En verden uden arbejde – for mennesker

Af Dorte Toft 16

Tør du tænke tanken til ende? Konsekvenserne, hvis endnu et par hundredetusinde job i Danmark outsources?

Så er her en tanke, der volder yderligere modstand. Hvad skal mennesker gøre, når robotterne efterhånden bliver så gode, at de ikke alene slår mennesket som billig og sikker arbejdskraft til storindustriens rutinearbejde, men også overtager job på meget mindre arbejdspladser, takket være faldende priser og mere sikker robotteknologi?

Og hvad skal mennesket gøre, når robotterne lidt efter lidt bliver i stand til at overtage videnbaseret arbejde, som du og jeg troede alene mennesker ville kunne klare.

Flere mennesker, flere robotter

Det er på tide at tænke begge tanker til ende, så vidt muligt. For det er ikke blot et dansk problem, men et globalt problem i en verden, hvor befolkningen stadig vokser år for år, men hvor arbejdspladser overtages af maskiner.

Herhjemme fortæller arbejdsløsheden og fiaskoerne med aktivering og akutjobs en historie med unhappy ending. Der er intet, der reelt kan kompensere for outsourcingen af job. Der kan ikke skabes det nødvendige antal nye, anderledes job til dem, der er blevet ledige.

Ingen nødløsning

Ikke en gang de ”lousy” job, der en gang udgjorde den yderste redningsplanke for de arbejdsløse, eksisterer. Disse job udføres i dag enten af maskiner eller folk på ”sort arbejde” eller slet ikke. Der er ikke økonomi i det med det danske system – lønniveauet og skattetrykket.

Men Danmark og resten af Vesten bliver ikke alene med en unhappy ending. I næste omgang rammes selv lavtlønslande. Det sker, når prisen på robotisering når et niveau, hvor det i det lange løb også der bliver billigere med robotter end arbejdere.

Den perfekte ansatte

Robotter begår ikke selvmord over elendige arbejdsforhold. Robotter har ingen fagforening, der får historierne ud i medierne. Robotter kræver ikke forfremmelser, mere i løn. De skulker ikke, og de spreder ikke mismod blandt kollegerne. De er driftssikre, og ”menneskelige fejl” er en saga blot.

Mennesket kan få en chance, hvis nogen slukker for strømmen, men hvilken chance? En menneskehed, der skal sige farvel til el, til internet, til tog, til….

Vil du have lidt næring til dine egne tanker, er her lidt læsestof.

Gentagelse af historien?

Under overskriften ”Better than Humans” i det gode medie Wired ses på udviklingen i historisk perspektiv. Fra de mange arbejdspladser i landbruget, til vandringen ind mod industrierne og senest til serviceerhvervene.

Artikelforfatteren er Wired-redaktøren Kevin Kelly, medstifter af mediet, og kendt for sine fremsynede bøger og artikler.

70 procent forsvinder

Ifølge ham vil 70 procent af de nuværende arbejdspladser sandsynligvis forsvinde – eller rettere blive automatiseret, om med robotter eller anden teknologi. Og det handler jo ikke længere alene om Blue Collar, altså industriarbejdspladser, men i stigende grad også om White Collar.

Han beskriver også, hvorledes industrirobotter, der tidligere af sikkerhedsmæssige hensyn skulle stå indhegnet, adskilt fra mennesker, nu får øjne og sensorer, der gør, at de kan stå side om side ved den menneskelige kollega, uden at denne risikerer noget. Det bliver et plus ikke mindst for den mindre arbejdsplads, og det kan måske resultere i, at der igen kan vende opgaver tilbage til Vesten. Til robotterne i Vesten.

Mennesket bedst til hvad?

Kelly Kevin ser systematisk på, hvor robotter har og får deres styrker, kontra mennesker. Når teknologien er kommet langt nok, er der ikke meget tilbage til mennesker. Ifølge ham nærmest kun at beslutte/vide, hvad mennesker egentlig vil.

”Why hire a human when a machine can do it better and faster?” lyder hans slutspørgsmål.

Hvad mennesket skal lave, har Kevin Kelly desværre ikke mange bud på. Han tror, at robotterne vil hjælpe os med at opdage nye relevante job for os selv. Nye opgaver, der vil gøre mennesket endnu mere menneskeligt, end det er.

Dream on! Den gode Kelly har hovedet i himlen og aner ikke os myrer, der færdes på jorden. Nogle vil kunne finde sig noget spændende, men mange har ikke en chance.

