Efterskoler og højskoler: Drømmefabrikker?

Af Dorte Toft 2

Efterskoler og højskoler markedsfører på fuld kraft vejen, så mange unge i forvejen drømmer om at gå, selv drømmene udgør et levebrød for de færreste. Film, skuespil, musik, dans, litteratur. Dykning, skiløb, ridning, windsurfing, journalistik etc. En statsstøttet indsats over for skoletrætte og folk, der står i et vadested.

Mange vælger efterfølgende at forfølge drømme, og valget sker ofte støttet af forældre, der mener at lige netop deres pode, har den X-faktor, der gør det umulige muligt. Nogle unge dropper straks ud for at forfølge drømmen i øvelokalet eller kælderværelset. Andre vælger en længerevarende uddannelse i forlængelse af drømmen.

Lyst, lyst, lyst

Heldigvis er der også mange andre, der forlader efterskoler og højskoler med et mere realistisk syn på fremtidsmuligheder inden for forskellige fag. Men lysten? Jo, prægningen af, at lysten er kongen, er noget af en udfordring for de mange i uddannelsessektoren.

Gør dig populær, lyder et råd til underviserne, der frustreres over manglende flid og engagement. Brug ros, brug skam, brug gamification, altså konkurrenceelementer. En afsender af de gode råd, Aino Vonge Corry, der underviser undervisere, fortæller om dem på en blog på Ingeniørens it-medie Version 2. Her fortæller hun også om forskellen i motivation ud fra, om den unge er dansk eller udlænding.

Få syn for virkeligheden

Underviseren nævner i bloggen desuden eksemplificeringens magt:

Man kan også bruge de gamle kneb med at nævne hvilket lortejob, man kan ende med af få, hvis man ikke gør sig umage. Jeg har vasket gamle, psykisk syge mennesker i Sverige for 20+ år siden. Det motiverede mig en hel del. Alle burde efter gymnasiet gå ud og få et lortejob. Måske ikke helt så bogstaveligt et lortejob som jeg havde.

Eller man kan lokke med mammon; en underviser fortalte, at hun skulle undervise i databaser. og her kunne de studerende simpelthen ikke se pointen. Her havde jeg så hørt om en Oracle-ekspert, der fik 6000,- i timen. Det var motiverende for de studerende.

For mig selv blev to job afgørende for, at jeg vendte tilbage til skolesystemet, efter at have forladt det som 16-årig med en realeksamen. Det ene var et au pair-job, med daglig start kl. 6.30 og slut klokken 20.30 – i et hushold med tre børn, en bedstemor og et forældrepar. Det andet var et job på et hotel blandt mange ufaglærte.

Overflødighedshornet trutter

Her et lille, hurtigt googlet udsnit af, hvad der lokkes med på forskellige efterskoler, og lokkemidlet handler altid om valgfag:

  • Musik, kreativ, design, drama, film og animation, fodbold og dans.
  • Musik, Skuespil & Drama, Film & Medie, Kunst & Design
  • Sport, kreativitet og adventure
  • Ridning-Dressur-Spring. Tekstil, foto, glas, maleri, keramik.
  • Sejlads & Ski/Snowboard
  • Dykke, ride, sejle, surfe, spille golf, springe faldskærm, spille musik, løbe adventure race

Kun yderst få steder handler markedsføringen om at gøre de unge klogere på nogle af de fag, der hører til erhverv med gode beskæftigelsesmuligheder.

15,7 procent af hele ungdomsårgangen tager ifølge Efterskoleforeningen på efterskole i 8., 9. og 10.klasse. Der fortælles også, at majoriteten af unge føler sig godt rustet til at vælge uddannelsesretning efterfølgende.

Fravalg efter højskoleophold

Højskolernes markedsføring? Tag et kig på den plakatkampagne, jeg mødte på min S-station sidste år. Udgangspunktet var, “Jeg ville have været XXXX, men højskolen fik mig til at blive XXXX”. Bag de allerfleste udsagn står kendte stand up’ere, forfattere, filmskabere, journalister, sportsstjerner.

Men alt er jo lige godt for den unge og for samfundet, bare der ligger en uddannelse bag, ikke? Det var beskeden fra landets statsminister i nytårstalen. Så hvorfor skulle de unge ikke også vælge at tro på det i al deres optimisme?

Medierne, der skulle skildre realiteterne, går oftest samme vej i de uddannelsestillæg, der jo typisk overdrages til mediernes unge praktikanter. Næring til drømmene – uden et ord om arbejdsløshedsprocenter.

I den daglige dækning i medierne er der desuden alt, alt for langt imellem de gode portrætter, der tegnes af andre end dem, der afspejler den markedsføring, der ses fra efterskoler og højskoler.

Bjørnetjeneste?

Skoletræthed er et problem, men er løsningen at give curlingsbørnene, der også har dyrket drømmene i alskens fritidsaktiviteter, endnu et skud drømmenæring? Hænger efterskolernes popularitet også sammen med, at det for forældrene kan være velkomment med et langt frikvarter fra deres curlingbørn i den svære pubertetsalderen?

