Netneutralitet: Tyskland bebuder nu lovgivning. Holland har lovgivet.

Af Dorte Toft 7

Tyskland vil nu lovgive om netneutralitet, altså groft sagt, om at teleudbyderne ikke må spænde ben for borgernes frie adgang til information, tjenester og apps på nettet. Netudbydere må ikke “diskriminere” trafik, heller ikke hvor de er udsat for konkurrence fra indholdsleverandører.

Løftet om lovgivning ses i den 185 siders lange aftale om næste regeringsperiode, som koalitionen mellem de borgerlige partier CDU, CSU og socialdemokratiet (SPD), i slutningen af november underskrev. Kun hvis en urafstemning blandt SPD’s medlemmer resulterer i et nej til regeringsdeltagelse, kan planerne blive ændret.

Holland først i Europa

Tyskland ser dermed ud til at følge trop med Holland, der allerede i juni 2011 tog skridtet, men måske vælger hele EU den vej. EU-kommissionen fremlagde i september sit forslag om netneutralitet – et del-element i at gøre EU til ét stort telemarked i stedet for som nu 28 nationale.

EU-planen, som kan læses her, skrev jeg om i sidste uge, hvor jeg også som lægmand fortalte om, hvad begrebet netneutralitet dækker. Blogindlægget kan ses her.

Ikke-diskrimination

I det tyske regeringsgrundlag beskrives en ønsket bredbåndsudbredning, Wifi-baserede by-net og netneutralitet på siderne 47-49.

Vedrørende netneutralitet gælder ikke, at al nettrafik skal behandles lige, men netudbyderne må ikke ”diskriminere” trafik. Der skal være et vist niveau af grundkvalitet til stede.

Et tysk teleselskab, der f.eks. har en filmtjeneste, skal altså sikre en grundkvalitet også for film-konkurrenter som Netflix. Farten må ikke sættes ned, og der må ikke blokeres. Der skal ydes et såkaldt ”best-effort-internet”.

Særaftaler om tjenester o.k.

Særaftaler om tjenester (”Managed Services”) mellem teleselskaber og f.eks. indholdsleverandører forbydes ikke. En stor indholdsleverandør kan f.eks. ved at placere servere regionalt i teleselskabers net sikre, at leveringstiden til slutbrugeren bliver hurtigere, end hvis alt hver gang skulle hentes centralt, såsom fra USA.

Sådanne aftaler eksisterer allerede i dag, men ifølge det tyske forslag må særaftaler ikke bevirke, at anden trafik behandles dårligere. At den misser ”toget” eller kommer med ”bumletoget” (min eksemplicering – ikke forslagets).

Hurtigt fra protest til lovgivning

Men hvorfor vælger et land at lovgive om netneutralitet?

I Holland syntes det ifølge medier at spille ind, at det store teleselskab KPN, hvis forhistorie har ligheder med TDCs, bebudede højere priser på det mobile bredbånd for visse tjenester. Årsagen var, der skulle kompenseres for svigtende indtægter på selve telefon-siden.

Blandt de berørte tjenester var ifølge New York Times en chattjeneste, der var gået hårdt ud over teleselskabets indtægter på SMS, nemlig WhatsApp. Tjenesten er blevet særdeles populær blandt unge i mange lande.

Prisforhøjelserne blev bebudet i maj 2011, men protesterne var så højlydte, at politikerne lyttede. Få måneder efter blev der lovgivet om netneutralitet for mobilbredbåndet, men senere også for fastnet.

Gener for Skype-brugere

Skype er en anden af de tjenester, som teleoperatører er mindre begejstret for, idet mange kunder bruger Skype i stedet for de ”rigtige” udlandsopkald, der som bekendt koster pænt.

Teleoperatører har reageret forskelligt i forskellige lande. Der er decideret blokeret for Skype, der er krævet højere mobilabonnement for Skypebrugere, og farten på Skype er sat ned.