1 mio. arbejdere skal erstattes

Trænger man til en realitetsindsprøjtning, kan man læse om robotiserings-planerne hos Foxconn, den taiwanesiske industrikoncern, der producerer i Kina blandt andet for Apple, HP, Dell og Sony.

Foxconn er flere gange endt i mediernes søgelys efter arbejderes selvmord og rapporter om elendige arbejdsforhold på fabrikkerne i Kina.

Koncernen annoncerede i 2011, at man vil erstatte 1 million arbejdere med robotter. Beslutningen blev blandet andet begrundet med, at kommende generationer af unge ikke vil gide rutinejobs.

Starten er gået

De første robotter er ankommet, og de har medført, at samlebånd, hvor der tidligere var 20-30 arbejdere beskæftiget med at montere komponenter, nu kun har omkring fem, der passer robotterne.

Ifølge mediet The Verge har Foxconn også planer om fabrikker i USA, hvorfra der i stigende grad efterlyses ”Made in US”-produkter.

Hvor robotterne laves? I Østens lande især. Nok også fordi Vesten sov sødt på den tidligere industrialiserings laurbær.

Vi går imod spændende tider ikke mindst her i Vesten, hvor unge i lande som Spanien og Grækenland allerede står i en håbløs situation.

For spændende tider, synes jeg, men hvad mener du? Er jeg alt for sortsynet på de næste generationers vegne?

16 kommentarer RSS

  1. Af Thomas Borgsmidt

    -

    Først outsourcing:
    I de sidste 10 år har de priser kineserne har solgt varerne til IKKE kunne dække omkostningerne – vi er nu ved at være derhenne at lønningerne ikke kan komme længere ned – med de stigende fødevarepriser, så er der ikke til kosten for selv en kineser.
    Det holder således op – helt af sig selv!

    Om ikke andet så fordi Kina ikke kan brødføde sig selv; men skal importere ca. 30% af deres fødevarer – og de bliver ikke billige: Reelt holdes katastrofen kun på afstand af billige priser på majs fra USA – men det holder også op – med at være billigt altså!

    Det vil betyde et vist tilbageløb af arbejdspladser til Vesten – slet ikke i det omfang de forsvandt – verden er jo produktionsteknologisk ikke stået stille i mellemtiden – og priserne vil være noget højere, når de nu ikke bliver subsidieret af et psykopatstyre.
    Der vil så også være en tilbagegang i volumen.

    At varerne kan produceres med færre mandtimer – og flere maskintimekroner er der heller ikke noget nyt i – det fortsætter som det har gjort i et par hundrede år. Det er en 1½ % om året for slapsvansene – tyskerne klarer nok det dobbelte.

    Vi har set det på landbrugsområdet, hvor svinekoteletterne faktisk hopper i gabet uden nogen har rørt ved dem: Der er vel 20.000 landbrug i Danmark, hvor der slagtes 25 mio. svin om året – så grissebasserne er skam glade nok for at levere medisterpølse (Mogens Glistrups livret!)

    Tilsvarende på alle andre områder: APM enorme skotøjsæskehylder sejler faktisk rundt uden besætning.

    Jeg har bare ikke lagt mærke til at forbruget generelt skulle være faldende: Danskerne er faktisk ved at æde sig ihjel og kik rundt på det skrammel, du samler dig – og sammenlign med et arbejderhjem fra 1930′erne.

    Det er den form for jamren, der gør en fagøkonom så TRÆT – aldrig bliver trænger de mest elementære kendsgerninger ind i nødden hos miljø – og andre tumper.

    Det er så rigtigt, at der er en overordnet deflatorisk tendens – og det i øjeblikket kniber med at holde inflationen oppe. Men ikke noget, der for indeværende betyder noget – det kan afgjort komme, når Kina bryder sammen i borgerkrig.

    Så længe der er 1 mia. mennesker, der sulter, så må der siges at være groft udækkede behov – at der så er 6 mia. der spiser nogenlunde – det er en anden sag og et af de mest markante fremskridt.

    Den faktor er jeg ikke spor bange for. Det næste er så levealderen, der giver et større forbrug – drikkeriet af snaps fra kirkegårdens begravede er til at overse.

    Så Dine betragtninger må betragtes som så forskruede og urealistiske – ikke at de er ualmindelige (selvhævdende idioti er jo den mest åbenlyse kvalifikation i Hanne Vibeke Holst segmentet på markedet) – men …. at have ambitioner om at blive taget seriøst???

  2. Af Dorte Toft

    -

    @Thomas Borgsmidt. Som skrevet tidligere. Venligst overhold Berlingskes kommentarregler, hvis du fortsat ønsker at kunne bidrage til denne blog. Du skriver ind imellem interessante, forståelige ting, men din foragt for – i dette tilfælde mig – og ofte også for andre, bidrager ikke til noget af værdi for andre end måake lige dig selv.

