Forskning: Hadske angreb fra trolls udhuler journalistik

Af Dorte Toft 24

Skrot mantraet ”Don’t feed the trolls”. Skaden er gjort, hvis det gælder komplicerede emner på nettet, og medierne lader stå til. De, der hærger kommentarfelter med grove personangreb og ihærdig propagandering for egne synspunkter, vinder.

Medierne taber – og læserne. Udgydelserne fra trolls påvirker nemlig de læsere, der ikke selv blander sig i debatten. Grovhederne bevirker en polarisering af holdninger blandt læserne, så værdien af den saglige artikel/blogindlægget udhules.

Gav genlyd

Påvirkningen er for nylig påvist, når det gælder det naturvidenskabelige område. Forskningen, der gav genlyd især i amerikanske medier, er under publicering i The Journal of Computer Mediated Communication. Den kan dog ses i en “early version” – online – her.

På sin vis er der intet nyt under solen, hvad angår uhøflighed. Anden forskning har for eksempel vist, at den stigende tendens til grove debatter i politisk sammenhæng også polariserer. Seerne/læserne kryber tættere sammen i deres egne sorte og hvide kasser, endnu mere overbeviste om ”sandheden” i egen flok.

Klimaforandringer og trolls

Bag undersøgelsen om trolls på nettet i videnskabelig sammenhæng står the George Mason University Center for Climate Change Communication samt flere andre institutioner. For finansieringen stod den amerikanske National Science Foundation.

Forskerne fravalgte at bruge netop ”Climate Change” – klimaforandringer – som emne i undersøgelser, da det er et emne, som allerede har bragt mange følelser i kog, og hvor trolls, især blandt benægterne, hærger kommentarfelter.

Risici ved nanoteknologi

I stedet lod man 1.183 repræsentativt udvalgte amerikanere vurdere et sagligt ”newspaper”-blogindlæg om nanoteknologi. Emnet blev valgt, fordi det er en avanceret teknologi, der endnu ikke har affødt så megen debat, men får større og større indflydelse.

Undersøgelsen vedrørte risici og muligheder ved nanoteknologi. Blandt faktorerne, der blev sat i spil i undersøgelsen var høflige, saglige kommentarer samt de uhøflige.

Personangreb og prædiken

Den typiske model for de uhøflige er den troll-klassiske: Et personangreb ledsaget af en prædiken af egne synspunkter. Andre stemples som idioter m.v., hvis de ikke fatter ”sandheden”.

Effekten af blogindlæggets kommentarer blev studeret ud fra køn, alder, betydningen for religion for den enkelte, forudfattet holdning til emnet, kendskab til emnet, brug af medier m.v.

Hos dem, der i forvejen var negativt indstillede over for nanoteknologi, bevirkede kommentarer med had/vrede/fornærmelser, at risici ved teknologien blev anset for øget. Det modsatte var tilfældet hos de positive. Polariseringen blev altså større, selv om blogindlægget ikke i sig selv berettigede til polariseringen.

Årsagen? Grovheder sætter følelser i kog, og følelser kommer før tænkning. Sådan udlægges det i hvert fald af klimaskribenten Chris Mooney i et indlæg på det gode medie Mother Jones. Han skriver om troll-forskningen og bringer selv en nylig kommentar til illustration af niveauet, som klimaskribenter oplever:

“What part of “we haven’t warmed any in 16 years” don’t you understand? Heh. “Cherry-picking” as defined by you alarmists: any time period selected containing data that refutes your hysterical hypothesis. Can be any length of time from 4 billion years to one hour. Fuck off, little man!?”

Et websted, der ser kritisk på nyhedshistorier om sundhed, healthnewsreview.org, refererer også til Chris Mooneys indlæg, men linker desuden til yderligere dækning af virkningen af trolls.

Forskningssvindel

En af disse links er til Retraction Watch – den dybt respekterede blog, der holder øje med, når forskningsresultater må trækkes tilbage. Jeg hæftede mig ved, at her har man januar 2013 valgt at ændre kommentarpolitikken.

Bloggen er dybt afhængig af tilbagemeldinger fra læserne, da ingen ligefrem reklamerer med, at forskere har svindlet bevidst eller bare ikke duer, men også for at få korrigeret eventuelle misforståelser.

