Danmark er storforbruger af konsulenter, men det kniber med resultater

Af Dorte Toft 7

“Intet andet land i verden bruger så mange penge på ledelses- og it-konsulenter i forhold til BNP som Danmark!”

Hvad ville du mene om en sådan påstand? Selv om den ikke måtte holde helt, så vil jeg tillade mig at sætte spørgsmålstegn ved resultaterne af den omfattende brug af konsulenter herhjemme.

Min fornemmelse af, at Danmark kan være nr. 1, hvad angår konsulentbrug, bygger på et langt liv i et land, hvor der gang på gang henvises til konsulentrapporter, dels som anledning til at gøre noget, dels som anledning til ikke at gøre noget.

Det er et land, hvor det i mine øjne kniber med vovemodet, også fordi hammeren falder hårdt, hvis der fejles. Et land, der tilmed ynder at fremstille sig som frontløber, selv om det på mange måder er stagneret i “seler og livrem”.

Men brug gerne kommentarfeltet til at afmontere min påstand. Her følger imidlertid lidt af de observationer, som jeg bygger påstanden på.

Resultaterne

I den ideelle verden har dygtige konsulenterne nøglen til at gøre alt bedre. Men hvordan har business casen været ved brug af konsulenter? I det offentlige? I det private erhvervsliv? Hvordan ser det egentlig ud med cost/benefit?

Hvis det ikke ser så godt ud, hvorfor så? “It takes two to tango”, så hvis resultaterne glimrer ved deres fravær, kan kunden have sin del af ansvaret, hvadenten der er valgt forkert konsulent eller der er resistens mod kuren.

I Danmark kniber det imidlertid som bekendt produktiviteten og dermed også væksten.

Produktivitetskommissionen

Produktivitetskommissionen kunne for nylig fortælle, at øget produktivitet i den offentlige sektor vil kunne frigøre 46 mia. kroner.

Er der nogen, der Big Time har brugt konsulenter til at kigge på effektivisering og herunder it, så er det Staten. Så hvorfor?

Ifølge omtale på kl.dk svarer de 46 mia. kr. til lønnen til 74.500 offentligt ansatte. Hvis den offentlige sektor bliver blot ti procent mere produktiv, så kan alle danskere over 18 år få sænket deres skat med 10.500 kr.

Statslig tåge

Udgiften hos Staten til de eksterne konsulenter?

Staten har intet overblik. Det kunne Politiken berette i juli.

Tilbage i 2009 blev der givet et bud på 3,9 milliarder til eksterne konsulenter fra statslig side, og for nylig kunne Computerworld fortælle, at alene på it-konsulentydelser er brugt 1,9 mia. kr. i 2011.

Hvor mange milliarder til konsulenter er det mon blevet til over de sidste 10 år? 40 milliarder, måske. Hvor stor en effektivisering har vi set? Hvor stor udvidelse af servicen?

Man kan blive helt bange for, hvor skidt det ville se ud uden it-konsulenter og ledelseskonsulenterne. Eller. Blev det blot til overmåde velbetalte slag i bolledejen?

Kommunernes modvilje

Kommunerne har heller ikke overblik over, hvor mange milliarder, de i alt lægger på ekstern konsulentassistance.

Der har dog været tal fremme om, at alene Københavns kommune tilbage i 2009 brugte i nærheden af en halv mia. kroner. Hvad angår den næststørste by, Aarhus, så kan jeg i Jyllands-Posten se, at SF tilbage i 2010 anmodede om en systematisk registrering, så der kunne skaffes overblik, men en opfølgning har jeg ikke kunnet finde. I Odense kommune er der ifølge DR slet ingen ønsker fra borgmesterens side om at få det samlede overblik.

Det kunne ellers være interessant at se kurver for udgiften i kommuner til administrative ledere, djøf-ansatte og til eksterne konsulenter, sammenholdt med udgifterne til dem, der står for de borgervendte kerneydelser. Dem i fronten.

