Had og sexisme: Mediernes dobbeltbogholderi

Af Dorte Toft 20

Mens medier skriver om et uacceptabelt kvindesyn i flere lande, kan danskere i selvsamme medier få lov at udgyde så meget lort om kvinder, at det må give plusser i karakterbogen i disse lande.

Mens medier i Danmark på n’te døgn tæppebombarderer os med dækning af hadet, der ramte en muslimkritiker, er mængden af voldsomme og konstante hadytringer mod kvinder ikke nyhedsstof.

Det er ikke blot i nettets dunkle kroge, at der udtrykkes en galopperende foragt for kvinder. Også i medier, der betegner sig som seriøse, er der fri jagt på hunkønnet året rundt, jævnlig uden krav til fakta.

Kvinder skal tie

I sidste uge bragte Politiken for eksempel et debatindlæg med budskabet: ”Flere kvinder i den offentlige debat vil bare ødelægge den gode diskussion”. Kvinder blev skåret over en kam, præsenteret som nogen, der ikke gad engagere sig udover i egen navle, i egne børn.

Næste bliver vel, at Politiken bringer indlæg fra læsere, der stadig forbander de svagpissere blandt mænd, der gav kvinder stemmeret og ret til at gå på universitetet.

Malplaceret had

I Berlingske samme dag blev skamrosende anmeldelse af en mandlig kriminalforfatters bog plastret til med nedgørelse af de såkaldte femikrimier. Gretelise Holm, Sarah Blædel og Elsebeth Egholm blev hængt ud for at være uden det ”kunstneriske talent” og den ”ordentlige faglige viden”, som forfatteren havde.

Det er i øvrigt ikke første gang, skribenten har grebet lejligheden til at hænge disse kvinder ud, og det bliver næppe sidste.

Ser man på mediers opinionssider er latterliggørelse af kvinder typisk vel prioriteret. Lige så skræmmehistorier med dem som truslen. For eksempel i historierne om den forfærdelige fremtid, hvor mænd er væk, fordi forældre nu om dage kun ønsker døtre.

Det fordrer blot et minimum af research at afsløre det som en stor løgn. En absurd historie fra USA’s højrefløj, underbygget med u-repræsentative undersøgelser, men det var altså bare for fristende at videregive som en trend i en tid, hvor fokus er på uretfærdighed over for mænd.

Syndebukkenes parade

Mediebilledet er i dag nøjagtig lige så skævvredet, som den gang kapitalister var roden til alt ondt, den gang alle mænd var svin, den gang alt var samfundets skyld og den gang indvandrene blev gjort til syndebukke for alt.

Nu er alt kvindernes skyld, selv den flommede offentlige sektor, hvis evige udvidelse er vedtaget af diverse folketingssamlinger, hvor mændene andel ligger over 60 procent.

Det er kvindernes skyld, basta! Også vanviddet i millioner af danskere på overførselsindtægt, selv om det også er resultatet af en politisk bestikkelseskultur med formålet at holde egen rumpet m/k i taburetten.

Taberdrengene

Medierne er i dag så langt ude i markedsføringen af, at det ”overfeminiserede skolesystem skaber taberdrenge”, at man vælger helt at ignorere aktuelle undersøgelser, der viser, at de unge drenge foretrækker at spille på computer og se DVD på tv’et fremfor lektielæsning, og at forældre bare stiller færre krav til deres sønner end deres døtre.

Ja, der er problemer med drenge (og piger) i skolen, men hvorfor dog udelukke fakta, der nuancerer problemet?

De underskudsgivende kvinder

På det seneste har vi så set en syndflod af artikler om, at kvinder er en underskudsforretning for samfundet. De nasser på mænd, de nasser på statskassen. Hver datter, der fødes, giver et tab på 1,6 mio. kroner.

Kvinders brøde er især at de får børn. Hvad er løsningen? Skal vi kigge mod Kina og Indien, hvad angår andelen af fødte pigebørn? Vil det tilfredsstille dem, der lige nu galper over kvinderne.

Det mest sære ved sexismen i fuldt flor er måske, hvorledes danske kvinder står som vildt på en landevej fanget i bilens lyskegle og lader sig svine til. Af mændene, men ikke kun. Yngre kvinder har også fået skabt sig platforme som meningsdannere ved at bidrage.

Grav et hul i jorden og forsvind

Let’s Face It. Kvinder er et tab for samfundet. Dårlig arbejdskraft. Tågehorn med kronisk ammehjerne. Kastrerende monstre. Ravnemødre. Inkompetente strigler, der bare vil rage de kompetente mænds pladser på de bonede gulve til sig.

Og lige om lidt kommer DR vist med en Thomas Blachman-serie om, hvorledes danske kvinder bare har mistet deres kvindelighed.

Tak for kaffe.

“Jeg anklager… kvinder”

Det måske mest markante tegn på, hvor legitimt det er blevet at udtrykke sin foragt for kvinder, kom i 2010 med Ole Birk Olesens indlæg ”Jeg anklager…. Kvinder” (for at være uden moral, ude af stand til at opbygge og opretholde kultur m.v.). Det blev voteret op som årets mest populære på et af de nye medier, den liberale blog damefrokosten.com.

Mediet 180grader.dk, som Ole Birk Olesen selv fik skabt som et velkomment borgerligt modspil til de alt for forudsigelige vinkler i medierne, er siden blevet lejrbål for kvindeforagtere.

”Jeg anklager… kvinder” blev skrevet, før Olesen blev folketingsmedlem, og han hævdede, at han også kunne have valgt at prise kvinder.