Fremover vil der imidlertid blive slået hårdt hårdt ned på personangreb m.v. i kommentarfeltet for kvalitetens skyld. Den nye kommentarpolitik udtrykkes her.

Spred lys, ikke lort

Retraction Watch slutter indlægget med følgende anbefaling:

“Shed light, not just heat. Facts, challenges, disagreements, corrections — those are all fine. Attacking the person, instead of the idea or the interpretation, is neither acceptable nor helpful.”

Ønsker vi at blive kloggere på klimaændringer, vaccinationer, evolution, atomkraft, nanoteknologi, ny medicin med videre?

Læren for medier, der prioriterer at belyse komplekst stof redaktionelt, er vel, at selv den bedste, mest sobre dækning, skrevet af den dygtigste fagmedarbejder ikke hjælper stort på videnniveauet blandt læsere, hvis trolls levnes frit spil med hadske angreb.

Justits nødvendig

Tager medierne læserne alvorligt – formidlingen – må der holdes justits i kommentarfeltet.

Vi andre kan så lære af forskningen, at vi bør undlade at læse kommentarfeltet hos medier, for hvem klikhøst tæller allermest. Hvis vi altså ønsker blive klogere.

24 kommentarer RSS

  1. Af Thomas

    -

    Jeg tænker at eksempelvis slashdot, digg og reddits crowd-sourcing-baserede moderationssystemer får bugt med trolde-indlæg relativt hurtigt. Det er i hvert fald markant medre end på det hedengangne Usenet, hvor troldene hurtigt kunne få afsporet en saglig debat.
    Kommentarsystemerne mange steder her i landet er dog stadig et skridt eller 2 bagud. Heriblandt også systemet på denne blog :-).

    Senest har Ingeniøren givet mulighed for både at stemme indlæg op og ned, hvilket også giver lidt frustration, da man ikke ved hvorfor der uddeles negative stemmer. Set fra min stol virker systemet dog efter den primære hensigt, da man nu ser at troldene hurtigt stemmes ned.

    Tilbage står så “ekkokammer”-problemet, hvor “enige” grupper stimler sammen på forskellige sites. Eksempelvis hersker ikke-troende og pro-fri-marihuana på reddit.com i en grad så der snart sagt aldrig ses modsat rettede synspunkter på forsiden…

  2. Af Strudsen Rasmus og hadegrupperne | manteufel.dk

    -

    […] Nyest & fedest om trolls finder du til gengæld her hos Dorte Toft. […]

  3. Af Christian

    -

    Irene, kunne du ikke være så venlig at uddybe hvad du vil med din kommentar?

    Jeg vil mene, at selv om det ikke kan sidestilles med trolling, så er det ikke god debatkarma at hi-jacke en debat, og linke til egen hjemmeside, i det mindste ikke uden klart at fortælle andre hvad ens sigte er.

    Og så er vi allerede i gang med persondiskussionen, og det er jeg faktisk ret ked af, for Dorte har fat i noget meget vigtig.

    Jeg synes for eksempel at det er umådeligt trættende hvis man har lavet en teknisk redegørelse for hvorfor hin eller denne teknologi reagerer på den og den måde, at det eneste man mødes med er en spand lort, og at debatten så ellers trækkes ned i sølet – jeg anser mig selv, med stolthed, som nørd, hvorfor jeg også bedst kan lide debatter på et nørdenivau, men gerne med kant.

  4. Af Dorte Toft

    -

    @Thomas Kæregaard. Godt at få nævnt ekkokammer-problemet, som den pingback, der også er i kommentarfeltet også handler om (Fra Irene Manteufels blog). Jo mere bevidsthed om mekanismerne, jo bedre. Vedr. Berlingske-blogplatformens kommentarfunktion, ja, så er der nogle mangler, herunder fraværet at advismuligheder, hvis man gerne vil følge med i et kommentarfelt, man har bidraget til. At vi Berlingske-bloggere vist generelt set giver trolls for frie tøjler, står mig klart, efter jeg har kigget på researchen.