I Sverige bebudede Telia (TeliaSonera) i foråret 2012, at Skype-brugere skulle have en større pengepung frem, men opgav grundet protesterne, hvilket ses her hos Svenska Dagbladet.

Modstandere af lovgivning

Hvad angår netneutralitet, så kommer de, der advarer mod en sådan lovgivning, typisk fra teleindustrien selv, men ikke blot.

I arbejdet med at få lovgivning forhindret ses en lang række argumenter, og blandt de flittigst brugte er, at netneutralitet vil gå drastisk ud over teleoperatørernes lønsomhed. Derfor vil investeringerne i nettet blive mindsket og/eller brugernes abonnementer vil stige i pris.

Der nævnes også, at der indtil nu er set meget få eksempler på, at nettrafik “diskrimineres”, og at kunderne gennem protester har fået banket de formastelige selskaber på plads, så hvorfor ikke vente og se udviklingen.

Det er ifølge modstanderne for tidligt at lovgive, hvis der overhovedet viser sig at være et behov derfor. Desuden er det kritisk med lovgivning nu, da teleudviklingen går så hurtigt.

Innovation – plus eller minus

Endelig nævnes, at uden profit mindre innovation – at innovation ofte sker, fordi teleoperatøren ser en endnu større profitmulighed med det nye. Det er der historisk belæg for.

Men i relation til modstandernes argumenter, hvordan er det gået i Holland?

Her fik økonomiministeriet i sommer en rapport, hvoraf fremgik, at netneutralitet fremmer innovation generelt set, og der er bl.a. opstået mange nye virksomheder og produkter grundet det frie internet. Bag rapporten, der kan læses her, står et uafhængigt konsulenthus, men … det er i sig selv jo ingen garanti for, at alle vinkler dækkes lige godt.

Negative effekter?

Umiddelbart har jeg ikke kunne se i medierne, om de hollandske teleoperatører allerede har sat priserne op, og/eller har skåret ned på deres investeringer som følge af lovgivningen, men måske kan den danske brancheorganisation Teleindustrien eller andre kyndige hjælpe her. Brug endelig kommentarfeltet.

Mit ærinde som lægmand er som nævnt tidligere blot at bidrage til at få den vigtige diskussion pro et contra netneutralitet sparket i gang, så Danmark måske undgår en hovsa-stillingtagen.

Chile var i øvrigt det første land i verden, der lovgav om netneutralitet, men også Slovenien har lovgivet.

PS: Da jeg på Twitter rejste debatten om netneutralitet, kom flere ind på begrebet dataloft, eller “fair use”, men det emne hører ikke under emnet, så vidt jeg forstår. Alligevel kan det være relevant at nævne.

I Tyskland f.eks. kom der ballade, da Deutsche Telecom offentliggjorde planer om at sænke farten over for storbrugere blandt abonnenter, når de havde nået et vist forbrug, men en lokal domstol dømte i oktober, at det ville give Telecoms kunder for store ulemper.

Dommen appelleres måske, men ifølge technyhedstjenesten zdnet.com
vil en anden tysk bredbåndsudbyder, O2, også sænke farten.

En sådan fremgangsmåde vil dog fremgå klart af den aftale, som kunden indgår med teleselskabet, og hvor selskabet også har sikret sig mulighed for at ændre vilkår. Loftet er blot en egenskab/begrænsning ved produktet, fortælles jeg. På især mobilaftaler og kabeltv-aftaler er der – også herhjemme – typisk et loft for databrug – et såkaldt ”fair use” loft.

Der er også herhjemme teleoperatører, der undlader at lade egen nettrafik, såsom film, tælle med, hvad angår dataloftet, mens film fra f.eks. Netflix gør det, men igen er det noget, der fremgår af aftalerne.

Teleindustrien giver i øvrigt udtryk for, at slutbrugerne ikke bør være ene om at betale. Også de store indholdsleverandører bør til lommerne.

