Mediestøtte: Politikerne fremmer egen business også ved at stække Ingeniøren

Af Dorte Toft 3

Den netop indgåede aftale om mediestøtte udstiller en haltende logik. Ingeniøren, der mere end noget andet medie tager godt fat i, hvad der virkelig tæller for Danmarks fremtid, mister sin støtte. Det skyldes, at ejeren alene er en fagforening. Ejes et medie af et politisk parti, ruller kronerne.

Galgenhumoristisk kan man formode, at politikerne ved at stække Ingeniøren gerne vil være fri for kvalificeret kritik af de helt store offentlige virksomheder og anlægsarbejder.

IC4-skandalen

Ingeniøren har f.eks. den suverænt bedste dækning af DSB’s IC4 skandale, og fremover vil der også være behov for en særdeles kompetent vagthund, når kæmpeprojekter som Fehmern-forbindelsen og milliardbyggeriet af supersygehuse for alvor kører.

Politikerne, der taler om betydningen af flere produktionsvirksomher, stækker mediet, der er stærkest inden for dækning af emner som automatisering, nye materiale og nye opfindelser på den teknologiske front.

Miljø og forurening

Politikerne, der taler om øget miljøbeskyttelse og mindsket forurening, stækker mediet, der belyser løsninger og problemer på disse områder med størst saglighed.

Politikerne, der sammen med bankerne, har krævet danskerne over på NemID, stækker det medie, der sammen med sine læser bedst belyser, hvor sårbart konceptet er. Og nu er Ingeniøren og dens mange kloge læsere, der bidrager flittigt og konstruktivt i kommentarfelter, også i flæsket på politikerne over det koncept for e-valg, som politikerne ønsker.

Håndvasken

Jo færre fagstærke kræfter, der kan sættes på sådanne sager, jo lettere bliver det for politikere og embedsværk at vaske hænder, når det går galt – også med skabelsen af arbejdspladser.

Hvad er det så, som politikere ønsker fremmet dækning af igen igen? Politik, selvfølgelig. Rammefastsættelser for indhold fastslår, at for at være berettiget til støtte, skal politik og samfund som minimum fylde 50 procent af indholdet. Fætter-kusinefesten mellem politikere og medier tilgodeses altså yderligere. F.eks. ser det i øvrigt gode netmedie Altinget.dk ud til at komme ind i varmen.

Netmedier ind i varmen

Men der er dog gode toner ved forliget. Vægten kommer på indholdet, ikke distributionen. Det betyder, at netmedier – som f.eks. Altinget.dk – omsider kan få en hjælpende hånd. Den er der brug for i et så lille sprogområde som det danske, hvor det er overmåde svært at få økonomi i ”papiret”.

En vis mangfoldighed i dækningen, også lokalt, er vigtig ikke blot for den demokratiske debat, og også for at få dækket væsentlige, svære emner.

Politik-træthed

Prioriteringen i medieaftalen synes ulogisk. Det er ikke ligefrem mere politisk stof, der er brug for i medierne. Det, der kaldes politik, driver ned af siderne og tv-skærmene, og det er blevet som et reality show gone wild.

Der går selvsving i bittesmå ting, kommentatorer masturberer opinionsmålinger i en uendelighed, og politiske modstandere sættes op mod hinanden som var det Kessler, der skal møde en modstander i ringen.

Ølse for, ølse bag

Befolkningen gider ikke så meget politik, om end reality show-elementerne kan give lidt junkagtig afhængighed. Men befolkningen ved også, at politik er blevet til ”ølse for, ølse bag, ølsen har dog (næsten) samme smag”.

Der kan kun drøftes kommaflytninger, fordi årtiers politikere af forskellige farve i samlet flok har fået malet os ind i et hjørne økonomisk set. Alle godteposerne, der blev delt ud for at sikre taburetterne, har givet bagslag. Bestikkelsespolitikkens fallit står udstillet.

Ensporede journalister

Alligevel fremturer journalister med at skrue mere og mere op for den politiske dækning, selv om de kan læse sort på vidt, at den journalistiske interesse for politik er helt ude af trit med borgernes.

Journalister overgås vel i deres interesse kun af politikerne selv. Mon ikke hver og en af politikerne drømmer om at få fri mikrofonadgang 24/7.

Fremsynet

Men hvad er det, Danmark skal leve af? Hvad er vigtigt for borgerne at være orienteret om?

Hvordan øges antallet af arbejdspladser på bæredygtig vis? Hvordan skabes nye industrier? Hvem har ret, når det kommer til miljøspørgsmål og forurening?

