Skal vi tale ærligt om bestyrelser? Om fyringer, teflon-mænd og netværk.

Af Dorte Toft 10

“Nye medlemmer til bestyrelsen rekrutteres blandt kompetente topchefer, der har bevist deres værd ved at skabe succes for deres egen virksomhed.” Sådan lyder den optimale verden, som blandt andet udtrykkes ord-for-ord af erhvervsmanden Asger Aamund samt af en del andre højlydte danskere, mænd som kvinder. Anledningen til de mange udmeldinger de seneste år er især diskussionen om kvindekvoter, men det er IKKE, hvad dette indlæg handler om!!

Det handler om, at der findes mange seriøse erhvervsfolk, der ikke vil skrive under på Aamunds besked om, at bestyrelser udelukkende sammensættes af topchefer, der har bevist deres værdi. Der burde også være mange erhvervsjournalister, der heller ikke ville skrive under.

Skuffer, men…

Verden er ikke perfekt. Bestyrelsesposter tilgår også topchefer, der har skuffet slemt.

Vi ser topchefen, der forlader virksomheder, fordi han har “har løst opgaven, som han blev ansat for at løse”. Et års tid senere ender den i realiteten fyrede person på pæn bestyrelsespost ledsaget af en skamrosende pressemeddelelse, der glat glider igennem erhvervsredaktionernes filter.

Vi ser også topchefen, der bare ikke leverede, og som går efter “gensidig forståelse”. Vi genser ham eller hende senere, når en bestyrelsespost er tildelt, og valget ledsages at fine ord om den pågældendes perfekte baggrund for det ansvarsfulde job.

Blålys og one-trick-ponies

Vi ser charmerende blålys blandt topchefer, der efter den mest succesrige karriere de har haft, nemlig som mediedarling, får et diskret spark, for senere at ende i en bestyrelse.

Vi ser “one-trick-ponies”, der lykkes i én virksomhed, om grundet held eller dygtighed, men aldrig i de følgende. Og når de til sidst ender på en eller flere bestyrelsesposter ledsages det af flotte ord om undtagelsen – den enkelte succes. Den gruppe kaldes også Teflon-mændene.

Endelig ser vi også udpegning af bestyrelsesmedlemmer blanke for driftserfaringer fra tunge virksomheder sat i spidsen for netop sådanne.

Skulderklap til egne

Årsagen til, at sådanne topchefer når den absolutte toppen, nemlig bestyrelserne, kan der gisnes om, men selvfølgelig tæller gode forbindelser, venskaber, og “I’ll scratch your back”, fordi du tidligere kløede min. Også den image-rille, som pressen tidligt satte nålen i, tæller.

KMDs nye bestyrelsesformand

Konkrete navne? Well. Da jeg anerkender, at verden ikke er perfekt, vil jeg ikke udstille nogen, og det kan jo være, at de fungerer på bestyrelseposter, hvor de jo ikke er enevældige.

En enkel dagsaktuel pressemeddelelse vil jeg dog fremhæve, og den gælder en af Danmarks allerstørste it-virksomheder, KMD.

Virksomheden tjener så styrtende på især de danske kommuner, at ikke blot én kapitalfond, EQT, fik scoret, da man sammen med ATP i 2008 købte it-koncernen af Kommunernes Landsforening, men som stadig har så stort et potentiale for malkning, at kapitalfonden Advent International netop har købt til en mangedoblet pris på så få år. Salget er ifølge en pressemeddelelse netop faldet på plads.

Samme besked fortæller om en ny bestyrelsesformand, Leo Apotheker, blandt andet med følgende ord: “Léo Apotheker har beklædt en lang række markante topposter inden for it-branchen, bl.a. har han været CEO i SAP AG og Hewlett-Packard.”

Scoop eller ej?

Whauv, hvilket scoop. En mand, der har været administrerende direktør for to af verdens it-giganter. Tyske SAP på softwareområdet, og amerikanske HP, der var verdens største it-leverandør.

Men. Apotheker forlod posten som co-CEO for SAP efter et vink med en vognstang. Han fik stillingen i april 2008, men forlod den mindre end to år senere, fordi hans bestyrelse ikke ville forny kontrakten. Hos HP overtog han topposten i november 2010 og blev fyret i september 2011.

Leo Apother er sikkert en dygtig og vellidt mand, men beviset for, at han også evner at “performe” helt i toppen eksisterer ikke.

Retorik kontra fakta

Så lad os få lidt fred for udsagn som: “Nye medlemmer til bestyrelsen rekrutteres blandt kompetente topchefer, der har bevist deres værd ved at skabe succes for deres egen virksomhed.” Det er et retorisk skønmaleri, der ikke narrer erhvervslivets egne. Man kan måske også i disse tider pege på et par bankbestyrelser eller tre.