Vi venter stadig, og mens vi venter, kan vi på Facebook læse, at han hylder, at håndværkere får mere i løn end for eksempel sygeplejersker. Håndværkerne står op, når det er mørkt, og de stakkels mennesker får kolde hænder af at arbejde udendørs. Sygeplejersker, der tager hånd om hjertesyge, som han selv var, 24/7 365 dage om året, fortjener ikke så meget i løn.

Everything goes

Medierne finder ikke udtalelser som den fra Ole Birke Olesen interessant nok til at udfordre.

Men ve Helle Thorning Smith, når hun bærer hvide bukser, for det bliver en mediehistorie. Ve Lene Espersen for at svigte ét møde, mens hendes forgængere pjækkede fra masser. Ve Zenia Stampe, når nogen på nettet ønsker hende død i ekstreme smerter, og hun forsøger at få avisen til at fjerne det fra kommentarfeltet.

Listen ville kunne fortsætte og fortsætte.

Kvinders fravær i mediebilledet

Alt dette er bestemt ikke fremmende for kloge kvinders lyst til at bidrage med deres viden i mediebilledet.

I medierne bortforklares den relative dominans af mænd som kilder dog alene med svadaen ”Vi har forsøgt, men kvinderne tør bare ikke”. Det er en del af forklaringen, men ikke den hele.

Kvinder ved, at hvis de har succes og stikker hovedet frem, så er der stor risiko for, at nogen kan få så ondt et vist sted, at det kan være nok til at trigge den mediemæssige guillotine.

De fleste kvinder, vi så endelig ser fra aktive poster på karrierestigen er trænede, kønne lobbyister, hvad enten titlen er kommunikationschef eller organisationsdirektør.

Sexistiske Danmark

Danmark klarer sig pænt, målt på udbredt sexisme på alskens fronter. En EU-undersøgelse (Upgem) af, hvorfor kvindelige fysikere på universiteter skrider, viser f.eks., at netop sexisme blandt kolleger er en meget betydningsfuld årsag for danske exit. Ikke for andre nationers kvinder.

En bog, skrevet af en international headhunter om kvinders karriere tyder også på, at der er noget særligt dansk på færde. Men ingen i medierne kerer sig.

Kvinder, der måtte orke at påtage sig taberpositionen ved at påpege sexisme i sprog og gerning, opfordres enten til at tage en tudekiks, svines til, eller klandres de for ingen humoristisk sans har. Det er jo bare for sjov, det er jo bare satire. Ha, ha, ha.

Faktaresistens

Der synes at være en indbygget resistens i Danmark mod fakta, hvad angår bevidst og ubevidst kønsdiskrimination. Jeg har siden 2008 selv brugt en del tid på at nærlæse forskning ikke mindst om den ubevidste diskrimination, først og fremmest på universiteter, men også i erhvervslivet, og det er svært at forstå, hvorfor lige netop et land som Danmark ikke afmonterer skyklapperne.

Kvinder har masser af fejl, og de kan på mange måder klandres for deres prioriteringer, hvilket jeg også har gjort både her på bloggen, i bogform og på andre medier. Men niveauet af foragt, de udsættes for, er overdimensioneret.

Politisk journalistik på afveje

Ret så sigende for Danmark er i denne sammenhæng, hvorledes et opsigtsvækkende forskningsresultatet fra Sverige vedrørende diskrimination i den politiske journalistik, blot blev til en kort artikel i medier. Videre! Ingen selvransagelse i danske medier, da offentliggørelsen fandt sted i 2012.

Svenske Tobias Bromander har i en doktorafhandling dokumenteret, at skandaler, hvor kvindelige politikere er involveret, blæses op til noget langt større end, når mænd er involveret. Forskeren har gennemgået 4.345 artikler i perioden 1997-2010.

Det resultat har jeg i Danmark set affærdiget med, at Sverige bare er anderledes. At man ikke kan sammenligne. Lige så affærdiges medieforskerens dokumentation af, der i medierne i langt højere grad stilles krav om de skandaleramte kvindelige politikeres afgang end mændenes.

Sådan er det bare, men hvorfor?

Under gulvtæppet

At man ikke vil lytte til et naboland, som vi på mange områder ligner, er en ting, men ingen dansk medieforsker tager mig bekendt tørnen med en tilsvarende undersøgelse.

Hvorfor dog gå ind på et område, der i Danmark har så ekstrem lav status, medmindre der er udsigt til, at det er mændene, der diskrimineres. Hvorfor bruge tid på noget, hvis resultat vel mødes med ”at hvis det er fakta, så benægter jeg fakta”.

Intet fra Sverige kan tages seriøst af de kvindeforagtende. Herregud, det er jo landet, hvor nogle børnehaver afmaskulinerer drenge ved at kræve, at de tisser siddende (jovist, en ofte brugt henvisning, når antifeminister ytrer sig i medierne).

“Mænd der nethader kvinder”

Heller ikke nylig svensk kulegravning af det had, som mænd retter mod kvinder på nettet tages seriøst. I hvert fald er udsendelsen, som SVT’s fremragende kulegravende program, Uppdrag Granskning står bag, knapt omtalt i skrivende stund herhjemme, mens den lynhurtigt gav stor genlyd i andre medier i Sverige og hos NRK i Norge.

Det er en anden slags had, der er mere populært at dække herhjemme, og ikke kun ud fra aktualitet. Hadet mod mænd. Om fra muslimer eller kvinder.

