Myten om eksporteventyret: Spilbranche på støtten leverer ikke

Af Dorte Toft 13

Der kan ikke koges mere suppe på den gamle pølsepind, Hitman. Den flotte succes, som det danske computerspil var, bidrog i årevis til bebudelser af, at computerspilbranchen ville blive til det næste store danske eksporteventyr. Helt nye tal punkterer dog igen-igen myten. 2011-omsætningen faldt 7 procent i forhold til året før, og der er ikke mange arbejdspladser i branchen.

Ifølge rapporten “Danske Indholdsproducenter – film, tv og computerspil i tal 2011″, offentliggjort af Producentforeningen i dag, har spilbranchen klaret sig dårligst, mens tv-producenterne klarer sig bedst. På tv-siden ses en 20 procents stigning i beskæftigelsen og 58 % vækst i omsætning over hele perioden 2009-11.

Ignorerer bundlinjen

Af rapporten fremgår desværre ikke, hvad der står på bundlinjen i de forskellige brancher, og det må undre. Omsætning i sig selv er ingen indikation af succes, i hvert fald ikke uden for gruppen af indholdsproducenter.

Når der ses konkret på spilbranchen, forklares faldet på 7 procent i omsætningen med, at det kan skyldes, at en stor producent måtte dreje nøglen om i 2010.

Mange nye iværksættere

Producentforeningen fremhæver så, at stigningen i antal nystiftede virksomheder på spilsiden er den allerstørste, nemlig på 116 procent i perioden 2008 til 2011.

Der er nu 125 virksomheder, men man kan også læse, at de 24 af dem hverken har registreret omsætning eller ansatte.

Det samlede antal fuldtidsarbejdspladser i spilbranchen er 615, altså et gennemsnit på under 5 pr. virksomhed. Omsætningen pr. medarbejder er den laveste af alle indholdskategorier.

Mange uddannelser

Hvor mange nye spiludviklere, der uddannes årligt, er jeg ikke bekendt med, men der er oprettet ganske mange SU-berettigede uddannelser på dette område. Er det blevet til “eksport” af arbejdskraft?

Jeg har heller ikke set nogen opgørelse over, hvor megen offentlig støtte, der gives til spilproducenter, men Vækstfonden har investeret millioner i ret mange spilfirmaer, der senere er gået konkurs.

Vækstfonden klandres

Den politiske opmærksomhed er der imidlertid. I en meddelelse fra forsommeren 2012 glæder Producentforeningen f.eks. sig over, at politikerne i forbindelse med filmaftalen, indgået i 2011, anerkender et stort vækstpotentiale i computerspilindustrien.

Ifølge foreningen savnes der imidlertid stadig adgang til nok risikovillig kapital, og Vækstfonden gør ifølge foreningen tingene helt forkert. Fonden “bremser eller ligefrem ødelægger skabelsen af nye job og indtjeningsmuligheder for industrien”.

Fond på 150 mio. kr. ønskes

Løsningen fra Producentforeningen lyder således:

“En offentlig-privat computerspilfond på 150 millioner kroner over en femårig periode vil sikre, at mulighederne bliver langt bedre for spilbranchen og for at sikre danske arbejdspladser. Målet er, at fonden gennem investeringer og rådgivning skal skabe minimum 400 arbejdspladser alene i selve udviklingsselskaberne, og at der årligt på sigt skal udvikles seks til otte nye danske spil med internationalt potentiale.”

En investering på 150 millioner for at skabe 400 arbejdspladser…

På støtten

Hvad angår at skabe indhold, så er stort set alle brancher på støtten på en eller anden måde, lige fra pressen til film til litteratur til computerspil.

Oprindelig havde støtten noget med kulturen i det meget lille sprogområde at gøre. Der er simpelthen for svært at få økonomi i satsningerne, når der er så få købere.

Lidt efter lidt er støtten så udvidet til også at gælde danske produktioner på andre sprog (altså ikke bare oversættelser) og ikke mindst engelsk.

Talent og slid

Vi har måske, som Producentforeningen mener, rigelig med talenter på spilområdet. Men er det udelukkende den begrænsede adgang til kapital i Danmark, der spænder ben?