Man får ofte indtrykket, at ord kan gøre det, men der skal faktisk mere til, og det mere finder man typisk i Ingeniøren. Et medie, der i øvrigt også havde den absolut bedste dækning af katastrofen med atomkraftværket i Japan, årsager og konsekvenser.

Regeringen og Enhedslisten

Men nu har Socialdemokratiet, De Radikale og Enhedslisten talt. Der skal skæres hos Ingeniøren. Et medie, der lige som alle andre printmedier – allerede har skåret kraftigt et par gange, fordi annoncemængden styrtdykker.

I 2013 får Ingeniøren 4,6 millioner kr. Den største modtager på den ugentlige front, med Weekendavisen som den næststørste.

Politikerne vil barbere en arbejdsplads, hvor der er 40 redaktionelle medarbejdere, som dækker meget af det, der i andre medier er blinde vinkler. Vinklerne om teknologien og naturvidenskaben – to elementer, der siges at være afgørende for at klare de store problemer, Danmark står overfor, og for at give fremtidige muligheder.

Særordninger til andre

Politikerne har så, som jeg har forstået det, fundet særordninger, der tilgodeser Information og Kristeligt Dagblad. Venstrefløj og religion, og ja, det er rigtig gode aviser begge to, men igen. Prioriteringen!

Vi får endnu et indblik i, hvordan politikerne tænker i stemmer – og i egen lille verdensfjerne boble på Christiansborg. Hvordan alt synes at kredse omkring det offentlige, og ikke det, der gør det offentlige muligt.

Farlig uvidenhed

Er der overhovedet en eneste ingeniør i Folketinget?

Hvor mange politikere holder Ingeniøren?

Hvor mange abonnerer på Ingeniørens daglige nyhedsbrev.

Tag et kig her, og se, hvor mange af artiklerne på en helt tilfældig dag, der rammer lige ned i noget af stor betydning for mange.

Vi mangler svar

Denne uges leder i Ingeniøren handler om NemID, som foruden at være nøglen til netbanken også er forudsætningen for den fulde digitalisering af borgernes kommunikation med det offentlige, om skat eller udbetalinger. NemID blev i sidste uge bragt i fare, grundet en sikkerhedsbrist forbundet med en stump Java-kode.

”Hvor er plan B, når Java svigter danskerne,” lyder spørgsmålet på lederplads.

Ja, hvad er svaret, kære politikere?

Disclaimer: Jeg afsatte i 2012 tre artikler til Ingeniøren.

3 kommentarer RSS

  1. Af Lasse Bigum

    -

    Det er rigtigt vigtigt at få det her belyst, så tak for artiklen!

  2. Af Michael C. Kring

    -

    Man kan håbe, at de læser din blog.

  3. Af Dorte Toft

    -

    Tak for de pæne ord, men hvis ikke politikerne får ændret holdning, så skal IDA/Ingeniøren åbenbart blot lære af fagforeninger. Her er, hvad Lasse Jensen, der står bag P1′s Mennesker og Medier skriver i sin klumme i Ingeniøren:
    “Mon ikke Ingeniørforeningen formelt ændrer på ejerforholdet, så Ingeniøren alligevel kan komme i betragtning? Her kan de lære af fagbevægelsen, der skyndte sig at ændre på ejerforholdet til avisen.dk og Ugebrevet A4. Denne tilskudstænkning skaffede de to medier næsten syv millioner kroner.”
    Citat slut.
    Hele klummen ses her: http://www.information.dk/448791

Skriv kommentar

Kun fornavn og efternavn bliver vist i forbindelse med kommentaren. Dog skal alle felter med * (stjerne) udfyldes

Læs vilkår for kommentarer og debat på Berlingske Tidendes websites

RETNINGSLINJER

Berlingske ønsker at sikre, at debatten på b.dk føres i en ordentlig tone, som gør det inspirerende og udfordrende for alle at bidrage og deltage. Vi efterlyser gerne klare, skarpe, holdningsmæssige stærke indlæg med stor bredde og mangfoldighed og kritisk blik på sagen. Men vi accepterer ikke indlæg, som er åbenlyst injurierende, racistiske, personligt nedgørende. Sådanne indlæg vil fremover blive slettet. Det samme gælder indlæg, der ikke er forsynet med fuldt og korrekt navn på afsenderen, men som indeholder forkortede navne, opdigtede eller falske navne.

Vi opfordrer samtidig alle debattører til at gøre redaktionen opmærksom på indlæg, som ikke overholder disse retningslinjer.

Redaktionen

Yderligere info