  3. Af Dorte Toft

    -

    Der er tilsyneladende gået koks i blogsoftwaren, så det forhindrer kommentarer. Men hermed en fra Carsten Jørgensen, og tak fordi du tog dig tid til at maile den til mig.

    Citat:

    Robotter/automatisering, 3D printing og kommende omvæltninger i de fysiske butikker – det giver udfordringer og helt nye muligheder.

    >> Hvad mennesket skal lave, har Kevin Kelly desværre ikke mange bud på.

    Mit eget job eksisterede ikke da jeg gik ud af gymnasiet, ligesom en dansker der levede før elektriciteten kunne ikke forestille sig jobs som tv-reparatør, programmør, Radio-Dj, biokemiker – eller de fleste jobs vi har i dag.
    Kevin Kelly har ikke nogle bud på alle de nye jobs som robotterne vil skabe fordi vi ikke ved hvad de nye jobs vil blive endnu.

    Et par links:
    http://www.raceagainstthemachine.com (skrevet af et par folk fra MIT)
    http://radar.oreilly.com/2012/11/unemployment-education-stem-investment-polic.html
    http://www.brookings.edu/research/opinions/2012/12/11-robotics-military-singer

    CITAT slut.
    Hvis du har tid, så tjek alle tre links. Tankevækkende. Og den sidste link, der også ser på, hvorledes ubemandede fly (drones) ejes og bruges af stadig flere lande er urovækkende, for de love og regler der gjalt for gamle dages krige, hvor egne soldater blev sendt ud og måske aldrig kom hjem, holder ikke længere.

  4. Af B P

    -

    Det interessante er argumentet, ikke om det pt. er realistisk eller ej.

    Det udstiller nemlig det faktum, at f.eks. det finansielle system ikke har indregnet det scenarie, at mennesket ikke behøver lave noget, men blot gør det for arbejdets og/eller underholdningens skyld. Faktum er jo, at allerede i dag laver 90% af den Vestlige verdens befolkning faktisk ikke noget, der ikke kunne undværes, hvis man altså ville.

  5. Af Mads Jensen

    -

    Det er helt vildt den udvikling som Danmark står over for og særdeles skræmmende. Det er ufatteligt, at et land der har haft det så godt går så hurtigt ned af bakke i takt med den globale finans krise. Krisen i sig selv er vel et got oplæg til debat eftersom man kunne argumentere både for og imod, at den rent faktisk findes. At skabe meget fokus på noget negativt har jo altid givet en hvis form for “angst” ud igennem verden. Men det der absolut er værst i denne sammenhæng er, at der er utrolig mange mennesker der lider under de forudsætninger, som regeringerne iblandt stiller op.

  6. Af Ejler Ottesen

    -

    Kære Dorthe
    cc: til Thomas

    Det er godt at du har ladet hans indlæg stå.
    Der ER jo godt skrevet. Of du har ret i at
    han skriver godt.Han burde dog have undladt
    at komme med hans bedømmelse af dit indlæg.
    Men hvis han vil kommentere MINE indlæg
    tager jeg dog gerne mod hans bedømmelser.

    Vi har brug for gode dybdeborende journalister
    og dine iagtagelser burde støtte sådanne initiiativer.
    Det hjælper ikke at fordømme.

    Der ER jo stadig rigeligt at lave i Danmark
    hvis ellers de forkælede danskere gider.
    Problemet er jo at meget i Danmark er
    skævvredet til det absurde.
    Dorthes artikel er jo ellers ganske god
    men derter Tomas supplerende artikel jo også.

    HVIS vi alle kunne lære at arbejde sammen
    KUNNE Dorthe, Thomas, jeg selv og andre gøre
    em kolossal forskel for Danmark.
    Hvad med begynde hermed i det nye år?

    Jeg selv bagvaskes systematisk af ondsindede
    mennesker fra Open Source bevægelsen,
    som søgte at ?tjæle 18 MKR fra DKUUG.
    Version 2 deltager i denne bagvaskelse.

    Og Janteloven fungerer stadig godt for Danskerne,
    men det bidrager stærkt til yderligere at ødelægge
    Danmark.

    Og ellers glædelig Jul og godt Nytår
    fra Ejler Ottesen.

  7. Af Kurt Friis Hansen

    -

    Kære Dorte Toft

    Hvad Danmark og måske endda Europa angår, er du nok ikke for sortsynet. Hvad den store verden angår, er der tale om enorme forbedringer med utallige millioner af jobs til de, der tidligere måtte klare sig uden.