Kig på et andet område, hvor det også gælder kreativt arbejde, omend den vinkel typisk overses herhjemme. Kig på de mest lovende iværksættere på it-området. De går typisk ikke til Vækstfonden efter penge, ej heller til danske VC’er, i modsætning til de fleste mindre succesrige danske it-iværksættere.

De foretrækker at hente risikovillig kapital i udlandet, efter de selv har puklet i nogle år for mindre end, hvad en arbejdsløs kan få, og mange har forgældet sig til op over ørene.

Hvad er til hinder for, at ildsjælene blandt spiltalenterne vælger samme løsning?

Producentforeningen giver udtryk for, at der er flere kvalificerede ansøgere til støtteordningerne end der er penge til, så derfor skal der flere midler til. Appellen fra 2012 lød således:

Hvis vi sammen skal ud af den økonomiske krise, er vækst nøglen til at komme videre. Her kan computerspilindustrien generere indtægter, nye virksomheder og nye job, hvis politikerne ønsker at spille med.

Er det løsningen?

13 kommentarer RSS

  1. Af Jesper Krogh Kristiansen

    -

    At den danske spilbranche skulle være ‘på støtten’ er er sandhed med modifikationer. Spilstøtten gennem DFI andrager ca. 5 mio om året – altså ca. 2% af, hvad filmområdet modtager.

    Grunden til, at det er svært at finde indenlandske investorer til danske spiludviklere er, at spiludvikling er et meget unikt område, som kræver en anden tilgang end normal it-iværksætteri.

    At det KAN lade sig gøre at gøre fornuftige investeringer i spiludvikling er CatScience et bevis på. De har, efter at have oparbejdet ekspertise på området i en årerække, for nyligt valgt at fordoble deres investeringer i danske spiludviklere på baggrund af deres positive resultater.

    Og Spilbrancen er, ifølge tallene fra Producentforeningen, stadig den største eksportør krone-for-krone, trods den lavere omsætning ift. film og tv.

    Ikke at der ikke er problemer i spilbranchen i DK. Det ER der. Særligt i forhold til at få forretningsforholdene med ind i uddannelserne, som et naturligt ekspertiseområde.

  2. Af Dorte Toft

    -

    Tak for den hurtige reaktion, og tak for påpegningen af, at hvis der udelukkende ses på eksport og eksportandel, så ser det fint ud for computerspilbranchen. Ud af en omsætning på knap 430 mio, stammer de 240 fra eksport. TV, derimod har kun en eksport på 230 mio. ud af en omsætning på 1,1 mia. Tæller DR-programmer, der eksporteres i øvrigt med. Så bliver 2012 eksport-andel nok lidt større, succeserne taget i betragtning.

    Du nævner så kun støtten fra DFI, altså 5 mio. kroner. Men hvor mange millioner har Vækstfonden proppet i spil? Man kan vel ikke se bort fra den støtte.

    Et kig på din blog (via link bag navnet) var i øvrigt interessant læsning, også vedrørende diskussionen om computerspil og skoleskydninger. Men umiddelbart før havde jeg via en klog bekendt set en artikel, der også tåler et kig: http://goo.gl/FB0VY (Oprindelig link, dog opdelt af hensyn til uhensigtsmæssigt blogsoftware er:
    http://www.eurogamer.net/
    articles/2013-02-01-shooters
    -how-video-games-fund-
    arms-manufacturers)

  3. Af Jesper Krogh Kristiansen

    -

    Hej Dorte

    Vækstfonden har siden 2008 kun investeret i to danske spilprojekter (WatAgame og Playdead), så det er nok et beløb der er til at overskue.

    Hvad angår debatten om våben, vold og computerspil, er der ingen tvivl om, at spil selvfølgelig kan påvirke dem der spiller. Og i nogen spil er der også en fetischering af skydevåben, som man kan beundre, tilpasse og udbygge, som var det lækre biler eller designermøbler. Det jeg mener er ikke, at vi skal se bort fra de problemer, som det kan skabe. Det jeg reagerer imod er, når spil bliver udråbt til at være den primære årsag bag skoleskydninger o.lign – ikke ud fra relle afvejinger af årsager og forskning, men ud fra ‘fornemmelser’.