De stakkels mænd

Vi er i landet, hvor Public Service tv i forvejen dyrker mænd, som det uretfærdigt behandlede køn. Der er for eksempel investeret i serier om, hvor megen hjælp mænd trænger til fordi deres koner er så sure/dumme/ulogiske. Der stopfordres med stand up-stof, som i høj grad bygger på samme koncept. Der er radioprogrammer, fyldt med snak om, hvor megen skade kvinder gør på deres mænd. Medierne sørger dog også for, at mændene får bevilget masser af fri leg indbyrdes på skærmen.

Foragten over for kvinder? jamen, det stemmer da ikke, at de er særlig udsat. ”Kvinder taler bare mere om nethadet”, lyder det. Og DR, der ikke længere kan ignorere den svenske udsendelse om nethad, arbejder også på at få belyst, om ikke mændene er lige så udsatte.

Det skal nok stemme. I den danske selvforståelse.

Kvinder får hele arsenalet

Jovist. Mænd trues med også mord på nettet, ikke mindst de mænd, der selv lægger en hård uforsonlig tone.

Kvinder – især dem, der skriver om højreradikale, om indvandrere og om feminisme – fortælles, at de bare skal have en gang pik. Hvis de altså ikke fortælles, at de er for grimme til, at nogen vil gide. Kvinder trues med gruppevoldtægt, mutilation af underlivet med kniv, baseballbat etc. Mordtrusler ses også, ligesom pænt mange opfordringer til at begå selvmord.

Men som en mand, jeg diskuterede dette med på Facebook, skrev: Hvad er højest, rundetårn eller et tordenskrald. Ifølge ham er kvinder ikke en dyt mere udsatte end mænd.

Selv forskånet

Jeg må i den sammenhæng erkende, at jeg selv har været ret forskånet, nok mest grundet emnerne, jeg først og fremmest dækker, nemlig it og business. Jeg skal bare holde mig væk fra emnet kvinder.

Selvfølgelig bidrager læsere med henvisningerne til mit grimme fjæs, min høje alder og min manglende intelligens.

”Selv blind høne finder korn”, lød det f.eks. fra en læser om Stein Bagger-sagen, mens en anden nethader gladelig udnævner mig som lige så stor en forbryder som Stein Bagger. En højt placeret mand har på Facebook også fundet det betimeligt at fortælle omverdenen noget retning af, at jeg soler mig i falsk berømmelse for Bagger-sagen, da jeg ifølge ham aldrig havde skrevet en linje, før skandalen var eksploderet. (Man kan så konstatere, at det ikke kun er taberdrenge, der har problemer med at læse og forstå, hvad de læser).

Men småting. Mindre rart var det, da en mordtrussel dumpede ind for nogle år siden, usporlig grundet brug af en anonymiseringsservice. Lige så var denne:

”Må du dø en langsom pinefuld død af den underlivskræft, som dit promiskuøse liv har resulteret i”.

Hvilken fantasi og hvilken energi, der lægges i kvindeforagten. Begge dele kunne bruges mere konstruktivt.

Men der er årsag til at glæde sig. Stadig flere mænd – unge som gamle – er begyndt at sige “nok er nok” om kvindehadet. Det er mænd, der som – når mænd er allerbedst – tager udfordringer op, i stedet for at slå ud efter andre eller klynke. Mænd, der hviler sikkert nok i sig selv i disse svære tider, til ikke at behøve at pisse på kvinderne.

20 kommentarer RSS

  1. Af Susanne Staun

    -

    I dage har Anne Sophia Hermansen lavet et lille opsamlingsheat på nogle af de kommentarer, der er faldet siden hendes debatindlæg i Politiken: “… jeg er patetisk, en dårlig mor, dårligt menneske, burde spærres inde på en galeanstalt, fortjener tæsk og er den type, der er villig til at ofre min mor, søster og datter for at tækkes mænd. Dertil kommer, at jeg er dekadent, fordi jeg har et delebarn og selv er latterligt navlepillende, fordi jeg også har skrevet en del om ligestilling …”

    Og det ligner jo lidt nogle af de kvaliteter, vi selv i årenes løb er blevet tilskrevet.

    Meget sigende fik samme debattør, efter hun havde offentliggjort sit sindelagsskifte PLUS at hun nu var “med mand” at vide – i flere omgange – at hun med et slag var blevet MIDALDRENDE.

  2. Af Anne Munk

    -

    Tak for nogle velskrevne betragtninger! Jeg har selv gjort mig tilsvarende tanker og haft tilsvarende fornemmelser, men har ikke kunnet udtrykke det så præcist som du – og har sågar tænkt på, om det mon bare var mig, der var lidt sart (det er i hvert fald ofte det, jeg får at vide, hvis jeg deler mine betragtninger med andre – hav dog lidt humor! Nu overreagerer du!)

  3. Af Henrik Credon

    -

    En mandelig debattør bliver forsøgt skudt i hovedet og så vælger Dorte at ynke de stakkels kvinder som får en sur mail.

    Men jeg kan godt se hvordan en hårdt formuleret mail mod en kvinde trumfer et mordforsøg mod (blot) en mand.

    Derudover så er medierne er fyldt med historier der beskriver mænd som børne-voksne (bøv’er) eller tabermænd.

    Der findes vist ikke tilsvarende betegnelser for kvinder, men skidt pyt med mænd de er trods alt blot kanonføde og skaffedyr for velfærdsstaten.

    Slutteligt så er mange artikler skåret over den sædvanlige skabelon, hvor der altid er tale om en fæl sammensværgelse hvis mænd klarer sig godt, mens kvinder er stærke og seje, hvis de skulle udmærke sig på et felt.

  4. Af Dorte Toft

    -

    @ Susanne Staun. Ja, det var spøjst, som ordet midaldrende lige pludselig dukkede op, da læserne blev vrede over, hvad de vist anså for at være ASHs svigt:-)

    @ Anne Munk. Jo, vi er flere. Det kan jeg også se af den lille markering af, hvor mange FB-likes der er. Erindrer ikke tidligere at have fået så mange likes.

