Vækst og akademikere: Ægget, hønen og demagogien

Af Dorte Toft 8

Endnu en gang kan vi læse i medierne om, at det er akademikere, der skaber vækst, når små virksomheder ansætter dem. Denne gang er det på baggrund af en undersøgelse foretaget af AE-rådet og DJØF.

Min umiddelbare reaktion er hver gang, at virksomhedsejerne må blive noget forundret, hvis ikke forbandet, ved at se væksten alene tilskrevet den akademiker, der blev ansat. Lige så de dygtige faglærte og ufaglærte, der er i virksomheden.

Af Berlingske i dag (ej på nettet) kan man læse, at ansættelsen af én akademiker resulterer i, at der senere ansættes en ufaglært eller faglært: “Årsagen er, at akademikerne sætter skub i virksomhedens innovation, lige som de øger brugen af teknologi og skaber en bedre ledelse, så virksomheden kommer til at stå bedre i konkurrencen”. CITAT slut.

Virksomhedslederens succes

Vend venligst skråen.

Hvad kommer først? En god virksomhedsleder/en sund virksomhed eller akademikeren, der ansættes? Der udvises en rystende mangel på respekt for virksomhedslederne, når DJØJ og andre akademikerfagforeninger hævder, at det er akademikeren alene, der gør forskellen. Nogle vil måske kalde det et udtryk for akademikerhovmod.

Den visionære virksomhedsleder er i mine øjne den, der skaber væksten gennem sine dispositioner. Ansættes en akademiker på et område, hvor der ikke før har været en, er det naturligvis ud fra relevante overvejelser. Ligesom lederens andre dispositioner, ansættelsesmæssigt, markedsføringsmæssigt, produktionsmæssigt etc.

Bureaukrater

Selvfølgelig bidrager de akademikere, der kan fungere på en uakademisk arbejdsplads, til vækst i virksomheden med den gode ledelse. Motivationen kan også være såre høj, hvis arbejdsløshed er alternativet.

Men at påstå at en akademiker er lig vækst! Hele erhvervslivet en illustration af, at der ikke findes så enkel en opskrift. Noget tyder tilmed på, at for mange DJØF’er blot øger bureaukratiet og dermed ansættelse af endnu flere DJØF’er.

Andre eksempler fra det virkelige liv tyder på, at ikke alle akademikere kan affinde sig med, at ting ikke er til uendelig debat, når først beslutningerne er truffet. Ikke alle akademikere kan affinde sig med, at man ikke kan læse sig til alt, ej heller med, at der til tider nødvendigvis skal handles, før man optimalt kunne ønske det.

Samfundsinvesteringen

Selvfølgelig vil det være optimalt, at de mennesker, der har udvist så meget initiativ, at de har skabt en virksomhed, også drager nytte af den hær af højtuddannede mennesker, som de danske milliardinvesteringerne i uddannelse og SU har muliggjort. Og det viser fleksibilitet, når lederen er åben for de rette profiler, også når uddannelsen måske ikke umiddelbart synes at være i bulls eye i forhold til opgaverne, der skal løses.

Der har altid været brug for kvikke hoveder, og efterhånden som en virksomhed vokser, vil kommunikationen og systematikken også bliver vigtigere – områder, hvor akademikere qua deres uddannelsesrutine ofte har forudsætninger. At man så har muligheder for lige at se akademikerne an, f.eks. via diverse støtteordninger, inden de får helt fast ansættelse kan jo også være en fordel.

Angst for den klogere

Til slut. Selvfølgelig er det beklageligt, hvis en virksomhedsleder ikke ser mulighederne i – eller har ulyst til – at åbne dørene for akademikere, hvor de kan bidrage.

Inden man skælder ejerne af de små virksomheder alt for meget ud for ikke at vise åbenhed, så er det måske på sin plads lige at erindre om, at masser med chefer også i store virksomheder viger tilbage for at ansætte nogen, som de måske tror er klogere end dem selv. Det er et såre menneskeligt træk, omend man kunne håbe på lidt større nysgerrighed og mod.

Men markedsfør dog akademikerne på en sober måde.

PS: Findes der procenttal for, hvor mange akademikere, der ikke bliver fastansat, når støtteordningen udløber? Det er måske et relevant supplement til undersøgelser, der viser fordelen ved, at det blev til en fastansat.

8 kommentarer RSS

  1. Af Mads Gorm Larsen

    -

    Hej Dorte

    Du har vel ikke et link til de oprindelige undersøgelse af AE og DJØF – har kigget lidt på deres websider men kunne ikke lige få øje på den.

    /Mads Gorm

  2. Af T Hansen

    -

    Point, Dorthe – og en lille kommentar:

    Gennem 00′erne blev et nyt begreb lanceret: DJØFicering”.

    Man kunne også kalde de bureaukratisering – for alt for mange akademikere tror deres Professor på Uni har de vise sten.

    Tag bare een af hoveddisciplinerne på Uni: Spørgeskemaanalyser. Magen til forbandelse er ikke set før i Danmarkshistorien.

  3. Af Martin Olsen

    -

    Det er faktisk et rigtigt godt spørgsmål, som der bliver rejst der. Og som man før har set med de rigtigt gode og indlysende vigtige spørgsmål, så er det Dorte Toft, der rejser dem — dette ment som en ros!