    Vedr. Ingeniørens praksis, hvor man kan stemme indlæg op og ned. Ja, det system kan jo også misbruges (f.eks. lige som når folk misbruger anmeldelser på FB), men fordelene ved afstemningerne er nok størst… og på den anden side, kan man tvivle. I hvert fald tydede udviklingen på 180grader.dk med afstemninger ikke så godt. Men Ingeniøren og dets it-medie Version2 er blandt de bedste her i landet til at håndtere kommentarfelter seriøst.

    @Christian Nobel. Ja, det er trættende, hvis man lægger en indsats i at belyse noget, og der så bare kommer “en spand lort” retur. Ikke mindst fordi lorten desværre har en effekt. Kan også godt lide at følge nørd-debatter (altså dem, jeg kan fatte:-). Her på bloggen er det lidt mere generaliststof, da mediet, som bloggen er tilknyttet, jo ikke er fagspecifikt, og da jeg heller ikke selv har fingrene dybt nede i praktikken.

    Vedr. den ping-back, som du gør opmærksom på. Jeg er selv glad for, at Irene Manteufel lige slutter sit blogindlæg om ekkokammeret af, med en lille henvisning til mit skriv om det andet problem, nemlig trolls. Hun bidrager hermed også til mere viden om de forskellige mekanismer.

  5. Af Kurt Friis

    -

    Jeg synes, at du/I/man overser, at trolls (eller for den sags skyld shit-storms) ikke naturnødvendigt skyldes uhøflige, utilfredse eller utilpassede privatpersoner.

    I rigtigt mange situationer virker angrebene lidt for velorganiserede eller velkoordinerede, til at det – for eksempel – kun kan være være pubertære ynglinge med hormonelle udsving i alle tilfælde. Måske, ikke engang i de fleste tilfælde…

    Hvis en organisation, et parti eller en virksomhed beslutter, at et budskab eller kritik bør have en… øh… ”mindsket effekt”, er det ofte lettere at gå direkte efter budbringeren, end at starte en seriøs argumentation. Hvis eneste forsvar er ”spin” og andre useriøse tiltag, er ”trolling” nok den mest effektive fremgangsmåde; målet helliger midlet i manges øjne. Og langt, langt billigere, end f.eks. at hyre en utilpas budbringer til forskellige opgaver, så han/hun ikke får tid til at arbejde med kritiske indlæg.

    Men…

    Den slags foregår jo hverken i Danmark eller i det store udland. Hverken indenfor politik, hos organisationer eller med firmaer, som ophav. Vel?

  6. Af Dorte Toft

    -

    @Kurt Friis Hansen. Du har helt ret i din påpegning af, at trolling indgår i den lyssky del af kommunikations-værktøjskassen både fra erhvervslivets side, politisk side og religiøs side.

    Min fornemmelse er, at der typisk involveres en tredjepart som betaler (f.eks. et PR-firma), så “follow the money”-sporet kan kamufleres bag stueren tekst for ydelserne.

    Men tag bare en søgning på “paid trolling” på internettet, og der dukker foruroligende ting frem – https://www.google.com/search?q=paid+trolling&aq=f&oq=paid+trolling&aqs=chrome.0.57j0j62l3.3183j0&sourceid=chrome&ie=UTF-8

    Der er dog også professionel trolling, som ikke er direkte betalt, men hvor formålet kan være, at promovere troll’en som person over for f.eks. en virksomhed eller en branche, den pågældende gerne vil have opgaver fra. Til tider også en slags “I scratch your back, you scratch mine”.

    Trolling kan vel betegnes som en slags dryp-dryp-dryp metode – langt væk fra den mere farlige, hvor f.eks. videnskabsmænd forsøges bestukket til at skrive imod forskning, der går stærke kræfter imod. Men trolling er altså effektiv.

  7. Af Johnny

    -

    Nu har jeg lige læst Dorte Tofts fine artikel om trolling. Jeg fik faktisk påstemplet betegnelsen “troll” i går i en debat på Computerworld, og derfor finder jeg Dortes artikel meget spændende.

    “Troll” er desværre et begreb, som alt for mange misbruger, når man ikke formår at argumentere som sit standpunkt. Så er det nemmere at kalde sin modstander en nar eller en “troll”.