Det private erhvervslivs skippere

I det private erhvervsliv er der succes på i hvert fald én front. Konsulenthuset McKinsey har leveret administrerende direktører til Danfoss, Lego og B&O. Alle stolte gamle flagskibe, der havde tabt eller var ved at tabe vinden i sejlene.

Kapitalfondene, der købte TDC, satte også en McKinsey-mand ind, og han har nu overtaget roret hos Dong.

Men derudover. Hvordan er det nu lige, det står til med væksten i produktivitet i erhvervslivet, selv om der har været masser af konsulenter ind over?

Outsourcing, men…

Konsulenterne har blandt andet bidraget til besparelser via deres råd om outsourcing af stort set alt, fra it-driften til produktionen. Men holdt det store regnestykke?

Skulle der måske have været satset langt mere på forbedringer indenhus, herunder langt mere professionel brug af robotter og anden automatisering?

Blev der for lang afstand mellem R&D og produktion hos de store?

Blev it-driften vitterligt mere stabil og billigere via outsourcing?

Blev it-udviklingen smidigere og bedre, nu hvor der var “eksperter fra hele verden” at trække på?

Meget tyder på, at fordelene blev oversolgt.

Gamle observationer fra en kendt mand

Tillad mig et tilbagekig til 2004. Jeg interviewede Michael Pram Rasmussen, der på daværende tidspunkt var administrerende direktør for Topdanmark, men som meget kort tid efter blev udpeget som den nye bestyrelsesformand for A.P. Møller-Mærsk.

Interviewet handlede mest om it-siden, altså motoren for ethvert forsikringsselskab. Hans synspunkter har måske ændret sig radikalt siden – tiden er en anden, og konsulenter måske anderledes. Men her er et af hans udsagn fra det gamle interview:

“Hvis du så, hvad jeg får af breve fra konsulentfirmaer, der kan tilbyde at spare 10-20 procent på vores samlede omkostninger. Herre Jemini. Hvis de er så dygtige, skulle de begynde som direktører selv. De lover besparelserne, inden de kommer ind ad døren.”

Michael Pram Rasmussen anerkendte fuldt ud behovet for ROI-beregninger (Return on Investment), om fra egne folk eller ej, men han var også fortaler for til tider blot at gøre, hvad man fornemmer er rigtigt.

Skidtfisk ind

Han pointerede, at modeller heller ikke er bedre, end det, der puttes i dem. “Skidtfisk ind, skidtfisk ud”, som han sagde.

Han pointerede desuden, at forudsætninger, der blev lagt ind, kunne være farvede, udfra det ønskede resultat, om bevidst eller ej. Og ændrer bare én forudsætning sig i den omskiftelige verden vi lever i, så kunne hele billedet ændre sig.

Respekt for fagdirektøren

Michael Pram Rasmussen havde ikke bandlyst brug af konsulenter. Hvis for eksempel it-direktøren ønskede bistand til at få accelereret brug af en nyere, bedre teknologi, var der grønt lys.

Men det skulle være it-direktøren, der præsenterede ham for behovet for et nyt initiativ. Ikke en konsulent.

Overvurdering i toppen

En tankegang som Pram Rasmussens er holdbar i en organisation, hvor man er i besiddelse af høj faglig kompetence indenhus. I en organisation, hvor bestyrelsen og den administrerende direktør ikke mener sig klogere på et fagområde end fagdirektøren.

Desværre er historien fuld af beviser for, at dem helt på toppen har troet sig klogere. Måske lige lovlig inspireret af de dyre konsulenter, der fik foden indenfor. Men der kan også være problemer med at få nok kompetence indenhus på områder, hvor ekspertudbudet er begrænset, og det kan det offentlige især snakke med om.

