Handlekraftige bestyrelser – plus eller minus for væksten?

Af Dorte Toft 2

En topchef i et dansk firma holder i dag kun 7 år, og så udskifter bestyrelsen ham. Den relativt korte årrække forklares i Berlingske af Thorleif Krarup, bestyrelsesformand for Chr. Hansen, således: Det er et udtryk for en handlekraftig bestyrelse, “som tager sit ansvar over for deres aktionærer alvorligt. Overliggeren er løftet betydeligt.”

Bestyrelsers lunte er altså blevet kortere, men bare den ikke er blevet for kort. Der skal jo tid til, hvis man ikke blot vil have skåret på omkostninger, men også vil have sikret væksten. Og det står som bekendt skidt til med væksten herhjemme.

Bag Berlingske-artiklen står den garvede skribent, Morten Langer, chefredaktør for Økonomisk Ugebrev. Ifølge Ugebrevets opgørelse skete der sidste år 141 skift på CEO-posten i de 1000 største virksomheder, og der ses markant kortere tid på topposten end tidligere.

Hovsa-løsninger

Personligt bliver jeg altid lidt nervøs ved ordet “handlekraftig”, hvad enten det gælder en administrerende direktør eller en bestyrelse. Til tider ser jeg nemlig beslutninger, der synes i højere grad at skyldes et hedt ønske om at signalere handlekraft end en velgennemtænkt strategi. Både i privat og i offentligt regi.

På sin vis giver ordet “handlekraft” mig også et deja vue til de år, jeg sejlede kapsejlads ved roret. Om sammenligningen overhovedet kan bruges, aner jeg ikke, men det er jo en klassiker på søen, at kapsejlere, der udviser “handlekraft”, når det går skidt, gennem masser af justeringer af sejl og ror, blot mister koncentration. Hvorimod det går bedre i de både, hvor der mere ro på.

Lammer en stund

Men “handlekraft” minder mig også om erfaringerne fra langt liv i erhvervslivet på begge sider af bordet. Hver gang, der kom en ny topchef blev der typisk demonstreret handlekraft. Organisationsændringer, nye strategier, ofte nedskæringer og til tider et nyt logo.

Jeg så også uro i ledergrupper og masser af “brown nosing” grundet frygt for at miste stilling og rådgiverstatus. Frustrationer blandt ledere og menige opstod, når der på topposten kommer et nyt menneske til, der helt klart ikke kendte til branchen og de nødvendige arbejdsprocedurer.

Mistet fokus og kedsomhed

På den anden side har jeg også oplevet CEO’er, der efter en del års tjeneste begynder at miste fokus for i stedet at tænke i “statue” – ofte i nyt hovedkontor.

Jeg har også set dem, der pludselig kaster virksomheden ud i en halsløs satsning, om på sær målgruppe eller på sært eksportmarked. For mange år som CEO, er måske heller ikke af det gode, dog er der imponerende eksempler på solid ejerledelse i mange, mange år herhjemme.

Eksternt eller internt rekrutteret

Nu kan jeg ikke af Berlingske-artiklen se i hvor vidt omfang, den nye CEO hentes udefra eller indefra, men umiddelbart har jeg via medier fået indtryk af, at ret mange CEO’s til i de højt profilerede virksomheder rekrutteres udefra – og ikke altid med branchekendskab.

Fordele, ulemper? Jeg tog en kort tur ud på nettet, og det bragte mig forbi en af de fornemme business schools, MIT Sloan School of Management, hvor jeg blev fanget af artiklen: “When Is an Outsider CEO a Good Choice”. Den er baseret på en større undersøgelse.

Ro på

Hvad angår at få skåret på omkostninger og at få ændringer gennemført hurtigt synes den udefra kommende CEO at have visse fordele, blandt andet fordi han ikke er syltet ind i diverse relationer. Hvad angår væksten, er resultatet mere blandet, men den eksterne CEO er en fordel på højvækst-områder. 

Artiklen rummer imidlertid et godt råd til bestyrelser, hvad angår de eksternt hentede CEO’s. Pust ham ikke i nakken. Giv ham fred til at stikke fingeren dybt i jorden. Ellers går det galt. Udtrykt i artiklen således:
“…. outsider CEOs are typically brought in with the purpose of initiating strategic change in a short period of time. Based on the findings of our research, however, outsiders outperform insiders when they do not rush to make changes in strategy in the early post-succession period. For example, both Gerstner at IBM and McNerney at 3M (and Boeing) chose not to make many changes in strategy in the early part of their tenures. This patient approach not only gave them the time to gain expertise about several aspects of their businesses but also helped them gain the power base and social and political capital to make massive changes a few years later. Externally hired CEOs have a higher likelihood of failing if they make too much strategic change too soon — that is, if they act before they understand the company’s business and culture.”

“…. outsider CEOs are typically brought in with the purpose of initiating strategic change in a short period of time. Based on the findings of our research, however, outsiders outperform insiders when they do not rush to make changes in strategy in the early post-succession period. For example, both Gerstner at IBM and McNerney at 3M (and Boeing) chose not to make many changes in strategy in the early part of their tenures. This patient approach not only gave them the time to gain expertise about several aspects of their businesses but also helped them gain the power base and social and political capital to make massive changes a few years later. Externally hired CEOs have a higher likelihood of failing if they make too much strategic change too soon — that is, if they act before they understand the company’s business and culture.”

Får CEO’en den ro i en tid, hvor bestyrelsen ifølge Morten Langers artikel er rykket tættere på den daglige ledelse? Eller bliver det som at køre bil med en ekstra chauffør på passsagersædet?

2 kommentarer RSS

  1. Af René Ahlquist

    -

    Ja, den udefra kommende CEO har, som artiklen fra MIT Sloan siger, ikke kendskab til virksomhedens menneskelige kapital. Den kan som bekendt ikke sættes i kolonner og afstemmes som andre regnskaber, men er ofte undervurderet.

  2. Af Peer Gynt

    -

    Apropos bestyrelsesformænd – der er sket noget mystisk på Computerworlds hjemme side……2 artikler ER FORSVUNDET.!

    Det har jeg aldrig nogen sinde set før.

    De handlede om Microsoft og statens it og Steve Balmer og bestyrelsesformand J. Bardenflet.

    Men nu er de væk.

    Var på i lørdags – og var kontroversielle. Du bør undersøge det.

Skriv kommentar

Kun fornavn og efternavn bliver vist i forbindelse med kommentaren. Dog skal alle felter med * (stjerne) udfyldes

Læs vilkår for kommentarer og debat på Berlingske Tidendes websites

RETNINGSLINJER

Berlingske ønsker at sikre, at debatten på b.dk føres i en ordentlig tone, som gør det inspirerende og udfordrende for alle at bidrage og deltage. Vi efterlyser gerne klare, skarpe, holdningsmæssige stærke indlæg med stor bredde og mangfoldighed og kritisk blik på sagen. Men vi accepterer ikke indlæg, som er åbenlyst injurierende, racistiske, personligt nedgørende. Sådanne indlæg vil fremover blive slettet. Det samme gælder indlæg, der ikke er forsynet med fuldt og korrekt navn på afsenderen, men som indeholder forkortede navne, opdigtede eller falske navne.

Vi opfordrer samtidig alle debattører til at gøre redaktionen opmærksom på indlæg, som ikke overholder disse retningslinjer.

Redaktionen

Yderligere info