    Ikke helt overraskende, så er jeg ikke helt enig med Dortes udlægning. Jeg har selv oplevet trolling i sin værste form fra brugere, som slet ikke var enige med min vikling af en artikel eller debatindlæg .

    Det har virkelig fået mig op i det røde felt, når en troll har kritiseret mit arbejde med useriøse luftige påstande, som kan skydes ned med et modsvar på tre sætninger. Men jeg har altid besvaret “kritikken” seriøst og stille og roligt forklaret, hvorfor denne “troll” tager fejl.

    Ja, der er nogle “trolls” som man ikke kan overbevise, men så har man i det mindste besvaret kritikken. På den måde underminerer “trollen” ikke den autoritet, som en journalist, blogger etc. har som afsender af budskabet.

    Ja, det kan tage tid og energi, men heller bruge 10 minutter på at forklare hvorfor “trollen” tager fejl, end have “trollens” version af sandheden underminere ens arbejde. Ofte kan det klares med et “Hej XXX, nej sådan hænger det ikke helt sammen” og så bruger man 7-8 linjer på at forklare tingenes sammenhæng. Ofte hører man så ikke mere fra “trollen”.

    Og hvis man er journalist/blogger, så må man tage en tudekiks, hvis man ikke kan leve med, at medierne pludselig er blevet to-vejs kommunikation i stedet for en-vejs kommunikation, som aviser, radio og TV i høj grad er.

    I det hele taget så syntes jeg Dorte ser spøgelser. Jo, der er sikkert betalte “trolls” på nettet, som promoverer synspunkter for penge, men jeg opfatter det ikke som et stort problem i Danmark. Jeg har i hvert fald kun set meget få åbenlyse eksempler, men det ligger selvfølgelig til naturen at det foregår inkognito.

  8. Af Johnny

    -

    Jeg tillader mig lige at linke til en artikel fra et konkurrerende medie, for at forklare mit tidligere indlæg.

    I denne artikel kan man se en “troll” på spil, som total underminerer artiklen og stiller spørgsmål ved mediets/journalistens autoritet.

    Det er en citat-historie af den slags, hvor man bruger 10 minutter på at skrive en artikel, som citerer et andet medie. Det er ikke lige frem den slags artikler, som man gider spilde tid på at forsvare, men det er bare nødvendig, hvis ikke hele ens autoritet, som seriøst medie skal undermineres.

    Som det kan ses i kommentarfeltet, så bliver “trollens” indvendinger afvist på en sober, pæn og reel måde. Og ja, det tog tid at sidde og forklare, hvorfor påstandene var helt forkert – men det var det værd.

    Ved at forklare tingene enkelt og sobert, så fremhæver det afsenderes autoritet og viser at “trollen” skyder med løst krudt.

    Desværre så er mange journalister bange for den fremgangsmåde, da journalister generalt er bange for at virke partiske ved at modsige åbenlyse dumheder.

    Link: http://www.mobilsiden.dk/nyheder/112-app-redder-liv,lid.27004/

  9. Af C

    -

    Jeg mindes mit første folketingsvalg. Politikerne kom på besøg på mit gymnasium. Jeg havde allerede besluttet mig for, hvad jeg ville stemme. Partiet selv ødelagde det hele, da salen var fyldt med fremmede unge, der tydeligt afsporede debatten til gavn for mit foretrukne parti. Så jeg måtte desværre finde et andet parti at stemme på :-)

    Berlingske skulle overveje at fjerne “Webside” fra “Skriv en kommentar”, da den kan misbruges til spam.

    Jeg har ikke helt fundet ud af, hvad +/- stemmer på Version2 kan bruges til. Udover at det siger noget om læsernes holdninger. Ofte er der en interessant pointe i indlæg, der er stemt ned. Og netop det indlæg har startet en interessant diskussion.

  10. Af Johnny

    -

    Med fare for snart at blive kaldt en “troll” med alle disse indlæg så vil jeg gerne erklære mig helt enig i C H’s mening + / – på Version2.

    Systemet benyttes ikke til at fremme gode debatindlæg, hvilket vidst er meningen. I stedet for benyttes systemet til at udtrykke brugernes mening om indlæggets indhold. Og hvis man ikke er enig i indholdet så stemples indlægget som “dårlig”.