Hvor godt er de unge egentlig afklaret, hvad angår fremtidsplaner? Mange tager sabbatsår, et, to eller flere. 30 procent skifter studieretning undervejs, hvilket også er blandt årsagerne til, at den gennemsnitlige alder nyudklækkede kandidater var på 28,2 år i 2010. (Humaniora er topscorer med knap 30 år). Hvordan er det i Kina? Hvordan var det i Danmark for 40-50 år siden? Er nutidens kandidater så meget bedre? Fortryder færre af dem, det valg de tog?

Jeg kan allerede høre modargumentationen. F.eks. at det er for dårligt at fremhæve højskoler i denne sammenhæng, når højskolens virker tiltrængt dannende i en uddannet tid.

O.k. Jeg er bare en grumpy old woman med nok helt forældede idealer om et fornuftigt forhold mellem lyst og pligt, mellem at yde og nyde, og mellem individ og fællesskab. Mellem forførende skønmalerier og realiteter.

De unge og deres forældre kan så glæde sig over, at politikerne har valgt at bruge uddannelsesmilliarderne til diverse taxameterordninger, hvor netop de unges drømme er, hvad der primært tæller.

2 kommentarer RSS

  1. Af B P

    -

    Det er til at brække sig over. Men folk med fingrene dybt ned i andre menneskers lommer glæder sig naturligvis over denne politisk skabte fejlfordeling.

  2. Af Michael C. Kring

    -

    For det første er efterskoler ikke kun for skoletrætte børn og for nogen der bliver sendt dertil.

    Selv gik jeg på Mellerup Fri- og efterskole, og fik meget ud af det både menneskeligt og fagligt. Jeg fandt ud af, at musik ikke lige var mig. Til gengæld kan jeg glæde mig over, at de dygtigste og mest ihærdige elever rent faktisk har fået sig en musikalsk karriere, eller i hvert fald inden for underholdningsindustrien. En af dem jeg gik på skole med laver f.eks. X-faktor i dag. Andre spiller i bands eller underviser

    Menneskeligt lærte jeg at acceptere og leve blandt andre, som var vidt forskellige fra min parcelhusbaggrund. Der var folk med mærkeligt tøj, øboere og også nogen der var sendt på skolen af kommunen. Det har været værdifuldt i min karriere siden hen, og har rykket mig som menneske. Så en efterskole er også en uddannelse i livet.

    Jeg lærte også at stå på egne ben og klare konflikterne. Vi boede to og to sammen på værelserne, og skulle samarbejde om at være der, gøre rent, lave lektier og have et privatliv. Det giver også noget, og har da garanteret givet mig noget i forhold til at samarbejde med andre.

    Endelig skal du huske at efterskoler og højskoler er kostskoler. Det er dermed både skole- og fritid der tilbringes på skolen, og de ting du nævner hører selvfølgelig fritiden til. Selv om mange af os har gode og spændende jobs, er det som oftest i fritiden vi laver de sjove ting, og det vi ser frem til mens vi er på arbejde. Skolerne kan også noget fagligt, men det er ikke det der trækker i første omgang. Det er jo også det samme pensum der skal læres af alle på en efterskole f.eks.

    Selvfølgelig er det også godt, hvis der er skoler med naturvidenskab, men de findes formentlig også. Der skal bare noget mere til at trække folk til, og der er fritiden nok et godt redskab. De der kommer på skolerne, vil også opdage at der er andet end fritid. Vi havde fortælletimer hvor den dygtige fortæller forstander oplyste os med sine fotællinger om nordisk mytologi.

    I øvrigt deler jeg din bekymring for uddannelsesvalgene, men efterskolerne kan jeg i hvert fald skrive under på har sin berettigelse som alment dannende.

    Tak for at du provokerede mig. Så fik jeg trænet mine skrivekundskaber. Det er tiltrængt kan jeg mærke.

Skriv kommentar

Kun fornavn og efternavn bliver vist i forbindelse med kommentaren. Dog skal alle felter med * (stjerne) udfyldes

Læs vilkår for kommentarer og debat på Berlingske Tidendes websites

RETNINGSLINJER

Berlingske ønsker at sikre, at debatten på b.dk føres i en ordentlig tone, som gør det inspirerende og udfordrende for alle at bidrage og deltage. Vi efterlyser gerne klare, skarpe, holdningsmæssige stærke indlæg med stor bredde og mangfoldighed og kritisk blik på sagen. Men vi accepterer ikke indlæg, som er åbenlyst injurierende, racistiske, personligt nedgørende. Sådanne indlæg vil fremover blive slettet. Det samme gælder indlæg, der ikke er forsynet med fuldt og korrekt navn på afsenderen, men som indeholder forkortede navne, opdigtede eller falske navne.

Vi opfordrer samtidig alle debattører til at gøre redaktionen opmærksom på indlæg, som ikke overholder disse retningslinjer.

Redaktionen

Yderligere info