  4. Af Dorte Toft

    -

    Min interesse for computerspil som branche startede for alvor i 2003 efter den megen opmærksomhed over for Hitman-skaberen IO Interactive, også omtalt her http://www.computerworld.dk/art/21644/io-interactive-kaaret-som-aarets-nye-firma
    Lige siden har man altså snakket om “det næste eksporteventyr”.

    Hvad angår effekt af spil – om en Barbie-verden eller en voldsverden… Så tror jeg heller ikke, at det ene leder til det andet IRL, men. Jeg tror, at for dyb immersion i det lyserøde/henholdvis det voldelige kan påvirke visse.

  5. Af Bo Abrahamsen

    -

    Det kunne være Kiloo

    her på en 5 plads i mest spillede spil på iOS i december

    http://techcrunch.com/2013/01/30/games-active-usage-us-december-iphone/

    Og jeg tror også på påvirkninger grund af spil, ligesom der er påvirkninger fra Internetet, bøger og alt muligt andet.

  6. Af Peter Holm

    -

    Lidt hurtig i konklusionerne.

    “Spilbranchen på støtten” er en underlig misvisende formulering. Der er årligt afsat i omegnen af 5 mio kr i støtte til spilbranchen. Til sammenligning modtager filmbranchen årligt 400 mio kr i støtte. Hertil kommer hvad der måtte tilflyde branchen i form af licensmidler…

    Det til trods, så er det spibranchen der præsterer mest eksport. Og i særdeleshed hvis man kigger på, hvor meget hver støttekrone bliver til i eksportkroner.

    Jeg har lavet en lille infografik der demonstrerer hvorledes tingene hænger sammen: http://bit.ly/exportkroner

  7. Af Klaus Hansen

    -

    De tal, som vi fremlagde i fredags i rapporten Danske Indholdsproducenter, er fra 2011. Der er sket rigtig meget i løbet af 2012, og jeg er sikker på, at når vi næste år kommer med en ny udgave af rapporten, så kan vi dokumentere en markant vækst i omsætningen. Men allerede 2011-tallene viser en branche med vækst i beskæftigelsen – og pt er der 71 ledige stillinger i branchen.

    Som Jesper Krogh skriver i sin kommentar, så er støtten til dansk computerspil altså yderst begrænset med en spilstøtteordning under DFI med 5 mio. kr. årligt i perioden 2011-14, så jeg synes ikke, at man kan tale om en branche på støtten. Spilstøtten har en meget vigtig rolle, men set i forhold til branchen som sådan og i forhold til vækst, omsætning og arbejdspladser, så er der behov for investeringer i udviklingen af danske spilfirmaer. Ikke støtte, men investeringer.

    Vækstfonden var tilstede i branchen umiddelbart efter Hitman-successen, hvor flere virksomheder forgæves prøvede sig af på konsolmarkedet. Herefter trak Vækstfonden sig ud af computerspil efter at have fået pengene tilbage fra deres seneste investering i Playdead.

    Der er danske spilvirksomheder, som samarbejder med udenlandsk kapital, men både Vækstfonden og den udenlandske kapital har fokus på hurtig gearing af investeringen for at lave succesrig exit. Det kan føre til, at danske spilvirksomheder bliver solgt til udlandet – eller etablerer sig i udlandet.

    En enkelt operatør fra det danske innovationsmiljø har specialiseret sig i computerspil og har i 2012 haft ekstraordinært gode resultater med det. Som Bo Abrahamsen skriver, har Sybo/Kiloo med disse danske investeringspenge i ryggen skabt en verdenssucces med spillet Subway Surfers. Men der er også behov for investeringskapital, der er i stand til at arbejde med kreative erhverv, og som har en bredere og mere langsigtet strategi. Det er derfor vi foreslår en statslig investeringsfond, som med privat og offentlig risikovillig kapital kan samle kompetencerne og skubbe til udviklingen og arbejde målrettet med det eksportpotentiale og den vækst i omsætning og arbejdspladser, som danske spilproducenter kan skabe.