    Vi oplever blot en omfordeling af goderne; en overflytning af arbejdspladserne. Mange, sikkert flertallet af menneskene i denne verden, vil nok mene at resultatet er en mere retfærdig fordeling af mulighederne for alle.

    Hidtil har “vesten” (Nordamerika, Europa og Japan plus det løse) – mindretallet – haft alle fordele og alle muligheder. Vi bekymrede os ikke vildt meget om milliardernes skæbne. Vi indførte nogle få alibi-programmer – også kaldet U-lands-hjælp – der primært tjente som støtte for egne virksomheders virke i disse, fjerne lande. Nu skifter tingene blot. Arbejdet fordeles anderledes i denne verden. Mange vil mene, at forne tiders skæve fordeling af muligheder, indkomst og forbrug blot justeres til noget mere realistisk.

    Der er ikke kun tale om en automatisering, men en reel omfordeling, der afslører, at vi – egentlig – ikke har de efterspurgte kvalifikationer. Da store dele af verden stadig befinder sig i en opbygnings- eller udbygnings- og konsolideringsfase, har udbredt automatisering ikke helt den samme effekt for flertallet: milliarderne i Asien. For tiden råder oldkapitalismen stadig, men det ændrer sig med tiden. For eksempel indså ærkekapitalisten Henry Ford for næsten 100 år siden, at masseproduktion kun betaler sig, hvis der er kunder til produkterne. Han så kun én udvej, og det var at HÆVE lønnen for arbejderne, hvilket gjorde ham til en meget upopulær mand i bilbyen Detroit (se “The five-dollar workday”). Det var slet ikke nogen tosset strategi, viste det sig.

    Måske burde vi i stedet spørge os selv, hvorfor vi som nation ikke rigtig kan klare os i konkurrencen. Lønniveau er nok ikke svaret. Eller kun en ringe del af svaret. Lad os nøjes med at kigge på Danmark, hvor politikerne gennem de seneste ti-tyve år har fantaseret om vidensamfundets lyksaligheder og vor naturlige placering i toppen af pyramiden. Naiv hybris grænsende til rendyrket racisme.

    Vidensamfundet er i endnu højere grad end tidligere tiders samfund baseret på viden (dooo) og i langt mindre grad erfaring og færdigheder. Viden kan alle tilegne sig. Danskere, egyptere, brasilianere, indonesere eller thailændere osv. Det er ikke spor mystisk. Kan man læse, kan man bibringe sig viden. Kan man skrive, kan man videregive denne viden. En ”videnarbejder” er vidensamfundets lavtlønnede svarende til industrisamfundets lavtlønnede fabriksarbejdere.

    Viden er ikke længere noget særligt eller en begrænset vare. Der findes i hundredvis af millioner af mennesker med et vidensniveau, der til enhver tid kan konkurrere på både kvalitet og især kvantitet. Uanset pris. Uanset løn. Uanset sprog. Viden er kun den basis, som skal skabe livsgrundlaget, og det er det, som vi gennem de seneste ti til tyve år har eksporteret i stort omfang. Nemlig den praktiske anvendelse og videreudvikling af resultaterne af denne viden. Også kaldet produktion.

    I de store videncentre i Asien – f.eks. Beijing eller Shanghai – har dygtige, erfarne praktikere – ingeniører – lønninger, der ikke længere befinder sig fjernt fra det danske niveau. De allerbedste aflønnes langt bedre. Så, øh… lønniveauet er næppe den afgørende faktor.

    Mange i vesten mente tidligere, at man sagtens kunne klare sig uden produktion og uden den rent praktiske viden, der naturligt følger selve fremstillingsprocessen; også kaldet erfaring, der løbende skal fornys, hvis den skal have værdi. Vi kunne klare os med udviklingsafdelingerne, lød mantraet, hvilket også er ved at vise sig forkert. Kun et tæt samarbejde mellem produktion og udvikling giver de resultater, der leder til produkter, som masserne kan og vil købe.

    Samsung kan ikke rigtigt anvende B&O’s erfaringer til ret meget. De kinesiske højhastighedsbanestrækninger kan ikke baseres på danske erfaringer, og vor infrastruktur eller vort hospitalsvæsen er så fragmenteret og oldnordisk indrettet, at det umuligt kan skaleres til noget, der kan anvendes i moderne storbyer som Shanghai, Guangzhou eller Beijing.

