiske parti, der udpeger nye til både partitoppen, som er den egentlige magthaver, og så det mere formelle styre, såsom præsident og premierminister.

Logen

Men tilbage til Danmark. 1960’erne var 20 procent af befolkningen medlem af de vælgerforening, der udpeger kandidaterne. I dag er det vist under fem procent, der vælger kandidater, og partitjeneste og udseende synes at få stadig større betydning ved udvælgelsen.

Det hele præsenteres til slut som repræsentativt demokrati. Minder det ikke om en joke?

En joke er i hvert fald, at nogen har bestemt, at blanke stemmer ikke tælles op i Danmark. Vi har ikke en chance for at se, hvor mange der er mødt op personligt for ved at aflevere en blank stemmeseddel at protestere mod, hvad vælgerforeningerne har budt os på. Både med deres nuværende darlings, og deres tidligere.

At være sofavælger er ikke det samme.

Tilføjelse den 29.10.
22.815 borgere mødte ved seneste valg personligt frem for ved at aflevere en blank stemmeseddel. Hvor mange, der blot gjorde det ved en fejl, ved ingen, men mon ikke de fleste gjorde det som protest mod, hvad vælgerforeningerne har budt os på. Både med deres nuværende darlings, og deres tidligere.

Jeg er jo på glatis, hvad angår valg (det viser rettelsen ovenfor:-), men som en person via Twitter gjorde opmærksom på, så er 22.815 underskrifter nok til at blive opstillingsberettiget som parti.

Måske skulle nogen oprette et “Stem blankt-parti” med det formål, at antal valgte “blank-ister” blev trukket fra de 179 i folketinget. Det skader næppe landet (selv om det garanteret ikke kan lade sig gøre:-)

9 kommentarer RSS

  1. Af Kristian Larsen

    -

    Vær lige opmærksom på, at såvel blanke som ugyldige stemmer rent faktisk bliver talt op. http://www.kmdvalg.dk/fv/2011/

  2. Af christina pedersen

    -

    De udpeger vel bare de kandidater, som de har erfaring for vil trække stemmer?!
    Så måske problemet ligger i den måde vi alle tænker på – der er jo også nogen, der stemmer dem ind i Folketinget…

  3. Af Michael Hullevad

    -

    Jeg tror det største problem er at mange stemmer på dem de finder mindst skadelige. Man burde gå i gang med at sende flere sager til folkeafstemning.
    Det kunne nemt gøres med NemID! Så slap man også for det faktum at politiker leden skyldes manglende indflydelse. Repræsentativt demokrati dur kun hvis man har kontrakt politik!

  4. Af Dorte Toft

    -

    Tak til @Kristian Larsen for at påpege, at der foreligger tal for antal blanke stemmer. Og tak til Erling Tiedemann for at påpege det samme og komme med de konkrete tal via Twitter.

    @Christina Pedersen. Du peger på noget rigtigt, men helt så enkelt som “X-Faktor” er det næppe. Der er f.eks. jo også interne partihensyn at tage.

    Den begrænsede tilslutning til vælgerforeninger fortæller også, at partiskellene ikke længere er helt så enkle. At man f.eks. ikke er “arbejder” med hud og hår, eller ikke er “direktør” med hud og hår. Endelig tæller det vel også for viljen til at lade sig opstille, om man tror, man vitterligt kan ændre noget i et land, der på mange måder har malet sig op i et hjørne. Hvis ikke, vil man vel hellere bruge sit arbejdsliv på noget mere tilfredsstillende.

    @Michael Hullevad Direkte valg ved brug af NemID? Lige netop på den elektroniske side ligger der endnu visse aspekter, som bliver for omfattende at komme ind på her, men flere direkte valg?

    Det ville i hvert fald gøre det nødvendigt for borgeren at sætte mere ind i de mange gråzoner, der kan være mellem et ja og et nej. De mange prioriteringer, der skal til. Og dermed ville medansvaret blive større.

    På den anden side… så er jeg overbevist om, at der også er områder, som IKKE egner sig til direkte afstemning.

    PS: Ifølge Berlingske d.d. sætter OECD Danmarks forventede vækst i bruttonationalproduktet i perioden fra 2012 til 0,8, procent kun undergået af Portugal, Grækenland og Italien. Væksten i nabolandet Tyskland forventes at blive på det dobbelte. I USA forventes væksten at ligge på 2,1 pct., i Sverige på 2,5 pct., i Kina på 8,9.