    Blandt iværksætterne er der flere og flere der er parate til at tage springet til at blive egentlig etablerede virksomheder. Men her rammer de ofte barrieren med manglende investeringskapital.

    Om computerspil er ”det næste store eksportmarked”? Ja, det tror jeg faktisk stadig på. Det globale marked for spil både til underholdning og læring vokser med 5-8% årligt, og er på +400 mia kr. Det er rigtigt, at danske producenter ikke endnu har fået deres andel af markedsvæksten – men de er godt i gang.

    Den teknologiske udvikling har åbnet for at der kan produceres spil til mange flere platforme end konsollerne, som har meget store initial-omkostninger, mens at spil til tablets og smart-phones har forholdsvis små initialomkostninger. I version 2.0 af dansk spilbranche er det blevet meget lettere at komme til markedet med nyudviklede spil.

  8. Af Lau Korsgaard

    -

    Kære Dorte

    Jeg springer med i koret, for jeg mener ikke du har givet et fornuftigt svar til f.eks. Klaus Hansen.

    Ja, grundlæggende har du ret, alle der gik og troede at Danmark var verdensmestre i computerspil efter det første Hitman spil tog fejl. Branchen ændrede sig meget i de år mens mange fokuserede på at gentage IO Interactives succes, uden held.

    Men det synes jeg ikke man kan klantre den nuværende spil branche for som er langt mere dynamisk og omstillingsparat.

    Grundlæggende forstår jeg ikke dit udsagn om en “branche på støtte”. Ca. 1% af spilbranchens omsætning er direkte støtte! Kig dig om i det danske kulturproducerende landskab og find en branche som får mindre støtte!
    Filmbranchen får f.eks. ca. 50% af deres omsætning dækket i direkte støtte.

    I det svar du har givet indtil nu, siger du at der må være en masse skjult støtte fra vækstfonden…

    Ud over at det er en meget løs og udokumenteret påstand så mener jeg ikke det er relevant. Spilproducenter konkurrerer på lige vilkår med biotech, IT og alle mulige andre startups om at opnå investeringer fra vækstfonden. Hvis spilvirksomheder opnår investeringer igennem den fond (gode som dårlige) er det altså ikke et udtryk for at branchen som sådan bliver forfordelt eller støttet på nogen måde.

    -og sidst men ikke mindst: Tro mig, der er massere af spil iværksættere som slider til ingen penge eller mindre for at skabe en forretning. Du skriver selv at spilbranchen har den laveste omsætning per medarbejder – det er vel et tegn på at viljen til at slide i det for en lav løn er tilstede?

  9. Af Peter Holm

    -

    Kære Dorte,

    Nu er der, i tilgift til de øvrige kommentarers pointer, flydt meget vand igennem åen siden de tal rapporten beskæftiger sig med, var aktuelle.

    Kiloo/SYBO har global success med Subway Surfers. IO/Square har sluppet Hitman Absolutions (tæller de som danske?). Press Play har exited til Microsoft. PlayDead har købt sig fri af Vækstfonden for egne tjente exportkroner. Space Time Foam har fordoblet sin omsætning 3 år i træk, og er gået fra 5 til 22 fuldtidsansatte (ja, vi var 21 i sidste uge).

    Myriader af mindre virksomheder har fat i den lange ende, med hver deres hjertebarn. Som Lau så rigtigt påpeger, så sker det ofte for meget små penge.

    At hyle om for meget støtte til en spilbranche der ikke leverer, vidner i bedste fald om en noget mangelfuld forståelse af branchen i Danmark.

    Jeg vil derfor gerne invitere dig på en kop kaffe på vores kontorer i Pilestræde 42, 2. sal. Her kan du få en rundvisning i Spilhuset, og en introduktion til hvordan vi arbejder.

    Tak for debat :)

  10. Af Dorte Toft

    -

    Jeg vil lige lægge en henvisning til endnu en argumentation fra spilkredse gående på, at jeg er helt ude i hampen med dette indlæg.https://vanulla.wordpress.com/2013/02/05/tre-myter-om-den-danske-spilindustri-som-ikke-er-sande/
    (jeg har lagt en kommentar, der afventer bedømmelse)

    På den positive side er så, at der er kommet langt flere fakta frem. Også om, at 2012 skulle vise endnu bedre resultater.