Det skulle i øvrigt ikke undre mig, om dem, blandt de fyrede topchefer, hvis kompetence faktisk er helt i top, har det sværere. De er måske netop derfor kommet på kant med bestyrelsen, hvilket kan gøre det vanskeligere for dem senere at opnå bestyrelsesposter. De har ikke spillet spillet.

Jeg har tidligere blogget om bestyrelser under overskriften: Bestyrelser med medfødt storhedsvanvid.

10 kommentarer RSS

  1. Af John Strand

    -

    Léo Apotheker var faktisk ansat i SAP fra 1988 til 2010 i en række forskellige stillinger – Når man læser din blog ser det ud som om han kun var der et par år – mandenn var i SAP i 22 år…

  2. Af Dorte Toft

    -

    @John Strand. Jeg skriver følgende: “Leo Apother er sikkert en dygtig og vellidt mand, men beviset for, at han også evner at “performe” helt i toppen eksisterer ikke.”

    Hvad er det, du ikke forstår i ovenstående?

  3. Af John Strand

    -

    Jeg fostår godt hvad du skriver og jeg er sikker på at når man har haft følgende karriere i SAP:

    After joining SAP, he held positions of increasing responsibility; and in 1995 was promoted to CEO and founder of SAP France and SAP Belgium. Later in 1997, he became the president of SAP’s South West Europe region; and by 1999, president of SAP EMEA (Europe, Middle East, and Africa) sales region.

    He joined the SAP AG executive board in 2002, and served as the president of global customer solutions and operations from 2002 to 2007. He was appointed deputy CEO in 2007; and promoted to co-CEO of the company in April 2008

    Jeg er ret sikker på at de flete headhuntere vil sige at han må have leveret nogle resultater i toppen af nogle store virksomheder.

    Fordi han mister jobbet som CEO efter to år så mener jeg ikke at der er fagligt belæg for at komme med den påstand som du kommer med når man ser på hvilke jobs maden har haft gennem årene.

    Jeg syntes faktisk at det er en imponerende karriere i en industri som er hård – på den anden side så ser du nok anderledes på hvad der skal til for at være en dygtig leder i IT verden end jeg og andre gør …

  4. Af Allan Skovmand

    -

    Der er også en alternativ måde at anskue rekrutteringen på:

    De mennesker som vælger virksomheder som umuligt kan fejle fælt, men kun “svinge” – de bliver aldrig larmende successer, men heller aldrig dundrende fiaskoer. Jeg har aldrig arbejdet i SAP, men hos konkurrenten Oracle. Det er “management i vat” når man har revenues som baserer sig på >80% dækningsgrad og konsulenttimer på >1000 dkk/time og “licensfornyelse” på 28% (?) af licensprisen per år. Man oplever aldrig “really tough” virksomhedsledelse i sådan en verden, hvor penge ikke er et problem. Der findes så mange “presidents” eller “vice presidents” i de verdener, som ikke leder en hujende fis.

    Omvendt kan en dundrende fiasko også være helt ekstremt lærerig. F.eks. vil de fleste venture-firmaer i US helst investere i en iværksætter som har prøvet at gå på r…. mindst én gang. Hvorfor? Fordi man lærer at passe på pengene (blandt 999 andre værdifulde ting) når man må lukke en virksomhed. Dyrtkøbte erfaringer er ofte også gode erfaringer.

    At sammensætte en blue-chip bestyrelse totalt uden kant, der har Danske Bank nok rekorden i polerethed. Den bestod ved indgangen til finanskrisen af uplettede professorer fra universiteterne (specialister i Organisation, Strategi osv) samt en mand eller to fra Mærsk o. lign. Toppen af poppen i anseelse. Og alligevel gav man Stein Bagger en blanco-check og købte desuden halvdelen af Irland. Det er de samme mennesker som lærer os andre at drive virksomhed på Handelshøjskolen og bedømmer vores eksaminer! Scary.

    Såeh – hvem er bedst i bestyrelseslokalet?

  5. Af Michael Nielsen

    -

    Jeg er meget forundret – jeg er nemlig enig med John Strand, men indlæget er jo også sobert nok uden person angreb.

    Nuvel – Dorte du er lige lovlig hurtig med at hænge Leo Apother til tørre, han har, som John beskriver, en betragtelig karriere i SAP bag sig, og grunden til at han ikke holdt længe som co-CEO kunne jo være at han havde modet til at tale bestyrtelsen i mod – vi ved det ikke.