    Det går specielt ud over de indlæg, som ikke lige behager nørderne. Som det gamle ordsprog siger så er sandheden ilde hørt.

    På informations hjemmeside har de et langt smartere systemt, hvor man så at sige kan tilkendegive sin støtte til et debatindlæg. Det er meget bedre, og folk tvinges til at være åbne omkring, hvilke indlæg de støtter/ er positive overfor.

  11. Af Dorte Toft

    -

    @Johnny Olesen. Hvis du ikke bare har en dobbeltgænger, er du jo en flittig bidragsyder i kommentarfelter, når emnet er tele/mobil, og der kører jo sommetider kommentarspor, hvor antallet skal opgøres i hundreder.

    Mener du ikke, at disse kommentarspor viser polariseringen, snarere end at alle bliver klogere? Hvor mange travle læsere, der bare ønsker at blive orienteret, tror du står helt af? Hvilket indtryk efterlader det af soberheden i selve artiklen, når der er et kommentarfelt fyldt at folk, der rakker hinanden ned og kører repeat på egne standpunkter?

    Jeg kan anbefale, at du læser universitetsforskernes undersøgelsen, som der jo linkes til. Hvad angår din påstand om, at jeg ser “spøgelser”, så er jeg ikke ene om det, hvilket fremgår af Google-søgningen, jeg linkede til. Jeg har ikke skrevet om noget specifikt dansk, og jeg har – som du – ikke en jordisk chance for at gennemskue i hvilket omfang, der opereres med honorering af troll’s direkte eller inddirekte i Danmark.

    En helt anden ting. Enhver, der har fulgt regelmæssigt med på mine blogs, inklusive Bizzen, ved i øvrigt, at netop jeg bruger megen tid i kommentarfeltet både på at argumentere og takke for tilføjelser og rettelse af eventuelle fejl. Det er en forudsætning for et frugtbart blogmiljø, og jeg er Bizzens læsere taknemmelig for deres bidrag dertil. Trolls er faktisk undtagelsen her.

    Men det glæder mig, at du synes, artiklen er fin:-)

  12. Af Dorte Toft

    -

    @ C H Ja, på sin vis er der ikke noget nyt ved trolling:-)

    Vedr. at feltet “webside” misbruges til spam/PR, så hænder det, men ikke så ofte, og det er typisk de samme, der forsøger sig (i hvert fald her på Bizzen). Jeg tror dog, at fordelen ved at kunne hente lidt ekstra viden om afsenderen, hvis man ønsker det, er større.

    Men lige en anden ting, nu jeg har dig her igen. Er det ikke snart på tide, at du bruger dit fulde navn:-) Du skriver jo mange værdifulde ting, så hvorfor ikke stå ved dem?

  13. Af Christian

    -

    “Vedr. den ping-back, som du gør opmærksom på. Jeg er selv glad for, at Irene Manteufel lige slutter sit blogindlæg om ekkokammeret af, med en lille henvisning til mit skriv om det andet problem, nemlig trolls. Hun bidrager hermed også til mere viden om de forskellige mekanismer.”

    Det er også fint nok at Irene på sin blog henviser til din her, men det jeg bare så mindeligt beder om, er, at når man laver ping-back, at man så i det mindste lige ofrer et par linier på emnet, da jeg ellers mener det kan være meningsforvirrende når man læser din blog igennem, at man skal springe til en fremmed blog for at forstå hvad lige den gik på.

  14. Af Johnny

    -

    @Dorte:
    Jo, jeg har godt nok et par navne brødre i Danmark, men mig bekendt, så er jeg den eneste der kommenter de omtalte steder :-) Jo, kommentarsporene er tit meget polariserede, men hvis man er lidt intelligent og spørger ind kernen af af folks holdninger, så får man tit nyttige informationer ud af folk.

    Jeg ser intet problematisk i, at et debat udvikler sig, og kommer et godt stykke væk fra det oprindelige emne. På den måde kan man, som debatør blive klogere på mange andre områder. Hvis man forstår at stille de rigtige spørgsmål, så kan selv den arrigste debat blive lærerig for debattørene. Og ofte så er en lang debat også så “krævende” at folk man finde mere ammunition i kampens hede ved f.eks. at tilegne sig mere viden om emnet eller sætter sig ind i komplekse problemstillinger, som man ellers slet ikke havde tænkt på.