    @ Henrik Credon. Mit blogindlæg blev udløst af to ting. Den svenske tv-dokumentar, samt det forhold, at jeg overvejede at søge et journalistisk fellowship på Odense Universitet med kønsdiskrimination som emne. Deadline nærmer sig. Jeg var i færd med at skrive en ansøgning, da jeg opgav, men størstedelen af teksten her er fra ansøgningen. Enhver, der følger mig på nettet, ved, at jeg vedvarende har ytret mig om emnet ved siden af, hvad jeg her på bloggen har mest fokus på, nemlig business og it.

  5. Af Jette Hansen

    -

    Vel talt, Dorte! Som sædvanlig er din tilgang både skarp. lødig og nuanceret. Du skriver jo netop IKKE at kvinder er hævet over kritik – og du har også selv personligt påtaget dig at rejse kritik af kvinder imellem år og dag. Men du siger kritikken af kvinder er helt ude af proportion! Med eksemplers nævnelse. Smuk debatstil.

    Hvordan nogen kan forsvare Ole Birk Olesens “Jeg anklager….” overgår totalt min forstand. Tænke sig… manden blev smækfornærmet (når nu vi i dagen anledning IKKE vil kalde det tøsefornærmet…), da nogen tillod sig at konfrontere ham med teksten efter han var blevet valgt ind i folketinge og spurgte hvordan i alverden den holdning til kvinder lod sig forene med en hverdag på Christiansborg? Jo, men altså… nu havde han jo en ANDEN kasket på end han havde, dengang han skrev indlægget, svarede han dybt fortørnet over at blive udsat for SÅ stor en uretfærdighed… … Som at blive spurgt om konsekvenserne af sine egne synspunkter… Vi kunne jo sige os selv, at han naturligvis ikke ville skrive sådan på et tidspunkt, hvor det kunne tænkes at falde negativt tilbage på ham selv. Kunne vi ikke? Og hvad skulle det andet så til for? Den rene chikane var hvad det var.

    “Jeg anklager…” er et slående eksempel på, hvor nedgørende det er blevet muligt at skrive om kvinder og samtidig blive hyldet for sit mod og sin forfriskende ærlighed. Det er jo utroligt at indlægget har kunnet kåres til årets indlæg af Damefrokostens læsere helt samtidig med at man vil påstå ingen tør sige noget kritisk om kvinder…

  6. Af Nyt År

    -

    Jeg kan ind i mellem chokeres over, hvor meget kvindehad der bliver delt på nettet. I form af blogs og kommentarer etc.Og jeg undrer mig over, at der insisteres i medierne på, at det er mændene der er de svage, under tøflen, misforstået, når mænd stadig (og det er fakta – og ikke bare jammer) tjener flere penge end kvinder for det samme arbejde og har mere magt.

    Men det kan være svært at fornemme den der kvindeforagt og formulere den. Jeg har i mit arbejdsliv oplevet den pakket ind som en form for respekt for kvinder som “jamen kvinder er da dygtige til mange ting. De er jo gode til at stave og holde orden og den slags” Men det er måske ikke lige det der giver lederjobbet i en IT virksomhed. Og hvis det er almindeligt udbredt at stavning og oprydning er kvindelige kernekompetencer er der måske heller ikke noget at sige til, at mænd tjener mere end kvinder og har mere magt

  7. Af David Stray Jørgensen

    -

    Vi mænd bliver nødt til at erkende den latente ondskab, det latente had, der ligger i os. Vi bliver nødt til at forstå, hvor kort der er fra ondsindede indlæg vedr. kvinder til afhuggede arme og ben på andre mennesker, nedskydninger i skoler, religiøs fanatisme, hvor vold er løsningen. seksuelt misbrug og udnyttelse. Generel undertrykkelse af andre mennesker i arbejdsmæssig sammenhæng.

    Det er bare ikke kvinder, som går ind i en skole og river neglene af 2 børn fra hver klasse.

    Så mænds skældord og had vedrørende kvinder fortæller bare hvor de selv er, hvis det kan være en trøst. De er nemlig der, hvor alle andre onde mænd er på kloden. Dybt nede i deres eget helvede.

    Som mand, skal jeg hver dag arbejde med mit had, min agression, min hensynsløshed. Det ligger der latent.

    Så mænd, tænk over hvorfor I er som I er.

  8. Af Per Feldvoss Olsen

    -

    På denne skønne dag ville det måske være på sin plads at offentligt generklærer sin kærlighed til det samlede kvindekøn – bare op i køen med de andre Dorther!

    Nu vel vi mænds største problem er vel ikke at vi lader brændt stå, strinter lidt ved siden af, ”glemmer” at låse døren, smider vores sure sko og sokker hist og her. Vores problem er nærmere denne konstante lurende tanke – var der noget jeg har glemt, som jeg gjorde og som jeg ikke skulle have gjort….

    Denne utroens(!) fordobling, som kun vi mænd kender…. selv hvis vi på listig vis prøver at forfører vores kæreste… er det så ikke fordi der er en politisk bagtanke, er der ikke noget der som vi forsøger at skjule, noget som er fejet ind under gulvtæppet??

    Kan vi da ikke bare for en gangskyld få lov til at sige ”jeg elsker dig” – uden at vi skal forforklarer hvorfor?

    Kan vi da ikke bare for en gangskyld få lov til at vende hjem til hulen, uden at skulle finde på nye Sokratiske ammestuehistorier – se her er blomster, de er til dig min skat ingen bagtanke!