Slapsvansenes udvej

Til slut en smule om, hvad der også er med til at forstyrre konsulenters nytte. Her handler det om slapsvansene på øverste niveau. Dem, der blot har hyret konsulenter, for selv at slippe for at få ansvaret for ubekvemme beskeder. Udgiften til at få fortalt “hvad klokken er” er åbenbart ligegyldig.

Synd for Danmark er det imidlertid, hvis blomstren af Danmarks erhvervsinteresserede ungdom hellere går konsulentvejen grundet udsigten til meget store penge, der findes i den karriere. Læs blot denne artikel i Berlingske om McKinsey-niveauet.

Har vi overhovedet nogen stor eller mellemstor virksomhed, der er stiftet af en konsulent?

7 kommentarer RSS

  1. Af Anne Petersen

    -

    Forsvar for slapsvansene

    Hvis du har et funktionsområde, der fungerer rigtig dårligt pga. inkompetente medarbejdere – f.eks. en IT-funktion eller dele af den, kan en outsourcingløsning være den bedste mulighed.

    Det er faktisk ikke særlig let at skille sig af med en medarbejder/e pga. manglende kvalifikationer.

    Derfor bliver outsourcing en – ja bekvem – løsning. Der er ikke så meget diskussion og selvom det ender med at medarbejderne bliver fyret, undgår man at udstille og udpensle deres manglende kvalifikationer. Det kan simpelthen pakkes pænere ind på den måde.

    Derfor ser man også tit, at outsourcede funktioner bliver insourcet igen nogle år efter. For med de rigtige kompetente medarbejdere er in house-løsningen langt bedre end den outsourcede model. For nu kan man starte på en frisk med de rigtige medarbejdere.

    Og så vil kritikere indvende, at ledelsen har et ansvar for at placere og udvikle de rigtige medarbejdere. Men kommer du som en ny ledelse i en ikke specielt godt drevet virksomhed, har du også arvet den tidligere ledelses beslutninger og prioriteringer desangående, som du ikke altid er enig i. Og der kan en bortskæring af en inhouse funktion i en årrække vise sig at være den bedste løsning.

  2. Af B P

    -

    Konsulenterne er yderst tilfredse, skulle jeg hilse at sige…

    Taler vi om offentlige virksomheder eller virksomheder som er 100% statsstøttede(Vestas f.eks.) tja, så er budgettet jo i alle tilfælde beregnet udfra devisen, at ethvert underskud blot er en fribillet til endnu en redningspakke eller blot noget som indskydes under kontoen forventet budgetoverskridelse.

    Tænk blot på havd der er blevet hævet på de offentlige konti’s ifb. med “supersygehusene” – Man tror det er løgn simpelthen.

    Hvis IT svogeren har de rigtige venner, koster en helt almindelig PC terminal nemt mellem 60 og 100000 kroner. Men hvem gider spørge? det er jo blot endnu et beløb ned i det sorte hul. Og så holder det jo økonomien igang – Osv. osv.

    Ps.

    Pas på Dorte Toft, du berører nu et emne, der stinker langt mere end Stein bagger.

  3. Af Dorte Toft

    -

    @Anne Petersen . Interessant vinkel, den med at man senere insourcer. Har set det enkelte gange, men ikke set en tendens:-)

    @ B P. Har du et bud på størrelsen af konsulentfakturaer på supersygehusene? Der bliver nok også brug for endnu flere konsulenter, når man har opdaget, at nissen flytter med… Der er jo problemer med overblik, it, infektioner og meget andet på de store… hvordan bliver det så ikke på supersygehusene.

    Når det er sagt, så: Masser af respekt for sygeplejerskerne, lægerne og hjælperne. Trængte bare til at sige det i en tid, hvor der skældes så meget ud på de offentligt ansatte.