  5. Af Søren Møller

    -

    Så vidt jeg husker skelnes der ikke mellem ugyldige og blanke stemmer.
    Et stem-blankt parti er vel ikke nogen løsning, men kunne være et signal om den voksende utilfredshed.

  6. Af Jens Gert Sørensen

    -

    Tak for et godt diskussionsoplæg, Dorte.
    Vi har vel alle vore hypoteser om, hvorfor almindelige menneskers engagement i folketingspolitik er faldet drastisk. Jeg indrømmer blankt, at hvis jeg ved et uheld rammer den TV-kanal, der hedder folketingsdebat, skynder jeg mig hastigt videre. Det er simpelthen for kedeligt i.f.t. det tempo, vi er vant til i medierne.

    Jeg tror at der er 2 ting i din blog: Det ene er, hvor meget Folketingspolitik direkte påvirker mig som alm. borger i min hverdag. Det andet er, hvor meget jeg som borger i det her land føler medansvar for, hvordan landet styres som helhed.

    Hvis man ikke føler, at der er en direkte effekt på dagligdagen af handlinger i Folketinget, kan det synes fjernt og derfor ligegyldigt. Og hvis man ikke selv brænder for at ændre på rigets tilstand, passer man sig selv. Det sidste er mest alvorligt og burde prioriteres i skolealderen. Godt hjulpet af tidssvarende pædagogik.

  7. Af Dorte Toft

    -

    @Jens Gert Sørensen. Folketingspolitikken påvirker, men et problem er måske, at vi alle lægger mest mærke til den negative påvirkning – og for mig personligt især beslutninger, der dokumenterer, hvor lidt folketingspolitikere og embedsmænd ved om erhvervslivet (eller i værste fald, hvordan de ser erhvervslivet som noget sekundært i forhold til det at få flest mulige stemmer (gaver til flest mulige, belastning af dem, færrest har et forhold til).

    Problemet er jo, at fordi DK har malet sig ind i et hjørne, hvor husholdningspungen ikke slår til længere, så findes der på alskens kreative begrundelser for nye afgifter/skatter, der kan fylde den slunkne pung. Der slås på sundhed, på misundelse, på sikkerhed, på miljø, men mange i befolkningen VED at det handler om at kratte penge ind. Hvorfor ikke kalde en spade for en spade.

    Der er så mange ting, som politikerne har gjort godt, men det tager vi måske som en selvfølge (bedre vandkvalitet m.v.).

    Men. Jeg faldt lige over et sted, hvor man forsøger at give bud på, hvorledes politikere/vælgerforeninger måske kan genoplive interessen (og få fingrene i jorden).

    Webstedet hedder Borgerlyst, og det er et initiativ, der skal få flere til at interessere sig for at få snakket med hinanden, så man sammen kan blive klog på mere. Her gælder det så politikerne http://borgerlyst.dk/2012/10/29/bud-1-skab-meningsfulde-mikrohandlinger/

  8. Af Monsar Hansen

    -

    At stemme blankt er at tage stilling. Ugyldige stemmer skyldes vel blot stemmerens dumhed.

  9. Af Dorte Toft

    -

    Ja, at stemme blankt er en meget bevidst handling. Gad egentlig vide, hvad der er typisk, når det gælder ugyldige stemmer. Flere krydser måske? Anders And tilføjet?

Skriv kommentar

Kun fornavn og efternavn bliver vist i forbindelse med kommentaren. Dog skal alle felter med * (stjerne) udfyldes

Læs vilkår for kommentarer og debat på Berlingske Tidendes websites

RETNINGSLINJER

Berlingske ønsker at sikre, at debatten på b.dk føres i en ordentlig tone, som gør det inspirerende og udfordrende for alle at bidrage og deltage. Vi efterlyser gerne klare, skarpe, holdningsmæssige stærke indlæg med stor bredde og mangfoldighed og kritisk blik på sagen. Men vi accepterer ikke indlæg, som er åbenlyst injurierende, racistiske, personligt nedgørende. Sådanne indlæg vil fremover blive slettet. Det samme gælder indlæg, der ikke er forsynet med fuldt og korrekt navn på afsenderen, men som indeholder forkortede navne, opdigtede eller falske navne.

Vi opfordrer samtidig alle debattører til at gøre redaktionen opmærksom på indlæg, som ikke overholder disse retningslinjer.

Redaktionen

Yderligere info