    Kan vi da ikke bare for en gangskyld…. øhhh hvad, den 14 feb., vallen-hvaffer-en-dag …. dohhhhh, kan jeg da ikke bare gøre godt igen uden for dette rengskab dig/mig…. når jeg nu elsker dig!

  9. Af Dorte Toft

    -

    :-) Heldigvis er det jo sådan, at det helt overvejende flertal af mænd og kvinder har mange glæder af hinanden, som par, som venner og som kolleger.

  10. Af Nikolaj Winther

    -

    “I sidste uge bragte Politiken for eksempel et debatindlæg med budskabet: ”Flere kvinder i den offentlige debat vil bare ødelægge den gode diskussion”.”

    - Mon ikke ASH egentligt efterlyser kvinder som går op i de “større” ting, og lidt mindre om mode og amning? Jeg kan ikke tro, at Camilla Stampe sidder og sorterer kvinders indlæg om EU mv. fra, til fordel for mænds indlæg. Mon ikke det er fordi, at når kvinder skriver læserbreve handler de (for) ofte om livmoderen (blot et symbol, Dorte – der er sikkert andet)?

    ASH’ budskab (udover at gøre opmærksom på sig selv) er vel målrettet kvinderne, at de bør engagere sig mere i f.eks. politik, hvis de vil være med til at bestemme.

    “I Berlingske samme dag blev skamrosende anmeldelse af en mandlig kriminalforfatters bog plastret til med nedgørelse af de såkaldte femikrimier.”

    - Og så? Du tager vel ikke én anmelders overmætning af femikrimi’er til indtægt for en national – ja, verdensomspændende – kvindehade-trend? Det er lige en tand for opbyggeligt til mig.

    “Ser man på mediers opinionssider er latterliggørelse af kvinder typisk vel prioriteret.”

    - Virkelig? Kan man ikke sige det samme om mænd? I dagens online debatside på politiken er der tre artikler som kritiserer kvinder. Én om Astrid Krag der vurderes at være uegnet som minister på baggrund af håndteringen af atomaffald (handler det om kvinder, eller atomaffald – du bestemmer) og så to(!) artikler som kritiserer ASH(!!!) for at blande sig i debatten (om at kvinder ikke skal blande sig i debatten). Kunsten stiger!

    Derudover er der et generelt angreb på mænds (eller er det samfundets?) forhold til barsels- og forældreorlov, med en tone af, at nu må hankønnet til at tage sig sammen (sådan nogle skvat).

    “Nu er alt kvindernes skyld”

    - Aha.

    “hvor mændene andel ligger over 60 procent.”

    - Åh. Så det er i virkeligheden mændenes skyld? Godt at vide – godt at få et tal på. Hvem har stemt dem ind? Når man tænker på, at kvinder udgør pænt over 50% af de stemmeberettigede er det da sådan set bemærkelsesværdigt.

    “selv om det også er resultatet af en politisk bestikkelseskultur med formålet at holde egen rumpet m/k i taburetten.”

    - Nåh, SÅDAN! Så det er alligevel kvindernes skyld. Ja, man bliver da helt rundtosset.

    “men hvorfor dog udelukke fakta, der nuancerer problemet?”

    - Så “fakta” er, at drenge bare er dovne? Eller er det forældrene som stiller for få krav til drengene? Hvad er det for en undersøgelse? (Det er formegentlig ikke CEFU-undersøgelsen “Drenge og piger på ungdomsuddannelserne”, for den nævner slet ikke forældrenes rolle. Så det er måske en anden undersøgelse)

    “Hver datter, der fødes, giver et tab på 1,6 mio. kroner.”

    - Så nu skal vi se bort fra fakta!?! Godt at vi har dig, Dorthe, til at skille fårene fra bukkene. Jeg ville slet ikke vide, hvilke fakta man skal bemærke, og hvilke man skal ignorere, når det kommer til kønsdebatten i Danmark.

    “Vi venter stadig,”

    - Ja, man skal endelig ikke ryste buret. Og slet ikke, hvis det kan tolkes som kvindehad – for den slags tager vi skam alvorligt!

    “ve Helle Thorning Smith, når hun bærer hvide bukser, for det bliver en mediehistorie. Ve Lene Espersen for at svigte ét møde, mens hendes forgængere pjækkede fra masser.

    “Ve…Ve…Ve”
    - Arh, Dorthe. Den må du længere ud på landet med. Der er et utal af mænd som blive ydmyget i medierne – både på baggrund af tøjvalg (Villy’s slips?) mediehåndtering (for det, var reelt dét, Espersens “pjæk” omhandlede) (Uffe Elbæk) eller ulækre reaktioner på en meningsytring (Lars Hedegaard).
    Dit synspunkt hér vil i sidste ende betyde, at man ikke må omtale kvinder kritisk, fordi det er udtryk for kvindehad. Det er da det mest absurde…

    “Kvinder ved, at hvis de har succes og stikker hovedet frem, så er der stor risiko for, at nogen kan få så ondt et vist sted, at det kan være nok til at trigge den mediemæssige guillotine.”

    - Véd kvinder det? Og det gælder ikke mænd? Eller ved mændene det bare ikke endnu?
    Undskyld mig, Dorthe, men nu ser du altså spøgelser.
    Et hurtigt klik på BT’s forside, afslører tre “ydmygelser” af mænd, hhv. Bille August, Lars Barfoed og Piotr Wozniacki.

    “En EU-undersøgelse (Upgem) af, hvorfor kvindelige fysikere på universiteter skrider, viser f.eks., at netop sexisme blandt kolleger er en meget betydningsfuld årsag for danske exit.”