    Nogle gange får en heftig debat også folk, som måske ikke er helt inde i emnet/problematikkerne, til at stille nogle ret så intelligente spørgsmål. Jeg vil kalde den slags Hr. og Fru Danmark spørgsmål, hvor de uindviede stiller spørgsmål ud fra deres syn på en sag, og disse banale spørgsmål, kan faktisk også få en selv til at se emnet i et andet lys. Altså den der “Aha-oplevelse”, hvor man pludselig kan se, at sagen faktisk kan ses i et helt andet lys, som “kloge Ågerne” i debatten slet ikke kan se.

    De gange hvor jeg ikke lærer så meget, det er når folk bliver personlige og går efter manden i stedet for bolden. Og jeg bliver heller ikke ret meget klogere, når folk udelukkende poster korte indlæg med latterlige spørgsmål, som de selv kan svare på. Desværre så bliver nogle folk meget arrige, når man stiller kritiske spørgsmål til deres verdensbillede, og oven i købet ikke bare lader sig spise af med standard svar, men virkelig borer ned til essensen af emnet.

    Jeg er sådan set ligeglad med hvilken baggrund folk har, hvilket job de har og kloge det selv mener de er, sålænge de deltager i debatten på en ordenlige og sober måde uden injurier.

    Mht. travle læsere så forstår jeg godt argumentet med, at travle læsere måske ikke fatter budskabet, og derfor bliver efterladt med et helt forkert indtryk. Altså hvis en “troll” skriver et indlæg under en artikel og på den måde underminerer hele ens arbejde.

    Sådan er det bare, når man som medie/blog har VALGT at lade læserne kommentere på ens arbejde. Visse medier tillader IKKE kommentarer af netop denne grund, da de ved, at de risikerer at miste troværdighed, hvis deres læsere stiller spørgsmål ved deres autoritet.

    Men mit udgangspunkt er, at idioti skal bekæmpes med fakta, og som journalist eller blogger, så skal man i dagens Danmark være klar til at stå til regnskab for ens arbejde, hvilket man ikke skulle i så høj grad tidligere. Det er ikke noget, der ligger naturligt til mediebranchen, men jo før medierne lærer det, jo bedre. Som journalist eller blogger så skal man altså være klar til at forsvare end arbejde, hvis man mener, at ens version af sandheden viser et retvisende billede af virkeligheden. Tidligere foregik meningsudvekslingen i aviserne ved at en journalist skrev en kritisk artikel om mandagen, om tirsdagen fik den anklagede så lov til at forsvare sig i en længere artikel i en anden avis og om onsdagen startede debatten, så i avisernes læserbreve. Sådan fungerer tingene bare ikke længere.

    Kritikken kommer prompte i kommentarfeltet, og kritikken bliver meget hurtigt målrette budskabets afsender.

    Der vil altid være nogle “trolls” som man ikke kan nå ind til, men så må man afsætte tiden til at udpensle, hvorfor vedkommende er galt afmarcheret. Alternativet er at lukke af for kommentarerne fra brugerne.

    Og så vil jeg give dig helt ret i, at når en blogger eller journalist aktivt deltager i debatten, så nedbringer det markant antallet af “trolls”. Det kan jeg personligt skrive under på.

  15. Af Dorte Toft

    -

    @Johnny Olesen. Du skriver følgende “Der vil altid være nogle “trolls” som man ikke kan nå ind til, men så må man afsætte tiden til at udpensle, hvorfor vedkommende er galt afmarcheret. Alternativet er at lukke af for kommentarerne fra brugerne.”. Citat slut.

    Her er vi så ikke enige. Det er i mine øjne ikke enten eller. Og det nytter i mine øjne ikke at prioritere sin arbejdstid bagud i for høj grad. Hellere som journalist/blogger skue frem med nyt stof til glæde for de mange, end at lade sig spinde ind i en uendelig række af argumentationer bagud til glæde for et par stykker eller fire, da majoriteten af læsere for længst stået af.