    På den negative side er, at det åbenbart ikke er nok at skælde mig ud for, hvad jeg faktisk har skrevet, men jeg tillægges holdninger, som jeg ikke har (argumentation på stråmand).

    Bloggens styrke er, at man kan debattere frem og tilbage og gøre hinanden klogere.

  11. Af Jesper Krogh Kristiansen

    -

    Hej Dorte

    Godt at se, at du er tilbage på bloggen.

    Som jeg også har skrevet i mit blogindlæg, som du linker til, så tror jeg, at et af de største problemer som spilbranchen i Danmark har, er, at den er ret dårlig til at definere sig selv udadtil og fortælle sine egne historier.

    At du har haft den opfattelse, at spilbranchen er på støtten, på trods af at støtten kun udgør ca. 1% af omsætningen, er jo en fortælling om, at spilbranchen er dårligt til at formidle, hvordan det i virkeligheden forholder sig.

    Det samme gør sig gældende med Hitman. Det originale spil er næsten 15 år gammelt, men er stadig det eksempel der hives frem, når man skal snakke om spilbrancen, på trods af, at den forretningsmæssige virkelighed i spilindustrien i dag er en ganske anden.

    Jeg er ked af, hvis du føler, at jeg har tillagt dig holdninger du ikke har. Det har ikke været min mening. Jeg har bare taget udgangspunkt i dit skrevne ord, da det virkede som om, at du ikke længere svarede på kommentarerne her på din blog.

  12. Af Peter Holm

    -

    Hej Dorte,

    Jeg vil straks stikke dig en undskyldning også, hvis du føler at jeg har skældt ud, eller tillagt dig holdninger du ikke har. Det har bestemt ikke været min mening.

    Men ja, man bliver som seriøs forretningsdrivende, og lidenskabelig spiludvikler, lidt træt af, at høre, at man er “den-evigt-lovende-spilbranche-der-bare-ikke-leverer-trods-millionstotte”.

    Min kaffeinvitation i min tidligere kommentar virker måske – set i bagklogskabens lys – useriøs, men det er den bestemt ikke. Jeg vil oprigtigt gerne sætte en formiddag af, til at diskutere spilbranchens muligheder, vilkår, udfordringer, resultater og potentiale, samt give dig en rundvisning i Spilhuset.

    Håber du griber den. Debat her, er én ting, men skal den være rigtigt udviklende, så hjælper det, at have levende personer at forholde sig til.

  13. Af Nicholas Hawtin

    -

    Hej Dorte

    Lidt inspiration til fremtidige indlæg om spilbranchen:

    MovieStarPlanet – gid et par hundred tusinde støtte kroner altid blev til så mange arbejdspladser… MovieStarPlanet udvider nu med andre titler.

    Unity Technologies – det platform utallig udenlandske spil bliver bygget på.

    Growing Games – Producentforeningens forretningsorienteret udviklingsforløb, som binder spilbranchen og resten af erhvervslivet sammen. Udvikling fra 2011 til nu har været meget positiv.

    Mvh Nicholas Hawtin

Skriv kommentar

Kun fornavn og efternavn bliver vist i forbindelse med kommentaren. Dog skal alle felter med * (stjerne) udfyldes

Læs vilkår for kommentarer og debat på Berlingske Tidendes websites

RETNINGSLINJER

Berlingske ønsker at sikre, at debatten på b.dk føres i en ordentlig tone, som gør det inspirerende og udfordrende for alle at bidrage og deltage. Vi efterlyser gerne klare, skarpe, holdningsmæssige stærke indlæg med stor bredde og mangfoldighed og kritisk blik på sagen. Men vi accepterer ikke indlæg, som er åbenlyst injurierende, racistiske, personligt nedgørende. Sådanne indlæg vil fremover blive slettet. Det samme gælder indlæg, der ikke er forsynet med fuldt og korrekt navn på afsenderen, men som indeholder forkortede navne, opdigtede eller falske navne.

Vi opfordrer samtidig alle debattører til at gøre redaktionen opmærksom på indlæg, som ikke overholder disse retningslinjer.

Redaktionen

Yderligere info