  4. Af Jacob Christensen

    -

    @anne.
    Jeg kan rigtig godt følge dig. I de tilfælde du opridser er det måske klogt at udskifte personalet med outsoursing. Men det er også meget “svag” ledelse. Men igen OK. At tro at en direktør er messias eller “den vise” er nok lidt ude i skoven.
    Det tror desværre mange analytikere og journalister, da deres levebrød er at skabe “hype”.
    @dorte.
    Selvfølgelig har du fat i noget “snavs”. Klart på den gode journalistiske måde :)).
    Jeg og min hustru eksportere til 13 lande, godt nok ikke “hightech”, men noget så gedigent som symønstre, som syinteresserede kan købe og bruge.
    Vi falder nærmest over tilbud fra staten via vækstcentere og andre offentlige instanser med konsulenter, der kan tilbyde “lige det rigtige for din virksomhed”. Det er også fint nok, men vi skal altid lægge en sum for deres ydelser.
    Og så begynder det at blive sjovt. For som regel kan konsulenterne ikke tilbyde mere viden end det du selv kan finde på nettet. Den vigtigste viden finder du altid indenfor netværket af din egen proffesion og det tager altid tid. Så hvor stor er tålmodigheden hos en adm. direktør???
    MHT. offentlig adm. ser jeg kun ansvarsforskydelse. Men det er også nemt at sige og gøre. :))

  5. Af Dorte Toft

    -

    @Jacob Christensen. Uha. Du rammer lige ned i en af mine kæpheste – det med alle disse offentlige vækst- og innovationscentre og den øvrige offentligt finansierede støtteindustri. Jeg har senest skrevet om det her
    http://bizzen.blogs.business.dk/2012/09/27/innovationens-store-pengespild-og-bluff-i-dk/
    og i bunden er links til tidligere skriv.
    Kollektivt selvbedrag i det offentlige, men det er jo i god mening:-)

  6. Af Anne Petersen

    -

    @Jacob Christensen
    Jeg er uenig i, at det altid er udtryk for “en svag ledelse”. Tværtimod. Jeg ved ikke om du har været tæt på en turn-around af en dårlig drevet virksomhed, men det har jeg!
    Du kommer som ny ledelse til en virksomhed, hvor der er problemer på alle områder: Vigende omsætning, kvalitetsproblemer, manglende produktudvikling etc. Og f.eks. også en dårligt fungerende IT-funktion, hvor det at bringe den op på et tåleligt funktionsniveau, kræver lange kampe med fagforeningerne. Det bliver simpelthen et spørgsmål om at prioritere sin ledelsestid og vælge sine kampe med omhu, og der kan en outsourcingløsning være den bedste beslutning.

  7. Af Dorte Toft

    -

    En læser gør mig opmærksom på en vellykket virksomhed, der har en konsulent som medstifter. Der er godt nok ikke tale om en mellemstor eller stor virksomhed – altså det, jeg efterlyste, men læseren påpeger, at Tommy Ahlers efter en årrække hos McKinsey var medstifter af selskabet Zyb i 2005 – et selskab med mobilservices. Det blev solgt til Vodafone i 2008.

Skriv kommentar

Kun fornavn og efternavn bliver vist i forbindelse med kommentaren. Dog skal alle felter med * (stjerne) udfyldes

Læs vilkår for kommentarer og debat på Berlingske Tidendes websites

RETNINGSLINJER

Berlingske ønsker at sikre, at debatten på b.dk føres i en ordentlig tone, som gør det inspirerende og udfordrende for alle at bidrage og deltage. Vi efterlyser gerne klare, skarpe, holdningsmæssige stærke indlæg med stor bredde og mangfoldighed og kritisk blik på sagen. Men vi accepterer ikke indlæg, som er åbenlyst injurierende, racistiske, personligt nedgørende. Sådanne indlæg vil fremover blive slettet. Det samme gælder indlæg, der ikke er forsynet med fuldt og korrekt navn på afsenderen, men som indeholder forkortede navne, opdigtede eller falske navne.

Vi opfordrer samtidig alle debattører til at gøre redaktionen opmærksom på indlæg, som ikke overholder disse retningslinjer.

Redaktionen

Yderligere info