    Her står vi. Med en viden, som alle har, og produkter, som ingen har – nemlig forældede ”lyntog”, der ikke virker, en kuldsejlet polsag, stadig mangler vi standardiserede patientjournaler og rejsekortet har næppe nogensinde haft en chance som eksporteventyr. En farce af et vidensamfund, som i bedste fald kan have underholdningsværdi i udlandet.

    I et lille land, der har færre indbyggere end mange provinshovedstæder ude i verden; i et lille land, der hverken lider under jordskælv, vulkanudbrud eller gigantiske tropiske orkaner; et lille land, der havde alle mulighederne, og hvad er resultatet?

    Jo, vi lever i spændende tider. Sikkert også dystre, for Danmark, Europa og Vesten.

    Venlig hilsen og et bedre nyt år – forhåbentligt.

  8. Af B. Bjerregaard

    -

    Hej Dorte

    Det er en ælgammel og forfejlet diskussion, du tager hul på her. Vinklen er som sædvanligt lidt anderledes, men den grundlæggende ide, er stadig den samme gamle fejlslutning.

    Under depressionen i tredvernes USA var der en gruppe, der kaldte sig The Technocrats, hvis ideer var at maskiner skaber arbejdsløshed og dårligere forhold for menneskeheden, hvilket blev afvist, men den grundlæggende ide lever stadig, som også dit indlæg bevidner.
    Eleanor Roosevelt skrev i avisartikel (19. september, 1945):
    “We have reached a point today where labor-saving devices are good only when they do not throw the worker out of his job” – se datoen!

    Hvis man tænker tanken til ende, så burde enhvert teknologisk fremstridt skabe mere arbejdsløshed, og man kunne forestille sig, at de første primitive mennesker måtte da så forbande udvikling af værktøj og redskaber, der kunne hjælpe med at frigøre dem fra hård arbejde.
    En af de helt gamle “robotter” toget “skaber” egenligt masser af arbejdsløshed, fordi hundreder af tusinder af mennesker kunne få arbejde ved at bære tingene/godset, som toget fragter, osv, osv…

    Vi har kun så meget energi, så mange neuroner, der kan fyre i løbet af en dag – mennesker prøver altid at effektivisere – at få det samme arbejde gjort med mindre indsats, der frigør energi til andre opgaver.
    Din vaskemaskine, opvaskemaskine, komfur og bil (osv. osv) frigør dig, prøv at tænk, hvis vi fjernede al værktøj og maskiner/robotter, så var det kun muligt med en meget primitiv livsstil – den moderne livsstil er kun mulig pga generationers udvikling af maskiner/robotter og værktøj.

    Naturligvis skabte udviklingen af bilindustrien arbejdsløshed inden for hestehandlen og hele underindustrien inden for hesteprodukter, men som samfund blev vi langt rigere – skulle vi have forsøgt at stoppe udviklingen af bilindustrien for at sikre hesteindustrien?

    Hvis nye maskiner skal erstatte 1 mio arbejdere, så skyldes det, at maskinerne kan gøre det samme arbejde mere effektivt end arbejderne, ellers ville producenten ikke investere i maskinerne, men produktionen af maskinerne skaber nye arbejdspladser, der ikke eksisterede før.

    De nye maskiner skal betales, og man må forvente, at det først er i det lange løb, at maskinerne begynder at “betale for sig selv”, idet den oprindelige investering først skal tjenes hjem, så der er et forøget forbrug til maskinerne i starten af investeringen.

    Når investeringen har betalt sig hjem, så har producenten nu en profit (hvis vi forudsætter at producenten sælger til samme pris), der er større end tidligere – er det så kun producenten, der har tjent på dette?
    Nej, og det er her samfundet tjener på dette. Enten køber producenten yderligere robotter, investerer profitten i andre industrier (enten selv eller gennem lån via banken osv.) eller øger sit eget forbrug – sandsynligvis bruges profitten inden for alle tre områder, og dette skaber arbejdspladser.

    Producenten vil øge sin markedsandel på bekostning af sine konkurrenter, det vil tvinge andre producenter til at investere og effektivisere.
    Prisen på maskinernes produkter vil efterhånden presses ned, og profitten fra robotterne vil efterhånden blive mindre – med andre ord vil besparelserne begynde at blive overført til forbrugerne.
    Hvis et elektronisk produkt kostede 100 kr før robotterne, og efter robotternes effektivisering nu kun koster 70 kr, så har forbrugeren altså både det elektroniske produkt PLUS 30 kroner som forbrugeren ikke havde tidligere.

    Din tankegang er absurt, men forståelig. Hvis man ser på de sekundære, terteriære effekter (osv.), så bliver det indlysende, hvor forfejlet denne form for tankegang er..