    - Mja, er det nu også dét, undersøgelsen siger? Forfatterne benytter sig af en interessant psykologisk analyse: Hvis man spørger en person om sexchikane, og vedkommende ikke ønsker at tale om sexchikane, betyder det, at vedkommende har været udsat for sexchikane”
    Besnærende logik, ikke? På den vis bliver alle, der ikke angiver sexchikane som begrundelse, til ofre for sexchikane. Selvfølgelig sammen med alle dem som gerne vil sige, at sexchikane var baggrunden for deres opsigelse. At så mange kvinder skulle ønske at smutte primært på baggrund af sexchikane, burde vække nogen opsigt på universiteterne – og hos kvindeorganisationerne. Kvinder kan vel nærmest ikke få lov at gå alene, uden at blive overfaldet af sexhungrende mænd!!! Mon ikke der kunne være andre grunde til, at kvinderne forlader fysiklaboratoriet? Grunde som kvinderne måske ikke selv er klar over? I øvrigt bemærkelsesværdigt, at undersøgelsen er lavet af tre kvinder (yeah, I said it!).

    Det er i øvrigt bemærkelsesværdigt, Dorthe, at du får en undersøgelse blandt kvindelige fysikere (vel en af de mindste grupperinger her i landet) til at passe på hele landet!!! SEXISTISKE DANMARK – som du skriver i overskriften. Now who’s generalizing?

    “Men niveauet af foragt, de udsættes for, er overdimensioneret.”

    - Foragt? Fandt vi ikke lige ud af, at det var begær, og uhæmmet seksuel opmærksomhed, der fik kvinderne til at smutte?

    “Sådan er det bare, men hvorfor?”

    - Arh, nu er det næppe det mest skudsikre grundlag svenskeren kommer med. Men jeg vil også mene, at der ér forskel på Sverige og Danmark. Navnligt når man ser på den politiske korrekthed. Jeg erindrer stadig historien om aviserne, der ville ligestille debatsektionen, ud fra køn, etnicitet, alder mv. Det var et svensk projekt – og den seneste “af-kønificering” i Sverige placerer sig vel tæt op ad “stemningen” i den omtalte afhandling: At alt ikke er ligestillet – til mindste millimeter – og at det derfor er et kæmpe problem.

    “Intet fra Sverige kan tages seriøst af de kvindeforagtende. ”

    - Jo, det kan det godt. Men ikke ukritisk. Og da slet ikke, når man ser på, hvordan Sverige ellers agerer i denne debat.

    “Der er for eksempel investeret i serier om, hvor megen hjælp mænd trænger til fordi deres koner er så sure/dumme/ulogiske.”

    - Ja, udviklet og tilrettelagt af kvinder!!! Og hvor mænd reelt udleveres som ynkelige skvat som gemmer sig på toilettet. Det var rent kvindehad!
    Man kan se nærmere på de sidste mange års serier fra DR – Forbrydelsen, Krøniken, Borgen – stærke kvinder i front. Mænd nogle skvat, forbrydere eller magtliderlige idioter.

    “Selv forskånet”

    - Jeg hører ikke til segmentet, der kommer med dødstrusler, og jeg har en anelse svært ved at genkende at særligt kvinder skulle være udsat for trusler. Jeg mindes at en mand (?) som Rune E. Larsen har fået nogle gevaldige nogen med på vejen.

    Og så synes jeg faktisk, det er bemærkelsesværdigt at du, Dorthe Toft, ikke fik Cavling-prisen for dit arbejde med Bagger-sagen. Det mener jeg helt oprigtigt, det var helt fantastisk arbejde – oven i købet mens parnasset havde travlt med at uddele priser til manden og beundre hans forretningstalent.

  11. Af Dorte Toft

    -

    @Nikolaj Winther

    Tusind tak fordi du har taget dig tid til en grundig gennemgang, og tak for de pæne ord om min indsats den gang.

    Vi bliver næppe enige, hvad angår blogindlæggets indhold, men jeg skylder måske at forklare yderligere. Så hermed – ud fra, hvad du har skrevet.

    Måske var det, som du skriver, blot en henstilling til kvinder om at skrive mere om Syrien, EU etc., som Anne Sophia Hermansen kom med. Det kunne så have været udtrykt mere klart.

    Måske er det ganske relevant, at en mandlig anmelder, der er overmæt af de såkaldte femikrimier, nævner dette i en anmeldelse af en mandekrimi. Men hvad jeg undrer mig over, er, at det er nødvendigt også at navngive tre kvindelige forfattere – som den pågældende anmelder også tidligere har hængt ud i spalterne samlet. Gentagelse fremmer forståelsen?

    Måske har du ret i, at mænd hænges lige så meget ud på debatsider som kvinder. Jeg må erkende at min horisont først og fremmest rækker til min faste avis, Berlingske, og så ret hyppige kig via nettet på andre avisers opions-stof. Jeg kan havde fejlvurderet og har ingen medieforskning at henvise til.

    Hvad angår de ca. 60 procent mænd, der er i Folketinget. Jovist, der er også kvinder, der har stemt dem ind, og som jeg ser det, har ”bestikkelseskulturen” (på blå og rød side) i høj grad haft til formål at indfange kvindelige vælgere, idet disse har størst tendens til at stemme på centrum-venstre.

    Vedrørende drenges brug af tid på computerspil, belyses dette her http://jyllands-posten.dk/ditliv/sundhed/article4497774.ece

    Vedrørende, at forældre stiller større krav til deres piger end deres drenge, vender jeg tilbage. Desværre fik jeg ikke gemt link til, hvor jeg læste det.