    Og her står vi så. Uenige, og fred være med det. Debatten om troll’s har været pænt omkring, og blogindlægget handler IKKE om de almindelige kritiske kommentarer og mediers forsømmelser/problemer/muligheder vedr. disse.

  16. Af C

    -

    @Dorte
    Jeg vil gerne forklare hvorfor jeg ikke bruger mit fulde navn.

    1) Der skal være fokus på emnet – Studerende/professor, ung og gammel, kunde og leverandør kan mødes anonymt. Hvis man bruger navne, så er der mere fokus på hvem afsenderen er.

    2) Somme tider, så har jeg skrevet om mine gamle arbejdsplader/kunder/leverandører, så jeg vil være helt sikker på, at jeg ikke overtræder min tavshedspligt. Mit gamle arbejdsplads fremgår f.eks. af LinkedIn. Jeg kunne f.eks. også bare skrive som alle andre, at jeg havde hørt om …

    3) Jeg er ansat i en privat virksomhed og gider ikke bruge tid på at vurdere, hvad min chef mener om mine indlæg.

    4) Jeg tillader mig ofte at skrive, når jeg er træt og skal til at sove, så jeg gider ikke ekstra selvcensur. Internet glemmer jo ikke noget. Ens ungdom er stadig på USENET

    5) Der er ca. 1300, der hedder det samme som mig i Danmark, så de kan føle sig generet, hvis de bliver forvekslet med mig. Jeg har oplevet at der er flere med mit navn på samme blog. Det giver kun forvirring og irritation.

    6) Endda på en amerikansk blog, så jeg en vred kommentar om, at jeg havde misbrugt hans navn og indlægget var skrevet kl. 05.xx califonisk tid, så det var bevisligt ikke ham.

    7) Business.dk kender min rigtige adresse og email.

    8) Hvis indlægget er udover grænsen, så kan det bare slettes som alle andre.

    9) Jeg ærgrer mig over, at jeg ikke fik et unikt mellemnavn ved dåben.

    10) “C H” er blevet mit brand på business.dk

  17. Af B

    -

    Det er i hvert fald rigtig træls, at man ikke kan få lov at propagandere frit om klimaforandringer uden hele tiden at blive afbrudt af tåbelige spørgsmål.

  18. Af Irene

    -

    Jeg har først netop nu opdaget, at min henvisning til Bizzen på min blog er havnet i kommentarfeltet her som en henvisning til min egen blog. Det har ikke været min mening – jeg har intet andet gjort end at linke hertil fra min egen blog! Beklager fejlen – hilsen Irene

  19. Af Dorte Toft

    -

    Intet problem, Irene Manteufel. Tak for linket.

  20. Af Dorte Toft

    -

    En udførlig liste af, hvad der foreligger fra akademia m.v. om trolls, kan ses her:
    http://www.klastrup.dk/academic-literature-and-research-on-trolls-subversive-online-users-2/

  21. Af Trolls | Verdens rigeste landmandVerdens rigeste landmand

    -

    […] op ved at provokere. Jeg lærte ordet, da jeg læste bloggen bizzen, hvor Dorthe Toft skriver, at hadske angreb fra trolls udhuler journalistik. Det er spændende læsning. Hun henviser til forskning, der indikerer, at de hadske indlæg […]

  22. Af Tv-kanal indleder troll-jagt; konfronterer ”nethaderne” | Bizzen - IT & Business

    -

    […] har tidligere beskrevet, hvorledes trolls udhuler journalistik ved via kommentarfeltet at skabe en polarisering af […]

  23. Af Pressens troll-billede er afmagt og sjov. Hvad med sadisme? Med lobbyisme? | Bizzen - IT & Business

    -

    […] at figurere i kommentarfeltet, polariseres læsernes holdning, og det smitter af på indtrykket af artiklens validitet. Den undersøgelse har fået nogle medier til at lukke for […]

  24. Af Trolls - Verdens rigeste landmandVerdens rigeste landmand

    -

    […] op ved at provokere. Jeg lærte ordet, da jeg læste bloggen bizzen, hvor Dorthe Toft skriver, at hadske angreb fra trolls udhuler journalistik. Det er spændende læsning. Hun henviser til forskning, der indikerer, at de hadske indlæg […]

Kommentarer er lukket.