    Enhver maskine – robot eller værktøj, der gør at vi kan bruge vores ressourser mere effektivt vil gøre vores samfund rigere.

    Bedste hilsner

  9. Af Dorte Toft

    -

    Måske har I, der mener, at det er en forfejlet diskussion, ret. Måske opstår der endnu flere arbejdspladser, end dem, som robotteknologien får “nedlagt”. Arbejdspladser, vi endnu ikke kan forestille os.

    Jeg er så mere sortsynet, og det skyldes blandt andet den stigende arbejdsløshed i Vesten, som vi i forvejen ser. Ikke mindst blandt ufaglærte, men i stigende grad også blandt højtuddannede. Det er ikke kun finanskrise, det handler om.

    At vi så har konstateret, hvad godt der skete efter tidligere gennembrud for teknologier, er i mine øjne ikke ensbetydende med, at mønstret gentages – hvor gerne vi end ville tro det.

    I gamle dage så man i lande med høj arbejdsløshed og stor fattigdom de mest modige emigrere og få nye chancer i et nyt land. Siden da er der sat nogle milliarder flere mennesker på jorden.

    Vi har længe set eksempler på nutidens emigration, ikke mindst flugten fra lande syd for Middelhavet og nordpå. Er deres lykke gjort?

    Nu ser vi også unge fra lande som Spanien og Grækenland tage nordpå og mod Vest. Men hvor store er mulighederne for dem?

    Vil for eksempel Sydamerika blive regionen, der stadig kan give de overflødige en chance? Vil Østen bliver det?

    I hvilke lande vil robotindustrien/følgeindustrier give BNP et ordentligt eksportboost?

    Herhjemme kan vi nok mest håbe på, at erhvervslivet og det offentlige bliver “verdens bedste” til at udnytte automatiseringsteknologien, men vi ER bagefter i forhold til, hvor vi kunne have været.

    Under alle omstændigheder. Lad os tage diskussionen igen om 50 år:-) Så ser vi, hvem der havde mest ret.

  10. Af » Har maskinstormerne ret denne gang? - Tech tjek – teknologi til folket

    -

    [...] gælder for eksempel inden for robot-automation, som min gode kollega Dorte Toft for nylig har skrevet om. Et af den globale økonomis ikoner for lavtlønsproduktion, den taiwanesiske elektronikproducent [...]

  11. Af john connor

    -

    “Mennesket kan få en chance, hvis nogen slukker for strømmen, men hvilken chance? En menneskehed, der skal sige farvel til el, til internet, til tog, til….”

    Since waiting for Skynet to become self-aware is hardly an option, consider Huxley’s “Brave New World “where technology has the capacity to both enslave and free mankind.

    In “Brave New World”:
    The World State operates a command economy, in which prices, production, and trade are all regulated by the state. Furthermore, the economy is based on the principles of mass production and mass consumerism. Citizens of the World State have access to a vast array of very high-quality foods, goods, and services, whilst the manufacture and provision of these goods and services creates jobs for all members of society. In order to enhance consumerism and so keep the economy strong, people are encouraged to throw away old or damaged possessions and buy new ones. In this way, every citizen of the World State is kept happy, with a plentiful supply of creature comforts and a permanent job. Later in the novel, World Controller Mustapha Mond explains that approximately one third of the global population is employed permanently in agricultural occupations, a surprisingly high proportion for such a high-tech, industrialised society, although this may have something to do with the fact that Huxley’s world is limited in its mechanization and automation. This limitation is deliberately put in place in order to keep the populace busy working to produce new goods, with fears that increased free time and further technological advancements would lead to civil unrest and social instability. This was proven in an experiment in Ireland where all workers were placed on a 4 hour day, which led to unrest and increased consumption of soma.

  12. Af Christian Nobel

    -

    Kurt Friis Hansen har fat i noget der er meget vigtigt for danske forhold, nemlig det at der bliver mindre og mindre produktion her i landet.

    Det er kun i mindre grad lønninger der er problemet med produktion, men mere at deciderede erhvervsfjendtlige regeringer over tid har gjort alt for at skræmme (svær)industri ud af landet med absurde energi, miljø, osv. afgifter, ud fra en naiv holdning om at hvis bare tingene produceres i udlandet, så forurener de ikke i Danmark.

    Jeg ville nu mere mene det ville være godt at have styr på forurening mv. her i landet i stedet for at lukke øjnene, så hvis nu vi prøvede at gå den anden vej, så var der reelt intet til hinder for at produktion flyttede tilbage til Danmark, og der kan robotteknologi være medvirkende til dels at skabe velstand, dels skaffe arbejdspladser til landet – Jydsk Aluminium er et godt eksempel på dette, selv om regeringen straffer deres miljøindsats med en paradoksal NOx afgift.