    Mit bud er, at der er tale om en hønen-eller-ægget-diskussion. Ofte vil virksomheder over en vis størrelse, som samtidig i fremgang have brug for at ansætte akademikere i støttefunktioner, f.eks. i forbindelse med jura, håndtering af myndighedernes bureaukrati, kommunikation på fremmedsprog, økonomistyring osv. Så der er en korrelation mellem ansatte akademikere og vækst.

    Men en korrelation er ikke en kausalitet. Det er helt oplagt, at tømrermester Hansen med sit enkeltmandsfirma ikke vil have den store glæde af at ansætte en universitetskandidat til kandidatløn. Hvis DJØF ser bort fra forskellen på korrelation og kausalitet, så vidner det enten om manglende indsigt eller manglende troværdighed. Begge dele er ærligt talt lidt bekymrende.

    Endelig er en akademiker ikke bare en akademiker. Mange ingeniører er jo også akademiker i den forstand, at de har kandidatgrader fra universitetet. Jeg bemærker dog, at ingeniørforeningen ikke i samme grad som DJØF har behov for at udgive analyser for at lokke virksomhederne til at ansætte ingeniører. Måske forskellen er, at ingeniører i virkeligheden bidrager til væksten på konkrete måder, som alle kan se, mens DJØF’erne mest bidrager med papirbunker og Powerpoints?

  4. Af Dorte Toft

    -

    @Mads Gorm Larsen. Jeg ledte også forgæves hos AE og DJØF efter de oprindelige undersøgelser, men vil rekvirere dem, så jeg kan se, hvilke spørgsmål, der besvares. Også apropos @T Hansen’s ord om spørgeskemaer.

    @Martin Olsen – Du beskriver samspillet bedre end mig, tak:-)

  5. Af Dorte Toft

    -

    Her er så svaret, jeg fik fra Arbejdernes Erhvervsråd, da jeg spurgte om nærmere fakta om undersøgelsen. Der henvises til denne artikel
    http://www.djoef.dk/blade/defacto/udgivelser/2012/nummer-2/pressede-virksomheder-hyrer-akademikere.aspx
    som kører samme argumentation, som ses i Berlingske.

    Jeg havde efterlyst udformning af spørgsmål, besvarelsesprocent med videre.

  6. Af Peter Busk

    -

    Hej Dorte,
    Tak for at bringe emnet op. Konklusionen på denne undersøgelse har undret mig længe. Artiklen på DJØFs hjemmeside viser, at der er tale om “Cargo Cult Science”. De samme data kunne for eksempel bruges til at “dokumentere”, at voksende virksomheder er nødt til at bruge penge på at ansætte DJØF’er for at klare de store administrative byrder (pålagt af staten?). Det ville være en helt anden historie.
    Der er mange ting galt med undersøgelsen, men som minimum kunne man da ønske sig tal for, hvor meget virksomhederne voksede, FØR de ansatte akademikere.
    Hvis konklusionen om at “akademikerne sætter skub i virksomhedens innovation, lige som de øger brugen af teknologi og skaber en bedre ledelse, så virksomheden kommer til at stå bedre i konkurrencen” er rigtig, så ville man forvente, at den største jobskabelse kom fra akademikere indenfor Teknik, natur og sundhed, men denne gruppe leverer ifølge artiklen på DJØFs hjemmeside den MINDSTE jobskabelse!
    Jeg underviser i teknoantropologi på AAU i København. DJØFs og AEs undersøgelse kan bruges som undervisningseksempel til at vise, hvordan man kan bruge mangelfuld statistik til at underbygge hvad som helst. Så tjener undersøgelsen et formål.

  7. Af Peter Busk

    -

    Og forresten:
    Spørgsmålet om hønen og ægget blev besvaret af Charles Darwin for 153 år siden: Ægget kom først!
    Se Charles Darwin: “On The Origin of Species by Means of Natural Selection.” John Murray. London. 1859.

  8. Af Dorte Toft

    -

    @Peter Busk.

    Det viser sig, at der ikke ligger spørgeskemaer til grund for den undersøgelse, som Arbejdernes Erhvervsråd har udført for Djøf. Virksomhedsejerne har altså ikke ytret sig om sammenhæng mellem akademikeransættelsen og vækst. AE-Rådet oplyser til mig følgende:

    “Vi arbejder ikke med spørgeskemaer.

    Vores rapport bygger udelukkende på statistiske registerdata, der er trukket fra Danmarks Statistik.”

    Citat slut.

    Jeg har nu anmodet DJØF om svar på, hvilket faktuelt belæg, der er for at udlægge tallene, som man ser det gjort i Djøf-bladet og i Berlingske.

Skriv kommentar

Kun fornavn og efternavn bliver vist i forbindelse med kommentaren. Dog skal alle felter med * (stjerne) udfyldes

Læs vilkår for kommentarer og debat på Berlingske Tidendes websites

RETNINGSLINJER

Berlingske ønsker at sikre, at debatten på b.dk føres i en ordentlig tone, som gør det inspirerende og udfordrende for alle at bidrage og deltage. Vi efterlyser gerne klare, skarpe, holdningsmæssige stærke indlæg med stor bredde og mangfoldighed og kritisk blik på sagen. Men vi accepterer ikke indlæg, som er åbenlyst injurierende, racistiske, personligt nedgørende. Sådanne indlæg vil fremover blive slettet. Det samme gælder indlæg, der ikke er forsynet med fuldt og korrekt navn på afsenderen, men som indeholder forkortede navne, opdigtede eller falske navne.

Vi opfordrer samtidig alle debattører til at gøre redaktionen opmærksom på indlæg, som ikke overholder disse retningslinjer.

Redaktionen

Yderligere info