    Dine betragtninger omkring rekruttering til de danske bestyrelser er jeg dog enig i. Krisen har udstillet alle dem der ikke har talent for at lede en virksomhed, stor eller lille. Det er ikke vanskeligt at drive en virksomhed i opgangs tider hvor man bare rækker hånden frem, der hvor prøven skal beståes er i nedgangs tider og det er her de dygtige erhvervsledere bliver formet.

    /Michael

  6. Af Dorte Toft

    -

    @ Michael Nielsen. Som jeg tidligere skrev, så er Leo Apotheker sikkert en dygtig mand, men udnævnelsen “bestod” ikke Asger Aamund-testen. Men man kan hævde, at jeg definerer hans udsagn for snævert, altså kræver CEO-erfaring. Og på det punkt gik det jo ikke så godt. Om han så har sat sig op mod SAP-bestyrelsen, kan man ikke vide, men det ville undre mig – netop efter et så mangeårigt kendskab til SAP og vel dermed også i en vis grad til bestyrelsens linje.

    @ Allan Skovmand. Generelt set vil jeg give dig ret. Der er stor forskel på at være i ledelsen for en virksomhed, der er priviligeret (hvadenten det skyldes afhængigshedsskabende produkter, nærmonopolagtig stilling el.lign) end af mange andre selskaber. Jeg kommer selv til at tænke på, at det at lede Navision (inden salget til Microsoft) med hele udviklingssiden og eksportsatsningen, var anderledes end f.eks. at lede Microsoft i Danmark. Begge kræver god ledelse, men opgaven er ret forskellig.

  7. Af John Strand

    -

    Kære Dorte

    Nu kan man altid diskutere hvad CEO erfaring er. Hvis du ser på hans CW så vil du se at han har været stifter og CEO for bla. SAP i Frankrig – manden har masser af CEO erfaring fra meget store virkomheder i SAP koncernen.

    Hvis du ser på SAP´s forretning, ser på deres markedspsoition så det at være CEO for SAP i Frankrig svare nok til at være CEO for en virksomhed der er markant større end de største danske IT virksomheder.

    Hvis du ser hvilke ansvarsområder manden har haft målt på head counts, budget etc. så vil jeg nok påstå at manden har mere erfaring på dette område en endel af dem der er CEO´s i de største danske IT virksomheder – skal vi sige Nordiske IT virksomheder.

    Jeg har været på besøg på et af deres kontorer i Paris flere gange og tro mig – SAP Frankrig er isoleret set en kæmpe butik.

    Udfordringen er nok at du ser meget entydigt på om manden har været CEO for SAP globalt og så overser du hvad manden har haft ansvaret for gennem 22 år, hvilke resultater manden med stor andsynlighed har lavet – du vurdere manden ud fra om han har været global CEO og du glemmer at se på hvad manden har lavet – det er ikke sådan at man rekrutere folk i denne verden.

    Fakta er at Advent (som er ret prof) har brugt ca. 7 milliarder på at købe KMD og jeg formder ikke at de har sat en tosse ind som formand og jeg er ret sikeker på at hvis du tog telefonen og bad Asger Aamund vurdere mandes CV så vil han nok sige at det er en erfaren bestyrelsesformand som KMD har fået.

    I praksis så mener jeg at du tager noget Asger Aamund har sagt og så kalder du det en model og så misbruger du den model til at underbygge din historie – ring til nogle headhuntere der ved noget om rekrutering og spørg dem hvad de mener.

    Vil nok formode at SAP Frankrig nok var større end Navision på det tidspunkt hvor Microsoft købte dem – er ikke sikker men det er nemt at undersøge.

    God jul… :-)

    Hilsen

    John Strand

  8. Af Thomas Borgsmidt

    -

    Der er to problemstillinger med kompromitterede ledelser:

    1) Den fyrede topleder har kendskab til nogle ubehageligheder om andre, som helst ikke skal diskuteres offentligt.
    Lidt ligesom sekretæren er temmelig sikker på, at direktørens kone ikke skal vide alt for meget om, hvad der skete under julefrokosten.Derfor er sekretæren sikret et mageligt job resten af direktørens tid.

    2) Får man virkelig renset ud i toppen, så ukompromitterede kan komme frem, så mangler de viden og erfaringer.

    Jeg tror det er på den baggrund man skal se de mange nye kvindelige ledelser. Mange af dem er kommet frem, fordi alle andre enten kun har undgået fængsel ved at forholde sig bomstille eller fordi fraktioner vil gøre ALT for at holde de andre fraktioner fra magten.

    Jeg synes jeg ser mønstret i Regeringen – det er bestemt ikke en kritik af Helle Thorning-Schmidt eller det, at hun er kvinde – slet ikke: Efter omstændighederne klarer hun det såmænd rigtig godt.