7 kommentarer RSS

  1. Af Tyskland vil lovfæste netneutralitet – hele EU følger måske efter | Computer Viden information

    -

    [...] også it-journalist Dorte Tofts blogindlæg om netneutralitet. Posted in computer. ← Blog: Udsmidningsreformen Sådan vil Uni-C skabe ny skoleportal [...]

  2. Af Jørgen Larsen

    -

    Tak for god oplysning.
    Ja umiddelbart lyder det jo som om det er bedst at gennemtvinge denne netneutralitet.

    Men jeg kan dog ikke lade være med at sammenligne med andre medier.
    Tv kanaler (allermest DR) får årligt 4 mia. kr, medens hele dagpressen samlet får en årlig støtte på knap 400 mio. altså kun 10% (Kristeligt Dagblad allermest, selvom det er et meget smalt medie).
    Der er altså tale om at vore politikkere forfordeler fordummende medier, der snylter på andre og udsender X-faktor og lignende underholdningsprogrammer.
    Det har ikke meget med public service at gøre.

    Jeg forstår det ikke – og jeg er sikker på, at når det går op for vore politikkere vil der kommer andre boller på suppen vedr. netneutralitet.

  3. Af » Prof. Susan Crawford: USA og EU sakker bagud på bredbånd. Profitbegær styrer. - Bizzen – IT & Business

    -

    [...] Netneutralitet: Tyskland bebuder nu lovgivning. Holland har lovgivet. [...]

  4. Af Skal vi have netneutralitet? Kom ind i diskussionen. Du og din business påvirkes. | Bizzen - IT & Business

    -

    [...] » Netneutralitet: Tyskland bebuder nu lovgivning. Holland har lovgivet. – Bizzen – IT &a… – 3. december 2013 [...]

  5. Af Netneutralitet: Dom i USA truer åbent internet. FCC’s egen skyld? | Bizzen - IT & Business

    -

    [...] 3.12.2013. Netneutralitet: Tyskland bebuder nu lovgivning. Holland har lovgivet. [...]

  6. Af EU konfronterer teleindustri: Nu spidser det til med meget på spil for os | Bizzen - IT & Business

    -

    [...] og jeg har fortalt om EU-lande, der allerede har lovgivet om neutralitet eller er på vej til det HER. Netneutralitet står f.eks. på dagsordenen for den nye tyske [...]

  7. Af What’s up, Doc? Jo. WhatsApp udfordrer med gratis mobiltelefoni til 465 mio. mennesker | Bizzen - IT & Business

    -

    [...] Men i andre europæiske lande, som Tyskland og Holland, bruges appen på fuld blus – i Holland blev det endda i en for teleoperatørerne så truende grad, at den største teleudbyder ifølge medier ville kræve højere abonnementspriser for WhatsApp-brugere. Det resulterede i sidste ende i en lovindgreb (om netneutralitet), der forhindrede det. Læs evt. mere om det her) [...]

Skriv kommentar

Kun fornavn og efternavn bliver vist i forbindelse med kommentaren. Dog skal alle felter med * (stjerne) udfyldes

Læs vilkår for kommentarer og debat på Berlingske Tidendes websites

RETNINGSLINJER

Berlingske ønsker at sikre, at debatten på b.dk føres i en ordentlig tone, som gør det inspirerende og udfordrende for alle at bidrage og deltage. Vi efterlyser gerne klare, skarpe, holdningsmæssige stærke indlæg med stor bredde og mangfoldighed og kritisk blik på sagen. Men vi accepterer ikke indlæg, som er åbenlyst injurierende, racistiske, personligt nedgørende. Sådanne indlæg vil fremover blive slettet. Det samme gælder indlæg, der ikke er forsynet med fuldt og korrekt navn på afsenderen, men som indeholder forkortede navne, opdigtede eller falske navne.

Vi opfordrer samtidig alle debattører til at gøre redaktionen opmærksom på indlæg, som ikke overholder disse retningslinjer.

Redaktionen

Yderligere info