    Og nej, vedr. kvinder som underskudsforretning. Jeg bortser ikke fra fakta. Fakta er, at hver født pige ”koster” samfundet 1,6 mio. kroner. Det er nøjagtig, hvad jeg skriver. Spørgsmålet er, hvad vi skal gøre ved det? Min galgenhumoristiske sætning om, at vi så bare skal følge mønstret i Kina og Indien (alias slå pigefostre og nyfødte piger ihjel) er netop galgenhumor. Men hvad er løsningen? Mænd og kvinder vil jo gerne danne familier, og det er så vidt jeg ved især de lange barselsperioder, deltiden og barns første sygedag, der gør kvinder til dårligere skatteydere. Hvis kvinder ikke ønsker så flittigt at blive betegnet som en underskudsforretning, hvad skal de gøre? Jeg har i hvert fald været en gevaldig overskudsforretning gennem mit fravalg af børn og tilvalg af ej-kvindetypiske jobområder, men det er jo ikke løsningen.

    Vedr. om mandlige og kvindelige politikere hænges lige meget ud. Et øjebliksbillede fra dagens eller månedens aviser kan næppe siges at være lige så repræsentativt, som et forskningsprojekt, der går over mange år. 4.345 artikler i perioden 1997-2010.

    Jeg efterlyser så et dansk medieforskningsprojekt, gældende samme emne, men ser også gerne et vedr. erhvervslivet. Jeg kan jo tage fejl ud fra mine kig ”på forsiderne”.

    Vedr. Upgem-undersøgelsen om exitten af kvindelige fysikere fra universiteter. Jovist, en dansk kvinde havde projektledelsen, men projektet favnede flere lande, og jeg må da gå ud fra, at spørgsmålene er de samme uanset land. http://www.dpu.dk/upgem/peopleandpartners/

    Hvad angår niveauet af foragt, kvinder udsættes for, er sætningens kobling åbenbart ikke klar nok. Den sætning gælder generelt.

    De kvindelige tilrettelæggere bag ”hjælp, min kone er sur” har udtrykt stolthed over, de har været så modige at lave serien. Som jeg skriver andetsteds, så er der kvinder, der bidrager til nedgørelsen af kvinder, og at dømme efter kommentarfelterne i forbindelse med sådanne angreb, der i altovervejende grad rummer ros, skal der næppe meget mod til. Megen medvind. Der følges heller ikke op med 2-3 antiindlæg.

    DR’s stærke kvinder i fiktionen? Jo, der er stærke kvindelige hovedpersoner, men jeg må melde pas på det emne, for det er jo ikke ligefrem normalfordelinger, der giver mest drama. Jeg har heller ikke en opgørelse over antallet af kvinderoller, antallet af manderoller i serierne, krydset med antal skurke og helte fordelt. Men ravnemødre…. Dem er der mange af:-) (Spekulerer lidt på, om det ikke var den enormt succesfulde tv-serie med Hellen Mirren som DCI Jane Tennison, skabt af Linda La Plante, der gjorde det populært med en kvinde i hovedrollen i krimier).

    Jeg tror i øvrigt, du har ret, hvad angår at der ikke er nogen ”kønsdiskrimination”, hvad angår dødstrusler, og går man ind over islam, så brænder det løs. Kvinder får dog i tilgift voldtægtstrusler og kommentarer om udsende m.v. DR tog i går et lille kig på forskellene. Her er link til en af artiklerne http://www.dr.dk/Nyheder/Kultur/Oevrig_kultur/2013/02/13/145817.htm

    Vi kan godt tage en tørn mere, hvis du ønsker det. Diskussion giver jo en større mulighed for at få udvidet horisonten, og har du f.eks. forskning, der skyder det ned, jeg hævder, så kom med det. Gør av, men altid rart at blive klogere.

    PS: Tilføjet Kl. 18.35. Din kommentar har fået mig til at indsætte lidt flere links, og nogle få ord mere i blogindlægget.

  12. Af Carsten hansen

    -

    Til Dorte Toft.

    Jeg har altid beundret dig. Det var fantastisk at du holdt fast da du var med til at afsløre Stein Bagger.

    Alle var imod dig og rystede på hovedet. Helt op i de øverste lag- ja overalt. At du holdt fast på den måde det var flot. Jeg så et stormøde på tv med IT Factory. hvor selveste skatteminister Kristian Jensen fra Venstre-regeringen var på podiet. Det viste at dette svindel var kørt så meget op, at alle var blinde – særligt blandt Danmarks elite.

    Imponerende godt gået.

  13. Af Dorte Toft

    -

    Opfølgning.

    Mit blogindlæg blev emne for en klumme i Berlingske, forfattet af sociologen, Groft Sagt-skribenten Henrik Dahl. Overskriften er “Sammensværgelser”. Henrik Dahl mener, at blogindlægget er et mønstereksempel på en sammensværgelsesteori, som han definerer således:

    “Det, der kendetegner den typiske sammensværgelsesteori, er nemlig tilfældig udvælgelse af belæg, der passer ind i teorien; forvrænget fortolkning af belæggene samt systematisk udeladelse af data, der modbeviser teorien.”

    Henrik Dahl afviser blandt andet den forskning, som fremlægges i blogindlægget, således:

    “Imellem disse på den ene side tendentiøse og på den anden side kraftesløse eksempler, kommer så diverse »faktoider«, som man undertiden kalder dem. Det vil sige isolerede påstande, der enten uden tilstrækkeligt belæg eller uden fornøden kontekstualisering præsenteres til støtte for artiklens hovedpåstand.”