    Et stort problem (som Kurt også er inde på) med det såkaldte “videnssamfund” er, at vi er nødt til at have noget at basere vores viden på – det nytter ikke noget at jeg tror jeg kan lave smarte styringer til svejsemaskiner, hvis der kun udføres svejsearbejde på den anden side af kloden – så vi er nødt til at have et nærmarked, og jeg vil æde min gamle hat på (hvis jeg ellers havde en) at en meget stor grund til at Lindø ikke mere laver skibe i Danmark IKKE er lønniveauet, men alle de afgifter af mere eller mindre absurd karakter sværindustrien plages med.

    Og hvis vi så ellers ser på andre former for robotteknologi, så kan vi jo se lidt på begrebet robotstøvsugere, som djØFFERne i centralmagten med vold og magt mener skal proppes ned i halsen på vores ældre medborgere, så deres hjem kan få lov til at gro fuldstændig til i skidt og møg:
    En robotstøvsuger er en latterlig genstand, der skal køre larmende rundt i timevis, man risikerer at falde over den, den kan ikke komme ud i hjørner, eller ind under lave møbler, posen skal stadig tømmes, osv, osv – der er langt igen før den overhovedet kan tages seriøst i forbindelse med rengøring.

    Men alligevel sidder en række verdensfjerne teknokrater og tror på dens velsignelser – og det er denne misforståelse vi skal have ryddet af vejen, for robotteknologi kan sagtens benyttes fornuftigt i industrien, samtidig med det øger arbejdsudbuddet, men androidebetragtningen ligger lidt længere ude i fremtiden end som så.

    Der hvor slaget skal kæmpes er et helt andet sted, nemlig over for “finansverdenen”!
    Finansverdenen har udviklet sig til et avanceret hasardspil, hvor reelle værdier er fuldstændigt afkoblede fra de financielle, og hvor det eneste spillet i virkeligheden tilgodeser er enkelte spilleres chance for gevinst.
    Hvis der skulle bringes fornuft og stabilitet tilbage til denne verden, så skulle fondsbørserne nedlægges, og den eneste form for aktier der skulle være, var dem hvor folk har et direkte ejerforhold og ansvar for den virksomhed de er medejer af, i modsætning til i dag, hvor der reelt ingen kobling er mellem en virksomheds drift og dens værdi på børsen (ud over at hvis den går godt, så er der flere hysteriske kællinger der hopper med på galejen, hvorved de eksisterende aktionærer kan forgyldes endnu mere, men det gør ikke selve biksen hverken bedre eller værre).

    Desværre har finanssektoren fået alt for meget magt, og er blevet et mål i sig selv, da dens egentlige funktion bare er at skabe forbindelse med låner og udlåner, ikke at forsøge på at gøre begge lige fattige – ligesom det er helt grotesk at forsikringsselskaber kappes om at have det højeste overskud, da det er i direkte modstrid med selve forsikringstanken.

  13. Af Dorte Toft

    -

    Forfatteren af Wired-artiklen “Better than Humans”, Kevin Kelly, uddyber her på sin egen blog, hvad der ligger bag hans optimistiske betragtninger
    http://www.kk.org/thetechnium/archives/2013/01/the_post-produc.php

  14. Af John Strand

    -

    Den debat Dorte Toft rejser minder om den diskussion der startede for meget lang tid siden og som man især så da industrialiseringen sammen med dampmaskinen kom – det er en meget gammel diskussion som med jævne mellemrum kommer igen og igen i vort samfund.

    Det er sådan at hvis man ser på videnskab så operer man med fire tidsaldre inden for videnskab. Den første var ”den lille videnskabs mand” det var den periode hvor du havde individer som Tycho Brahe og tilsvarende der arbejde med videnskab.

    Den anden tidsalder var hvad man kalder ”Den store videnskab” de var den periode hvor store videnskabsfolk arbejde med videnskab, Niels Bohr og han Manhattan projekt som var sponsoreret af regeringer er et godt eksempel.

    Den næste tidsalder var ”Virksomhedsforskning” i praksis så var det virksomheder der sponsorerede forskning det er ting som bla. de medicinal branchen gjorde.

    Lige nu er vi på vej ind i en ny periode hvor man taler om ”Stakeholder forskning” det er den periode hvor det er en model hvor man taler om hvordan folk, virksomheder og andre arbejder sammen for at skabe forskning – Man kan og flere har allerede skrevet bøger om den udvikling, det er fascinerende at sætte sig ind i dette område.

