Bredbåndsdækning: Sært mangelfuld dansk kortlægning, men Sverige kan

Af Dorte Toft 4

Køber du ejendom i Sverige, kan du ud fra adressen se, hvilke muligheder for bredbånd der er. Køber du ejendom i Danmark, kan du risikere at købe katten i sækken, hvis du har behov for en god bredbåndforbindelse.

De danske teleoperatørers respektive dækningskort slår ikke til, ej heller Erhvervsstyrelsens akkumulerede årlige oversigt pr. postnummer. Selv i postnumre med høj dækning, kan der meget vel være tale om elendig dækning visse steder, og det har alt for mange erfaret på den hårde måde.

Ned til 250×250 meters overblik

På det svenske bredbåndkort, bredbandskartan.pts.se, kan man få et overblik for landet som helhed, for hvert län (region), for hver kommune, og – meget vigtigt – for hvert 250×250 meters område inden for kommunen.

Her kan man tjekke, hvad der dækker bedst og hurtigst i området, se om fiberet, det mobile bredbånd, kabel-tv eller kobberet er bedst, når udgift sættes op mod hastighedsbehov m.v. Man kan desuden klikke på den konkrete adresse, og se, hvilke leverandører af hvilken teknologi der er inden for de nærmeste 500 meter og længere væk.

Regeringsinitiativer

Det er Post- og Telestyrelsen, der i Sverige står for bredbåndskortet i samarbejde med organisationen Bredbandsforum, oprettet som led i regeringens bredbåndsstrategi, der blev fastlagt i 2009. Formanden for Bredbandsforum er ministeren, der står for it og energi.

Tjek bredbåndskortet, men tjek også den information, som leveres via Bredbandsforums website. Her gøres folk f.eks. kloge på, hvilke bredbåndshastigheder forskellige opgaver typisk fordrer, og det er lige fra telefoni til streaming af musik og film og til videosamtaler af god kvalitet. Der oplyses også om, hvor stort dataforbrug, som nogle af tjenesterne løber op i, og det er jo af betydning, hvis netabonnementet er med dataloft.

Lille Danmark bagud

Jeg aner ikke, hvorfor vi i et så lille land som Danmark ikke for længst har fået et websted med en detaljeret kortdækning, ej heller en organisation som Bredbandsforum med dertil tilhørende informationsniveau. Der er sikkert også plads til mange forbedringer i det svenske, men det er intet mod behovet i det danske.

Der har dog været meldinger, der viser, at politikerne har erkendt nogle af de danske svagheder. Da regeringen i marts 2013 udsendte en rapport med titlen “Bedre bredbånd og mobildækning i hele Danmark”, fremgik behovet for en mere detaljeret kortlægning af punkt 5.2.

Erhvervsstyrelsen har også i forbindelse med 2012-kortlægningen nævnt, at der ville blive gennemført et pilotprojekt vedrørende en mere detaljeret dækning.

PS: På sin vis minder Erhvervsstyrelsens kortlægning på postnummerniveau mig om, da jeg måtte improvisere mig tilbage gennem Europa efter at askeskyen havde lammet flytrafikken. Vi blev fem, der fandt sammen, og én af disse, en ældre flot psykiater, fik charmeret sig til den absolut sidste udlejningsbil, der kunne opstøves i Nice. Han og den anden herre i selskabet købte et kort på en benzintank. Det var et kort over hele Europa, og det var stort set ubrugeligt. Men o.k. Lidt bedre end en globus:-)

4 kommentarer RSS

  1. Af Digital infrastruktur: Forsømt stedbarn politisk set og statsstøtte er tabuiseret | Bizzen - IT & Business

    -

    [...] Inden studieturen kan politikerne så forberede sig ved at studere dækningskortet – bredbandskartan.se – udarbejdet af Post- og Telestyrelsen i samarbejde med det politisk nedsatte Bredbandsforum. De kan blandt andet klikke sig ind og se, hvor man har fundet det fornuftigt, at Post- og Telestyrelsen var medfinansiør. Mere om det svenske bredbåndskort kan læses her: ”Bredbåndsdækning: Svært mangelfuld dansk kortlægning, men Sverige kan”. [...]

  2. Af Dorte Toft

    -

    OBS. OBS. Der synes at være problemer med at aflevere kommentar. Venligst mail mig, hvis det hænder for dig. dorte.toft1 at gmail og det er så com.

  3. Af Bredbåndsdækning: Erhvervsstyrelsen lover voldsom forbedring af kort fra 2014 | Bizzen - IT & Business

    -

    [...] I det geografisk store naboland, Sverige, er det laveste niveau på 250×250 meter, som skildret i blogindlægget med overskriften ”Bredbåndsdækning: sært mangelfuld danske kortlægning, men Sverige kan”. [...]

  4. Af Dorte Toft

    -

    Erhvervstyrelsen er på vej med et langt bedre dækningskort, som forventes at debutere i 2014. Det fortæller jeg om HER.

Skriv kommentar

Kun fornavn og efternavn bliver vist i forbindelse med kommentaren. Dog skal alle felter med * (stjerne) udfyldes

Læs vilkår for kommentarer og debat på Berlingske Tidendes websites

RETNINGSLINJER

Berlingske ønsker at sikre, at debatten på b.dk føres i en ordentlig tone, som gør det inspirerende og udfordrende for alle at bidrage og deltage. Vi efterlyser gerne klare, skarpe, holdningsmæssige stærke indlæg med stor bredde og mangfoldighed og kritisk blik på sagen. Men vi accepterer ikke indlæg, som er åbenlyst injurierende, racistiske, personligt nedgørende. Sådanne indlæg vil fremover blive slettet. Det samme gælder indlæg, der ikke er forsynet med fuldt og korrekt navn på afsenderen, men som indeholder forkortede navne, opdigtede eller falske navne.

Vi opfordrer samtidig alle debattører til at gøre redaktionen opmærksom på indlæg, som ikke overholder disse retningslinjer.

Redaktionen

Yderligere info