    Nej, hendes EGENTLIGE styrke er, at ingen har noget på hende – hun er djævlens svær at afpresse.
    Det kan man se af den totalt latterlige “skattesag” og rygterne om Hr. Thorning.
    De er så primitive og barnagtige, at de kun kan fremkomme, fordi der ikke er noget alvorligt at sætte fingeren på.

    HTS har sittet stille og fredeligt i EU og som sådan ikke været involveret i Socialdemokratiets interne dolkestikkerier.

    Derfor tror jeg så også, at kvindelige ledelser er et forbigående fænomen. Det er ikke fordi de ikke er lige så gode; men de kom frem fordi de siddende ledelser var kompromitterede.

    Du kan tage en som Angela Merkel, hvor man bestemt ikke kan tale om manglende format ledelsesmæssigt – det ville være synd at sige.

    Hun dukkede bare op af ingenting efter Kohl og hele hans klub havde udlevet sig selv.

    Hun var anbragt i et “dameministerium” for nu at opfylde kvoten. Så hun skyldte ikke nogen noget.

    At hun så er bedre kvalificeret end hele resten af banden – det er baggrunden for at hun har succes.
    Til at begynde med var hun, som Helle T. er det i dag, med jævne mellem et jaget dyr, der blev fanget på det forkerte ben.
    Schröder tromlede hende ned! Der var INGEN til at hjælpe Angela Merkel.

    Resultatet – som følge af Merkel ubestridelige intelligens og andre kvalifikationer – er at hun nærmest har uindskrænket magt i regeringen. Alle skylder Merkel – Merkel skylder ingen.

  9. Af Hans G Petersen

    -

    Tak for god blog om bestyrelser, Dorte et al.
    I mange år har det været kilde til undren, hvad det mon var, som udløste valget til en del bestyrelser. Og hvar det var for et særligt klister, som fik dem til at blive siddende – når man virkelig kunne se, at det her gik ret dårligt. At the end of the day burde det være såkaldte kompetencer, der afgjorde om NN skulle i bestyrelse eller ej. Nu er ord jo taknemlige og “kompetencer” et rummeligt begreb. Og så er der jo også “moral”. Eller er det også en slags kompetence ? Og så er der aflønningen i forhold til det ydede. Ikke et område der er særlig vel belyst, vel ? Og den indflydelse, medlemskab af feks VL grupper kunne have. Hvis noget sådant kan tænkes. For nogle, også store virksomheder, er det ejendommeligt, at selv længere tids dårligdom kan finde sted uden alvorlige skift i ledelse og/eller bestyrelse. På lavere niveauer i de samme virksomheder er der ikke sjældent pæn gang i svingdøren. – Det er ikke altid tilstrækkeligt med en fin CSR politik. Ærlighed og genuin seriøsitet – plus en dosis civil courage – kunne sommetider være velgørende i stedet for dagens managementfloskler. Påstand: hvis valg til bestyrelser – herunder bankbestyrelser – i højere grad var slået op som andre stillingsannoncer med formelle stillingskrav (uddannelse, erfaring, resultater etc) ville en del være nået. De aktuelle bestyrelsesposter kunne jo mht krav formaliseres akkurat som andre stillingsbeskrivelser. Påstand: det sker kun sjældent i dag. Nemt at lave om på – hvis man vil. Vi trænger til et transparent marked for bestyrelsesposter. Både udbydere og efterspørgere vil have glæde af det. Fætter-bestyrelsernes tid må være ovre, nu i snart 2013.

  10. Af Dorte Toft

    -

    @Hans G. Petersen. Tak for godt bidrag til debatten.

Skriv kommentar

Kun fornavn og efternavn bliver vist i forbindelse med kommentaren. Dog skal alle felter med * (stjerne) udfyldes

Læs vilkår for kommentarer og debat på Berlingske Tidendes websites

RETNINGSLINJER

Berlingske ønsker at sikre, at debatten på b.dk føres i en ordentlig tone, som gør det inspirerende og udfordrende for alle at bidrage og deltage. Vi efterlyser gerne klare, skarpe, holdningsmæssige stærke indlæg med stor bredde og mangfoldighed og kritisk blik på sagen. Men vi accepterer ikke indlæg, som er åbenlyst injurierende, racistiske, personligt nedgørende. Sådanne indlæg vil fremover blive slettet. Det samme gælder indlæg, der ikke er forsynet med fuldt og korrekt navn på afsenderen, men som indeholder forkortede navne, opdigtede eller falske navne.

Vi opfordrer samtidig alle debattører til at gøre redaktionen opmærksom på indlæg, som ikke overholder disse retningslinjer.

Redaktionen

Yderligere info