    Hvis man ser ind i historie bøgerne så er det sådan at hver gang der sker forandringer (eks. teknologisk) så er der folk der bliver bange.

    Jeg vil forslå at man evt. læser op på Lewis Mumford der talte om hvordan maskinen / teknologien formede os – Dorte og han deler nok en del synspunkter.

    Vi er nu kommet meget videre og vi lever i en tidsalder hvor det mennesket der former maskinen / teknologien, i praksis så kalder man det SCOT.

    I praksis så betyder det at maskiner / den teknologiske udvikling som har en indflydelse på mange ting bliver formet af os mennesker. Med den udvikling kommer der nye jobs til, man kan evt. læse denne artikel: http://www.forbes.com/sites/meghancasserly/2012/05/11/10-jobs-that-didnt-exist-10-years-ago/ – dem der kommer i klemme er dem der ikke forstår at følge med og det er nok et stigende problem med den stigende levealder i en verden hvor tingene går stærkt.

    Rent faktisk så er det sådan at vor levestandard ikke er blevet forbedret i flere tusind år, den forbedring vi har haft i vor levestandard er kommet de seneste 200 år og er et resultat af den industrielle uudvikling som jeg tror at Dorte frygter eller stiller spørgsmålsstegn ved.

    Der er folk der ser robotterne som en trussel og der er dem som ser dem som en mulighed til at forbedre vor levestandard.

    Hvis man vil vide mere om det område kan man læse Ray Kurzweil som har skrevet en spændende bog om hvordan maskiner og mennesker smelter sammen – bogen heder ”The age of spiritual machines”

    Detbatten er gammel, frygten lige så gammel og nogle kan følge med i udviklingen andre står tilbage på peronen og ser baglanternen på toget… :-)

  15. Af Dorte Toft

    -

    Der er god gang i debatten om, hvorvidt historien vil gentage sig, herunder at teknologi medvirker til at skabe flere job end der forsvinder og til et bedre liv for alle, eller om historien faktisk er tæt på at nå sidste holdbarhedsdag.

    Her er f.eks. et nyligt indlæg i Washington Post, foranlediget af Wired-historien “Better than Humans”. Det er avisens faste kommentator, forfatteren m.v. Matt Miller, der henviser til både Ray Kurzweils optimistiske bog og til en bog med modsat holdning, nemlig Martin Fords “The Lights in The Tunnel: Automation, Accelerating Technology, and The Economy of the Future.”
    http://www.washingtonpost.com/opinions/matt-miller-the-robots-are-coming/2013/01/09/caac3e0a-5a57-11e2-88d0-c4cf65c3ad15_story.html

    Bogens eget website er her http://www.thelightsinthetunnel.com/

    Washington Post-kronikken er tankevækkende læsning. Lidt ældre for og imod-læsning kunne sees i Economist i 2011. Også interessant.

    http://www.economist.com/blogs/babbage/2011/11/artificial-intelligence

    Hvem, der har ret denne gang? Det kan kun tiden vise.

  16. Af Dorte Toft

    -

    En grundigt kig på, hvorvidt vi er kommet til skillepunktet, hvor teknologi ikke længere viser sig på sigt at skabe flere job, end teknologien slår ihjel, eller ej. Meningerne er delte. Fra MIT’s Technology Review
    http://www.technologyreview.com/featuredstory/515926/how-technology-is-destroying-jobs/

Skriv kommentar

Kun fornavn og efternavn bliver vist i forbindelse med kommentaren. Dog skal alle felter med * (stjerne) udfyldes

Læs vilkår for kommentarer og debat på Berlingske Tidendes websites

RETNINGSLINJER

Berlingske ønsker at sikre, at debatten på b.dk føres i en ordentlig tone, som gør det inspirerende og udfordrende for alle at bidrage og deltage. Vi efterlyser gerne klare, skarpe, holdningsmæssige stærke indlæg med stor bredde og mangfoldighed og kritisk blik på sagen. Men vi accepterer ikke indlæg, som er åbenlyst injurierende, racistiske, personligt nedgørende. Sådanne indlæg vil fremover blive slettet. Det samme gælder indlæg, der ikke er forsynet med fuldt og korrekt navn på afsenderen, men som indeholder forkortede navne, opdigtede eller falske navne.

Vi opfordrer samtidig alle debattører til at gøre redaktionen opmærksom på indlæg, som ikke overholder disse retningslinjer.

Redaktionen

Yderligere info