    Henrik Dahls klumme refereres på 180grader.dk. Blandt kommentarerne, der indløber, kan blandt andet læses følgende: “Det er Dorte Tofts påstand om, at der er tale om en hemmelig aftale – formodentlig i en loge med de ledende mænd i landet – der iført sværd og logehat ved hemmelige ritualer helligt har lovet hinanden, at lægge kvinder i Danmark for had.”

  14. Af Nikolaj Winther

    -

    Hej Dorthe.

    Tak for din replik – og undskyld min sene ditto.

    Jeg har ikke behov for at “tage en tørn mere”, som du siger. Mit ærinde er ikke at overbevise nogen. Folk som skriver (og læser!) så lange indlæg, har som regel valgt side og lader sig ikke rokke med argumenter, kun med personlige oplevelser (jeg kan jo blot kigge lidt indad).

    Mit indlæg skal ses som et forsøg på at nuancere debatten og udfordre niveauet, så at sige. Du kan så mene, at kvinder bliver forfordelt i debatten og at dit indlæg skulle virke som kontravægt til dette. I så fald saboterer jeg dit ærinde, det er jeg klar over.
    Jeg har blot svært ved at båndlægge mig selv, når jeg oplever fordrejninger og uovervejede overdrivelser.

    Med venlig hilsen.

  15. Af Bettina Pedersen

    -

    Dorthe, du er en helt! Kort og godt.

  16. Af Pouline Middleton

    -

    Mange tak fordi du sætter nuanceret fokus på et fænomen, som det er uforståeligt skal findes i Danmark i 2013.

    Det understreger, at ligestilling ikke længere er en kamp mellem mænd og kvinder, men en kamp mellem mænd og kvinder, der syntes alting var bedre i gamle dage, hvor der var markante forskelle i livsvilkår for mænd og kvinder; Og mænd og kvinder der mener, at samfundet på retfærdig vis skal give kvinder og mænd lige muligheder for at realisere deres talenter og bestemme over egen krop.

  17. Af Ole Sauffaus

    -

    Er det kun kvinder, der udsættes for øget had og diskrimination, eller findes der en mere overordnet tendens her?

    Jeg observerer oftere og oftere, at grupper der af forskellige årsager, bidrager mindre økonomisk målbart, til det fælles historie om vækst og velstand, udsættes for kulturel mobning, for ikke at sige direkte had.

    Se f.eks. vore unge, ledige, indvandrere, syge eller i dette tilfælde, kvinder.

    I mine øjne har vores samfund, ja hele vores civilisation, malet sig op i et hjørne af globalisering, vækstkrav, øget ulighed og visionsløs politisk ledelse, der udelukkende forsøger at slukke brande, med de samme værktøjer der oprindeligt har tændt bålet. Resultatet er, at organisationer og individer presses længere og længere ud i det ekstreme for at præstere. Denne usikkerhed, og præstationskravene fostrer personlig vrede blandt dem der målbart bidrager mest, overfor dem der målbart bidrager mindst (udfra et rudimentært økonomisk barometer).

    Samfundsdiskursen er simpelthen svunget ganske langsomt, fra overbærenhed og empati mellem grupperingerne, til afvisning og direkte vrede, indenfor de seneste 20-30 år.

    Hvis vi seriøst vil gøre noget ved denne polarisering, den grovere tone, og en yderligere tilspidsning af situationen, der utøjlet kan ende i nazistiske tilstande, bliver vi nødt til at kigge på ondets rod.

    Ondets rod er hverken mænd, økonomi, eller debatten og diskursen i sig selv. Nej, ondets rod er de kræfter der skaber presset: Globalisering, vækstkrav, øget ulighed og visionsløs politisk ledelse.

    Vi må tænke ud af boksen … og det haster.

  18. Af Dorte Toft

    -

    @ Ole Saffaus. Tak for en såre interessant og vigtigt indlæg.
    @ Pouline Middleton. Enig.

  19. Af Dorte Toft

    -

    Her en artikel, der alt for godt bekræfter blogindholdet. Fra EkstraBladet. Noget der kaldes en musikanmeldelse: http://ekstrabladet.dk/musik/koncert_anmeldelser/article1948823.ece

  20. Af Annemette Aracama

    -

    Tak Dorte Toft ! Umiddelbart var det næsten det eneste ord jeg kunne få frem, tak – som skolet akademiker er det selvfølgelig alt for lidt, jeg burde tilføje, polarisere og kritisere, stille spørgsmål – men det gider jeg altså ikke, der ikke noget at tilføje. Tak ! Tak for at du orker og ikke mindst tør ! Det er sgu fedt, tak !

Skriv kommentar

Kun fornavn og efternavn bliver vist i forbindelse med kommentaren. Dog skal alle felter med * (stjerne) udfyldes

Læs vilkår for kommentarer og debat på Berlingske Tidendes websites

RETNINGSLINJER

Berlingske ønsker at sikre, at debatten på b.dk føres i en ordentlig tone, som gør det inspirerende og udfordrende for alle at bidrage og deltage. Vi efterlyser gerne klare, skarpe, holdningsmæssige stærke indlæg med stor bredde og mangfoldighed og kritisk blik på sagen. Men vi accepterer ikke indlæg, som er åbenlyst injurierende, racistiske, personligt nedgørende. Sådanne indlæg vil fremover blive slettet. Det samme gælder indlæg, der ikke er forsynet med fuldt og korrekt navn på afsenderen, men som indeholder forkortede navne, opdigtede eller falske navne.

Vi opfordrer samtidig alle debattører til at gøre redaktionen opmærksom på indlæg, som ikke overholder disse retningslinjer.

Redaktionen

Yderligere info